Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 3

Grønlandsudvalge akornutaungilaK
Kalåtdlit-nunane suliniarnermut
landsrådip atautsiminerafa angmarneKarnerane OKalugiarner mine sujuligtaissup Finn Nielsenip erxungifsunerarå Gron-
landsudvalgip Kalåtdlif-nunåne sulinerme kinguarsautausima neranik OKautigineKartarfoK
landsrådip nagdliutorsiordlune a-
tautsimlnerane sujuligtaissup Finn
Nielsenip erKartorpai, ajornartorsiutit
angnertut, landsrådip månåkut kater-
ssunermine OKaloKatigissutigissagssai,
grønlandsudvalgivdle 1960-imingånér-
sup suliå åma taputdlugo. suliaK ta-
måna pivdlugo sujuligtaissoK ilåtigut
OKarpoK:
1960-ip grønlandsudvalgiane OKalo-
Katigigtarnerit landsrådip soKutigeKa-
lugit maligtarai. landsrådip atautsimi-
nerata kingugdliup kingornagut ud-
vælge mardloriardlune atautsimititsi-
ssarsimavoK, sujugdlermik 1960-ime
ukiåkut åipagssånigdlo 1961-ime uper-
nåkut. udvalgip sulissutigineruvai Ka-
låtdlit-nunåne, kitåne, avangnåne tu-
nuanilo, nålagkersuinerme pissorta-
Karnikut pissutsit. upernårdle måna
aperKutit aningaussarsiornermut a-
kigssautinutdlo tungassut udvalgip
oKalusererKigsårsimavai, kisiåne aper-
Kutit Kuilertanartut tamåko månåkut
piviussumik udvalgip aulajangivfigi-
simångilai.
ministeriap aningaussarsiornikut
sujunersuissartuan.it, Mogens Bose-
rupimit, atortugssanik tdkutoKartina-
go grønlandsudvalgip inigainik aula-
jangiutaussunik ilimasugtOKarsinåu-
ngikatdlarpoK. OKautiginenarérsutut
udvalgip sujuligtaissuata, folketingi-
rnut ilaussortap Victor Gramip, ud-
valgip månamut sulinera atautsimi-
nerup ilåtigut nangminérdlune lands-
rådimut navsuiauteKarfigiumavå.
sulinermut akornutåusångilaK
1960-ime upernåkut nutåmik grøn-
landsudvalgiliorneKarmat isumaKarto-
KarpoK udvalge tåuna sulinermut Ka-
låtdlit-nunåne ingerdlåneKartumut a-
kornutauginarslnaussoK udvalgip su-
linerane sulinerup sukåssusiata arrit-
dlisineKarnigsså ånilångatigineKardlu-
ne. uvdlut perérsut takutipåt tamåku-
ninga ernumåssuteKarnigssamut tu-
ngavigssaKångitsoK. sanaortorneK ait-
såt taima angnertutigilerpoK, ukiordlo
måna landsrådimut oKaluserissagssé-
ngordlugit sarKumiuterKuneKartut Ki-
viaruvtigik erssendgdluinarpoK suli-
nerup sukåssusia grønlandsudvalge-
Karnera pissutauvdlune arritdlisine-
KångitdluinarsimassoK.
åmåtaordle erssersitariaKarpoK oKa-
luserissagssat ilait ajornartorujugssu-
ssut. åssersutigalugit ilaminingue tai-
ginardlåka:
mérKat pivdlugit inatsisigssat
aktieselskabinut inatsisigssat
lærlinginut inatsisigssat suliajcar-
nigssamutdlo iliniartitaunigssaK, pui-
ornagulume
Avangnåta Tunuvdlo ingerdlausig-
ssåinut najorKutagssaliornigssaK.
