Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 25

Atuagagdliutit - 27.07.1961, Blaðsíða 25
Tankanlægget i Julianehåb flyttes og udvides Tankanlæggene i byerne står foran betydelige udvidelser i de kom- mende år på grund af det stigende antal motorbåde og den øgede mekanisering Af chefingeniør Gunnar P. Rosendahl, GTO Størsteparten af tankanlæggene i de grønlandske byer er opført i årene omkring 1950. Det var på daværende tidspunkt, hvor man netop stod ved begyndelsen af nyordningen, ikke mu- ligt med nogen sikkerhed at overse, hvorledes forbruget af flydende brændstof ville udvikle sig i årene fremover. Der er nu gået 10 år, og KGH har konstateret, at det bliver nødvendigt at udvide alle tankanlæggene radikalt inden for den nærmeste fremtid, hvis man skal kunne dække det hastigt voksende behov for gasolie og ben- zin. Derimod mener man ikke, at for- bruget af petroleum vil stige nævne- værdigt i forhold til det nuværende. Det er KGH’s mening at søge en sær- lig bevilling til udbygningen af tank- anlæggene. 1,5 mili. kr. fil Julianehåb Den første udvidelse finder sted i år i Julianehåb, hvortil der er givet en særlig bevilling på 1,5 miil. kr. til opførelse af et nyt tankanlæg. Det eksisterende tankanlæg er opført i 1949, og det blev den gang placeret passende uden for den daværende be- byggelse. Siden er byen vokset meget kraftigt, og den har bl. a. bredt sig ud forbi det areal, hvor tankanlægget lig- ger. Derved er tankanlægget blevet helt omklamret af bebyggelsen, så der ikke længere er mulighed for udvi- delser. Hertil kommer, at man ikke bør have så brandfarligt et anlæg lig- gende midt imellem husene. Samtidig med udvidelsen flytter man BRYDESEN Jernstærk sort og brun box herre- sko m. skind£oer og Army såler. Alle nr. fra 35-45 .kr. 39ls 90 dages garanti Danmarks bedste sko til prisen Provinsordrer pr. efterkrav med returret. H. C. BRYDESEN Smallegade 12-14 . Kbhvn. F. derfor tankanlægget godt uden for byen til en plads, hvor det vil kunne ligge ugenert af den fremtidige be- byggelse. Lagertankene placeres, som man ser på tegningen inden for to så- kaldte tankgårde, d. v. s. at tankene står inden for en høj mur af beton. De bassiner, der herved dannes, skal hin- dre, at olien, hvis der opstår læk på en af tankene, flyder ud over terrænet og ned i havnen, hvad der kan få kata- strofale følger, dersom der går ild i olien. I den nederste tankgård opstilles i første udbygning to tanke på ialt 2600 m3 for gasolie, og der er afsat plads til endnu en tank. I den øverste tankgård opstilles 4 tanke for benzin og petroleum. Også her er der plads til udvidelser. Når man har valgt at bygge to tanke til hver type brænd- stof i stedet for blot en enkelt stor tank for hver type, er årsagen, at man vil være sikker på at have en reser- vebeholdning, idet man kunne risikere at stå helt uden brændstof, dersom der gik hul på en sådan stor tank. Tankene skal røntgenfotograferes Som en interessant detalje kan for- tælles, at der bliver udsendt et spe- cielt røntgenapparat i forbindelse med tankbyggeriet. Med dette apparat skal alle sammensvejsningerne mellem jernpladerne undersøges, så man kan sikre sig, at kvaliteten er i orden. Er- faringerne har nemlig vist, at den hyppigste årsag til lækager på lager- tanke er, at dårligt udførte svejsesøm- me sprænges, når det bliver koldt i vejret. Der bliver ført rørledninger helt fra den eksisterende atlantkaj ud til tank- anlægget, så skibene kan fylde tanke- ne op, mens de ligger ved kaj. Nede ved atlantkajen bliver der endvidere etableret salgsanlæg for gasolie, ben- zin og petroleum til forbrugerne. Nyt helårsvandværk Af øvrige større arbejder, der ud- føres i Julianehåb i år, kan nævnes, at man begynder at bygge et helårs- vandforsyningsanlæg. Vandet tages fra Storesøen, hvor man på bunden udlægger en 2 km lang plastikledning, så vandindtaget kan komme passende langt væk fra den nedre ende af søen, der er forurenet af den omliggende bebyggelse. I år opføres desuden selve vandværket. Næste år fortsætter man med at føre helårsvandledninger frem gennem byen, i første række frem til sygehuset. Skolekomplekset, der er projekteret, så