Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 5

mange i Grønland har betragtet spi-
ritusrationeringens ophævelse som det
første skridt på vej mod ligestilling.
MERE OPLYSNING
Meningerne er i øvrigt delte om
spørgsmålet restriktioner. Mest pessi-
mistisk synes bedømmelsen af alko-
holsituationen ifølge udvalget at være
blandt visse af de offentlige myndig-
heder i Grønland, hvorimod en stor
del af befolkningen, såvel den grøn-
landske som de udsendte, ikke me-
ner, at situationen er sådan, at man
vil tilråde eller foretrække restrikti-
ve foranstaltninger som spiritusra-
tionering, hvorimod man nok finder,
at det ad oplysningens vej kunne
være tiltrængt at søge alkoholforbru-
get begrænset.
Afholdsbevægelsen, der omfatter
over 3000 medlemmer i Vestgrønland,
giver nok udtryk for ængstelse for
udviklingen, men samtidig giver man
udtryk for optimisme på grund af de
grønlandske afholdsforeningers stær-
ke vækst.
KONFLIKTSITUATIONER
Der kan måske være grund til til
slut at komme lidt mere ind på, hvor-
for Grønland, hvad spiritus angår,
forekommer anderledes end Dan-
mark. Store dele af befolkningen le-
ver under hårde, usikre og ofte far-
lige vilkår under ekstreme naturfor-
hold, og dette gælder ikke alene
grønlænderne, men også de udsendte.
Desuden byder den kulturelle situa-
tion mange muligheder for konflik-
ter, der kan lægge et stærkt pres på
dem, der rammes deraf. Udvalget gør
opmærksom på, at det kan være util-
fredsstillende og konfliktskabende for
store dele af den grønlandske befolk-
ning at se samfundet ændret og ud-
bygget hovedsagelig ved hjælp af ud-
sendt, dansk personale, mens den
selv, fordi den mangler viden, uddan-
nelse og erfaring, mere eller mindre
må se sig afskåret fra at deltage i
dette arbejde. Denne følelse af util-
strækkelighed, der på denne måde
kan opstå, understreges yderligere af,
at de udsendte i de fleste tilfælde af-
lønnes efter andre og højere satser
end deres grønlandske kolleger, no-
get der også kan forekomme, når det
drejer sig om personer med samme
arbejde og samme uddannelse. Det er
en almindelig erfaring i de videnska-
ber, der beskæftiger sig med sådanne
problemer, at en følelse af utilstræk-
kelighed sætter de personer, den
rammer, i en sådan pres-situation, at
de søger lindring i alkoholen.
Lignende årsager til større spiritus-
forbrug kan muligvis påvises hos ud-
sendte, der i den grønlandske natur
kan komme ud for arbejdsmæssige
Problemer, som de ikke har de rette
forudsætninger for at løse.
I sin konklusion fraråder udvalget
indførelsen af restriktioner for hele
landet, men tager i øvrigt ikke stilling
til spørgsmålet om, hvilke veje man
skal gå, idet -man erkender, at det er
en politisk beslutning. Dog tilråder
man større oplysning om alkoholens
egenskaber og sociale, psykologiske
°g fysiologiske virkninger, og man
anviser i den forbindelse den vej, af-
holdsbevægelsen er gået i Grønland.
Man er ikke blind for, at en moralsk
belæring gennem radio og presse kan
give bagslag derved, at den, hvis den
overdrives eller er i modstrid med de
faktiske forhold, kan skabe irritation,
og spørgsmålet er, om man ad den vej
fjerner roden til det onde, man vil be-
kæmpe.
Hvis man således antager, at alko-
holforbruget har en nær sammen-
hæng med sociale og kulturelle for-
hold, kan man næppe gøre sig håb
°m at ændre forbrugsvanerne væ-
sentligt, hvis ikke de eventuelle so-
ciale og kulturelle årsager til forbru-
get samtidig fjernes eller reduceres.