1960-ip grønlandsudvalgia sulitit-
dlugo agssavut sardliåinarsinåungit-
dluinarpavut, tamåname åma isumåu-
ngivigpoK. taimåitordle udvalgip suli-
nerminik inerfigsså Kilanåringitsorsi-
nåungilarput.
aulisarneK neriunaute-
KardluarpoK
inutigssarsiornerup iluane taissaria-
KarpoK 1960 savauteKarnarmut re-
j erniarnermutdlo ukiuvdluarsimassoK,
sårugdlingniarnerdle nikisimångitsoK
'ngmånguåinaK sujuariauteKalårsi-
mangmat. Kujanartumigdle ukioK må-
aa aulisarneK neriunauteKardluinar-
Pok. KGH-p nalunaerutai maligdlugit
sujorna taimailerneranut nalendut-
dlugit sårugdlit pissaussut 60 °/o
migss. amerdleriarsimåput. åma nuå-
nersumik ukioK tusagaKarpugut Nar-
ssap fabrikia sujumukarnermik taku-
titaKarsimassoK regnskabilo sivnisia-
Katauvdlutik måna inersimassut. ta-
matuma åma Kitåne igdloKarfingne
ardlalingne sulivfigssualiornigssamik
pilerssårut tungavigalugo tunissag-
ssiorfit agdlilerneKarnerinut atatitdlu-
go takutipå kalåtdlit inutigssarsiorne-
rat ingerdlalersimassoK.
amigartoruteKarnigssamik
anilånganeK
tamatummgale nuånårutigingning-
neK taKiatdlagtineKarpoK kalåtdlit tu-
nissagssiornerata iluanårutausinåu-
ssusia pivdlugo uvdlune kingugdliu-
nerussune KGHp sujulerssorneKarfia-
nit OKauserineKartutigut avångunar-
tutigut.
KGH-p pissortaisa amigartårutit ag-
åligalugtuinartut akigssarsiat Kagfag-
kalugtuinarnerånik sulisinåussuser-
vtigdlo sule nåmaginarsisimångits u-
Piik pissuteuartut ernumåssutigait.
OKatdlisausinaugaluarpoK kalåtdlit tu-
nissagssiorfisa iluanårutaunigssåt piu-
massarisavdlugo ukiune måkunane
taimåitugssaunersoK. tunissagssiome-
rup iluanårutausinauneranik aperKU-
tip angnerussumik tungavigisavai tu-
nissagssiorfit silatumik atordluarne-
Karnigssåt pingårtumigdlo imaKa nu-
nauarfingnik tunissagssiorfiussunik e-
KiterinigssaK åmalo sulissugssat Kanon
iliniartitautigisimanerat atornena-
vingnigssåtdlo. tamdkuput aperuutit
ukiune måkunane angnerussumik su-
lissutigissavut, Kularnångitsumigdle
nåmagsinigssaisa tungånut sivisujå-
rumårpoK. taimåitumik måndkorpian
pissuseu tårpatdlårtumik issigissaria-
Karumångilarput tamåkerdluta isuma-
katigiginaruvta atautsimut angunia-
garput tunissagssiornerup sapingisa-
mik angnertumik ingminut akilersi-
naulernigsså anguniardlugo sapingi-
savtinik suliumavdluta. tamatumu-
ngale atatitdlugo påsinen ajorndngi-
laK akigssarsiat Kagfagkiartupilorne-
rat tunissagssiornerup ingminut aki-
lersinaussup angunigssd nålagauv-
fingmut taimatutdlo nangminerssor-
tunut ajornartungortikå. tamdssauvoK
pissuseu uvagut — mingnerungitsu-
mik måne landsrådime — angnerussu-
mik issiginiartariaKagarput.
danskit, savalingmiut
kalåtdlitdlo
savalingmiormiunik suleKatiging-
ningneK 1959-ime najomutagssaliune-
Kartut nåpertordlugit ingerdlatendng-
neKarpoK, taissariaKarpordlo ukioK
måna kalåtdlit aulisartut inusugtut 23
— isumaKatigissuteKarmatdle aitsåt
taima amerdlatigissut — savaling-
miormiut aulisariutåinut ikitineKarsi-
massut.
