Atuagagdliutit - 10.08.1961, Síða 23

Vældige amerikanske planer
for forskningen af rummet
Vejr-drabanter, månesondere, rumstationer i kredsløb om månen og
kapsler til indskydning i atmosfæren omkring Mars og Venus indgår i
programmet
Uafhængig af alle projekter om
menneskelig rumfart arbejder De for-
enede Stater videre på udviklingen af
ubemandede drabanter, som skal virke
i forskningens tjeneste og i løsningen
af tekniske problemer.
VEJRET
De såkaldte vejrsatelliter Tiros I og
II, som kredser rundt om jorden og
ved hjælp af fjernsynskameraer og
andre instrumenter „betragter" sky-
formationer, har været så værdifulde,
at der kan regnes med et nyt projekt
inden for nær fremtid.
Dette projekt hedder Aeros og skal
bruges til forudsigelse af vejret i
mange dage fremover. Der skal bru-
ges flere drabanter samtidig, og selv
om Tiros I og II stadig virker udmær-
ket, har man nu fremstillet en forbed-
ret vejrsatelit, som forventes at sættes
i omløb i midten af 1962.
For radioteknikken har den nu pas-
sive Echo I og den stadig aktive Cou-
rier haft stor betydning. Medens den
førstnævnte af og til reflekterer tråd-
løse bølger, er den anden inden for
fem minutter i stand til at optage og
videregive meddelelser, som kan inde-
holde indtil 340.000 ord. På grundlag
af de erfaringer, man har med de om-
tcJlvHe
batterier til oplagring af solkraft,
5. gitter for apperatur til tempera-
tur-regulering, 6. varmefiltre, 7. an-
tenner og 8. måleinstrumenter.
Rumsonderen, der skal udforske Ve-
nus og Mars ser således ud: 1. åb-
ning for fotografisk kamera, 2. ma-
skine, som driver orienteringssyste-
met, 3. solkraft-transformator, 4.
kringsvævende drabanter, bliver der
arbejdet kraftigt på udviklingen af
radio- og fjernsynsdrabant-systemet,
som i fagmændenes mund udtrykkes
som Advendt. Efter alt at dømme vil
den amerikanske privatindustri tage
aktiv del i denne udvikling, som
blandt andet vil gøre trådløse forbin-
delser i vidt omfang uafhængig af
magnetiske strømninger og virkelig-
gøre drømmen om at overføre fjern-
synsudsendelser over en hvilken som
helst afstand.
MÅNEN
Udforskningen af Månen skal fore-
tages af nogle rumsonder, der hedder
Ranger. Det er planlagt i første om-
gang at afskyde fem af disse fartøjer,
der ser ud som boretårne med påsattte
vinger. Deres ydre kappe kommer til
at bestå af balsamtræ, og når sonden
rammer Månen, skal det springe i
stykker og absorbere chokket af lan-
dingen, som sker ved en hastighed af
500 km i timen. På denne måde håber
man, at en instrumentkapsel, der be-
finder sig i sondens indre, vil rulle
uskadt ud på måneoverfladen. Fra
kapslen vil der så automatisk skyde en
antenne frem, og den vil være i stand
til at sende måleresultater tilbage til
jorden.
Indgående undersøgelser af måne-
overfladen, måneatmosfæren osv. bli-
ver overladt til rumsonder, som hedder
Surveyor. De er således konstrueret,
at de ved hjælp af raketbremser kan
lande uskadt på de drabanter, som
man har forudset skal svæve omkring
månen. Således følges Surveyor af et
endnu større og endnu mere kompli-
ceret, men ligeledes ubemandet rum-
skib ved navn Prospektor, som der for
atomip nukinga atordlugo ingerdlatig-
ssaK Nup pigissagsså
sananigsså ukiunik tatdlimanik sivisussuseKåsassoK 1969—70-
imilo inertugssauvdlune
atomip nukingata atornigsså piv-
dlugo misigssuissutitat Kalåtdlit-nu-
nåne atomiliorfigssap sananigsså piv-
dlugo nalunaerut Kalåtdlit-nunåta
ministerieKarfianut suliarisimavåt. —
atomiliorfigssaK misiligtainermut a-
torneKåsaoK amåtaoK KåumarKutinut
nukingnut kiagsainermutdlo igdlunut
sulivfingnutdlo atorneitåsavdlune.
nalunaerut måna Grønlands tekni-
ske Organisationime suliarendngne-
KarsimavoK, tauvalo aningaussanik
akuerssissartut atomiliorfigssaK sana-
neKåsanersoK aulaj anginiartugssåuså-
put.