Hvis man antager, at den nuværen-
de kulturbrydningssituation i Grøn-
land har en andel i det relativt store
alkoholforbrug i Grønland, vil dette
med andre ord betyde, at lovmæssige,
administrative og andre regulerende
forholdsregler som f. eks. moralsk
Propaganda kun kan forventes at op-
nå ret beskedne resultater, skriver
udvalget. Ud fra denne forudsætning
vil derimod øget reel ligestilling mel-
lem grønlændere og danske i Grøn-
land og en dermed forøget følelse af
sikkerhed og tryghed samt forbedring
af boligforhold, uddannelses- og er-
hvervsmuligheder og en forøgelse af
mulighederne for konstruktiv adspre-
delse i Grønland kunne påregne at
opnå større effekt.
Sluttelig anfører man — og det er
nok noget nemmere at indføre end
»konstruktiv adspredelse", hvad man
så end mener dermed — at befolk-
ningen til stadighed må have adgang
til forskellige typer mineralvande og
andre alkoholfrie drikkevarer, der
kan tilfredsstille et behov, der i øje-
blikket for en stor del dækkes gen-
nem alkoholforbruget.
nunamik tamakissumik kigdlilmigssaK
imigagssamik misigssuissut ilalmglkåt
——------------------------------------------------
Kalåtdlit-nunane imigagssamik atuineK Danmarkimingarnit 50
pct.-imik angneruvoK, nunavtinilo inoitatigingnik misigssuissut
isumanarput kalåtdlit danskitdlo månitut nåmångissusermik
misigisimanerat tamatumunga ilåtigut pissutaussoK
■------———-----—---------—■———--------------------
Kalåtdlit-nunåne imigagssamut tu-
ngassut ukioK måna landsrådime OKa-
luserineKartugssåuput, Kalåtdlit-nu-
nånile inoKatigingnut tungassunik
misigssuissut sujunersutåt malingne-
Kåsagpat landsrådip sianigissariaKar-
på nunamik tamakissumik imigagssa-
mik kigdlilinigssaK, tamatumunale
aulajangissarnigssat kommunalbesty-
relsinut atausiåkånut isumagissag-
ssångortitariaKardlugit.
inoKatigingnut tungassunik misig-
ssuissut tamåna aulajangersimavdlui-
nartumik oKautigingilåt, imigagssar-
dle pivdlugo nalunaerutimingne mia-
nerssortumik taivdlugo kommunalbe-
styrelsit taimatut aulajangersagaKå-
sagpata inuit påsisinaunerusagunaråt
maligtarissagssat tamåko tungavigi-
ssåt, taimåisagpatdle åma inuit nang-
mingneK maligtarissagssalioKatausi-
massutut misigisimanerusinåusavdlu-
tik. isumaKarnarsinauvoK taimailior-
nikut aulajangersagkat atulersineKar-
tut maligtarivdluarnerunigssåt, nuna-
mut tamarmut atortugssanik, sordlo
landsrådimit aulajangersagaKarner-
mingarnit.
misigssuissut tungånit isumaKarto-
KångilaK Kalåtdlit-nunåne imigag-
ssamut tungassut pivdlugit angnertu-
nerussumik iliuseKartoKartariaKar-
toK. Kalåtdlit-nunane, Danmarkimut
Skandinaviamilo nunanut avdlanut
nalerKiutdlugo, imigagssartortoKarta-
raluaKaoK, misigssuissutdle isumaKå-
ngitdlat Kitåne inoKatigit sukutdlunit
ardlåtigut imigagssamit ajoKUserne-
Karsimassut. ilångutdlugule taineKar-
poK måssa imigagssaK inoKatigingnut
tamanut tungassutut ajornartorsiuti-
;ut isumaKarfiginångikaluartOK, tai-
maitoKatausiåkånik inoKartoK ilaKU-
taréKartordlo imigagssamit artornar-
torsiortitaussunit imalunit ajoKuser-
neKavigsimassunik, tåssa inuit tåuko
niorKutigssanik pissariaKarpiångitsu-
nigdlo atuinerat pissutigalugo ani-
ngaussatigut * nåkarsautausimagame
taimalo ajorssarnermik pilersitsisi-
mavdlune.