Nungme tunissagssiorfigssaK pivdlu-
go danskit, kalåtdlit, savalingmior-
miut suleKatigingnigssånik pilersså-
rutit ukiunerane OKaluserineKarsimå-
put, handelivdlo direktøriata måne
rådime oKaloKatigingnerit tamåkua
sumut kigdligsimanerat navsuiaute-
Karfigiumavå.
suliumajungnaernermut
nunarput kagdlutingilaK
sulissartut sulisitsissutdlo upernåK
isumaKatigigkungnaernerat niorKU-
tigssaKartitsinikut — avdlatigutdluni-
me — Kalåtdlit-nunånut ajunårutåu-
ngivigkaluartoK taimåitoK avdlag-
ssåungitsumik pissortat akissugssåu-
ssuseKartut tungånit måna kigsautigi-
neKarpoK taimåitoKartarKingnigssaine
Kalåtdlit-nunåta tamåkua suniutåinut
sapingisamik agtornavérsårtineKarsi-
naunigssåta påsiniarneKarnigsså.
tamåna pissutigalugo Kalåtdlit-nu-
nåta ministeria udvalgiliortitsinialer-
Pok Danmarkime sulissartutigut isu-
maKatiglngissuteKartarnigssanut Ka-
låtdlit-nunåta agtumatineKarténginig-
ssånik sulissartut sulisitsissutdlo isu-
maKatigissuteKarnigssåta anguneKar-
sinauneranik ersserKingnerussumik
påsiniaissugssamik.
boligstøttemit igdlut
amerdlanerit?
sordlo naluneKångitsoK aningaussat
ukiumut akuerssissutaussartut bolig-
støttimit igdluliornermut atorneKar-
tartut 1959-imit amerdlisineKarput 6
millioninit 10 millioner kroninut. må-
ssåkut pissariaKartitsineK nåmagtiké-
nerniåsagåine ukiumut akuerssissu-
taussartut 15 million kronit erKåini-
nerussariaKaraluarput. taimailiornig-
ssaK 1962-imut atorneKartugssångor-
dlugo KinutigineKarsimångingmat pi-
ssutauvoK GTO-p tungånit OKautigi-
neKarmat teknikerinik sulissartunig-
dlo (håndværkerinik) amigauteKarneK
pissutauvdlune igdluliagssat amerdla-
Grønlandsudvalget er ikke en
hemsko for grønlandsarbejdet
Landshøvding Finn Nielsen afviser i sin åbningstale, at Grønlandsud-
valget har nedsat arbejdstempoet i det øvrige grønlandsarbejde
I sin åbningstale på landsrådets før-
ste møde i jubilæumsåret kom for-
manden, landshøvding Finn Nielsen
ind på nogle af de vigtigste proble-
mer, landsrådet skal beskæftige sig
med i denne samling, ligesom han om-
talte det arbejde, der udføres i Grøn-
landsudvalget af 1960. Om dette ar-
bejde sagde formanden bl. a.:
Det er med den største interesse, at
landsrådet følger de drøftelser, der fo-
regår i Grønlandsudvalget af 1960.
Udvalget har siden sidste landsråds-
samling holdt 2 møderækker, den ene
i efteråret 1960 og den anden i for-
året 1961. Udvalget har navnlig be-
skæftiget sig med de administrative
forhold i Grønland såvel i vest som i
nord og øst. I foråret har udvalget
dog også gjort de økonomiske proble-
mer og lønningsproblemerne til gen-
stand for en indgående debat, uden at
udvalget dog på nuværende tidspunkt
har taget endelig stilling til disse øm-
tålelige problemer.
I det hele taget skal man næppe
vente afgørende resultater fra
Grønlandsudvalget, før der fore-
ligger et materiale fra ministeriets
økonomiske konsulent, Mogens Bo-
serup. Udvalgets formand, folke-
tingsmand Victor Gram, vil imid-
lertid personligt over for landsrådet
senere i samlingen redegøre for ud-
valgets hidtidige arbejde.
Ikke nogen hemsko
Da det nye grønlandsudvalg blev
nedsat i foråret 1960, var der enkelte,
der mente, at dette udvalg kunne blive
en hemsko for det løbende grønlands-
arbejde, idet man frygtede, at tempoet
ville blive nedsat, medens udvalget
sad. Tiden har vist, at der ikke er
grundlag for sådanne bekymringer.
