Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 4
Grønlands skoleledere foreslår en total omlægning af skolens struktur ----------------------—----—---------- Forsøg har vist, at man de to første skoleår bør foretage indlæring i læsning og skrivning alene på dansk. Det bliver lettere for børnene senere at lære grønlandsk ___ ____„ ———— — ---------------- Skoledirektionen i Godthåb har modtaget følgende: Deltagerne i skoleledermødet i Godt- håb i juli 1961 tillader sig herved at fremkomme med forslag til en ny struktur for det grønlandske skolevæ- sen, samt en ny undervisningsplan til afløsning af den nugældende „Skole- og Undervisningsplan“ af 22. juni 1951. I de forløbne 10 år siden Skole- og Undervisningsplanen’s udgivelse er der sket så store ændringer både in- den for den grønlandske skole i sig selv og også i det almindelige syn på skole og undervisning, at vi trods de gode fremskridt, der er sket i denne periode specielt på grund af den så- kaldte AB-ordning, må anse det for påkrævet snarest at foretage den om- talte ændring af skole- og undervis- ningsplanen. Dette mener vi bl. a. af følgende grunde: 1) Den allervigtigste grund synes os at være, at den nuværende skolelov og undervisningsplan ikke pålægger skolen en pligt til at foranstalte pas- sende undervisning for de børn, der af forskellige årsager ikke kan følge den almindelige undervisning. Ganske vist har man i cirkulæreform omtalt særundervisning, men der findes in- gen retningslinier, ingen disponible lærerkræfter og ikke tilstrækkelige lokaler. Favoriserede B-klasser 2) Hidtil har B-klasseme utvivlsomt været favoriseret, og den kritik, der fra tid til anden har været rettet mod undervisningen i A-klasserne, må si- ges ikke at være ganske uberettiget. Vi mener derfor, at man bedre kan tage hensyn til det enkelte barn og give det en undervisning, der mulig- gør, at de opnår mest muligt udbytte i skoletiden, dersom alle klasser har samme fag og timetal. Man vil mu- ligvis også i fremtiden, efter den af os foreslåede struktur, dele børnene i klasselinier, men en overgang mellem disse linier vil være lettere end tid- ligere, og man vil kunne tage mere hensyn til den enkelte elevs moden- hed, evner, energi og stadighed, i mod- sætning til de hindringer, den nuvæ- rende AB-deling frembyder, fordi dens kriterium for deling væsentligst er sproglige evner, og fordi det er me- get vanskeligt at flytte elever fra A- til B-linien. Bedre dansk — bedre grønlandsk 3) Effektiviseringen af danskunder- visningen ikke alene for A-klasseele- verne, men for alle elever i skolen, er en væsentlig begrundelse for forslaget. Igangværende forsøg har vist, at danskkundskaberne kan øges betyde- ligt, når man de to første skoleår fo- retager indlæring i læsning og skriv- ning alene på dansk. Den hidtil an- vendte form, hvor man forsøgte at lære at læse og skrive både grøn- landsk og dansk samtidig, belaster børnene unødigt og er pædagogisk uforsvarlig, ligesom det påkrævede ugentlige timetal er for stort i første klasse. Forøgelsen af danskkundska- berne har ikke været den eneste hen- sigt med ovennævnte forsøg. De har også til formål at lette indlæringen af det vanskelige grønlandske sprog, idet man mener, at når man først har overstået den svære indlæring af læ- se- og skriveproces på det i den ret- ning lettere danske sprog, vil den samme indlæring i det grønlandske sprog kunne foregå hurtigere, og kendte pædagogers erfaringer og un- dersøgelser fastslår, at indlæringen af et vanskeligt stof, påbegyndt på et se- nere tidspunkt end normalt i skolen anvendt, giver et bedre resultat, end hvis man indlærer samme stof i en for tidlig alder. 8. klasse 4) Den videre udbygning af den grønlandske børneskole med en frivil- lig 8. klasse og en udviklet adgang til det, der svarer til den nuværende ef- terskole, er begrundet i ønsket om, at så mange som muligt kan få en ud- videt skolegang og derved blive mere velegnet til at opfylde de stadigt sti- gende krav, samfundet stiller. 