pilerssårutit sarKumiuneKartut ma-
ligdlugit atomiliorfigssaK Nungmltug-
ssauvoK 1960-ikutdlo nålerneråne
inersimassugssauvdlune. isumauvoK
nukingata atornigsså pivdlugo misig-
ssuissutitat atomiliorfiup ingerdlati-
neKarneratigut sanaortugkat taimåi-
tut ingerdlatinigssåt pivdlugo påsi-
ssagssarsiusassut. påsissagssat Dan-
markime atorneKarumårtugssåuput.
atomiliorfik elektricitetimik tuniorai-
ssugssauvoK KåumarKutinut maski-
netdlo ingerdlånigssånut. amåtaoK
imeK igitagssartå Nungme igdlut ilai-
sa kiagsarnigssåinut atorneKartug-
ssauvoK.
atomiliorfigssaK nukiliorfingnit av-
dlanit dieselmaskinenit ingerdlatine-
Kartunit sananeKarune akisuneru-
ssugssauvoK, ilåtigutdle sordlo ilua-
Kutigissugssauvdlugo oliep Kalåtdlit-
nunånut ungaseKissumut agssartor-
tarnera pissariaerutisangmago atomi-
liorfiup uranimernit ikigtut kisisa
ikumatigssamisut pissariaKarmagit.
atomiliorfigssaK Kalåtdlit-nunåne
atomip nukinga atordlugo ingerdlati-
gineKartugssat åipagssaråt tåssa ame-
rikamiut Thuleme mitarfingmingnut
atatitdlugo sermip iluane atomilior-
feKarmata. sanåK åma téuna ilisima-
tusarnermut tungassunik sujunerta-
KarpoK.
Nungme atomiliorfigssap sananigsså
ukiut tatdlimat migssåne sivisussuse-
Kartugssatut nautsorssuneKarpoK.
80-inait akisimaput
Kalåtdlit-nunane niuvertut nangminerssortut ingerdlanerånik
misigssuinerit sule inerneKångitdlat aperKutinik akissisimassut
manamut ikigpatdlarsimåput
Kåumatåluit matuma sujornagut
Grønlandsudvalgime aningaussarsior-
nikut aperKutinut konsulentiussoK
kontorchef Mogens Boserup Kalåtdlit-
nunåne niuvertunut nangminerssortu-
nut næringsbeviseKartunut 300-ussu-
nut aperKutinik akissagssanik inger-
dlaortitaKarsimagaluarpoK Kalåtdlit-
nunåne inoKatigingnerme pissutsit
nutarterivfigineKarniarnerånut tunga-
ssumik pissariaKartineKarmat aperKu-
tit åssigingitsut påsissutigssanik aki-
ssuteKarfigerKuvdlugit. uvdlumimut-
dle aklssutit tamatigut namaginartu-
tnik akineKarsimångitsut 80-Inait ti-
guneKarsimåput, naugdlo sule måna-
naut akissutit tikiutitdlagtåginaraluar-
tut sule amerdlaKissut akissuteKarsi-
mångitdlat. Grønlandsudvalgimut pi-
ngårtorujugssuvoK inutigssarsiorner-
mut tungassumik aperKutit pingårtu-
naik nangminerssordlutik niuvertut
aningaussarsiornikut KanoK ingerdla-
nerånut påsissutigssat pigssarsiarinig-
ssait. ersserKigsarneKésaoK aperKutit
akerKuneKartut misgssuinerinavingme
atorneKartugssaungmata inugtainut
ingmikut tugtineKartugssåungitsut. —
kontorchefilo oKarpoK aperKutinik pe-
rérsimagaluardlutik tåmaisimaguni-
kit avdlanik kæmnerit avKUtigalugit
Piniarsinaussut.
aperKutit næringsbevisinik pisima-
ssunut tamanut ingerdlatineKarsimå-
put, tåssalo inuitaoK nagsineKarsimå-
put næringsbeviseKaraluardlutik må-
nåkorpiaK ingerdlataKångitsunut —
sordlo imaKa autdlartingitsuvigsimav-
dlutik imalunit ingerdlataKaréraluar-
dlutik unigtikatdlarsimavdlugit. inuit
tamåko aperKutinik tigussaKarsima-
gunik KinuvigineKarput aperKutit u-
tertlnardlugit nagsiuterKUvdlugit na-
lunaerutigilåginardlugo månåkorpiaK
ingerdlataKångikatdlarnertik.
