Atuagagdliutit - 27.07.1961, Qupperneq 25

Tankanlægget i Julianehåb
flyttes og udvides
Tankanlæggene i byerne står foran betydelige udvidelser i de kom-
mende år på grund af det stigende antal motorbåde og den øgede
mekanisering
Af chefingeniør
Gunnar P. Rosendahl, GTO
Størsteparten af tankanlæggene i
de grønlandske byer er opført i årene
omkring 1950. Det var på daværende
tidspunkt, hvor man netop stod ved
begyndelsen af nyordningen, ikke mu-
ligt med nogen sikkerhed at overse,
hvorledes forbruget af flydende
brændstof ville udvikle sig i årene
fremover.
Der er nu gået 10 år, og KGH har
konstateret, at det bliver nødvendigt
at udvide alle tankanlæggene radikalt
inden for den nærmeste fremtid, hvis
man skal kunne dække det hastigt
voksende behov for gasolie og ben-
zin. Derimod mener man ikke, at for-
bruget af petroleum vil stige nævne-
værdigt i forhold til det nuværende.
Det er KGH’s mening at søge en sær-
lig bevilling til udbygningen af tank-
anlæggene.
1,5 mili. kr. fil Julianehåb
Den første udvidelse finder sted i
år i Julianehåb, hvortil der er givet
en særlig bevilling på 1,5 miil. kr. til
opførelse af et nyt tankanlæg. Det
eksisterende tankanlæg er opført i
1949, og det blev den gang placeret
passende uden for den daværende be-
byggelse. Siden er byen vokset meget
kraftigt, og den har bl. a. bredt sig ud
forbi det areal, hvor tankanlægget lig-
ger. Derved er tankanlægget blevet
helt omklamret af bebyggelsen, så der
ikke længere er mulighed for udvi-
delser. Hertil kommer, at man ikke
bør have så brandfarligt et anlæg lig-
gende midt imellem husene.
Samtidig med udvidelsen flytter man
BRYDESEN
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skind£oer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 39ls
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
derfor tankanlægget godt uden for
byen til en plads, hvor det vil kunne
ligge ugenert af den fremtidige be-
byggelse. Lagertankene placeres, som
man ser på tegningen inden for to så-
kaldte tankgårde, d. v. s. at tankene
står inden for en høj mur af beton. De
bassiner, der herved dannes, skal hin-
dre, at olien, hvis der opstår læk på en
af tankene, flyder ud over terrænet og
ned i havnen, hvad der kan få kata-
strofale følger, dersom der går ild i
olien.
I den nederste tankgård opstilles i
første udbygning to tanke på ialt
2600 m3 for gasolie, og der er afsat
plads til endnu en tank. I den øverste
tankgård opstilles 4 tanke for benzin
og petroleum. Også her er der plads
til udvidelser. Når man har valgt at
bygge to tanke til hver type brænd-
stof i stedet for blot en enkelt stor
tank for hver type, er årsagen, at man
vil være sikker på at have en reser-
vebeholdning, idet man kunne risikere
at stå helt uden brændstof, dersom
der gik hul på en sådan stor tank.
Tankene skal røntgenfotograferes
Som en interessant detalje kan for-
tælles, at der bliver udsendt et spe-
cielt røntgenapparat i forbindelse med
tankbyggeriet. Med dette apparat skal
alle sammensvejsningerne mellem
jernpladerne undersøges, så man kan
sikre sig, at kvaliteten er i orden. Er-
faringerne har nemlig vist, at den
hyppigste årsag til lækager på lager-
tanke er, at dårligt udførte svejsesøm-
me sprænges, når det bliver koldt i
vejret.
Der bliver ført rørledninger helt fra
den eksisterende atlantkaj ud til tank-
anlægget, så skibene kan fylde tanke-
ne op, mens de ligger ved kaj. Nede
ved atlantkajen bliver der endvidere
etableret salgsanlæg for gasolie, ben-
zin og petroleum til forbrugerne.
Nyt helårsvandværk
Af øvrige større arbejder, der ud-
føres i Julianehåb i år, kan nævnes,
at man begynder at bygge et helårs-
vandforsyningsanlæg. Vandet tages
fra Storesøen, hvor man på bunden
udlægger en 2 km lang plastikledning,
så vandindtaget kan komme passende
langt væk fra den nedre ende af søen,
der er forurenet af den omliggende
bebyggelse. I år opføres desuden selve
vandværket. Næste år fortsætter man
med at føre helårsvandledninger frem
gennem byen, i første række frem til
sygehuset.
Skolekomplekset, der er projekteret,
så det kan udvides i takt med det sti-
gende antal elever, får i år sin 4. ud-
bygning. I stueetagen indrettes mid-
lertidigt 4 normalklasser, der siden
kan ændres til 3 særklasser indehol-
dende bibliotek, håndarbejdslokale og
sløjdlokale. I kælderen indrettes rum
for uld- og skindforarbejdning samt
badeanstalt.