Danmarkimit 50 pct-imik
angneruvoK
nalunaerut 195-inik KuperneKarpoK
åmale imersugkanik ardlaKaKissunik
ilångussaxardlune, tåssanilo taineKar-
simåput Kalåtdlit-nunåne imigagssa-
mik påsissutigssat åssigingitsut. mi-
sigssuinerne ilåtigut påsineKarsima-
vok 1959-ime inungmut atautsimut 14
Kångerdlugit ukiulingmut nautsor-
ssutdlugo imagagssaK kimigtuner-
pauvfigsså tamåkersimassoK 7,3 liter
imerneKarsimassoK. 1949-me 1959-ip
tungånut tåssa imigagssap kigdleKa-
ratdlarnerane kigdléruneratalo ki-
ngornagut imigagssamik atuineK ag-
dliartuinarsimångilaK. — 1949-me
inungmut atautsimut nautsorssutdlu-
go imigagssaK kimigtunerpauvfigsså
tamåkersimassoK 7,2 liter imerneKar-
simavoK, 1955-ime imigagssaK atorne-
KartartoK angnertuseriarsimavoK 9,7
literingordlune, tåssa imigagssap kig-
dléruneranit ukiup Kångiunerane —
1959-imile imigagssaK atorneKartoK
1949-misut angnertutigerKilersimav-
dlune. taimåikaluartordle Kalåtdlit-
nunåne imigagssamik atuineK Dan-
markip ilainit avdlaningarnit angner-
POUL ANDERSEN
Grønttorvet 34
København Valby
Kartofler nautsiat
Løg uvanitsut
Gulerødder mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
tuneruvoK agdlåme ilåtigut 50 pct-
imik, pingårtumik Kitåne igdloKar-
fingne imigagssartortOKartaKalune. —
igdloKarfingne ukiumut inungmut 14
Kångerdlugit ukiulingmut nautsor-
ssutdlugo imigagssaK akuitsoK 9 liter
atorneKartarsimavoK, niuvertoruse-
Karfingnile nunaKarférKanilo imigag-
ssaK atorneKartartoK avguaKatigig-
sitdlugo inungmut atautsimut naut-
sorssutdlugo ukiumut 4,3 literiuvdlu-
ne, taimaeriarmatdlo Kitåne tamarme
imigagssaK ukiumut atorneKartartoK
inungmut atautsimut nautsorssutdlu-
go 7,3 literiuvdlune. tamåna avdlatut
OKautigalugo imåipoK atautsip ukiu-
mut imiårKat 470-inup imertarsimagai
åmåtaordle Kalåtdlit-nunåne imigag-
ssamik atuineK Sverigime Norgeme
Finlandimilo imigagssamit atuinermit
angneruvoK. Kitåne inuit tamaisa åma
mérKat ilångutdlugit imigagssamik
atuineK nautsorssorneKarsimavoK på-
sineKarsimavdlunilo inup atautsip
ukiumut imigagssaK akuitsoK 4,5 liter
imertarsimagå, Danmarkime inungnut
tamanut nautsorssutdlugo ukiumut
imigagssaK atorneKartartoK 3,53 lite-
riuvoK, Norgeme 2,32 liter, Sverigime
3,83 liter Finlandimilo 1,62 liter.
900 kr. imigagssamut
misgssuissut isumaKarput Kitåne
imigagssamik atuineK angnertugalua-
Kalune nunane avdlane atuinermut
nalendutisagåine imånarssuaK inga-
ssagissariaKångitsoK. 1956—57-ime ka-
låtdlit igdluine 204-ne danskitdlo ig-
dluine 22-ne misigssuinerme åma på-
sineKarsimavoK danskit kalåtdlini-
ngarnit imigagssamik atuinerussut.
danskit igdlumut atautsimut nautsor-
ssutdlugo ukiumut 900 kr. imigagssa-
mut atortarsimavai kalåtdlitdle av-
guaKatigigsitdlugo ukiumut 360 kr.
kisitsisitdle tåuko imigagssåkut ni-
kingåssutåt angnertungårtugsséungi-
LL — teknikip tungåtigut sånamilo
ilusaisigut nagdlersimaneKångitsoK.
MONARK STEREO sanavdlugo
LL-ip radio ardlaleniussanik nipe-
Karfilik akisungitsunguaK nioncu-
tigssiarisimavå. MONARK veksel-
strømimik sarfaligagssaK mar-
dlungnik ångajårssuarnik nipexar-
fenarpoK, ilumigut sangutineKarsi-
naussumik ferritantenneKardlune
bølgenigdlo åssigingitsunik tatdli-
manik KinerdlerfigssaKardlune.
