Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 4

Spiritusrapporten fraråder
restriktioner for hele landet
Spiritusforbruget 50 pct. højere end i Danmark. En af årsagerne er
en følelse af utilstrækkelighed både hos udsendte og ikke-udsendte,
mener udvalget for samfundsforskning i Grønland
--------------------------------
Grønlands landsråd skal i år drøfte
alkoholsituationen i Grønland, men
hvis man vil følge den indstilling, Ud-
valget for Samfundsforskning i Grøn-
land har, hør landsrådet afholde sig
fra at indføre landsomfattende re-
striktioner og helt overlade eventuelle
afgørelser i dette spørgsmål til de en-
kelte kommunalbestyrelser.
Udvalget siger det ikke så katego-
risk, men anfører forsigtigt i den af-
sluttende rapport om alkoholsituatio-
nen i Grønland, at bestemmelser, der
indføres af kommunalbestyrelserne,
formentlig gør det lettere for befolk-
ningen at forstå bevæggrundene til, at
reglerne er givet, og kan formentlig
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
•Leo Rechnagel
Skriv efter
b katalog —
| Dansk arbejde
jr Billige priser
l Gode afbeta-
b lingsvilk&r
Gode
PIANOER
til billige priser altid pd laper
STJERNEN«
ANANAS SQUASH
også i højere grad give borgerne en
opfattelse af, at de selv har været
med til at give reglerne. Det er tæn-
keligt, at en sådan holdning kan in-
debære større loyalitet over for så-
danne regler end over for regler for
hele landet fastsat centralt, f. eks. af
landsrådet.
I det hele taget mener udvalget
ikke, at der er grundlag for at lægge
alkoholproblemet i Grønland op i et
for højt plan. Ganske vist drikkes der
meget i Grønland i forhold til det øv-
rige Danmark og i forhold til de an-
dre lande i Norden, men udvalget me-
ner ikke, „at det vestgrønlandske
samfund som helhed sundhedsmæs-
sigt, socialt og økonomisk er skadet af
alkoholforbruget. Man tilføjer dog, at
selv om der ikke synes at være tale
om et omfattende samfundsproblem,
er man opmærksom på, at der findes
personer, familier og steder, for hvil-
ke alkoholforbruget er belastende el-
ler ligefrem skadeligt, idet det sam-
men med andet luksusforbrug under-
graver økonomien og derved bidrager
til at skabe social nød.
50 PCT. STØRRE END
I DANMARK
Rapporten, der omfatter 195 sider
plus talrige tabeller, fastslår en ræk-
ke kendsgerninger vedrørende alko-
holen i Grønland og drager ud fra
disse kendsgerninger en række slut-
ninger. Det fremgår af undersøgelser-
ne bl. a., at der i 1959 er forbrugt gen-
nemsnitligt 7,3 liter 100 pct. alkohol
pr. person på 14 år og derover, men i
perioden fra 1949 til 1959, altså en pe-
riode før og efter restriktionernes op-
hævelse, har alkoholforbruget ikke
været konstant stigende. I 1949 blev
der forbrugt 7,2 liter ren alkohol pr.
person, i 1955 var forbruget steget til
9,7 liter — det var det første år efter
restriktionernes ophævelse — men i
1959 var det igen faldet til samme ni-
veau som i 1949. Alligevel er alkohol-
forbruget også nu større i Grønland
end i det øvrige Danmark, endda 50
pct. større, og i særdeleshed byerne i
Vestgrønland har et stort forbrug. Det
er på 9 liter ren alkohol pr. person over
14 år, mens det på udstederne og an-
dre steder ligger på 4,3 liter, hvilket
giver et gennemsnitligt forbrug for
hele Vestgrønland på 7,3 liter, eller
sagt på en anden måde: 470 pilsnere
------—-------------------------
om året pr. person. Alkoholforbruget
er også større i Grønland end i Sve-
rige, Norge og Finland. Man har lavet
en beregning på grundlag af det sam-
lede antal indbyggere i Vestgrønland,
altså inclusive børn, og alkoholfor-
bruget lå i 1958 på 4,5 liter ren alko-
hol pr. indbygger, mens det i Dan-
mark var 3,53, Norge 2,32, Sverige
3,83 og Finland 1,62.
