Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 23
Vældige amerikanske planer for forskningen af rummet Vejr-drabanter, månesondere, rumstationer i kredsløb om månen og kapsler til indskydning i atmosfæren omkring Mars og Venus indgår i programmet Uafhængig af alle projekter om menneskelig rumfart arbejder De for- enede Stater videre på udviklingen af ubemandede drabanter, som skal virke i forskningens tjeneste og i løsningen af tekniske problemer. VEJRET De såkaldte vejrsatelliter Tiros I og II, som kredser rundt om jorden og ved hjælp af fjernsynskameraer og andre instrumenter „betragter" sky- formationer, har været så værdifulde, at der kan regnes med et nyt projekt inden for nær fremtid. Dette projekt hedder Aeros og skal bruges til forudsigelse af vejret i mange dage fremover. Der skal bru- ges flere drabanter samtidig, og selv om Tiros I og II stadig virker udmær- ket, har man nu fremstillet en forbed- ret vejrsatelit, som forventes at sættes i omløb i midten af 1962. For radioteknikken har den nu pas- sive Echo I og den stadig aktive Cou- rier haft stor betydning. Medens den førstnævnte af og til reflekterer tråd- løse bølger, er den anden inden for fem minutter i stand til at optage og videregive meddelelser, som kan inde- holde indtil 340.000 ord. På grundlag af de erfaringer, man har med de om- tcJlvHe batterier til oplagring af solkraft, 5. gitter for apperatur til tempera- tur-regulering, 6. varmefiltre, 7. an- tenner og 8. måleinstrumenter. Rumsonderen, der skal udforske Ve- nus og Mars ser således ud: 1. åb- ning for fotografisk kamera, 2. ma- skine, som driver orienteringssyste- met, 3. solkraft-transformator, 4. kringsvævende drabanter, bliver der arbejdet kraftigt på udviklingen af radio- og fjernsynsdrabant-systemet, som i fagmændenes mund udtrykkes som Advendt. Efter alt at dømme vil den amerikanske privatindustri tage aktiv del i denne udvikling, som blandt andet vil gøre trådløse forbin- delser i vidt omfang uafhængig af magnetiske strømninger og virkelig- gøre drømmen om at overføre fjern- synsudsendelser over en hvilken som helst afstand. MÅNEN Udforskningen af Månen skal fore- tages af nogle rumsonder, der hedder Ranger. Det er planlagt i første om- gang at afskyde fem af disse fartøjer, der ser ud som boretårne med påsattte vinger. Deres ydre kappe kommer til at bestå af balsamtræ, og når sonden rammer Månen, skal det springe i stykker og absorbere chokket af lan- dingen, som sker ved en hastighed af 500 km i timen. På denne måde håber man, at en instrumentkapsel, der be- finder sig i sondens indre, vil rulle uskadt ud på måneoverfladen. Fra kapslen vil der så automatisk skyde en antenne frem, og den vil være i stand til at sende måleresultater tilbage til jorden. Indgående undersøgelser af måne- overfladen, måneatmosfæren osv. bli- ver overladt til rumsonder, som hedder Surveyor. De er således konstrueret, at de ved hjælp af raketbremser kan lande uskadt på de drabanter, som man har forudset skal svæve omkring månen. Således følges Surveyor af et endnu større og endnu mere kompli- ceret, men ligeledes ubemandet rum- skib ved navn Prospektor, som der for atomip nukinga atordlugo ingerdlatig- ssaK Nup pigissagsså sananigsså ukiunik tatdlimanik sivisussuseKåsassoK 1969—70- imilo inertugssauvdlune atomip nukingata atornigsså piv- dlugo misigssuissutitat Kalåtdlit-nu- nåne atomiliorfigssap sananigsså piv- dlugo nalunaerut Kalåtdlit-nunåta ministerieKarfianut suliarisimavåt. — atomiliorfigssaK misiligtainermut a- torneKåsaoK amåtaoK KåumarKutinut nukingnut kiagsainermutdlo igdlunut sulivfingnutdlo atorneitåsavdlune. nalunaerut måna Grønlands tekni- ske Organisationime