Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 21
Fællesbutikkerne i Alaska ---------——"— --------------------------------------—— I denne artikel fortæller kontorchef C. Bornemann om det butikssysfem, man har i Alaska. Systemet tangerer de planer, KGH har med hensyn til de grønlandske butikkers fremtidige tilhørsforhold __________________________________________________________ Spørgsmålet om grønlandske butik- ker på grønlandske hænder er kom- met stærkt i søgelyset i de seneste måneder. I A/G’s sidste nummer har direktør Hans C. Christiansen gjort rede for KGH’s planer med hensyn til butikkernes fremtid, og i denne forbindelse kunne det måske have in- teresse at se lidt på, hvorledes for- holdet er ordnet i Alaska. Inden pastor Lidegaard og jeg kom til Alaska, havde vi hørt, at en del af butikssalget foregik gennem andels- foretagender. Vi undersøgte disse for- hold med særlig interesse og havde lejlighed til at besøge forskellige „Na- tive Stores'*, det vil sige „indfødte" butikker, hvoraf der er ca. 55 i Alaska. Eskimoisk landsby i Alaska. (Fot. Alaska Department of Health). Det viste sig imidlertid, at kun en 2—■ 3 stykker var egentlige andelsbutikker (co-operations), nogle få var på pri- vate hænder, men de fleste af butik- kerne ejedes af landsbyens (udstedets) beboerede i fællesskab (corporations). Befolkningen fik støtte til at drive disse butikkere af Bureau of Indian Affairs (B. I. A.), en organisation, hvis virke svarer til Grønlandsministeriets, og af Alaska Native Industries Coope- rative Association (ANICA), hvis ind- sats i nogen grad kan sammenlignes med den grossistvirksomhed, som KGH driver. Butikkens start Når en landsby beslutter sig til at oprette en butik, sender landsbyrådet, der vælges for 2 år ad gangen, en an- søgning til B. I. A. Herefter foretages der visse undersøgelser af landsbyens økonomi og befolkningens evne til at drive en butik, og skønner B. I. A., at der er basis for oprettelsen af en for- retning, går rådet i gang med at ud- arbejde en ansøgning om regeringslån til financiering af planen. Samtidig sendes ansøgning til „Anica" i Seattle om medlemskab i denne organisation, ligesom B. I. A.’s leder i Juneau an- modes om at optræde som agent (be- fuldmægtiget) for butikken, således at han, når det er nødvendigt, kan dis- ponere på fællesskabets vegne. Butikkens daglige drift varetages af en bestyrer, der er lønnet og udnævnt af landsbyrådet, og som, sålænge der er lån i butikken, skal godkendes af B. I. A. Bestyreren, der i sin daglige ledelse, er underkastet tilsyn af lands- byrådet, kan antage yderligere per- sonale inden for budgettets rammer. Rekvisitionslister udarbejdes af be- styreren i samarbejde med rådet efter he af „Anica" udsendte kataloger. I disse kataloger står de vigtigste nød- vendighedsvarer først. Butikkerne udhandler forbrugsvarer og indhandler befolkningens produk- ter i form af pelsskind og husflidsva- rer. Skindene sendes til Seattle, hvor de udbydes på auktion af en privat organisation, „The Seattle Fur Ex- change". Alt salg er som hovedregel kon- tant. Kredit kan dog ydes til medlem- merne med en vis procent af værdien af de skind og husflidsvarer, som de Pågældende har afleveret til videre- salg. Butikspriserne fastsættes på basis af »Anicas" prislister og må kun ændres efter aftale med rådet og B. I. A. Pri- serne fastsættes således, at de dæk- ker indkøbspris, fragtomkostninger og andre udgifter, herunder forsikring, samt forrentning og afdrag på rege- ringslånene. Sålænge butikken har ubetalte lån til regeringen skal alle indtægter indgå i virksomheden. I denne periode er butikken under til- syn af B. I. A. og forpligtet til at købe gennem „Anica". Først når forretnin- gen er gældfri, ophører tilsynet, og den kan købe, hvor den vil. Normalt vil landsbyen dog fortsætte sin forret- ningsforbindelse med „Anica", der ikke forlanger nogen driftsherrege- vinst. Regeringslånene De lån, som landsbyen kan opnå hos den amerikanske regering, afdrages