Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 12

Kitånut katuneKarmat KiassoicangilaK
landsrådimut ilaussortangortut pingasut, Peter Jensen, Thulemit, Magde-
galåf ÅtKé, Scoresbysundimit åma Hendrik Abeisen, Angmagssalingmif,
OKalugpalårtut Kinigauvfingmingne pissutsinik, sunalo pivdlugo Kitånut
kétuniarsimanermik
landsrådip aussaK måna katerssune-
rane ukiut 50 åma Kulit nagdliutor-
siornerup saniatigut taissariaKartoK
pingårtoK tåssa nunavtine tamarme
sivnissut sujugdlermérdlutik lands-
rådime nåplnerat. sordlo naluneKå-
ngitsoK nunavta ingmikortuinit tama-
nit landsrådime sivnissoKalernigssa-
mik kigsautigissaK upernåK Scoresby-
sundime, Angmagssalingme Thulemi-
lo KinersineKarnerane piviussungorti-
neKarsimavoK, nuna atausiussoK
Peter Jensen
landsrådime atausiussume ilaussorta-
Kalerdlune, maunalo atuartunut tusar-
dliutisavavut landsrådimut ilaussortå-
ngordlåt pingasut.
Thulemit ilaussortångortoK ajOKiu-
neK Peter Jensen, 46-nik ukioKarpoK,
såtormiuvdlune tJmånap erKåne, ukiu-
nile 24-ne Thuleme erKånilo sulisi-
mavdlune. Kinersivit avangnardlerså-
ne pissutsinik landsrådimut ilaussor-
taK Peter Jensen OKalugpalårpoK:
— månåkut Thule erKålo 500 siv-
nerdlugit inoKarpoK. ukiune kingug-
dlerne inutigssarsiutitigut Kåumarsai-
nikutdlo sujuariartorneKarsimaKaoK
måssa sule åssiglngitsutigut angnertu-
nik ajornartorsiuteKaraluartoK. Kåu-
marsainikut mikingitsumik såriarfig-
ssaKalerfigtut taineKåsaoK tåvane a-
tuarfigtårssuaK ineKarfiussoK nerissa-
Karfiussordlo 1955-ip migssåne sana-
neKarsimassoK. tåuna atuartunut 24-
nut inigssaKarpoK méncat Kulingilua-
nit, ukioKalernermingnit aperssortinig-
ssartik tikitdlugo tåssanitardlutik, Ki-
tånilo atuarfinghe pissagssat taimae-
Katait atuartitsissutigineKartardlutik
piniarnermut tungassunik ilaKartine-
Kardlutik. tåvane angajorKåt månåkut
påsiartuinarpåt atuarfik KanoK ilua-
KutautigissoK, upernårdlo soraerumér-
nerme skoleledere onarpoK, atuarfiup
sujunertå anguneKarsimassoK.
Kitånut nugternaviéngitdlaf
— ukiune ardlaKalersune landsrådi-
tigut Kitånut kåtunigssaK kigsautigi-
neKarsimavoK, Peter Jensen nangig-
poK, tåvane ajornartorsiutit amer-
dliartuinarmata, kåtunigssamut na-
ngåneK piagausimavdlune naluneKå-
ngingmat KanoK pissoKéngigpat ajor-
nartorsiutit migdliartortugssåungitsut.
inutigssarsiutitigut ajornartorsiutit su-
le angnertoKaut, tamatumuna avKu-
tigssarsiussinigssaK sule sukumissu-
mik isumangnaerneKarsimanane. pi-
niagagssat kinguariartortutut oKauti-
gineKarsinåungitdlat. inuit amerdliar-
tortitdlutik piniagagssaKarniarnigssåt
erKarsautigineKarérpoK tamånalo må-
na landsrådime OKaluserineicartug-
ssauvdlune. tåvanimiut KaKugulunit
Kitånut nugtertitaujumårnigssåt isu-
maliorKutigineKångivigpoK, encarsau-
tigineKardlunile piniagagssat iluaKuti-
gisinaunerujumavdlugit piniartut siå-
marterneKarnigssåt. K’ånåmut nugti-
taunikut piniarfit pitsaunerpåt ilait å-
naineKarsimåput, tåssame ThuletoKaK
erKålo tåvane piniarfigingnerpåt ilåtut
rjautsorssuneKarmat, tåvanile uvdlui-
narme inunerme amerikamiut akornu-
sersuingitdlat, nåparsimassoKalerå-
ngatdle ikiortariaKartoKalerångatdlo
pisinaussartik nåpertordlugo amerika-
miut ikuiniartarput avanerssuarmiu-
nit KUjamasugfigineKartaicalutik.