det kan udvides i takt med det sti- gende antal elever, får i år sin 4. ud- bygning. I stueetagen indrettes mid- lertidigt 4 normalklasser, der siden kan ændres til 3 særklasser indehol- dende bibliotek, håndarbejdslokale og sløjdlokale. I kælderen indrettes rum for uld- og skindforarbejdning samt badeanstalt. Byen er nu efterhånden vokset så HIGH CLASS BRIAR PIPES THE LEADING SPECIALIST IN MODERN DESIGN meget, at det eksisterende ellednings- net ikke længere kan klare belastnin- gen. Det må derfor suppleres ved højspændingsledninger, som man be- gynder at udlægge i år. Da det bliver stadigt vanskeligere og dyrere at opfiske det singels, der skal bruges til betonstøbning, anlæg- ges et egentlig stenbrud, der skal pro- ducere skærver både til betonarbej- der og til vejbygning. Endelig skal KGH’s butik moderni- seres indvendigt, børnesanatoriet skal udvides, der skal opføres et bolig- støtte-etagehus med 12 lejligheder, og der skal bygges rækkehuse for det udsendte personale, så der bliver travlt i sommer i Julianehåb. apericuflgiuåinékil III pilsaunersiugkat SINGALWATTE THE aitsåtdliåsit sanavdluagaK (nalunaeKutåraic ingnagtautdlo atautsimortut) lngnagtaut nalunaexutartallk ................ kr. 42,50 extra-extra ................................... . 47,50 angutinut nalunaekutårak 17 sten uvdlorsiu- titallk, ImagtflsångltsOK .................... „ 55,00 extra ......................................... „ 65,oo extra-extra ................................... „ 70,00 amavdlo nalunaexutårå pltsavlvlk ............. „ 42,50 nalunaeKUtårax 30 st. lngmlnérdlune amflrtar- tOK, talmflgdiat akexartOK ................... „ 97,50 arnanut angutlnutdlo nalunaeKUtårax pitsak „ 85,00 nukagpiarkanut kr. 18,00 — nlviarslanc...... „ 20,00 kussanarsardluglt sanåt kr. 35,00 fima ......... 40,00 plnlagkat x-llerdlugo nalunaekutseruk. agdlagfigiguv- tlgut aklsa agdlagartalt åsslllartagdllt nagsiutlsavavut. KularnavérKuslglcat, Uuarlnglkdtne utertlnenarslnaussut AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby *Tokalon Fuldendt skønhedspleje Verden over gør TOKALON det smukke køn endnu smukkere. TOKALON er cremer og pudder — til Dem. TOKALON er Ikke kostbar og gør derfor daglig skønhedspleje til en selvfølge. aitsat tåssa kussagtinartut sllarssuak tamåkerdlugo TOKALONit arnartavut Ingagdlugit kussag- tltltarpal. TOKALON tåssa cremet puddet- dlo — lllngnut atugagsslat. TOKALON akisdjilngltdlat talméitumik uvdlut tamåkiavdlugit atortarlånguåklt. En gros: amerdlasungordlugit alciklnerussu- migdlo uvane pinekarsinduput: I I WILLY RASMUSSEN & CO. Hovedvagtsgade 6, København K. Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder <--——---------- Demosthenes’ forunderlige rejse Af Loke En morgen var det et vidunderligt vejr. Solen skinnede, og bugten lå stil- le hen, blank som et spejl. „I dag tager vi på fiskeriinspektion", sagde admiralen, da alle var samlede ved morgenkaffen. „Ja-ah!“ jublede alle de blå mari- nesoldater og klappede i hænderne. Da madkurvene var smurt og både- nes vandtanke i dagens anledning fyldt med rødt saftevand, sejlede Rub og Stub ud ad Arsukfjorden, hver især holdende en konstant fart på fem knob, sammenlagt altså ti knob — slet ingen ringe fart! Lige uden for fjordmundingen lå en stor fransk trawler og fiskede torsk. „Alle mand på dæk!“ brølede admira- len, der stående på Rubs kommando- bro personligt ledede ekspeditionen. Et sekundt efter skød en rød flam- me op ad Rubs mast. Det var et sig- nalflag, og da det foldede sig ud, stod der med tydelige bogstaver: FI DONC! Admiralen forklarede Demosthenes, der naturligvis også var med, at det var fransk og betød: Fy dog! Virkningen var enorm. Den franske trawler forsvandt omgående udenfor fiskerigrænsen. Efter denne fuldstændige sejr satte Rub og Stub næsen hjemad. Uheldigvis var der i mellemtiden blæst op til vindstyrke to-tre, og væl- dige bølger på op til en meters højde brødes mod Rubs og Stubs stavn. Men takket være admiralens blændende dygtighed og mandskabets jernhårde disciplin nåede man frelst til Grønne- dal, hvor alle, Demosthenes indbefat- tet, med god samvittighed og strålen- de appetit kastede sig over dagens ret: gule ærter med flæsk. 