Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 8

pingasoriardlune
umiarssuane KimagtariaKartarpå
umiarssuarnik misigssuissup L. Coulet-Svendsenip handelimit
31. juli tunuarnera iluagtitdlugo OKaloKatigineKatsiarnera
handelime umiarssuarnik misigssui-
ssok L. Coulet-Svendsen 31. juli suliv-
fingminit tunuarpoK 64-Inarnik ukio-
Kardlune. tåssalo taimaisivdlune tu-
nuarnera utornalineranik pissutexå-
ngilaK umatånigdle pissuteKardlune
ukiunime kingugdlerne akornutexau-
tigissalersimavå.
umiartortut ikigtunguit kisimik
Coulet-Svendsenitut Kalåtdlit-nunåne
imarsiornermut ilikardluarsimatigi-
ssarput, téssa Kalåtdlit-nunåta imar-
tai kisisa pinagit åmale umiarssuit
imane tamåkunane angalaortartut.
umiarssuarnik misigssuissoK ukiut
ingerdlaneråne umiarssuit umiartor-
nerdlo pivdlugit atorfingminit OKau-
seKartaraluardlune ingminut tunga-
ssunik Kanerminik angmaiuitsunga-
jauvoK, taimåitorme mana perngar-
dlune aperssutsiarumaneKarame a-
kuerssivoK, nauk nangårxånguatsiara-
luardlune OKarame umiartortuinauga-
me sunik pingårtunik oxalugtuagssa-
Kångikaluarnerardlune.
14-inik ukioKardlunga
umiartulerpunga
— uvanga 14-inik ukioKarcuunSa
umiartulerpunga, oKarpoK, sordlume
aitsåt taimane inungorsimavdlune o-
Kangajagkaluardlune. atåtaga umiar-
tortuvoK umiarssuanile sorssungner-
ssuarme sujugdlerme Kaertartumik
kivlsitausimariarmat Københavnip u-
miarssualiviane nåkutigdlissunut ilå-
ngutlnarsimavdlune. anånaga Irland-
ime inungornikuvOK franskimik atå-
taxardlune irlandimiumigdlo arnaxar-
dlune, aterdlume Coulet anånavnit pi-
simavara imaKalo ilåne isumaloriar-
tarnera.
uvanga tigsiartautine pujortuling-
nilo angalaorsimavunga Kavdlunåt pi-
gissåinangajaine, åmalo saKissuarxa-
mit kivfångorsimavdlunga 1918-ime
angerdlarKingnera tikitdlugo axug-
tugssatut atuariartordlunga. atuar-
fingmit 1920-me inerpunga tuluitdlo
umiarssuånut aKugtungordlunga. ta-
matuma kingorna angerdlandgpunga
umiarssuit nålagagssåtut soraerumé-
riartordlunga.
— Kanga handelip umiarssuautaine
umiartulerpit?
— aprilime 1921-me tngerdlautåi-
nalingmut „Nordlyset“-imut kivfauv-
dlunga. åipåguane 1922-me aKUgtu-
mut sivnissuvunga ukiordlo anigor-
mat aKUgtuvingordlunga. 1921-mit
1926-p tungånut tingerdlautåinalingne
umiartorpunga..
— ilåtigut OKitsuinauneK ajorpoK?
— soruname ilåne miserratigssåu-
ngitsumik ilungersuanartoKartarpoK.
erKaimavara ilåne Københavnimit
Upernavingmut uvdlut 87-it ingerdla-
simagavtigik.
— 1926 taivat?
— tåssa ukioK taimane aKugtutut
angnertut „Gertrud Rask“ime umiar-
tulerpunga, téssa pingårtumik taima-
ne Tuno angatdlaviginerugatdlarma-
go, ukiordlo 1938 tikitdlugo umiar-
ssuarme tåssanipunga. tamatuma ki-
ngorna sorssungnerssup autdlartine-
rata tungånut umiarssuarne tamalåne
umiartortuvunga, sordlo Hans Egede-
me, Gertrud Raskime Diskomilo. usi-
me åma 11. april 1940-me Diskomik
autdlartugssångoraluardlungalo nu-
narput tyskinit iserfigineKarpoK soru-
nalume autdlarsinausimångilavut.