erninaK kommunaleKalernigssaK
fangerrådip KanoK pinigssånik Peter
Jensen onauseKarpoK:
— ukiune kingugdlerne inutigssar-
siutitårniarnermut tungassut fanger-
rådime OKaluserineKartar'simåput ta-
matumunale angnertumik angussaKar-
toKartarsimanane, månåkutdlo lands-
rådime aulajangivfiginiarneKartug-
ssauvoK fangerråde ingerdlåinåsaner-
sok. thulemiut kigsautigåt 1963-ime
KinersinigssaK sujorKutdlugo kommu-
nalbestyrelseKalernigssaK, agdlåme
kalåtdlit danskitdlo tåvanitut akuer-
ssordluinarpåt ukiamut kommunalbe-
styrelsimut KinersissoKarnigsså. Thu-
lemut tungatitdlugo sujunersutit 20
sivneKartut landsrådime OKaluserine-
Kartugssåuput, tamatumalo takutipå
åssigingitsunut, pingårtumigdlo inu-
tigssarsiutinut tungatitdlugo tåvane
piorsainigssaK KanoK pissariaKartigi-
lersimassoK.
radio tusåneKartångilaK Kåumatif 4
tåvane avåmut atåssuteKarnerup u-
kiune kingugdlerne angnertuneruler-
nera Peter Jensenip nuånårutigalugo
erKartorpå:
— tingmissartoKalerneratigut avå-
mut atåssuteKarneK pitsauneruleKaoK.
sujornatigut ukiumut mardloriåinar-
dlune ukiunerane aussauneranilo a-
tausiardlune agdlagkatigut avåmut a-
tåssuteKartoKartarsimavoK, månåkut-
dle sapåtip akuneranut atausiardlune
atåssuteKartoKarsinångordlune. ajora-
luaKaordle Kalåtdlit-nunåta radioa
sivisumik tusåsinaujungnaertaravtigo
tåssa Kåumarnerata nalåne aprilip
nålerneranit augustip nålerneranut.
avativtinit pissunik malingnausinau-
jungnaertarneK Kåumarsainikut ki-
nguarsautauvoK. tåvane sulivfigissau-
neK kingusingnerussumik autdlarner-
simangmat såruname avanerssuarmiut
Landsrådssamlingen i år er bemær-
kelsesværdig i flere henseender. For-
uden 50 års og 10 års jubilæet er der
også for første gang mødt repræsen-
tanter fra hele Grønland i ét lands-
råd. Ved valgene i foråret i Scores-
bysund, Angmagssalik og Thule gik
ønsket om repræsentation i landsrå-
det fra disse distrikter i opfyldelse,
og vi præsenterer her de tre nye med-
lemmer i landsrådet.
Repræsentanten fra Thule er kate-
ket Peter Jensen. Han er 46 år, stam-
mer fra Såtut i Umanak-distrikt, men
har virket i Thule i 24 år. Om forhol-
dene i det nordligste valgdistrikt for-
tæller Peter Jensen:
— Der bor i dag over 500 menne-
sker i Thule og distriktet. Der er sket
en god fremgang i erhvervsmæssig og
kulturel henseende, men der findes
endnu store problemer. Den store
kostskole, der blev opført i 1955, betød
meget for folkeoplysningen. Der er
plads til 24 elever på skolen, og børn
i alderen fra 9—14 år fra hele distrik-
tet tilbringer nogle år her, hvor de
gennemgår det samme pensum som på
skolerne i Vestgrønland. Desuden får
de undervisning i de forskellige
erhverv. Forældrene har efterhånden
erfaret, hvilken betydning skolen har
for børnene, og ved afslutningen i for-
året sagde skolelederen, at nu var
hensigten med skolen nået.
GLADE FOR AMERIKANERNE
— I flere år har man talt om til-
knytning til landsrådet gennem
landsrådet, fortsætter Peter Jensen.
Efterhånden som problemerne tårne-
de sig op, blev man mere og mere
klar over, at vejen til problemernes
løsning var tilknytning til Vestky-
sten. Man har også talt om de er-
hvervsmæssige problemer, og hvor-
dan de kan løses, efterhånden som be-
folkningsantallet stiger. Det skal man
bl. a. drøfte under den nuværende
landsrådssamling. Der bliver ikke tale
om befolkningsflytning sydpå, men
man vil prøve på at finde udveje for
at undgå en befolkningskoncentra-
tion. Derved udnyttes vildtbestanden
bedre. Man mistede ét af de bedste
jagtområder, da det gamle Thule blev
flyttet nordpå, men ellers er amerika-
nernes tilstedeværelse på ingen måde
en hindring for thuleboerne i det dag-
lige liv. Tværtimod, amerikanerne er
flinke til at hjælpe i tilfælde af syg-
kitåmiunut nalentiutdlugit kingusing-
neruput, landsrådimutdle ilaussorta-
KalernigssaK norKåissutigineKalermat
tamåna unigfigineKarsimångilaK.