900 KR. TIL SPIRITUS
Udvalget er af den opfattelse, at al-
koholforbruget i Vestgrønland nok er
af en betydelig størrelse, men at for-
bruget — sammenholdt med forbru-
get i andre lande — ikke ud fra en
gennemsnitsbetragtning kan anses for
at være af et exceptionelt stort om-
fang. Udvalget mener også på grund-
lag af den husstandsundersøgelse,
man har foretaget i 204 grønlanske
husstande i 1956—57 og i 22 udsend-
tes husstande året før at kunne fast-
slå, at det udsendte personales gen-
nemsnitlige forbrug er større end det
gennemsnitlige forbrug for de to be-
folkningsgrupper under eet. De un-
dersøgte udsendtes husstande brugte
gennemsnitligt 900 kr. om året til al-
koholholdige drikkevarer, mens de
grønlandske husstandes udgift lå på
gennemsnitlig 360 kr. Forskellen i den
forbrugte alkoholmængde er dog ikke
så stor, som det umiddelbart fremgår
af disse udgiftsbeløb, idet tallet for
de grønlandske husstande er under-
vurderet og deres forbrug består i en
væsentlig grad af den meget billige
imiaK.
Udvalget mener videre at kunne
fastslå, at alkoholforbruget ikke er et
hele Grønland omfattende generelt
problem, men at det er et problem,
der angår et mindretal af personer el-
ler familier, hvpr en eller flere af fa-
miliemedlemmerne har et alkoholfor-
brug af et sådant omfang, at det kan
få alvorlige sundhedsmæssige, økono-
miske eller sociale følger for den en-
kelte eller familien.
NU ER DET 1500 KR.
Udgiften til spiritus er steget stærkt
siden 1954. Den er steget fra 249 kr.
til 428 kr. i 1959 eller 72 pct. pr. per-
son over 14 år i Vestgrønland. I by-
erne androg den gennemsnitlige ud-
gift knap 600 kr. pr. person mod knap
150 kr. „andre steder". Den store for-
skel i udgifterne skyldes bl. a., at al-
koholforbruget på andre steder i høj-
ere grad bliver dækket af den pris-
billige imiaK. Men der er altså sket en
meget betydelig stigning i udgiften til
alkoholholdige drikkevarer, og den
absolutte merudgift er af en meget
betragtelig størrelse. Regner man så-
ledes med, at en husstand består af
3—4 personer på 14 år og derover, vil
den gennemsnitlige udgift til alkohol-
holdige drikkevarer pr. husstand an-
drage omkring 1500 kr. pr. år. Også
i forhold til befolkningens indkomster
ved arbejde for og salg til staten er
alkoholudgiften stor, 10,9 pct. af ind-
komsterne, eller sagt på en anden
måde: 12,7 pct. af indtægten i KGH’s
butikker i 1959 stammede fra salg af
spiritus.
FOR FÅ
FORBRUGSMULIGHEDER
I årene omkring 1956 anvendte så-
vel fastboende som udsendte husstan-
de i Grønland en 3—4 gange så stor
andel af indkomsten til alkoholhol-
dige drikkevarer som lønmodtager-
husstande i det øvrige Danmark. Det
foreliggende materiale giver ikke
grundlag for en nærmere udredning
af årsager til den store forskel mel-
lem Grønland og det øvrige Danmark.
Udvalget nævner dog, at en del af
forklaringen kan ligge i, at de fastbo-
ende grønlandske husstandes indkom-
ster gennemgående er lavere end de
danske lønmodtageres indkomster,
hvorved et „nødvendigt" lige stort
behov for alkoholdige drikkevarer —
alt andet lige — vil lægge beslag på
en større andel af de fastboende
grønlandske husstandes indkomster.
