Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 27
— Klump, an&rasårtarfigssara Kanugo OKå-
tårsinauvara? — måssåkorpiardlunit, tåssa i-
nivigpoK. Trine, majuartarfigtigordlutit aa-
Kiniånguarit — atdlungiartordluaratdlaitdle!
— Hvornår må jeg få lov til at prøve min
veranda, Klump?
— Med det samme, den er fiks og færdig,
spring op ad stigen, Trine, men tør futterne
af først!
— Klump, Kutsavigerujugssuajcåvkit — issiki-
vigigsingårama!
— Den skal du have tak for, Klump, — sikken
udsigt jeg har fået. Men sig mig, er det ikke
nærmest en altan?
— Jo, jeg ville bygge dig en veranda, men det
blev altså en altan!
— arrå, kågtupilorujugssQvunga, Kanuguna nåpainer-
siusassugut? — SkæginguaK-å, Trine igavfingmut ångu-
tingajarérpOK nerissagssiornigssanilo ulåputigilerérdlugo!
— Hør, jeg er skrupsulten, skal vi ikke snart holde det
rejsegilde?
— Jo, kære Skæg, Trine er næsten nede i køkkenet og
i fuld gang med forberedelserne!
— arrå, Trine ulapisimarujugssuaKaoK!
Adolf, Kaleriåt Kavsiupat? — Kavsiunersut
OKautigineK ajornaussaKaon, nerriviussan
naterdlo tamarmik pånakånik ulivkårmata!
— Ih, hvor Trine dog har rubbet sig, hvor
mange stabler blev der, Adolf?
— Det er lidt svært at sige, hele køkken-
bordet og gulvet flyder af pandekager!
— hall6-hallo! Kainiaritse! nåpainersiusaugut! Skæg ti-
kitdluarKussisaoK. tuaviorniaritse, kukukuarKatdlo ta-
maisa OKarfiginiarsigik åma aggisassut!
— Halløj-halløj, så er det her, det foregår. Vi holder
rejsegilde, Skæg byder velkommen. Skynd jer at kom-
me, og sig til alle putterne, at de også skal møde op!
........_ . - __.________________
— någkiuvfigingajatavut auko, uvangale ting-
mivdlunga ilåssutigssavtinik aigdlertariaicarpunga.
— Pelle, taimailiorniånguarit, inigssaicartisagug-
kitdlo kukukdt nerdleritdlo ardlerdlugit ilångu-
niarigit!
— Ja, jeg tog dem med, vi var ved at falde over,
men jeg må vel hellere flyve ned og hente en
portion til!
— Ja, gør det, Pelle, og er der plads i posen, så
tag et par høns og gæs med!
— nåpainersiorneK nuånisagaluarmigame! Klump, OKa-
lugiatsiarusugkaluarpunga, pånakåtdle — pånakårujug-
ssuit — Kulit nerigavkit niaKungunerssuarmitdlo OKariar-
nes saperpungal — Mads, tamåna ajilssårutigisångilat,
hurrårniartale!
— Det er vel nok festligt med et rejsegilde, jeg ville
have sagt et par ord, Klump, men med ti tunge pande-
kager i maven og al den støj i hovedet er det ikke let!
— Det forstår jeg, Mads, men vi kan da råbe et hurra!
— anånarse akuerssigpat Kalia uvse-
risinauvarse. kussanavigsumigdle su-
liarineKåsaoK, mingugterpatdlanginig-
ssarsilo sianigisavarse!
— Ja, ja, når I må for Jeres mor, så
skal I få lov til at tjære taget, men
pænt skal det gøres, og pas på, at I
ikke griser jer til!
— torratdlavigdlugo suliaråt. Mads, agdlilåriarpata su-
lissorigsålivisautit! — tåssame, nautsorssdtigåralo au-
ssaro igdlup silatå Kalipåkumåråt.