Scoresbysundimit landsrådimut ilau-
ssortångortoK MagdegalåK Årné, 39-
nik ukioKarpoK, piniartuvdlune orssu-
nigdle tarajorterivingme åma sulissar-
dlune. sorssungnerup nalåne Kimugsi-
mik alapernaerssuissunut peKatausi-
mavoK, månåkutdlo Kitånut takornar-
niartuvdlune. Reykjavik avKusårdlugo
tingmissartumik Københavnimukarsi-
mavoK tåssångånitdlo Kangerdlug-
ssuåkordlune Nungmut. upernåK april-
ime distriktsrådimut KinigaorKårsima-
VOK.
inutigssarsiutitigut amigautit
Magdegalåt ArKé Scoresbysundip er-
Kåne niuvertoruseKarfingme Kap Ho-
pemingånérsuvoic Kitånutdlo pinermi-
ne misigissaminik OKalugpalårdlune:
— Kitåne pissutsit Tunumut naler-
Kiutdlugit åvdlaoKaut. måne inuit ig-
dlutdlo amerdlaKaut, inuitdle pissutsi-
mikut tunumiunit avdlaunerungångit-
dlat. Kitånut kåtunigssaK norKåissuti-
gineKarsimangmat angnermik pissu-
tauvoK iliniartitaunermut inutigssar-
siutinutdlo tungassut pitsångorsaivfi-
gineKarnigssånik norKåissuteKarneK.
iliniartitaunikut ajornartorsiutit ang-
nertoKaut, Scoresbysundime ajoKe Ki-
tåne iliniarsimassoK atausinauvdlune.
åmétaordle inutigssarsiutitigut ami-
gautit angnertoKaut. pingårtumik pui-
ssit piniagåuput, sårugdleKångilaK u-
kiunilo kingugdlerne nånut kingua-
riartuinarsimavdlutik. piniarnerme a-
migautit angatdlateKånginerdlo lands-
rådime OKaluserineKåsåput. Scoresby-
sundip kujatåne avangnånilo ungasig-
sume piniarfigigsorpagssuaKarpoK pi-
niagagssaligssuarnik, tamåkule or-
ningneKarsinåungitdlat angatdlatig-
ssanik piniutigssanigdlo nalerKutunik
peKartoKångingmat.
ajoKiuneK Hendrik Abeisen, Ang-
magssalingmit landsrådimut ilaussor-
tångortoK KungmiuningånérsuvoK,
K’agssimiune K’aKortup erKåne inu-
domme og ulykker, og det er beboer-
ne taknemmelige for.
Om fangerrådets fremtid udtaler
Peter Jensen:
— Drøftelserne om nye erhvervs-
redskaber i fangerrådet har i de sene-
re år været nærmest resultatløse, og
nu skal man i landsrådet tage stilling
til, hvad der skal ske med fangerrå-
det. Beboerne ønsker, at man indfører
kommunalbestyrelsesordning før val-
get i 1963. Der er blandt den grøn-
landske såvel som den danske befolk-
ning stemning for, at dette bliver af-
gjort ved valg allerede til efteråret.
I landsrådet skal der drøftes over 20
forslag om Thule. Dette viser, hvor
meget det haster med løsning af en
række problemer, og det gælder ikke
mindst erhvervslivet.
Peter Jensen er glad for, at forbin-
delsen med omverdenen er blevet for-
bedret i betydelig omfang i de senere
år.
— Der er sket stor forbedring, hvad
angår forbindelse med omverdenen,
takket være flyvemaskinetrafikken. —
Før i tiden havde vi kun forbindelse
udefra et par gange om året, men nu
kan vi i bedste fald regne med for-
bindelse en gang om ugen. Men vi er
kede af, at vi ikke kan høre Grøn-
lands radio i den lyse tid, som regel
fra slutningen af april til slutningen
af august. Det hemmer oplysningsar-
Magdegal&l ArKé
ngorsimavdlune. 45-nik ukioKarpoK u-
kiutdlo 24 Tunumisimavdlune. tagpa-
vane ineriartornermik Hendrik Abei-
sen OKalugpalårpoK:
nufåliat atordlugit aulisamex
— ukiut 24 Kungmiunivfigisimavå-
ka, tamatumalo nalåne Tunume avdlå-
ngorneK angeKaoK, pingårtumik nu-
naKarfivtine sujornagut puissiniarneK
inutigssarsiutaunerusimagaluartoK
månåkut aulisarneK ingerdlåneKar-
dlualersimavdlune. Angmagssalingme
iluamik sårugdlértoKartångilaK, Kung-
miune kiserdluinangajangme sårug-
dlingnik niorKutigssiortoKardlune, tai-
måitumik nåmagigtaitdliutigissarpar-
put Angmagssalingme sårugdlit tuni-
ssat KanoK amerdlatigisimassut nalu-
naerutigineKarångata. Kungmiune så-
rugdlingniarneK ingerdlåneKarpoK nu-
tålianik atortoKardlune. amuartautinik
snellenik nyloninik aulisauteKardlune.