Anlægsvirksomheden er så omfatten-
de som aldrig før, og ser vi på de
punkter, der i år er forelagt lands-
rådet til drøftelse, er det tydeligt, at
vort arbejdstempo absolut ikke bliver
nedsat på grund af Grønlandsudval-
gets eksistens.
Der er samtidig grund til at frem-
hæve, at adskillige af punkterne er
meget vanskelige. Lad mig blot som
eksempel nævne nogle få:
Børneloven
Aktieselskabsloven
Lærlingeloven og den øvrige faglige
uddannelse og ikke at forglemme
retningslinierne for udviklingen i
Nord- og Østgrønland.
Vi får absolut ikke lov til at sidde
med hænderne i skødet, medens Grøn-
landsudvalget af 1960 arbejder, og det
har da heller aldrig været meningen.
Alligevel er det naturligt, at man med
forventning ser frem til det tidspunkt,
da udvalget kan afslutte sit arbejde.
Glæde over produktionen
Indenfor erhvervslivet bør det næv-
nes, at 1960 blev et godt år for fåre-
avlen og rejeproduktionen, medens
torskefiskeriet stagnerede, idet der
kun kunne noteres en ganske ubetyde-
lig fremgang. Heldigvis tegner fiske-
riet i år sig særdeles lovende. Ifølge
KGH’s beretninger er torskefiskeriet
steget ca. 60 pct. i forhold til samme
tidsrum sidste år. Glædeligt var det
også i vinter at erfare, at NarssaK-
fabrikken har vist fremgang, og at
regnskabet nu viser et positivt resul-
tat. Dette i forbindelse med udbyg-
ningen af industrianlæggene i flere
vestgrønlandske byer på basis af in-
dustriprogrammet viser, at der er ved
at komme skred i det grønlandske er-
hvervsliv.
Men mørke udsigter
Men glæden herover fordunkles no-
get ved de dystre udtalelser, der i den
senere tid er fremkommet fra KGH’s
ledelse med hensyn til den grønland-
ske produktions rentabilitet.
KGH’s ledelse ser med bekym-
ring på det voksende underskud,
der begrundes med de stadigt sti-
gende lønudgifter og den endnu
ikke tilfredsstillende arbejdsind-
sats. Nu kan man jo nok diskutere,
om det er realitetsbetonet i disse
år at kræve rentabilitet ved de
grønlandske produktionsanlæg.
Spørgsmålet om produktionens for-
rentning er jo i høj grad afhængig
af en almindelig rationalisering af
produktionsanlæggene og måske
navnlig en koncentration af pro-
duktionsstederne og en højnelse af
arbejdskraftens uddannelsesniveau
og effektivitet. Det er problemer,
som vi i høj grad arbejder med i
disse år, men det vil utvivlsomt ta-
ge sin tid at få dem løst. Vi bør
derfor næppe se alt for sort på den
øjeblikkelige situation, når blot
alle er enige om at gøre, hvad de
kan for at nå frem til det fælles
mål at få produktionen til at svare
sig i så høj grad, som det er muligt.
I denne forbindelse er det dog ind-
lysende, at det stærkt stigende løn-
niveau gør det vanskeligt såvel for
staten som for private at opnå en ren-
tabel produktion. Det er et forhold,
som vi — ikke mindst her i landsrådet
— i høj grad bør holde os for øje.
Dansk-grønlandsk-færøsk
Samarbejdet med færingerne er
fortsat efter de linier, der blev af-
stukket i 1959, og der er grund til at
notere, at det i år er lykkedes at få
anbragt 23 unge grønlandske fiskere
på færøske fiskefartøjer — det stør-
ste antal siden aftalerne blev indgået.
Planerne om et dansk-grønlandsk-
færøsk samarbejde vedrørende pro-
duktionsanlægget i Godthåb har væ-
ret forhandlet i vinterens løb, og han-
delsdirektøren vil her i rådet gøre rede
for, hvor langt man er nået med disse
forhandlinger.