— sorssungnerssup nalåne sulerivit?
— handelip igdlorssuautaisa ting-
missartumit såssuneKarnigssånut sit-
dlimanigssame pissortauvunga. han-
delip igdlorssuautai agsut sarKumi-
nartumiput, ukiutdlume tåuko umiar-
torfigerusugtaraluaKåka.
angalaorneK nuånersoK
sorssungnerssup kingorna 1945-me
umiarssuarmut nålagångordlunga
Sværdfiskenimut Kalåtdlit-nunånu-
karpugut umiarssuarnik sujugdler-
sauvdluta, tåssa ukiorpagssuarne atå-
ssuteKarsimanata. sineriak tamåt a-
ngatdlavigårput Nanortalingmit Thu-
le tikitdlugo angalanerdlo tåuna puiu-
naitsorssuvoK, tamane nuånårneKar-
Pok ajungitsorssuarmigdlo tikitdluar-
KuneKartarpugut, pingårtumik Avang-
nåne ajungitsumik tikitdluarxuneKar-
simavugut umiarssuarningme sujug-
dlerpaugavta. angalanerme, taimane
kalåtdlinit amerdlaKissunik tunissuit-
sisimavunga måna igdluvtine erxai-
måssutigssatut torKortarissavnik, ilu-
mut angalanerput taimane nuåne-
KaOK.
— KanoK sivisutigissumik Sværdfi-
skenimipit?
— 1948-mut, taimanime „G. C. Am-
drup“imut nålagångorpunga, tåssa
upernåkut 1949-me. umiarssuaK tåuna
1951-ip tungånut angatdlatigåra ikuat-
dlangnerata tungånut, tamatumalo ki-
ngorna angatdlatescångilanga. tamatu-
ma kingorna umiarssuarne ardlaling-
ne ilisimassortaussarpunga, sordlo
„Dronning Alexandrine“-me. 1952-ime
kungikut Umanamik angalaicatigfika.
åipåguane 1953-ime Disko angatdlå-
para 1954-imilo nunamut niuvigpunga
umiarssuarnik misigssuissungordlunga
téssa februarime.
— OKartoKartarpoK ivdlit Tunume
umiartornermut påsisimassaKarner-
ssaussutit?
— tamåko nipangiutlnardlugit aju-
ngineruvoK. taimåitorme OKarsinau-
vunga Tunume umiartortarneK han-
delip umiarssuarne nålagainut ilua-
Kutaussoruj ugssussarpoK umiarssup
sikorssuarne ingerdlånigsså umiar-
ssuvdlo nålagkersornigsså ajungitsu-
mik ilikartarmåssuk. uvanga Tunume
umiartortarsimanika kingorna Kitåne
nunap isuata erKåne umiartortaler-
nivnut iluaKutigeuåka, tåssa Tunu-
mukartaratdlaramale ilikarsimagav-
ko sikorssuit Kanos avdlångorartigisi-
naussartut sordlo sikorssuit pitarniar-
neråne sinerdlugitdlunit ingerdlaniar-
nerme.
— ila sule månamut nunap isuata
erKåne umiarssuarniarneK umiarssuit
KanoK l'ssusinut sumissusersiorsinau-
nermutdlo misigdlersitsissaKaut?
— uvanga nangmineK OKarsinau-
vunga Tunume sikorssuit nunap isua-
ta sikorssuinit ulorianånginerussut,
tamatumunga una pissutauvoK Tunup
sikorssue ivssusorssussarmata sinå-
gigsut. sikorssuitdle nunap isuata er-
Kåne sinardlugdlugtorssuångorsima-
ssarput mångertorujugssuit asule kav-
ssualugssuarnik iluliarssuarnigdlo
akoKartaKalutik.
uvdlut tamaisa kigutitlt Macs a-
tordlugo børstertarniåkit. Macs sa-
lissarpoK.. inumarigsiatdlagtitsi-
ssardlune.. kigutitdlo KaKortitltar-
dlugit. mamaKaoK uvdlox nåvdlu-
go suniusimassardlune.