Denne forklaring er imidlertid ikke
anvendelig for så vidt angår de 22 ud-
sendte lønmodtagerhusstandes relativt
store forbrug, idet disses gennem-
snitsindkomst ligger en del over gen-
nemsnitsindkomsten for husstande i
det øvrige Danmark. Forklaringen
her må formentlig til dels søges i, at
de forhold, hvorunder de udsendte
husstande lever i Grønland, oftest vil
være ret afvigende fra de pågælden-
des forhold under ophold i Danmark.
Herunder, at adgangen til adspredel-
ser uden for hjemmet er mindre i
Grønland end i det øvrige Danmark.
Endvidere må det antages, at de rin-
gere forbrugsmuligheder i øvrigt —
som følge af et mindre vareudvalg —
bevirker, at den udsendte i Grønland
skønner at have større pengemængde
til rådighed til køb af forefindende
luksusvarer som spiritus, end tilfæl-
det ville være under ophold -i Dan-
mark.
SPIRITUS 45 ØRE — TOBAK
43 ØRE — MAD 100 ØRE
Udvalget har også undersøgt, hvor-
ledes alkoholforbruget fordeler sig i
forhold til tobaksforbruget og indkø-
bet af fødevarer, og her viser det sig,
at mens man i Danmark bruger 10 øre
til køb af spiritus til husholdningen
og ca. 20 øre til køb af tobaksvarer
for hver krone, man anvender til fø-
devarer, bruger man i Grønland 45
øre til spiritus og 43 øre til tobak.
Udgifterne til alkoholholdige drikke-
varer er altså fortsat, ikke mindst un-
der hensyntagen til indkomstniveauet
i Grønland — af en sådan stør-
relsesorden, at disse i forbindelse
med andet luksusforbrug, bl. a. to-
baksvarer, lægger beslag på en væ-
sentlig del af indtjeningen og giver
befolkningen i Grønland en langt
mere begrænset mulighed end befolk-
ningen i det øvrige Danmark for at
opnå et hensigtsmæssigt og nødven-
digt forbrug. Det kan endvidere fast-
slås, at det er en mindre del af den
grønlandske befolkning, der har ufor-
holdsmæssigt store udgifter til alko-
holholdige drikkevarer, og at forbru-
get i højere grad er belastende for fa-
miliernes økonomi i byerne end på
„andre steder".
FULD OG GLAD
Men når alt dette er sagt, kan der
måske være grund til at se lidt på,
hvorfor Jeppe drikker. At han gør
det kan vi vel, med eller uden social-
pædagogiske tilbøjeligheder, blive
enige om. Udvalget har foretaget en
undersøgelse af drikkevanerne hos ca.
300 husstande i Diskobugt-området,
heraf i fem byer og på 30 udsteder.
Det viser sig, at man mest drikker
spiritus for rusvirkningens skyld. I
byerne svarede 48 pct. af de adspurg-
te „For at blive fuld og glad", 5 pct.
svarede „på grund af smagen", 26 pct.
på grund af smag og virkning, 1 pct.
på grund af træthed, 11 pct. „af va-
ne", og 6 pct. vidste slet ikke, hvorfor
de drak, mens 3 pct. ikke svarede på
spørgsmålene. Tallene på udsteder og
bopladser ligger nogenlunde op ad be-
svarelserne i byerne.
De fleste drikker ved fester og høj-
tider og på lønningsdage, og dette be-
kræftes også af lovovertrædelserne,
der begås i forbindelse med spiritus-
nydelse. Det foregår mest på løn-
ningsdagene og dagen derpå. Spørgs-
målet er så, hvem der drikker mest
spiritus, de unge eller de gamle. I
byerne er det kun 15 pct. af de gam-
le, mens det andre steder er 74 pct.,
hvorimod kun 1 pct. af de unge drik-
ker på udsteder og bopladser, mens 28
pct. af de unge i byerne gør det.
VI VED FOR LIDT OM
HINANDEN
Men hvad med de udsendte, som
også omfattes af undersøgelsen. Fra
grønlandsk side har man svaret inter-
viewerne, at man ikke mener at kun-
ne udtale sig om de udsendtes drik-
kevaner, og det begrundes med, at de
udsendte danskes spiritusnydelse ofte
foregår privat, bl. a. fordi denne
gruppe i almindelighed har ret store
boliger og holder deres fester på en
sådan måde, at deres forløb er
ukendt for andre end den snævre
kreds af deltagere.