3-årig realskole 5) Den afsluttende udbygning af det grønlandske skolevæsen vil man knyt- te så nær det øvrige danske skolevæ- sen som muligt for at gøre overgan- gen til yderligere boglig uddannelse lettere, end det er tilfældet nu. Den nuværende 4-årige realskole er ikke i overensstemmelse med den danske folkeskoles struktur, hvis læseplan bygger på en 3-årig realskole, der igen bygger på en 2-årig forberedelse i folkeskolens sidste klasser. Derved kan man benytte de danske lærebøger, og overgange til gymnasiet vil som i Danmark kunne foregå fra 2. real for de dygtigste elevers vedkommende. I de to forberedelsesklasser, som vi i strukturplanen foreløbig har kaldt „reallinien", har vi tænkt os at følge Den Blå Betænknings læseplan for 6. og 7. boglig linie, og det er vor over- bevisning, at børnene efterhånden vil kunne rekrutteres fra vore børnesko- lers 5. eller 6. klasse, hvorved elever- nes alder ikke mere vil være så for- skellig fra danske realskoleelevers. Yderligere — og blandt andet for at give sikker adgang til realskolen for bogligt begavede udstedsbørn — skal præparandklasserne også optage ele- ver fra 7. klasse og fra efterskolernes almene linie. Børnehaveklasser 6) Strukturforslaget giver mulighed for udbygning opad med en frivillig 9. klasse — og nedad med en børnehave- klasse som forberedelse til første klasse. Særundervisning Angående læseplan for real-linien og realskolen kan vi henvise til Den Blå Betænkning. Den nugældende se- minarieordning har været debatteret, og vi er enige om, at der foreløbig ikke skal ske ændring, men at man i øvrigt må have opmærksomheden henledt på læreruddannelsen under hensyn til den udvikling, der sker i den øvrige skole. Om særundervisning kan vi henvi- se til vor henvendelse herom til skole- direktionen, og i denne forbindelse vil vi gerne fremhæve, at man kunne tænke sig etableret særundervisning for svagtbegavede og læseretarderede på alle større skoler, medens under- visning af andre handicappede børn henvises til andre og særlige skoler. Skolehjem i byerne Den skitserede timeplan bør gælde for alle skoler, der har lærere, der magter at undervise på dansk. Time- fordelingsplanen kan anvendes som grundlag for udarbejdelsen af time- plan for mindre skoler, og vi anbefa- ler stærkt, at man, hvor det er mu- ligt, laver 2- eller 4-klasse-deling i de mindste skoler. Vi mener i øvrigt, at forudsætnin- gen for udstedselevernes størst muli- ge andel i de forbedringer, som er hensigten med det her forelagte for- slag, er opførelse af skolehjem i byerne. For de særlige skoler i Thule og Angmagssalik bør der udarbejdes spe- cielle planer. I områder, hvor det er påkrævet, må der åbnes mulighed for indførelse af erhvervsprægede fag. Der bør udarbejdes en særlig under- visningsplan for efterskolens almene linie, bl. a. under hensyntagen til den kommende grønlandske lærlingeord- ning. I efterskolens realskolelinie skal gennemgås et pensum, der svarer til den danske folkeskoles boglige linie i 6. og 7. klasse. Vi er af den overbevisning, at igangsættelse af disse planer vil væ- re til gavn for børnene i den grøn- landske skole, og da samtidig en lang række sekundære reformer, bl. a. ud- arbejdelse af nye lærebøger, vil af- hænge deraf, henstiller vi til skoledi- rektionen at foretage behandling af forslaget så snart, det er muligt. På mødedeltagernes vegne Hans Ebbesen K. Binzer Chr. Stærmose Det bør tilføjes, at ovenstående for- slag endnu ikke har været til behand- ling i skoledirektionen. STJERNEN* ANANAS SQUASH - m -føjked/uA umMum 6 kendte nordiske motorfabriker i samarbejde præsenterer den nye De bedste af fabrikernes forskellige moforfyper er samlef og anvendt i konstruktion og produktion af denne enhedsmotor. DAN-NORMO motoren præsenteres som den bedste, mest øko- nomiske, mest pålidelige, mest tidsvarende .semidiesel, som i dag fremstilles. 6 erfarende moforfabriker i intimt samarbejde om kon- struktion og produktion garanterer resultatet. DAN-NORMO motoren er eksemplet på, hvad nordisk industri kan fremstille, når faglig dygtighed, moderne produktionsmidler! erfaring og præcision kobles sammen. DAN-NORMO motoren leveres for ydelser fra 80—280 eHK kom- plet med hydraulisk anlæg for styring af kobling og den vend- bare propel, samt feleflex-manøvrering fra styrehuset. Cylinderantal Normalydelse eHK Omdrejningstal o/mii Total længde mm Total bredde mm 2 80 475 2015 1055 3 120 475 2405 1055 4 160 475 2795 1055 2 140 375 2555 1200 3 210 375 3035 1200 4 280 375 3515 1200 ■ A.S MOTORFABRIKEN DAN, ESBJERG — ■ BRØDR. BRUNVOLL, MOTORFABRIKK, MOLDE — ■ A.S DE FORENEDE MOTORFABRIKER, BERGEN — ■ HJELSET MOTORFABRIKK, AALESUND — ■ A.S VOLDA MEK. VERKSTED, VOLDA — ■ A.S BERGENS MEKANISKE VERKSTEDER, BERGEN — Tekniske data for type nAN-Nanmp sikrer Dem 100% effektiv service i Danmark og Norge. 2 O 4

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.