— De gør det nydeligt, når de vokser lidt til, har du
meget værdifuld arbejdskraft, Mads!
— Ja, jeg regner også med, at de kan kalke huset for
mig til næste sommer!
— Klump, ine atdleK pinersisingåravsiuk oKautiginer-
dlunit ajornaussavigpoK, ilisarinerdlunime ajornaKaoK!
— Mads Madsen, suliarput namagisimåragko tugdlåte-
Kaungal
— Det er utroligt, hvad I har fået ud af det gamle
stuehus, det er jo slet ikke til at kende igen, Klump!
— Det glæder mig, du er tilfreds, Mads Madsen!
— Kimaleravtigut ajussårutigigaluaKåra, nuånar-
ssarujugssuaKigavtame. — Mads, „Mery“ uningavat-
dlåleningmat angatdlatilårtariaKaleravtigo autdlar-
tariaKarpugut, Kularnångilardle erninåK utencigku-
mårtugut!
— Klump, KularnångilaK tamavta Mads
Madsen ikingutailo maKaissisagivut. sfir-
dlGna aitsåt taima nuånarssartigisimassu-
gut! — Pingo, ilame inuvdluarKUSsinerup
tusiingunaraluåssusia!
— Jeg er ked af, at I forlader os, vi har haft det
så fornøjeligt sammen!
— Vi må ud at røre „Mary“ lidt, men vi kommer
nok snart igen, Mads!
— Jeg er bange for, at vi alle vil savne
Mads Madsen og hans venner, det er næ-
sten den bedste tid, vi har haft, Klump!
— Ja, det var meget vemodigt at sige far-
vel, Pingo!
GALLE &
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuaricanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — erKaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
atåtaunerpånik OKalugtuat
Jåko Labatdlo (Mos. agdl. suj.
kap. 30)
atåtaunerpånik OKalugtuat — Patriarkernes historie
Jakob og Laban. I.
(1. Mosebog 30)
sagika!" tåssame Labap nalungitdluarpå tamåna, taimåitu-
mik Jåko ninuvigå OKarKuvdlugo suna akigssarsiariumanerå.
Jåkule akigssarserusungilaK; avdlauvdluinartumigdle suju-
nersuteKardlune.
„Synes du nu ikke, det var på tide, at jeg også begyndte at
tænke på mine egne sager!" Jo, det vidste Laban udmærket,
og han bad derfor Jakob sige, hvad han ville have i løn.
Men Jakob ville ingen løn have; han havde et helt andet
forslag.
„ilingne unigkumasinauvunga nerssutautitit milagtut mila-
kulårtutdlo pisaguvkit savatdlo Kernertut; ilait ivdlit pigi-
savatit!" Labap tamåna iluarå, savåme KaKortågajungmata,
savaussatdlo Kernertugajuvdlutik kaj or tuvdlutig diunit.
„Jeg skal blive ved at passe dine hjorte, hvis jeg som min
del kan få alle de brogede, spættede og plettede geder og
de sorte får, så kan du selv have de andre!" Laban syntes,
det var en god ide, fordi fårene som regel var hvide og ge-
derne sorte eller brune.
Jåko isumavdlualerpoK, taimailivordlume. Labap nerssutau-
tai åssigiginarmik KalipauteKartartut kinguågssiulerput mi-
lagtånik nimeruårtunigdlo, tåssalo Jåkup pissagssai. taimai-
livdlunilo Jåko pisungorpoK. nerssussuårKatdlo amerdlaui-
ssut pivåitaoK, arnanik angutinigdlo kivfartårdlune, Katigag-
tåteKalerdlune siutituteKalerdlunilo.
Men Jakob stolede på sin lykke, og den var også med ham
her. Labans ensfarvede dyr fik broget og plettet og stribet
afkom, og det skulle da tilhøre Jakob. På denne måde blev
han meget rig. Han fik småkvæg i mængde, trælkvinder og
trælle, kameler og æsler.
n