iliniartitsismaulersimåput
imane tåukunane mardlungne han-
delip umiarssuaisa nålagait sikusior-
nermik ima ilikardluartigisimassar-
put agdlåt avdlanut iliniartitsisinau-
lersimavdlutik. tamatuma ilagå han-
delip akuerssissutiginikungmago u-
miarssuautigdlit Lauritzenikut Kinu-
tigissåt umiarssuarne axugtutik han-
delip umiarssuainut tamåne umiartor-
niartunut ilautitarumavdlugit, tåssa
umiartortut tamåko imane sikulingne
umiartorneK iliniarsinauniåsangmå-
ssuk. umiarssuautigdlit Lauritzenikut
umiarssuautigdlitdlo avdlat umiar-
ssuit sikusiutit sananigssåne handeli-
mut aperssuteKartåinarput, taimåi-
kångatalume nuånårdluta ikiuniarfi-
gissarpavut.
— umiarnikuvit?
— pingasoriardlunga umiarssuåka
KimagtariaKarsimavåka. sujugdlermik
1916-ime sorssungnerssuarme sujug-
dlerme, tåssa taimane umiarssuarissa-
ra norgimiut umiarssuåt tuluit nunåta
avatinguane Kaertartumik erxu-
gaungmat.
åipagssånik 1920-me tuluit umiar-
ssuåinik svenskit sigssånut ikardli-
kavta. pingajugssånigdlo „G. C. Am-
drup“-imik 1951-ime Skagerakime i-
kuatdlangmat.
— taimaisivdlune ajortaKå?
— Kularnångilarme ajortåsaoK uva-
gutdlo malugingisavtinik imaKa ag-
dlåt ajorusutigissarsimåsavarput, tå-
ssale taima misigissaKardlune ingmi-
nut erKarsautiginerusavdlune pivfig-
ssaKarnartångilaK. umiarnernik uvav-
nut ajornerpåmik misigivfigisimassa-
ra tåssa „Hans Hedtoft“ip umiarnera.
inugpagssuit taimane ajunårsimåput,
tåssame åma umiarssup tåussuma su-
liarinera ukiorpagssuarne perxigsaut-
dlugo pingoriartuårtineKarsimavoK
sunauvfa pakatsinangåsassumik. u-
vanga nangmineK tåussuma suliarine-
rane ukiut pingajuat avigdlugo sule-
Katausimavunga, tåssame 1956-imit
migssingersusioriardlugo 1957-imit
Helsingørime sananeKalersimangmat.
ila umiarmat narrujuminaKaoK, uva-
ngalume taména angnerussumik er-
Kartorusungilara.
— ivdlitdle umiartortutut inunerit
tamåt issigalugonuånitsuinaugunéngi-
laK?
— uvanga kigsautigiuarsimassara
tåssauginarpoK umiartortusavdlunga,
imånilume angalaorneK nuånareKåra,
sordlume åma handelip iluane sulisi-
manera nuånareKigiga. KGH umiar-
ssuautiligtut issigalugo pitsaunerpå-
juåinardlunilo pitsaunerpåjujuarpoK.
umiartortutut avdlatutdle soruname
ineriartorneK ilutigalugo tingmissar-
tut umiarssuitdlo åtartugkat atugau-
vatdlålernerat nuånarivatdlårsimångi-
kaluarpara. erfalassut unåmik nalu-
naeKutagdlit takukulanerunigssait
kigsautigissåinarsimavara, aliasutigi-
kujugparalo erfalassoK taimåitoK a-
kugtusiartuinarmat ukiune kingug-
dlerne. nalungilara ineriartornermut
akerdlilersuissoKarsinåungitsoK. tug-
patdlersautauvordle KaKUgulunit u-
miarssuit atornérunaviångingmata.
sic.
3 gange har han måttet
forlade sit forliste skib
Afskedssamtale med skibsinspektør L. Coulet-Svendsen, som den 31. juli
tog sin afsked fra Den kongelige grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handels
skibsinspektør L. Coulet-Svendsen
trak sig den 31. juli tilbage, kun 64 år
gammel. Årsagen til dette skridt var
således ikke alder, men derimod et
skrøbeligt hjerte, som i tiltagende grad
gennem de senere år har voldt ham
vanskeligheder.
