Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 10.08.1961, Blaðsíða 9
B-vitamininik pissariaKartitat nerissatigut pineKarsmåuput nerissagssat sulivfigssuarne suliarineKarsimassut vitaminimik lamanga amigauteKarajugput nangmineK sanavdlugit vitamini- lianik akorneKarsimångikångamik ukiut 1900-t autdlartisimalerneråne sujugdlerpåmik aitsåt påsineKarsima- vok inup timåta pissusigssatut ag- dliartornigssånut peruissutsimutdlo sananeKautsit mikissungugaluartumik pingitsorsindungikai, tåssa vitaminit taimaisivdlugit navssårineKarput. su- jugdlermik isumaKartoKaraluarpoK vitaminit ikigtuardngussut, tåssa ang- nerpåmik atausinauvdlutik angnerpå- migdlunit mardluvdlutik. kisiåne ukiut ingerdlanerdne navssårineKar- tartut amerdligalugtuinarput månalo dssigingitsut 30-t ilisimaneKarput. vitaminit taméko ilait ingmingnut åssingussorujugssuput atautsimutdlo taineicartardlutik B-vitamininik. nav- ssårineKartartut amerdliartortitdlugit kisitsisinik normulersordlugit taiorne- Kartarput, sordlo Bi, B2 ilailo ilå- ngutdlugit. ukiune kingugdlerne vita- minit åssilivdlugit sanassoKartaler- Pok, taménalo pissutigineruvdlugo vitaminit agdlangnerit atornagit sana- neKautaitdle atorneruvdlugit taiorne- Kartalerput. Bi-vitamine måna taineKartarpoK thiaminimik tåussumalo nåpaut Asiap kangiane toKorautaussaKissoK Beri- beri pineKatsailiortisinauvå. Beri-beri nåpautauvoK Kangar- ssuardle ilisimancKartoK ndpaut tåuna silarssup ilarujug- ssuane ilisimaneKarpoK Kangarujug- ssuardle ndpautausimavdlune. ersser- Kigsumik ilisimaneKarpoK ilerfiartut nalåne Europamut eruuneKarsimassoK, ukiutdle 100-t kingugdlit ingerdlane- rdne inungnit amerdlanernit aitsåt atorneKarnerulersimavdlune pingår- tumik nunane KaKorterKassuinanga- jangni k inussutexarfiussune, tåssa Asiap kangiane kujatånilo. ukiOK 1875-ip erKåne japanimiut så- kutuine imarsiortune nåpaut tamåna atugardliutausimaKaoK. sorssut su- ngiusautaussoic Rinjio 376-inik ino- Kardlune silarssuarmut angalaortit- dlugo inuinit 25-t tOKUsimåput 169-it- dlo néparsimavdlutik. sorssutip na- korsåta tuluit nunånut pivdlunilo tu- luit såkutuisa nerissait misigssorsima- vai nangmingneK umiarssuarmingne nerineKartartunut migssingiutdlugit. japanimiut nakorsåta sorssumingne nerissat avdlångorterKUvdlugit suju- nersutigisimavå, sorssutdlo åipagsså- nérdlugo angalaorterKingneicarsima- vok avdlaussunik nerissaKartitdiugo. inuinik nåparsimalersoKarsimångilaK tOKUssoKaranilo. kisiåne taimane ilua- mik påsineKarsimångilaK nåpaut tåu- na KanoK iliordlugo pingitsortineKar- simassoK. isumaKarput nerissat ægge- hvidestofinik amigauteKarneratigut nåpaut tåuna atugaulersarasugalugo. taimanilo nerissat tamåkuninga ako- Kardluartut nerissagssångortitaunera- tigut åma piårinaitsornermikut nå- paut tåuna unigtisimavåt, téssame æggehvidestof^ amerdlanårneratigut Bi vitaminit åma pigssarsiarisinauler- sarpait. sorssutip nakorsåta misiline- ra ajoraluartumik sumerpiaK tunga- veKartoK ersserKigsumik påsineKarsi- mångilaK taimalo nunane kangisigsu- ne inuit tusindiligpagssuit toKUssarne- rat akornusersinausimanago. vitaminit navssårineKarnerånut pissutausimavoK nåpautip tåussuma ajugauvfiginiar- nerane ilungersorsimanerup vitaminit navssårineKarsinautilersimavai, tå- ssa B-vitamininik taineKartut. taima- nimit