Grønland udenfor strejkerne
Skønt forårets konfliktsituation på
arbejdsmarkedet ingenlunde fik kata-
strofale følger for forsyningssituatio-
nen — eller på andre områder — for
Grønlands vedkommende, er det kun
naturligt, at man fra de ansvarlige
myndigheders side nu har ønsket un-
dersøgt muligheden for, at man for
fremtiden i lignende sitaution i videst
muligt omfang søger at holde Grøn-
land uden for virkningerne heraf.
I denne anledning har ministeren
for Grønland taget skridt til nedsæt-
telse af et udvalg, der nærmere skal
undersøge mulighederne for at opnå
enighed mellem arbejdsmarkedets
partnere om, at Grønland holdes uden
for fremtidige arbejdsstridigheder i
den øvrige del af Danmark.
Flere boligstøtfehuse!
Behovet for opførelse af nye boliger
til befolkningen i Grønland er stadigt
stigende, dels på grund af den store
befolkningstilvækst og dels på grund
af den tilflytning, der søges gennem-
ført i byerne i Grønland, hvor indu-,
stri- og erhvervsanlæggene udbygges.
Som bekendt blev den årlige bevil-
ling, der var til rådighed til opførelse
af boligstøttehuse fra 1959, forhøjet fra
6 til 10 millioner kroner. For nogen-
lunde at kunne dække det eksisteren-
de behov burde den årlige bevilling
snarere ligge på omkring 15 millioner
kroner. Når man ikke har søgt om
dette med virkning for 1962’s ved-
kommende, skyldes det, at det fra
GTO’s side er oplyst, at det — på
grund af den herskende mangel på
såvel teknikere som håndværkere —
ikke har været muligt at forøge ar-
bejdskapaciteten, således at yderligere
boliger kunne opføres i 1962.
Med hensyn til muligheden for en
forøgelse af arbejdskapaciteten, spe-
cielt med henblik på opførelsen af
yderligere boligstøttehuse må vi sætte
vor lid til, at det i årene fremover
bliver muligt gradvis at forøge antal-
let af nyopførte boliger pr. år ret be-
tydeligt.
Selvbestemmelse —
private butikker
På landsrådsmødet i 1960 drøftedes
nerussut 1962-ime sanatiniåsagalua-
råine sulissugssat amerdlisineK ajor-
nartut.
sulissugssat amerdlisineKarsinau-
nigssåta tungåtigut, pingårtumik bo-
ligstøttimit igdlut amerdlanerussut
sananeKartalernigssåt isumagalugo,
isumavdlutigissariaKarparput ukiune
tugdligssane ajornarungnaeriartoru-
mårtoK igdluliagssat nutåt amerdlane-
rungåtsiaKissut ukiumut sananeKarta- ■
lersinauj umårtut.
privatimik niuvertarfit
landsrådip 1960-ime atautsiminera-
ne kommunit nangmingnérdlutik i-
ngerdlatsinerata angnertusisineKar-
nigssånik aperKUt OKaluserineKarpoK,
tamatumalo OKaluserineKarnera 1960-
ip grønlandsudvalgiane nangineKar-
Pok tamanit isumaKatiglssutigineKar-
dlune kommunalbestyrelsit — tama-
tumunåkutdlo Kalåtdlit-nunåta inui-
sa — månåkornit angnerussumik ani-
ngaussatigut nålagkersuinikutdlo su-
niuteKaleriartuinardlutigdlo akissug-
ssaoKataunerujartulernigssåt angu-
niarneKartariaKartut.
ukiume Kångiutume åma aperKu-
taulersimavoK Kalåtdlit-nunåta inuisa
pigingneKatigingnikut ingerdlatseKati-
gingnermik (andelsforeninginik) av-
dlamigdlunit tungaveKardlutik igdlo-
Karfingne atausiåkåne KGH-p pisi-
niarfinik tigusisinaunigssåt.