Alaskame igdlotcarjéruK eskimut najugut. normalt over 10 år. Lånenes størrelse varierer fra 10.000—75.000 dollars, og rådet giver sikkerhed i landsbyens fællesanlæg, varelager og tilgodeha- vender, men den enkelte indbygger hæfter ikke med sin personlige ejen- dom. En del af butikkerne er allerede gældfri og har således fuld disposi- tionsfrihed, og man regner med, at mange lån vil være færdigafdraget i perioden 1963—66. Økonomien De køb, der foretages gennem „Anica", skal betales kontant forud for vareleverancerne, og der kan kun ydes kredit i forhold til det indskud, den enkelte butik har stående i „Ani- ca". Har en butik for eksempel ind- skudt 5.000 dollars i „Anica", vil den kunne opnå varekredit indtil samme beløb. Når en butik har dispositions- frihed, vil et eventuelt årligt overskud, såfremt det ikke investeres i selve bu- tikken, normalt gå til landsbyens an- dre fællesvirksomheder, for eksempel til gadebelysning eller brønde. Priser Priserne fastsættes som ovenfor nævnt på basis af „Anica“s prislister. Priserne ligger normalt fra 35% til 75% over varernes leveringspris (lan- ding Costs). I nærheden af de større byer i det sydlige Alaska er der kun ringe forskel mellem butiksprisen og den pris, man vil kunne købe den samme vare for i Seattle, men oppe i de nordligste og fjerneste områder er butiksprisen 2% gang så høj, som i det øvrige USA. Der ydes ikke, som i Grønland, sociale tilskud til vareud- handlingen. Under vort besøg i en afsides be- liggende eskimolandsby i det sydlige Alaska, konstaterede vi, at adskillige priser i fællesbutikken lå lavere end priserne i de private forretninger i en langt større by blot et kvarters flyv- ning derfra. I en anden by oplystes det, at oprettelsen af en fælles butik blandt andet havde medført, at prisen på æg hos en privat konkurrent var faldet fra 1,65 dollar dusinet til 1,20 dollar takket være konkurrencen fra fællesbutikken. „Anica" Under vort ophold i Seattle besøgte vi organisationen „Anica", der optræ- der som grossist og konsulent for bu- tikkerne. Denne virksomhed, der ejes af butikkerne, beskæftiger 10 ansatte, og dens udgifter dækkes ved et 10%’s tillæg på varerne. Lederen af organi- sationen oplyste, at det hidtil ikke havde været nødvendigt at bruge hele dette administrationstillæg, idet man normalt klarer sig for 7%. Restbelø- bet indgik i et fond, som ejedes af fællesbutikkerne. „Anica" køber di- rekte hos producenterne, og da der ikke kræves nogen driftsherregevinst, er organisationen i stand til at levere varerne til den lavest mulige pris. Den samlede årlige omsætning udgør for tiden 1.250.000 dollars, og virksomhe- dens omsætning er langsomt stigende. Repræsentanter for „Anica" foretager hvert år rejser i Alaska, hvor de tilser butikkerne og yder vejledning til bu- tiksbestyrerne og landsbyrådene. „The Seattle Fur Exchange", hvortil fællesbutikkerne indsender de ind- handlede pelsskind, er et privat firma, som honoreres med 5% af salget, hvor- for det er interesseret i at opnå så høje priser som muligt. Omsætningen af skind varierede fra 50.000—150.000 dollars om året. Fangerne i Alaska var ikke forpligtiget til at sælge gennem denne organisation, og en stor del af skindene bliver da også afsat på anden måde, blandt andet til private opkø- bere. Hvordan virker systemet! De fællesbutikker, vi havde lejlig- hed til at besøge, var af højst forskel- lig kvalitet, men gennemgående lig- nede de de grønlandske udstedsbutik- ker både hvad angik vareudvalg og indretning. De sagkyndige, som vi drøftede spørgsmålet med, lagde ikke skjul på, at systemet frembød mange vanskeligheder. Adskillige butikker klarede sig fint, og ikke så få var al- lerede gældfri, medens andre virk- somheder sank i større gæld. Udfær- digelsen af de årlige rekvisitionslister skabte mange problemer, og det hændte, at butikker hen på vinteren udgik for vigtige varer, såsom tør- mælk på grund af forkerte dispositio- ner eller mangelfuld økonomi. En af de største farer for en butik