Men i den forbindelse kommer ud-
valget til et ret bemærkelsesværdigt
resultat. Udvalget er af den opfattel-
se, at de to grupper ikke har en så-
dan indbyrdes kontakt, at man tør gå
ud fra, at de er tilstrækkeligt orien-
terede om hinandens forhold til, at
man kan bygge på deres ved hus-
standsundersøgelsen fremsatte udta-
lelser derom.
ALLE VED ALT OM ALLE
Det er en ikke sjældent fremsat på-
stand, at de udsendte sæsonhåndvær-
kere skulle have et uforholdsmæssigt
stort spiritusforbrug. Selv om udval-
get ikke har haft mulighed for tal-
mæssigt at vurdere denne gruppes
forbrug, er man dog på grundlag af
markholdets erfaringer og oplysnin-
ger, modtaget af Grønlands tekniske
Organisation, af den opfattelse, at det-
te ofte er blevet overvurderet.
Man må ved bedømmelsen af denne
gruppe tage i betragtning, at sæson-
håndværkerne lever under meget
primitive forhold i barakker, og på en
sådan måde, at den enkelte så at sige
intet privatliv har. Alt, hvad der fo-
regår i håndværkerbarakken, er syn-
ligt for enhver og ofte genstand for
omtale. Som støtte herfor skal hen-
vises til de oplysninger, en fællestil-
lidsmand har givet udvalgets medar-
bejdere:
„De primitive boligforhold indebæ-
rer, at håndværkerne intet privatliv
har, og der er kun få muligheder for
fritidsbeskæftigelse. Hvis man ikke
vil opholde sig i de meget små barak-
værelser, er der så at sige ingen an-
dre steder at gå hen end på restaura-
tion.
Alle ved alt, og der snakkes meget
om håndværkerne. Der er en tendens
til ud fra enkelte tilfælde at genera-
lisere, således at hele gruppen bliver
identificeret med den enkelte, min-
dre heldige. Hvis man ser en beruset
håndværker, stemples hele gruppen
som drikfældig".
Ifølge oplysninger fra GTO skønnes
10 pct. af de udsendte håndværkere
at misbruge spiritus eller at have et
forbrug, der ligger over1 det alminde-
lige. Skønsmæssigt sendes mellem to
og fire pct. af de udsendte håndvær-
kere hjem for egen regning på grund
af spiritusmisbrug.
DET ER LIGESTILLING
Spørgsmålet, om befolkningen øn-
sker restriktioner genindført på grund
af det store alkoholforbrug, er også
blevet undersøgt. Det viser sig, at 35
pct. i byerne og 29 pct. på udstederne
ønsker spiritusrationeringen genind-
ført. Til gengæld siger henholdsvis 49
og 46 pct. tilsyneladende selvmodsi-
gende, at de finder ophævelsen af spi-
ritusrationeringen uheldig, men når
man ikke vil have restriktioner igen,
hænger det måske sammen med, at
den såvel nationale som sociale uret-
færdighed, som den gamle ratione-
ringsordning var udtryk for, er ble-
vet fjernet med rationeringens ophæ-
velse. Det er udvalgets opfattelse, at
umiarssuautileicatigTt
DAMPSKIBSAKTIESELSKABET PROGRESS
Christian Brygge 28 . København V
Telegramadr.: Mariuship Central 195 Teleprinter 2563
MARIUS NIELSEN & SØN
Befragtning og klarering
agssartuineK
Christian Brygge 28 . København V
Telegramadr.: Mariuship Central 195 Teleprinter 2564
I Grønlandsfarfen fra 1938
Kalåtdlit-nunanukartitsissarsimavoK 1938-mit
Elektrisk ventileret trampfonnage og mellemdækstonnage tor linietrafik
sunigdlumt agssarfuissartoK
mugssuåt silarssuarme
tusåmassah
liarfingme okåinarit
HØNG piniardlugo
erdenskendte danske specialost
Forlann HØNG i butikken
4