Kalåtdlit-nunane pissutsit encortu-
mik påsissutigssaKarfigineKalisagpata
soruname pingårtuvoK pissariaKar-
dlunilo aperKutit akineKarnerat 100
procentiusassoic, tamånalume sule
anguneKarsinauvoK misigssuinerit su-
le iningingmata.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsortvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
SEJL UD MED
AMERIKAS FINESTE PÅHÆNGSMOTOR
2hk ...... 895,-
7 V* hk.... 1.685,-
12-18 hk fr« 2.460.-
25 hk elitart 4.320,-
40 hk... Irt 3.885,-
■Ohk... 7.950,-
Stort Illustreret West Bend katalog og
nærmere oplysninger lås ved henven-
delse til de handlende.
Repr. for Danmark KETNER MARINE,
København
Amerikame motorlt ikutagkat
pitsaunertåt atornlaruk
West Bend katalog åsslUartarasårtOK
påslssutigssatdlo ersserKlngnerussut
nloncutlllngnut s&gflglngnlgdlune pine-
Karslnåuput.
Danmarklme sivnissQssoK Ketner
Marine, København
øjeblikket arbejdes med at konstruere.
Kernen i Prospektor bliver en trehju-
let vogn, et bevægeligt laboratorium,
som trådløst kan styres fra jorden. Det
vil blive i stand til, hvis terrænet til-
lader det, at tilbagelægge større af-
stande på selve måneoverfladen.
VENUS og MARS
Til udforskning af Venus og Mars
vil man benytte rumsonder af typen
Mariner, som kommer til at bestå af
nogenlunde samme konstruktion som
Ranger. Deres opgave bliver at an-
stille målinger og „betragtninger" i
nærheden af planeterne uden dog at
nå dem. I kølvandet på Mariner vil
der følge en anden sonde, som kaldes
Voyager, og den adskiller sig fra
førstnævnte i, at den vil være i stand
til efter tilstrækkelig nær afstand på
enten Venus eller Mars at udskyde en
kapsel, som vil trænge ind i atmosfæ-
ren og muligvis vil være i stand til at
lande på overfladen af de nævnte pla-
neter. Virkeliggørelsen af disse pro-
jekter skal ske inden for dette årti,
altså inden år 1970.
Kun 80 har svaret
Undersøgelsen af de private næringsdrivendes forhold i Grøn-
land er endnu ikke afsluttet, og man vil gerne have flere
besvarelser
For nogle måneder siden udsendte
den økonomiske konsulent for Grøn-
landsudvalget af 1960, kontorchef Mo-
gens Boserup, et spørgeskema til
samtlige private næringsdrivende ca.
300, i Grønland. Til brug for Grøn-
landsudvalgets undersøgelser i forbin-
delse med en normalisering af det
grønlandske samfund ønskede man en
række oplysninger om de private næ-
ringsdrivendes forhold. Indtil data har
man kun modtaget godt 80 mere eller
mindre fuldstændigt udfyldte spørge-
skemaer, og selvom der stadig kom-
mer nogle besvarelser, er der endnu
mange, der ikke har svaret på hen-
vendelsen. Det er særdeles vigtigt for
Grønlandsudvalgets arbejde, at man
får et så fyldigt materiale som muligt
også vedrørende de private nærings-
drivendes forhold. Det må understre-
ges, at det er en fortrolig statistisk
undersøgelse, som ikke vil blive brugt
imod de private næringsdrivende se-
nere, og kontorchef Boserup medde-
ler, at hvis spørgeskemaet skulle være
bortkommet, kan et nyt eksemplar re-
kvireres hos kæmneren.
Spørgeskemaet er udsendt til alle,
der har løst næringsbrev, og det er
således også udsendt til en del per-
soner, der, selv om de har nærings-
brev, måske for tiden ikke driver no-
gen virksomhed, enten fordi de aldrig
er kommet i gang, eller fordi de har
nedlagt virksomheden. Også sådanne
personer, der har modtaget spørge-
skemaet, anmodes om, selv om de
ikke driver nogen virksomhed, at til-
bagesende spørgeskemaerne med en
kort bemærkning om, at de ikke for
tiden har nogen forretning.
Fabrikken »GLUTEN«
ved Th. Olesen, København K.
Maccaronl maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppeatj emer suppest j ernit
Suppehom suppehornit
Børne-Semoule nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
Hvis man skal skabe et korrekt og
alsidigt billede af forholdene i Grøn-
land, er det naturligvis nødvendigt,
at besvarelsen af spørgeskemaerne
bliver omkring 100 pct., og det kan
altså nås endnu, idet undersøgelsen
ikke er afsluttet.
Canon
Reflex
Zoom 8
Variabel brænd-
vidde 10-40 mm
f : 1,4. Indbygget
belysningsmåler,
koblet m. blænde-
Aut. forhandler:
AAGE BERTHELSEN HOLSTEINSBORG
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kaminit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mora København
23