7. kapitel Soldater er nogle mærkelige men- nesker. I krigstid er de adskilligt far- ligere end andre mennesker. I fredstid er de derimod skikkeligere end folk i almindelighed. Til alt held for De- mosthenes var det fredstid, mens han opholdt sig i Grønnedal. Han fik lov at løbe omkring i og uden for barakkerne, som det passede ham. Overalt mødte han hyggelige, smilende mennesker, overalt blev der kastet pølser og andet lækkert hen til ham, overalt blev han fotograferet. Men som dagene gik, begyndte De- mosthenes at blive rastløs. Han var jo på vej mod Nordpolen og havde fak- tisk slet ikke tid til at gå sådan og fjere sig i Grønnedal. En morgen, da han vågnede, lå der en stor tremastet skonnert fortøjet ved siden af Rub og Stub. Jens for- talte ham, at den hed Pax, hvilket betød fred. „Det er da et underligt navn på et krigsskib", bemærkede Demosthenes. „Det er slet ikke noget krigsskib som Rub og Stub", lo Jens. „Det er et togtefartøj, og hun skal videre nord- over i morgen tidlig." „Ja så“, tænkte Demosthenes, og han besluttede straks at tage med som blind passagerer og således genoptage sin afbrudte rejse. Hele dagen gik han og kiggede på det sorttjærede skib, hvorpå der ikke sås et menneske, og da det var blevet mørkt, lykkedes det ham uset at springe først fra bolværket ned på Rub, så fra Rub til Stub og til sidst op på det fremmede skibs dæk. Hverken på dækket eller i styrehuset var der mennesker, men op fra agterkahytten steg lyden af en mangestemmig snor- ken. Altså var der nogen ombord. Demosthenes, der nu selv følte trang til at sove, kravlede op i en af redningsbådene, rullede sig sammen og faldt i søvn. 8. kapitel „Skrat skratterat skratskrierum skrat" sagde ankerkæden, da den blev trukket ind. „Dunk dunk dunk dunk", stønnede den gamle motor. „Mit skiw, mit skiw, mit skiw", skreg mågen, der sad og blærede sig på toppen af Pax’s højeste mast. Alle disse maritime lyde vækkede omsider vor ven, Demosthenes. Nys- gerrigt kiggede han over rælingen på den redningsbåd, han havde sovet i, og da han intet mistænkeligt fandt ved de mennesker, han så på dækket, sprang han frem af sit skjul, hilste på dem og undskyldte høfligt, at han var gået ombord uden at spørge om lov. Skipperen var en firkantet, gråhåret færing. Også besætningen var færøsk, idet den bestod af hans syv sønner, der alle så ens ud både i skikkelse og i påklædning. Alle gik de med brune sko, brune bukser, gråbrun hjemme- strikket trøje og brun filthat. Under de syv filthatte lyste fjorten marine- blå øjne, og mellem hvert øjenpar glødede en rosenrød, kødfuld næse. Endnu større og rødere var dog ører- ne, der undertiden ligefrem blafrede i vinden. „Der er mange mærkelige menne- sker til", tænke Demosthenes. Men da han først havde vænnet sig til synet af denne særlige race, syntes han egentlig helt godt om den. På skonnerten Pax foregik alt med en vis vemodig uforstyrrelighed. Hverken skipper eller hans sønner talte ret meget. Men når de så endelig sagde noget, rullede de til gengæld sådan på r-erne, at det kildede i ma- ven på Demosthenes. Hvad de end sagde, begyndte eller sluttede de altid med at sige: „Ja-ja!“, hvorefter de drog et dybt suk. „Farrr, RRRodmundurrr errr drrrat- tet i sjøen!" var der pludselig en, der kom og sagde. „Ja-ja!" sukkede den gamle, der stod ved roret. „Vi får vel så samle ham op!" — Rodmundur var den yngste, og der lå han ganske rigtigt langt agter- ude i kølvandet og holdt på den brune filthat. Med noget besvær fik man vendt Pax og fisket den stakkels Rod- mundur op. „Vandet er koldt", sagde han, da han igen stod på dækket. „Ja-ja", sukkede skipper og alle hans sønner vemodsfuldt i kor. „Ja, selvfølgelig!" sagde Demosthe- nes for dog at sige noget. Så sejlede man videre. 9. kapitel Pax banede sig møjsommeligt vej nordover, langsomt og stønnende som en tyk mand i dyb sne. Men pludselig standsede maskinen med et skarpt knald og en hæs rallen, der næsten fik Demosthenes og de andre til at tro, at den i fortvivlelse havde skudt sig. Men heldigvis var det bare et (Fortsættes). 25

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.