peKatigititdlugule erssendgsartaria-
KarpoK nunaKarfingne åssiglngitsune
sut ingmikualugtut tamaisa isumaliu-
tigerKigsårérdlugit påsiniarKigsårér-
dlugitdlo KGH-p pisiniarfé tiguneKar-
tariaKartut taimatut åndgssussinerup
kingorna taimaitmartariaKalernigsså
sapingisamik årdlerinautigssaeruniar-
Kårdlugo pisiniarfit tiguneKartugsså-
ngordlugit.
ikuiuineK ingminut
ikiulernigssamut
sujumukarneK agdlilerniardlugo u-
kiune Kulingorérsune Kalåtdlit-nunå-
ne nåmagsiniardlugit ingerdlåneKartut
Danmarkime kikunitdlunit tamanit
soKutigineKaleralugtuinardlutik ma-
ligtarineKarput. kalåtdlit pissusinik
taiménak soKutigingnigkiartulerneK
pisimavoK nunane silarssup avgorne-
rine avdlanltune inuisa inungmut na-
lerKunerussumik atugarigsårnerujar-
tulernigssartik anguniardlugo silar-
ssuarmiOKatimingnit ikiortariaKar-
dluinalerfiåne pissutsinik soKUtiging-
nigkalugtuinarneK peKatigalugo tama-
tumungalo atåssuteKångitsungitsumik.
påsingnigkiartornerup tamatuma
isumaKatigå aningaussat tungaisigut
åma pigssamårutaussoK Kalåtdlit-nu-
nane pissutsit pitsångorsarniardlugit
suliniarnermik tuniussaKarnigssaK, a-
ningaussatigutdle avdlatigutaordlo
suliniarneK ikiunerdlo tåssåusassut
tåssauginarsinauvdlutigdlo ikiuineK
ingmut ikiulernigssamut. taimåitumik
ukiune tugdligssane Kularissagssåu-
ngitsumik pissariaKarumårpoK kalåt-
dlit angnerujartuinartumk piviuneru-
jartuinartumigdlo inutigssarsiornerme
inuiaKatigitdlo suliagssaKarfigissåine
avdlane peKataulernigssåt. tamatu-
munåkut aitsåt ikiuineK ukiune må-
kunane tuniuneKartartoK ajunginer-
påmik iluaKutaulerumårpoK.
spørgsmålet om en udbygning og ud-
videlse af det kommunale selvstyre,
og drøftelserne herom er fortsat i
Grønlandsudvalget af 1960, hvor der
fra alle sider er enighed om at søge
frem til en løsning, der i højere grad
end hidtil giver kommunalbestyrel-
serne — og dermed befolkningen i
Grønland — en stadigt stigende ind-
flydelse og medansvar såvel økono-
misk som politisk.
I det forløbne år har man endvidere
rejst spørgsmålet om muligheden for,
at befolkningen i Grønland på basis af
dannelsen af andelsforeninger eller på
anden måde overtager KGH’s butik-
ker i enkelte byer.
Det er vigtigt, at man fortsat under-
søger disse muligheder, og at befolk-
ningen gennem oplysningsarbejdet og
uddannelsen forberedes til også på
dette område at indtage den naturlige
plads som medbestemmende og med-
ansvarlige.
Det må dog samtidig understreges,
at overtagelsen af KGH’s butikker de
forskellige steder må og bør ske efter
nøje overvejelse og undersøgelser af
alle enkeltheder, således at overtagel-
serne sker på en sådan måde, at risi-
koen for, at ordningen senere må op-
gives, bliver den mindst mulige.
Hjælp til selvhjælp
Den udvikling og udbygning, der
igennem nu mere end 10 år er søgt
gennemført i Grønland, følges med
stadig voksende interesse fra alle
kredse i Danmark. Denne voksende
interesse for grønlandske forhold sker
samtidig og ikke uden forbindelse med
den stadig stigende interesse for for-
holdene i landene i de fremmede ver-
densdele, hvor befolkningerne i så høj
grad trænger til omverdens støtte og
hjælp for at nå frem til en højere og
mere menneskeværdig levestandard.
3