Byen er nu efterhånden vokset så
HIGH CLASS BRIAR PIPES
THE LEADING SPECIALIST IN MODERN DESIGN
meget, at det eksisterende ellednings-
net ikke længere kan klare belastnin-
gen. Det må derfor suppleres ved
højspændingsledninger, som man be-
gynder at udlægge i år.
Da det bliver stadigt vanskeligere
og dyrere at opfiske det singels, der
skal bruges til betonstøbning, anlæg-
ges et egentlig stenbrud, der skal pro-
ducere skærver både til betonarbej-
der og til vejbygning.
Endelig skal KGH’s butik moderni-
seres indvendigt, børnesanatoriet skal
udvides, der skal opføres et bolig-
støtte-etagehus med 12 lejligheder, og
der skal bygges rækkehuse for det
udsendte personale, så der bliver
travlt i sommer i Julianehåb.
apericuflgiuåinékil
III pilsaunersiugkat
SINGALWATTE
THE
aitsåtdliåsit sanavdluagaK
(nalunaeKutåraic ingnagtautdlo atautsimortut)
lngnagtaut nalunaexutartallk ................ kr. 42,50
extra-extra ................................... . 47,50
angutinut nalunaekutårak 17 sten uvdlorsiu-
titallk, ImagtflsångltsOK .................... „ 55,00
extra ......................................... „ 65,oo
extra-extra ................................... „ 70,00
amavdlo nalunaexutårå pltsavlvlk ............. „ 42,50
nalunaeKUtårax 30 st. lngmlnérdlune amflrtar-
tOK, talmflgdiat akexartOK ................... „ 97,50
arnanut angutlnutdlo nalunaeKUtårax pitsak „ 85,00
nukagpiarkanut kr. 18,00 — nlviarslanc...... „ 20,00
kussanarsardluglt sanåt kr. 35,00 fima ......... 40,00
plnlagkat x-llerdlugo nalunaekutseruk. agdlagfigiguv-
tlgut aklsa agdlagartalt åsslllartagdllt nagsiutlsavavut.
KularnavérKuslglcat, Uuarlnglkdtne utertlnenarslnaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
*Tokalon
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er Ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsat tåssa kussagtinartut
sllarssuak tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut Ingagdlugit kussag-
tltltarpal.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo — lllngnut atugagsslat.
TOKALON akisdjilngltdlat
talméitumik uvdlut tamåkiavdlugit
atortarlånguåklt.
En gros:
amerdlasungordlugit alciklnerussu-
migdlo uvane pinekarsinduput:
I
I
WILLY RASMUSSEN & CO.
Hovedvagtsgade 6, København K.
Dagcreme — Skin Food — Skin Beauty Cream — Pudder
<--——----------
Demosthenes’
forunderlige
rejse
Af Loke
En morgen var det et vidunderligt
vejr. Solen skinnede, og bugten lå stil-
le hen, blank som et spejl.
„I dag tager vi på fiskeriinspektion",
sagde admiralen, da alle var samlede
ved morgenkaffen.
„Ja-ah!“ jublede alle de blå mari-
nesoldater og klappede i hænderne.
Da madkurvene var smurt og både-
nes vandtanke i dagens anledning
fyldt med rødt saftevand, sejlede Rub
og Stub ud ad Arsukfjorden, hver især
holdende en konstant fart på fem
knob, sammenlagt altså ti knob — slet
ingen ringe fart!
Lige uden for fjordmundingen lå en
stor fransk trawler og fiskede torsk.
„Alle mand på dæk!“ brølede admira-
len, der stående på Rubs kommando-
bro personligt ledede ekspeditionen.
Et sekundt efter skød en rød flam-
me op ad Rubs mast. Det var et sig-
nalflag, og da det foldede sig ud, stod
der med tydelige bogstaver: FI DONC!
Admiralen forklarede Demosthenes,
der naturligvis også var med, at det
var fransk og betød: Fy dog!
Virkningen var enorm. Den franske
trawler forsvandt omgående udenfor
fiskerigrænsen.
Efter denne fuldstændige sejr satte
Rub og Stub næsen hjemad.
Uheldigvis var der i mellemtiden
blæst op til vindstyrke to-tre, og væl-
dige bølger på op til en meters højde
brødes mod Rubs og Stubs stavn. Men
takket være admiralens blændende
dygtighed og mandskabets jernhårde
disciplin nåede man frelst til Grønne-
dal, hvor alle, Demosthenes indbefat-
tet, med god samvittighed og strålen-
de appetit kastede sig over dagens
ret: gule ærter med flæsk.