suliarendngne- KarsimavoK, tauvalo aningaussanik akuerssissartut atomiliorfigssaK sana- neKåsanersoK aulaj anginiartugssåuså- put. pilerssårutit sarKumiuneKartut ma- ligdlugit atomiliorfigssaK Nungmltug- ssauvoK 1960-ikutdlo nålerneråne inersimassugssauvdlune. isumauvoK nukingata atornigsså pivdlugo misig- ssuissutitat atomiliorfiup ingerdlati- neKarneratigut sanaortugkat taimåi- tut ingerdlatinigssåt pivdlugo påsi- ssagssarsiusassut. påsissagssat Dan- markime atorneKarumårtugssåuput. atomiliorfik elektricitetimik tuniorai- ssugssauvoK KåumarKutinut maski- netdlo ingerdlånigssånut. amåtaoK imeK igitagssartå Nungme igdlut ilai- sa kiagsarnigssåinut atorneKartug- ssauvoK. atomiliorfigssaK nukiliorfingnit av- dlanit dieselmaskinenit ingerdlatine- Kartunit sananeKarune akisuneru- ssugssauvoK, ilåtigutdle sordlo ilua- Kutigissugssauvdlugo oliep Kalåtdlit- nunånut ungaseKissumut agssartor- tarnera pissariaerutisangmago atomi- liorfiup uranimernit ikigtut kisisa ikumatigssamisut pissariaKarmagit. atomiliorfigssaK Kalåtdlit-nunåne atomip nukinga atordlugo ingerdlati- gineKartugssat åipagssaråt tåssa ame- rikamiut Thuleme mitarfingmingnut atatitdlugo sermip iluane atomilior- feKarmata. sanåK åma téuna ilisima- tusarnermut tungassunik sujunerta- KarpoK. Nungme atomiliorfigssap sananigsså ukiut tatdlimat migssåne sivisussuse- Kartugssatut nautsorssuneKarpoK. 80-inait akisimaput Kalåtdlit-nunane niuvertut nangminerssortut ingerdlanerånik misigssuinerit sule inerneKångitdlat aperKutinik akissisimassut manamut ikigpatdlarsimåput Kåumatåluit matuma sujornagut Grønlandsudvalgime aningaussarsior- nikut aperKutinut konsulentiussoK kontorchef Mogens Boserup Kalåtdlit- nunåne niuvertunut nangminerssortu- nut næringsbeviseKartunut 300-ussu- nut aperKutinik akissagssanik inger- dlaortitaKarsimagaluarpoK Kalåtdlit- nunåne inoKatigingnerme pissutsit nutarterivfigineKarniarnerånut tunga- ssumik pissariaKartineKarmat aperKu- tit åssigingitsut påsissutigssanik aki- ssuteKarfigerKuvdlugit. uvdlumimut- dle aklssutit tamatigut namaginartu- tnik akineKarsimångitsut 80-Inait ti- guneKarsimåput, naugdlo sule måna- naut akissutit tikiutitdlagtåginaraluar- tut sule amerdlaKissut akissuteKarsi- mångitdlat. Grønlandsudvalgimut pi- ngårtorujugssuvoK inutigssarsiorner- mut tungassumik aperKutit pingårtu- naik nangminerssordlutik niuvertut aningaussarsiornikut KanoK ingerdla- nerånut påsissutigssat pigssarsiarinig- ssait. ersserKigsarneKésaoK aperKutit akerKuneKartut misgssuinerinavingme atorneKartugssaungmata inugtainut ingmikut tugtineKartugssåungitsut. — kontorchefilo oKarpoK aperKutinik pe- rérsimagaluardlutik tåmaisimaguni- kit avdlanik kæmnerit avKUtigalugit Piniarsinaussut. aperKutit næringsbevisinik pisima- ssunut tamanut ingerdlatineKarsimå- put, tåssalo inuitaoK nagsineKarsimå- put næringsbeviseKaraluardlutik må- nåkorpiaK ingerdlataKångitsunut — sordlo imaKa autdlartingitsuvigsimav- dlutik imalunit ingerdlataKaréraluar- dlutik unigtikatdlarsimavdlugit. inuit tamåko aperKutinik tigussaKarsima- gunik KinuvigineKarput aperKutit u- tertlnardlugit nagsiuterKUvdlugit na- lunaerutigilåginardlugo månåkorpiaK ingerdlataKångikatdlarnertik. Kalåtdlit-nunane pissutsit encortu- mik påsissutigssaKarfigineKalisagpata soruname pingårtuvoK pissariaKar- dlunilo aperKutit akineKarnerat 100 procentiusassoic, tamånalume sule anguneKarsinauvoK misigssuinerit su- le iningingmata. P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Solsortvej 49 — København F Tlgr.adr.: BYGHANS SEJL UD MED AMERIKAS FINESTE PÅHÆNGSMOTOR 2hk ...... 895,- 7 V* hk.... 1.685,- 12-18 hk fr« 2.460.