Kungmiune pujortulénrat arfinigdlit
erKåiniput, åmåtaordle ikingitsunik i-
pugtarissanik umiatsiaKartoKarpoK sa-
valingmiut umiatsiåinik peKartoKar-
dlunisaoK. Kungmiut 400 sivnerdlugit
inoKarput. aussaK tikerårdlunga K’a-
Kortup erKånlkama tupigusutigåra
tarKavko Kangånitdle aulisarfiussuml-
tut Kungmiuningarnit aulisarnikut a-
tortulungneroKingmata. Kungmiune
aulisagkerivigssamik sanassoKarpoK
åipågumut inerniartugssamik Påmiu-
nigoK aulisagkerivigtut agtigissugssa-
mik. Tunume pimorutdlugo piorsai-
niartOKalersimavoK, Kitånile piorsai-
nerup ukiuine sujugdlerne minitausi-
maneK Tunume misigineKartarsimav-
dlune. tamatumane nunavtinut mini-
steriusimassup Kjærbølip Tunumut ti-
kerårnera mikingitsumik suniuteKar-
simavoK.
Kalåfdlit-nunåne pisunerpåK
— Angmagssalik erKålo ImaKa Ka-
låtdlit-nunåne pisunerssauvoK, Hen-
drik Abeisen nangigpoK, tåssa di-
striktsrådip aningaussai emarsautiga-
lugit. aningaussanit taukunånga ukiu-
ne kingugdlerne angnertumik igdlu-
liortitertoKarsimavoK, sordlo Kung-
miuninaK nutånik 20-nik igdluliorto-
bejdet. Hvad angår kundskaber er be-
boerne i Thule bagefter, og det er der
ikke noget at sige til, idet skolegan-
gen er begyndt meget senere end i
Vestgrønland. Men dette forhold tog
man ikke i betragtning, da røsterne
om tilknytning kom frem.
DE STORE SKOLE-
PROBLEMER
Scoresbysunds repræsentant Magde-
galåt ArKé er 39 år, og er medlem af
distriktsrådet. Han er fanger, men
arbejder også på spæksalteriet i Kap
Hope, hvor han er fra. Han var med
i den danske slædepatrulje under kri-
gen, og det er første gang, han er på
Vestkysten. Han kom med fly via
Reykjavik, København og Søndre
Strømfjord til Godthåb.
Magdegalåt ArKé fortæller om sine
indtryk og forholdene i sit distrikt:
— Der er stor forskel på forholdene
i Vest- og Østgrønland. Der er mange
flere mennesker og huse her, men
menneskene på Vestkysten adskiller
sig ellers ikke ret meget i deres være-
måde fra østgrønlændernes. Det var
ønsket om forbedring i erhvervslivet
og skoleforholdene, der lå til grund
for bestræbelserne om tilknytning til
Vestgrønland. Der er store uddannel-
sesmæssige problemer på Østkysten.
Der er kun én kateket med semina-
rieuddannelse i Scoresbysund. Der er
også betydelige erhvervsmæssige
mangler. Det vigtigste jagtobjekt er
sælen. Torsk er der ikke nogen af,
og bjørnejagten er også gået tilbage
i de senere år. Manglerne ved er-
hvervslivet skal nu drøftes i landsrå-
det. Der er gode jagtområder syd for
så vel som nord for Scoresbysund. —
Men på grund af afstandene og man-
gel på redskaber og fartøjer har man
indtil nu været ude af stand til at ud-
nytte vildtbestanden på disse områ-
der.
MODERNE FISKERI
Overkateket Hendrik Abeisen, der
repræsenterer Angmagssalik distrikt,
er 45 år. Han er fra Kungmiut, hvor
han har boet i 24 år, men stammer
fra K’agssimiut i Julianehåb distrikt.