månamut ukiut 60-it Kångiusi- malerput, tåssale åma autdlarKéumut nåpautip tåussuma Beri-berip nerissat amigauteKarnerånik pissuteKarsinau- nera ugperiumaneKarsimångikaluar- poK, inugpagssuitdlo toKorartarnerat ikiorserneKarsinausimångikaluardlu- ne. 1947-me Filippinerine inuit 34.000 nåpåumik tåussumånga toKåssute- Karsimåput. Beri-berip ilisarnautai nåpåumik tamatuminga nåpauteKa- lernermut takussutaussartut sujugdlit ilagåt nerissagssat kajumiginérutarne- re, taimalo nåpaut ingerdlavdluarta- I årene omkring århundredeskiftet erkendte man for første gang, at der var visse stoffer, mennesket havde brug for i ganske små mængder for at sikre en normal legemlig udvikling og et godt helbred. Man havde opda- get vitaminerne. Oprindelig mente man kun, der var tale om ét eller højst et par forskellige vitaminer. Men der er stadig dukket nye op, så man i dag kender ca. 30 forskellige vita- miner. En del af disse vitaminer er nært beslægtede, og under ét kaldes de B- complexet. Efterhånden som man fandt frem til disse vitaminer, kaldte man dem B-vitaminer og forsynede dem med numre i den rækkefølge, de er blevet fundet, altså B 1, B 2 og så videre. I de senere år er det lykkedes at fremstille vitaminerne ad kunstig vej, og derfor går man nu mere og mere over til at kalde dem ved deres kemiske navn i stedet for bogstavbe- tegnelsen. B 1-vitaminet kaldes således thia- KaoK nerissagssat kajumigiungnaer- neratigut vitaminit pissariaKartut so- runa åma ikingnerit pineKarsinauler- sarmata. tauva nukigtigut misigkar- dlugsineK tugdliutarpoK pingårtumik nisutigut. nåparsimassoK sanigorta- KaoK nukigdlårdlunilo agdlåt avatime aulatinerat nålagkersorsinaujung- naertardlugo umatålo nukigdlårtar- poK. umatip nukigdlårnerata kingor- nanit timå imermik puertarpoK puala- sorujugssuartut issikOKalersitardlugo. taimatut nåpauteKarneK amerdla- nertigut sianiutinut suniutarpoK ilåti- gut KarasaK atordluarsinaujungnaer- sitardlugo, tåssalo nåparsimassoK vi- taminimik pigssarsissuneKångikune nåpaut toKussutigissugssauvå. nerissarneK avdlångortitauvoK nåpaut tamåna Kalåtdlit-nunåne atorneKarsimångiséinarpoK, Kularnå- ngitsumik pissutigerpiardlugo inussu- taussut amerdlanerssait neKiuvdlu- tigdlo aulisagaungmata, vitaminimik pineKartumik akoKaKissut. vitamine tåuna thiamin nåmagtu- mik pigssarsiarisagéine nerissagssat suliarerKårnagit pineKarsinaussut ne- riniartariaKarput, tåssa nerissagssat sulivfigssuartigut pilersineKarsimå- ngitsut. inuitdle månamut amerdla- nerpagssuit nerissartagait sanausima- ssunit pissungmata, sordlo sukunit, punermit margarinamitdlunit, Kalu- nermit, Kajussanitdlo, nerissagssatdlo min. Det kan forhindre sygdommen beri-beri’s opståen. Beri-beri har været kendt i århundreder Beri-beri har sikkert været kendt i store dele af verden helt tilbage i den grå oldtid, og man ved med sikkerhed, at den optrådte under korstogene i Europa. Men først i forrige århundre- de blev den en almindelig folkesyg- dom i de lande, hvor ris er hoved- næringsmidlet, og det vil sige i Asiens sydlige og østlige egne. Omkring 1875 var beri-beri en al- vorlig sygdom i den japanske marine. Under en verdensomsejling med træ- ningsskibet „Rinjio" var der blandt den 376 mands store besætning 25 dødsfald og 169 syge på grund