var ydelsen af kundekredit, og derfor var det som nævnt hovedreglen, at der kun måtte sælges mod kontant beta- ling; men i de små samfund var det svært for en bestyrer altid at skulle sige nej. til at give henstand. Det blev under vore samtaler påpe- get, at det var af den største betyd- ning, at landsbyens befolkning og navnlig landsbyrådet nøje forstod principperne i forretningsgangen, før man ydede lån til en butiks opførelse. Vigtigst var det, at man fik en god bestyrer, idet et sådant fællesforeta- gendes succes naturligvis i første ræk- ke afhænger af bestyrerens evner. Det er klart, at der under et sådant system ikke kan herske nogen forsyningspligt i den form, som vi kender den fra Grønland. Det var landsbyrådet og dermed befolkningen, som havde an- svaret for, at landsbyen blev forsynet med tilstrækkelige varer. Men trods vanskeligheder synes der at være almindelig enighed om, at sy- stemet med fællesbutikker var rigtigt, idet det overlod det økonomiske an- svar til befolkningen selv og gjorde den direkte interesseret i butikkernes drift, ligesom den gennem landsbyrå- det havde indflydelse på vareudval- gets sammensætning. Lederen af „Ani- ca" udtalte, at der år for år var en langsom fremgang at spore, og han hå- bede, at alle butikker ville være gæld- fri og uafhængige i løbet af de kom- mende 25 år. Det er karakteristisk, at de „ind- fødtes" fællesbutikker i Alaska findes på pladser, der efter grønlandsk måle- stok er af udstedsstørrelse. I de større byer er butikshandelen på private, som regel amerikanske hænder, og en ikke ringe del af butikshandelen be- herskes af koncerner med filialer i mange byer. Det er som om eskimoer- ne og indianerne endnu ikke føler sig A/S Dansk Ilt- og Brint- fabrik København ilt- åma brintiliorfigssuaK danskit peicatigit piat København i stand til at konkurrere med de stør- re amerikanske forretninger i byerne. Har systemet interesse i Grønland! I den aktuelle situation i Grønland, hvor KGH påtænker at overlade sine butikker til befolkningen, synes for- holdene i Alaska at frembyde et in- teressant erfaringsgrundlag. I denne forbindelse må det bemærkes, at det forhold, at der ikke ydes sociale til- skud til vareudhandlingen i Alaska, vel ikke behøver at udelukke, at man i Grønland fortsætter med at yde visse tilskud til en fælles indkøbsorganisa- tion, hvis det stadigt anses for sam- fundsgavnligt at få nedsat priserne på visse varegrupper. Ordningen i Alaska synes navnlig at kunne have en vis interesse for de mindre udsteder, ikke mindst i den nordlige del af Vest- grønland, hvor der undertiden høres klager over, at butikkerne rangere i B- eller C-klassen og derfor kun har et begrænset vareudvalg. Overtog ud- stedsbefolkningen sådanne butikker, kunne de selv bestemme vareudvalget, men bar så til gengæld også den øko- nomiske risiko for butikkens drift. En overgang til „Alaska-systemet" eller en anden form for befolkningens aktive deltagelse i butikshandelen, vil dog sikkert kræve tid. Det må forud- sætte en energisk oplysningskampag- ne og en dybtgående diskussion blandt befolkningen om ønskeligheden af en sådan nyordning og ikke mindst kræ- ver systemet en grundig uddannelse af butiksbestyrere, der kan sikre, at eventuelle fællesforetagender ikke forliser i starten. C. Bornemann V. 65-3302 giver Deres fej nyf lys errortangnut evKernardluartoK forestiller Dem! Enten De bruger Valo til kogevask, maskinvask eller finvask, er De sikker på, at Deres tøj bliver duftende friskt og rent fra grunden. Valo kræver ingen blødgøring af vaske- og skyllevand, og et par skylninger er nok. -Illmaglssangnit sule kussagtinervsåputl kakorsaut Valo kalautagssanut, maskinamik errugagssanut errugagssanutdlo mianernartunut atusagaluarugkulunit Kularisångilat errortatit evkivisassut Kangame tipigia- languarsse. Valo Kakorsautigigugko errortatit mardloriåinardlugit kingunitsiarugkit namagpok. VAIØAITSATTRSSA EVKERNARVOKI WUO VASKER HEIT RINT! 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.