- 25 hk elitart 4.320,- 40 hk... Irt 3.885,- ■Ohk... 7.950,- Stort Illustreret West Bend katalog og nærmere oplysninger lås ved henven- delse til de handlende. Repr. for Danmark KETNER MARINE, København Amerikame motorlt ikutagkat pitsaunertåt atornlaruk West Bend katalog åsslUartarasårtOK påslssutigssatdlo ersserKlngnerussut nloncutlllngnut s&gflglngnlgdlune pine- Karslnåuput. Danmarklme sivnissQssoK Ketner Marine, København øjeblikket arbejdes med at konstruere. Kernen i Prospektor bliver en trehju- let vogn, et bevægeligt laboratorium, som trådløst kan styres fra jorden. Det vil blive i stand til, hvis terrænet til- lader det, at tilbagelægge større af- stande på selve måneoverfladen. VENUS og MARS Til udforskning af Venus og Mars vil man benytte rumsonder af typen Mariner, som kommer til at bestå af nogenlunde samme konstruktion som Ranger. Deres opgave bliver at an- stille målinger og „betragtninger" i nærheden af planeterne uden dog at nå dem. I kølvandet på Mariner vil der følge en anden sonde, som kaldes Voyager, og den adskiller sig fra førstnævnte i, at den vil være i stand til efter tilstrækkelig nær afstand på enten Venus eller Mars at udskyde en kapsel, som vil trænge ind i atmosfæ- ren og muligvis vil være i stand til at lande på overfladen af de nævnte pla- neter. Virkeliggørelsen af disse pro- jekter skal ske inden for dette årti, altså inden år 1970. Kun 80 har svaret Undersøgelsen af de private næringsdrivendes forhold i Grøn- land er endnu ikke afsluttet, og man vil gerne have flere besvarelser For nogle måneder siden udsendte den økonomiske konsulent for Grøn- landsudvalget af 1960, kontorchef Mo- gens Boserup, et spørgeskema til samtlige private næringsdrivende ca. 300, i Grønland. Til brug for Grøn- landsudvalgets undersøgelser i forbin- delse med en normalisering af det grønlandske samfund ønskede man en række oplysninger om de private næ- ringsdrivendes forhold. Indtil data har man kun modtaget godt 80 mere eller mindre fuldstændigt udfyldte spørge- skemaer, og selvom der stadig kom- mer nogle besvarelser, er der endnu mange, der ikke har svaret på hen- vendelsen. Det er særdeles vigtigt for Grønlandsudvalgets arbejde, at man får et så fyldigt materiale som muligt også vedrørende de private nærings- drivendes forhold. Det må understre- ges, at det er en fortrolig statistisk undersøgelse, som ikke vil blive brugt imod de private næringsdrivende se- nere, og kontorchef Boserup medde- ler, at hvis spørgeskemaet skulle være bortkommet, kan et nyt eksemplar re- kvireres hos kæmneren. Spørgeskemaet er udsendt til alle, der har løst næringsbrev, og det er således også udsendt til en del per- soner, der, selv om de har nærings- brev, måske for tiden ikke driver no- gen virksomhed, enten fordi de aldrig er kommet i gang, eller fordi de har nedlagt virksomheden. Også sådanne personer, der har modtaget spørge- skemaet, anmodes om, selv om de ikke driver nogen virksomhed, at til- bagesende spørgeskemaerne med en kort bemærkning om, at de ikke for tiden har nogen forretning. Fabrikken »GLUTEN« ved Th. Olesen, København K. Maccaronl maccaronit Spaghetti spaghettit Suppeatj emer suppest j ernit Suppehom suppehornit Børne-Semoule nålungissat suaussait Mannagryn mannagrynit Hvis man skal skabe et korrekt og alsidigt billede af forholdene i Grøn- land, er det naturligvis nødvendigt, at besvarelsen af spørgeskemaerne bliver omkring 100 pct., og det kan altså nås endnu, idet undersøgelsen ikke er afsluttet. Canon Reflex Zoom 8 Variabel brænd- vidde 10-40 mm f : 1,4. Indbygget belysningsmåler, koblet m. blænde- Aut. forhandler: AAGE BERTHELSEN HOLSTEINSBORG MORSØ STØBEGODS Kaminer Kakkelovne Komfurer kaminit kissarssutit igavfit Nykøbing Mora København 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.