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse
laK erKarsautigigåine kalåtdlit akikit-
sumik imiortartut.
misigssuissut åma isumaKarput imi-
gagssaK Kalåtdlit-nunånut tamarmut
tungatitdlugo angnertumik ajornar-
torsiutåungitsoK, oKautigineKarérsu-
tut tamåna inungnut atausiåkånut ila-
Kutaringnutdlo atausiåkånut tungane-
ruvdlune.
mana 1500 kr. ukiumut
1954-ip kingorna imigagssamut ani-
ngaussartutit angnertusisimaKaut, tå-
ssa 249 kr.-nit ukiumut nautsorssut-
dlugo 1959-ime 428 kr.-nut angnertu-
seriarsimavdlutik imalunit 72 pct-
imik. igdloKarfingne inungmut ataut-
simut 14 Kångerdlugit ukiulingmut
akigssaiaut ukiumut 600 kr.-usimavoK
niuvertoruseKarfingnile asimioKar-
fingnilo 150 kr. migsséinånitdlune.
imigagssamik atuineK aningaussé-
ngordlugo igdloKarfingne niuvertoru-
seKarfingnilo taima nikingatigingmat
pissutauvoK igdloKarfingniungitsoK
imiugaK akikitsoK atorneKarnerussar-
mat. taimåitordle imiagssamut akig-
ssaiautaussoK angnertuseriangåtsiarsi-
maKaoK. OKaraine igdlume atautsime
inuit 14 Kångerdlugit ukiugdlit pinga-
sussartut, tauva'igdlume tåssane imi-
gagssåinarmut ukiumut 1500 kr. migss.
atorneKartarsimåsaput. åmåtaordle
inuit akigssarsiåinut pisiarissartagåi-
nutdlo nautsorssutdlugo imigagssamik
atuineK angnertoKaoK. akigssarsiat
10,9 pct-é imigagssamut atorneKartar-
put, handelimilo 1959-ime pisiarine-
Kartut 12,7 pct-é imigagssausimavdlu-
tik.
pisiagssat ikigpatdlåt
1956-ip migssåne kalåtdlit danskit-
dlo Kalåtdlit-nunånitut imigagssamut
akigssaiautigissartagåt Danmarkime
tamåkununga aningaussartutaussumit
pingasoriåumik sisamariåumigdlunit
angnertunerusimavoK. påsissutigssat
katerssugkat maligdlugit ersserxigsu-
mik påsinångilaK Danmarkime Kalåt-
dlit-nunånilo imigagssamik atuinerup
taima åssigingissuteKartigineranut su-
na pissutaunersoK, misigssuissutdle
pissutausinaussutut taivåt kalåtdlit
akigssarsiaisa Danmarkime akigssar-
sianit mingnerunerat taimaingmatdlo
Kalåtdlit-nunåne imigagssamik pissa-
riaKartitsinerup angnerussariaKar-
nera.
navsuiautdle tamåna atorneKarsi-
nåungilaK danskit 22 misigssuivfigine-
Kartut imigagssamik angnertoKissu-
mik atuinerånut, tåssa tåuko danski-
nit Danmarkime aulajangersimassu-
mik najugaKartunit akigssarsiaKortu-
nerungmata. tamatumunga pissutau-
gunarpoK danskit Kalåtdlit-nunånitut
Danmarkiminermingnit avdlaussumik
atugaKarnerat tåssa inunermut tunga-
ssut erKarsautigalugit åma Kalåtdlit-
nunåne Danmarkimisut alikutagssa-
Kartiginginera. åmåtaordle isumaKar-
narpoK Kalåtdlit-nunåne pisiagssat
Danmarkimut nalendutdlugit amer-
dlasorssungingmata danskit månitut
emarsalersartut aningaussauterpag-
ssuaKardlutik taimalo niorKutigssanik
akisunik pissariaKarpiångitsunik sor-
dlo imigagssanik pisinigssamut akig-
ssaKardluardlutik, måssa Danmarki-
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK pencumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
néuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramemiaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
sllarssuarme famarme
pilernguncKartoK Sma
måne Kalåfdllf-nunåne
Extra size 45 øre pr. stk.
Standard size 35 øre pr. stk.
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
pitsagtåt
5