af beri- beri. Skibslægen havde under studier i England sammenlignet den engelske og japanske kostforplejning. Han fore- slog ved skibets hjemkomst visse æn- dringer i kostreglementet. Skibet blev igen sendt ud på samme rejse, men denne gang med det nye kostregle- ment. Nu var der ingen dødsfald eller sygdom af beri-beri. Men man havde næppe forstået, hvordan man bar sig ad med at forhindre beri-beri. Man mente, at beri-beri skyldtes mangel på æggehvidestof. Ved at give en æg- gehviderig kost kom man imidlertid også til at give ekstra tilskud af thia- min, B 1-vitamin, som ofte findes i fødevarerne sammen med æggehvide- stof. Skibslægens gode resultat havde desværre ingen virkning uden for den japanske marine. Årligt døde tusinder i Østen og endnu flere var syge og ude af stand til at arbejde. Førte til opdagelsen af vitaminerne Bestræbelserne for at finde ud af årsagen til beri-beri førte netop til op- dagelsen af de første vitaminer, nem- lig B-vitaminerne. Det er nu ca. 60 år siden. I begyndelsen var man ret mod- villig til at indrømme, at det virkelig skulle være fejlernæring, der var år- sag til beri-beri, man mente, det val- en infektionssygdom. Stadig går det kun småt fremad. Alene på Phillippi- nerne døde 34.000 i 1947 af denne syg- dom, og man må vel gå ud fra, at endnu flere har været syge. Symptomerne på beri-beri De første symptomer på beri-beri er appetitløshed, derved forværres syg- dommen yderligere, fordi der spises mindre, og derfor får patienten endnu mindre thiamin. Der optræder smer- ter og følelsesløshed i musklerne, navnlig i benene. Patienten afmagres og mister kræfterne. Han kan vanske- tamåko thiamineKéngitdlat peKångi- dlat peKångingajavigdlutigdlunit. tai- måitumik pissariaKardluinarpoK neri- ssat thiaminimik akoKartiniarnigssait, tamånalume pissutauvoK måna Dan- markime nunanilume avdlane Kaju- ssat igfiagssiagssatdlo vitaminimik ta- matuminga akorneKartalermata. perKigsårtumik nerissagssiat nerissagssanik thiaminimik akoKa- rérsunik oKautigisinauvavut neKit, aulisagkat tingmissatdlo, pingårtumik erdlavé, naussunisaoK sordlo grønsa- gine angingåtsiaKissumik pigssarsia- rineKarsinauvoK. nerissagssat uneKartarneråne vita- mine tåuna aserorumanago mianer- ssortariaKarpoK. aserunginigsså piv- dlugo mianerssutigissariaKartut mar- dluput, sujugdlermik aserorneKarsi- naungmat KalangneKarneratigut siå- neKarneragutdlunit imalunit nerissag- ssap igarérsimassup sivisuvatdlåmik nerineKarane uningatineKarneratigut, tåssa silåinaup nerissagssanut akuliu- neratigut vitamine aserorneKartarmat. silatusårnerussarpoK nerissagssaK o- rujugssuarnavérsårtardlugo igasså- savdlugo åmalo nungusinaussat siv- nerdlugit iganavérsårtardlune. vitaminip aserorneKarsinauneranut pissutaussut åiparissarpå thiamin imermut akuliutiassorujugssungmat uneKartitdlunilo ernlnårånguaK Ka- juanut akuliutardlune aseroranile. — igåtdle Kajuat igitaråine taimaisiv- dlune thiaminerujugssuaK igineKar- tarpoK. taimåitumik nerissagssat ing- mårånguåinaK Kajulerdlugit igassar- niåkit supamut taimaeKatainutdlunit atorsinaussangnik anginerussumik Ka- julernagit. Kajordle uvdloK tåuna atu- gagssatut sanåsavat uningatimersor- neratigut vitaminit siléinarmit aseror- neKartugssaungmata. ligt styre sine bevægelser, og hjertet