Om udviklingen i sit valgdistrikt for-
tæller Hendrik Abeisen:
— Der er sket stor fremgang i de
år, jeg har boet i Østgrønland. Før i
tiden var sælfangsten hovederhverv i
Kungmiut, men fiskeriet har fået stor
betydning i de senere år. Der er ikke
Hendrik Abeisen
Karsimavdlune. åma aningaussanit
taukunånga måssåkut sananeKarpoK
utorKait igdlugssåt 500.000 kr.-nik a-
keKartugssaK. kisalo distriktsrådip a-
ningaussautainit Tunume inutigssar-
siutitårniartunut tapersissoKartarsi-
mavoK Kitåne erhvervsstøttemit pi-
niarnermit ajornånginerussumik. tai-
maingmat aningaussatigut nåkariarsi-
naunigssaK Kitånut kåtunigssamut tu-
ngatitdlugo angnerussumik akingmiv-
figineKartarsimavoK. pissariaKångilar-
dle tamatumunékut ånaissaKartoKar-
nigsså. taimaingmat sujunersutigi-
niarpara distriktsrådip aningaussau-
taisa tagpavanitlnarneKarnigssåt.
tagpavane Kåumarsainermut tunga-
ssut sule kingusigsutut OKautigissaria-
Karput. sordlo Kungmiune atuarfik
mikivatdlåKaoK, iliniartitsissutdlo i-
kigpatdlårdlutik. iliniartitsissut se-
minariame iliniarsimassut mardlui-
nåuput tiguinagkamik pingajoKardlu-
tik.
Hendrik Abelsenip OKautsine nagga-
serpai:
— distriktsrådip akuerssineratigut
kåtunigssamik KinersissoKarsimavoK,
tamatumalo inernera tutsiungmat Kia-
ssoKångilaK. Kitånut kåtuneK sumig-
dlunit navianauteKångilaK nuna atau-
siussoK inuilo atautsit sukutdlunit a-
tautsimulersugssaungmata.
noget rigtigt fiskeri i selve Angmag-
ssalik, og derfor er vi i Kungmiut
kede af det, når vi hører, at ind-
handlingen af torsk i Angmagssalik
var så og så meget. Torskene er nem-
lig fanget her. Fiskeriet i Kungmiut
drives med moderne redskaber. Man
bruger snelier og nylonline. Der er 6
privatejede motorbåde i Kungmiut
foruden mange robåde, og der bor
over 400 mennesker på stedet. Under
mit besøg i Julianehåb distrikt i som-
mer undrede jeg mig over, at fiskerne
dér har meget mere primitive redska-
ber end folk ved Kungmiut. Nu er
man i Kungmiut i gang med at opfø-
re et stort fiskehus, som bliver fær-
digt til næste år. Det får samme ka-
pacitet som fiskehuset i Frederiks-
håb. Man er for alvor kommet i gang
med at opbygge Østgrønland. I ny-
ordningens første år følte man sig for-
bigået i Østgrønland, men det betød
meget for Østgrønland, da grønlands-
minister Kjærbøl aflagde besøg for
nogle år siden.
— Angmagssalik og distriktet er
måske det rigeste i Grønland, fortsæt-
ter Hendrik Abeisen. Jeg tænker her-
med på distriktsrådets kasse. Der har
fundet et ikke ubetydeligt husbyggeri
sted i de senere år, takket være di-
striktsrådets midler. Der er således
opført over 20 nye huse alene i Kung-
miut. For disse midler opføres der i
øjeblikket et alderdomshjem til
500.000 kr. Distriktsrådskassen har
også ydet bidrag til nye redskaber, og
det går betydelig nemmere til end ved
lån fra erhvervsstøtte. Derfor har
man hæftet sig ved en eventuel øko-
nomisk tilbagegang i forbindelse med
tanken om tilknytning til Vestgrøn-
land. Men dette burde ikke være til-
fældet. Derfor vil jeg fremkomme
med et forslag om, at distriktsrådets
midler bruges i selve landsdelen.
Skoleforholdene på Østgrønland la-
der endnu meget tilbage at ønske. —
Skolen ved Kungmiut er for lille, og
der er for få lærere. Der skal også
sættes ind på dette område.
Til slut udtaler Hendrik Abeisen:
— Valget om tilknytning fandt sted
i forbindelse med distriktsrådets til-
slutning, og der var ingen, der græd,
da valgets resultat forelå. Man risi-
kerer intet ved tilknytning til Vest-
kysten, idet det er kun naturligt, at
samme land og samme folk finder
frem til et nærmere samarbejde før
eller senere. Julut.
Julut.
Ingen græd over tilknytningen
12