7. kapitel
Soldater er nogle mærkelige men-
nesker. I krigstid er de adskilligt far-
ligere end andre mennesker. I fredstid
er de derimod skikkeligere end folk i
almindelighed. Til alt held for De-
mosthenes var det fredstid, mens han
opholdt sig i Grønnedal.
Han fik lov at løbe omkring i og
uden for barakkerne, som det passede
ham. Overalt mødte han hyggelige,
smilende mennesker, overalt blev der
kastet pølser og andet lækkert hen til
ham, overalt blev han fotograferet.
Men som dagene gik, begyndte De-
mosthenes at blive rastløs. Han var jo
på vej mod Nordpolen og havde fak-
tisk slet ikke tid til at gå sådan og
fjere sig i Grønnedal.
En morgen, da han vågnede, lå der
en stor tremastet skonnert fortøjet
ved siden af Rub og Stub. Jens for-
talte ham, at den hed Pax, hvilket
betød fred.
„Det er da et underligt navn på et
krigsskib", bemærkede Demosthenes.
„Det er slet ikke noget krigsskib
som Rub og Stub", lo Jens. „Det er et
togtefartøj, og hun skal videre nord-
over i morgen tidlig."
„Ja så“, tænkte Demosthenes, og han
besluttede straks at tage med som
blind passagerer og således genoptage
sin afbrudte rejse.
Hele dagen gik han og kiggede på
det sorttjærede skib, hvorpå der ikke
sås et menneske, og da det var blevet
mørkt, lykkedes det ham uset at
springe først fra bolværket ned på
Rub, så fra Rub til Stub og til sidst op
på det fremmede skibs dæk. Hverken
på dækket eller i styrehuset var der
mennesker, men op fra agterkahytten
steg lyden af en mangestemmig snor-
ken. Altså var der nogen ombord.
Demosthenes, der nu selv følte
trang til at sove, kravlede op i en af
redningsbådene, rullede sig sammen
og faldt i søvn.
8. kapitel
„Skrat skratterat skratskrierum
skrat" sagde ankerkæden, da den blev
trukket ind. „Dunk dunk dunk dunk",
stønnede den gamle motor.
„Mit skiw, mit skiw, mit skiw",
skreg mågen, der sad og blærede sig
på toppen af Pax’s højeste mast.
Alle disse maritime lyde vækkede
omsider vor ven, Demosthenes. Nys-
gerrigt kiggede han over rælingen på
den redningsbåd, han havde sovet i,
og da han intet mistænkeligt fandt
ved de mennesker, han så på dækket,
sprang han frem af sit skjul, hilste på
dem og undskyldte høfligt, at han var
gået ombord uden at spørge om lov.
Skipperen var en firkantet, gråhåret
færing. Også besætningen var færøsk,
idet den bestod af hans syv sønner,
der alle så ens ud både i skikkelse og
i påklædning. Alle gik de med brune
sko, brune bukser, gråbrun hjemme-
strikket trøje og brun filthat. Under
de syv filthatte lyste fjorten marine-
blå øjne, og mellem hvert øjenpar
glødede en rosenrød, kødfuld næse.
Endnu større og rødere var dog ører-
ne, der undertiden ligefrem blafrede i
vinden.
„Der er mange mærkelige menne-
sker til", tænke Demosthenes. Men da
han først havde vænnet sig til synet
af denne særlige race, syntes han
egentlig helt godt om den.
På skonnerten Pax foregik alt med
en vis vemodig uforstyrrelighed.
Hverken skipper eller hans sønner
talte ret meget. Men når de så endelig
sagde noget, rullede de til gengæld
sådan på r-erne, at det kildede i ma-
ven på Demosthenes. Hvad de end
sagde, begyndte eller sluttede de altid
med at sige: „Ja-ja!“, hvorefter de
drog et dybt suk.
„Farrr, RRRodmundurrr errr drrrat-
tet i sjøen!" var der pludselig en, der
kom og sagde.
„Ja-ja!" sukkede den gamle, der
stod ved roret. „Vi får vel så samle
ham op!"
— Rodmundur var den yngste, og
der lå han ganske rigtigt langt agter-
ude i kølvandet og holdt på den brune
filthat. Med noget besvær fik man
vendt Pax og fisket den stakkels Rod-
mundur op.
„Vandet er koldt", sagde han, da han
igen stod på dækket.
„Ja-ja", sukkede skipper og alle
hans sønner vemodsfuldt i kor.
„Ja, selvfølgelig!" sagde Demosthe-
nes for dog at sige noget.
Så sejlede man videre.
9. kapitel
Pax banede sig møjsommeligt vej
nordover, langsomt og stønnende som
en tyk mand i dyb sne. Men pludselig
standsede maskinen med et skarpt
knald og en hæs rallen, der næsten
fik Demosthenes og de andre til at
tro, at den i fortvivlelse havde skudt
sig. Men heldigvis var det bare et
(Fortsættes).
25