Få sømænd — for Coulet-Svendsen
har ikke noget imod at blive kaldt sø-
mand — har et så solidt kendskab til
de grønlandske farvande på godt og
ondt, som han og til de skibe, der
gennem en række år har pløjet1 bøl-
gerne og forceret isen langs Grønlands
kyster.
Medens skibsinspektøren ofte på
embeds vegne har udtalt sig om sejlads
og skibe, så er han for en gangs skyld
gået med til at fortælle om sig selv og
den livsbane, han har haft, skønt han
gang på gang understreger, at han kun
betragter sig selv som en ganske al-
mindelig sømand.
Til søs som 14-årig
— Jeg var 14 år, da jeg kom til søs,
siger han, som om livet først begyndte
da. Min far var sømand, men efter en
torpedering under 1. verdenskrig end-
te han som dagvagt i Københavns
Havnevæsen. Min mor var født i
Queenstown i Irland, hun havde
fransk far og mor. Herfra stammer
navnet Coulet og vel også en del af
mit temperament.
Jeg sejlede med sejlskibe og damp-
skibe, mest danske, og jeg gjorde tje-
neste ombord fra dreng til matros og
kom så i 1918 hjem for at gå på styr-
mandsskole. Herfra tog jeg eksamen
i april 1920 og var derefter styrmand
i en engelsk skonnert. Jeg tog atter
hjem, denne gang for at tage skibs-
førereksamen.
— Hvornår var det, De kom ind i
Handelens tjeneste?
— Det var i april 1921 som matros i
barkskibet „Nordlyset". I 1922 blev
jeg såkaldt løs styrmand og året efter
styrmand. Fra 1921 til 1926 sejlede
jeg med barkskibene.
— Og det var vel en hård tørn?
— Nu og da var det unægtelig et
hårdt job. Jeg husker bl. a., at vi i
1922 brugte 87 dage om sejladsen til
Prøven ved Upernavik.
— Vi standsede op ved 1926?
— Det var det år, jeg blev udnævnt
til overstyrmand i „Gertrud Rask",
som fortrinsvis besejlede Østgrønland,
og på dette skib var jeg indtil 1938.
Herefter og til krigens begyndelse
sejlede jeg med flere af Handelens
skibe, bl. a. „Hans Egede", „Gertrud
Rask" og „Disko". Jeg skulle i øvrigt
have været afsejlet med „Disko" den
11. april 1940, men det blev naturlig-
vis ikke til noget på grund af besæt-
telsen.
— Hvad foretog De Dem under kri-
gen?
— Jeg var luftværnsleder for Den
kongelige grønlandske Handel og hav-
de nok at tage vare på. Handelens
plads lå jo som bekendt på et udsat
sted, og det var i virkeligheden nogle
strenge år, som jeg hellere end gerne
havde byttet med tjeneste til søs.
En vidunderlig rejse
Efter krigen blev jeg i 1945 udnævnt
til skibsfører og af gik med „Sværd-
fisken" som første skib til Grønland
efter de mange års adskillelse mellem
Danmark og Grønland. Vi besejlede
hele kysten fra Nanortalik til Thule
og havde en helt uforglemmelig rejse.
Overalt blev vi modtaget med stor
gensynsglæde, oprigtig hjertelighed og
gæstfrihed, og ganske særlig i Nord-
grønland fik vi en enestående modta-
gelse, fordi vi var det første danske
skib, og fordi man havde savnet os.
Jeg fik mange smukke grønlandske
gaver, som jeg bevarer i mit hjem
som gode minder — jo, det var en
vidunderlig rejse.
— Hvorlænge førte De „Sværdfi-
sken"?
— Til 1948, hvorefter jeg overtog
nybygningen „G. C. Amdrup" i for-
året 1949. Jeg sejlede med dette skib
til det brændte i 1951 og var herefter
uden skib. Jeg gjorde så tjeneste som
kendtmand på Det forenede Damp-
skibs Selskabs „Dronning Alexandri-
ne“ og førte „Umanak" under konge-
parrets rejse i 1952.
I 1953 førte jeg „Disko" og gik så i
land for i 1954 at blive udnævnt til
skibsinspektør, det var i februar.
— Man siger, at De er den, der ved
mest om østkyst-sejlads i dag?
— Lad os bare gå stille med dørene,
men jeg kan da sige, at østkyst-sej-
ladsen betød så meget for Handelens
officerer, at de fik en god og solid
skoling i at sejle i isfyldte farvande
og i at manøvrere med skibene. Disse
sejladser på østkysten bidrog til, at
jeg senere som skibsfører ved besej-
lingen af Julianehåb-distrikt kunne
udnytte min erfaring og mit kendskab
til, hvorledes forholdene kunne udar-
te sig i storisen, og hvilke hensyn man
bør tage, dels når man anduver isen
og dels under sejlads gennem isbælter.
— Besejlingsforholdene i Juliane-
håb-distrikt stiller stadig i visse pe-
rioder store krav til såvel skibe som
Inavigation, er det ikke sådan?
— Jeg kan i hvert fald sige, at jeg
regner storisen ved Østgrønland for
mindre farlig end isen ved Sydgrøn-
land. Sagen er, at isen på østkysten i
reglen består af store lodrette flader,
medens isen ved Sydgrønland består
af det hårdeste, der endnu er tilbage
af isen sammenblandet med mange
mindre isfjelde og skosser.
Har kunnet lære fra sig
I disse to nævnte isområder har Den
kongelige grønlandske Handels skibs-
officerer lært issejlads i en sådan
grad, at man har kunnet lære fra sig.
Det var således ganske naturligt, at
Den kongelige grønlandske Handel
indvilgede i at efterkomme ønsket fra
rederiet J. Lauritzen om at få styr-
mænd fra dette rederi med på vore
skibe for at lære ishavssejladsens fi-
nesser at kende. Rederiet J. Lauritzen
såvel som andre rederier har ved byg-
ning af ishavsfartøjer ofte konsulteret
os, og vi har altid med glæde ladet
vore erfaringer gå videre.
— De har været udsat for forlis?
— Tre gange har jeg måttet forlade
et forlist fartøj. Første gang var under
den første verdenskrig, da jeg i 1916
på et norsk skib blev torpederet ud
for den engelske kyst.
Anden gang var i 1920, da vi stran-
dede med en engelsk skonnert på Sve-
riges østkyst, og tredie gang var, da
„G. C. Amdrup" i 1951 brændte i
Skagerak.
— Gik det Dem på?
— Vistnok mere end jeg vidste af,
men ikke fordi jeg var med, for man
får ikke megen tid til at tænke på sig
selv i en sådan situation. Det, der gik
mig mest nær, var „Hans Hedtoft“s
forlis. Det krævede mange menneske-
liv, og det var tillige mange års ar-
bejde, der blev gjort forgæves. Selv
havde jeg lagt 2'h års arbejde i dette
skib, som vi begyndte at kalkulere på
i 1956, og som vi fra 1957 gik i gang
med på skibsværftet i Helsingør. Jo,
det gik mig meget nær, og jeg vil
helst ikke tale om det.
— Men fællesnævneren for Deres sø-
mandserfaringer er næppe så trist?
— Jeg har aldrig villet være andet
end sømand, og jeg har altid været
glad for at sejle til søs, som man si-
ger, og glad for mit arbejde inden for
Den kongelige grønlandske Handel.
Som rederi over for officerer har Den
kongelige grønlandske Handel altid
været og er stadig et første klasses
rederi. Som sømand har jeg natur-
ligvis været lidt ked af udviklingen,
som går i retning af i stigende grad at
benytte flyvemaskiner og fragtede
skibe. Jeg ville gerne se harpunflaget
lidt oftere og synes, det er vemodigt,
at dette flag er blevet sjældnere og
sjældnere i de senere år. Jeg ved godt,
at man ikke kan stampe imod udvik-
lingen; den eneste trøst i dette er dog,
at det altid vil. være nødvendigt at
sejle.
si c.
8