svækkes. På grund af det svækkede hjerte kan der fremkomme vandsam- linger i kroppen. Man taler da om våd beri-beri i modsætning til den tørre, hvor afmagringen ikke dækkes af vandansamlinger, men kan iagttages direkte. De fleste af disse symptomer kan føres tilbage til mangelfuld funktion af nervesystemet. Undertiden bliver hjernen også angrebet, og tilføres der ikke i tide thiamin, er beri-beri en dø- deligt forløbende sygdom. Spisevanerne ændres Beri-beri er og har altid været en ukendt sygdom i Grønland, hvilket hænger sammen med, at en stor del af føden er kød og fisk, der indeholder store mængder thiamin. For at sikre en tilstrækkelig tilfør- sel af thiamin må man vælge at leve af en naturlig kost, dermed menes fødevarer, der ikke har været udsat for en hård industriel behandling. Men efterhånden består en stor del af føden for mange menneskers vedkom- mende af sukker, smør eller marga- rine, fedt og hvedemel. Disse fødeva- rer indeholder intet eller næsten intet thiamin. Derfor er det nødvendigt, at den øvrige del af kosten indeholder så meget større mængder thiamin. Det kan være et vanskeligt krav at op- fylde, og netop det er en af grundene til, at man nu i Danmark, såvel som i mange andre lande, tilsætter thiamin til alle hvede- og rugbrødsprodukter. Af fødemidler, der naturligt inde- holder betydelige mængder thiamin, kan nævnes kød, fisk og fugle — spe- cielt er indmaden rig på vitaminet, desuden findes betydelige mængder i grønsager, bælgfrugter. Omhyggelig tilberedning Når man tilbereder fødevarerne, må man behandle dem med omhu, da man ellers risikerer at ødelægge store mængder thiamin. Man må her skelne mellem to for- mer for tab. Den ene skyldes, at vita- minet ødelægges ved kogning og steg- ning eller for lang tids opbevaring, efter at fødevarerne er tilberedt, så luften har fri adgang til at nedbryde vitaminet. Derfor er det klogt kun at koge eller stege maden til den lige netop er mør, og man må søge at und- gå levninger. Den anden årsag til tab af vitaminet skyldes, at thiamin er meget let op- løseligt i vand, hvorfor det under eventuel kogning trænger ud i koge- vandet, dog uden at ødelægges, men dersom man undlader at bruge koge- vandet, kaster man store mængder B- vitaminer bort. Kog derfor fødevarer- ne i så lidt vand som muligt, det vil sige i så lidt vand, at fødevarerne kun lige akkurat er dækket af vand, så der er mulighed for at bruge kogevandet til suppe eller lignende. Men det skal helst bruges samme dag, som det er kogt, ellers ødelægges vitaminet af luftens ilt. SINGER Også i Grønland værdsætter man SINGER symaskinernes fremragende kvalitet. åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne Singer merssorfit pitsåussu- siat arajutsisimaneKångilaK. SINGER CO. SYMASKINE AKTIESELSKAB Amagertorv 8, København K. dssilinermut atortut sutdlunit fxlmit niorKutaunerussut, tai- matutdlo dssilissutit atortug- ssaitdlo sordlo måko: Agfa, Kodak, Zeiss avdlatdlo. åssilissanut Kalipautilingnut Kali- pauteKångitsunutdlo erssersaive- Karpugut nutåliaussumik, , ersser- sartiniagkat erninaK suliarineKar- tarput. — piumassoKarångat ag- dlagtitagssat nalunaerssutånik nag- sitsissarpugut. ALT I FOTO Førende mærker i film, apparater og tilbehør: Agfa, Kodak, Zeiss m. fl. Moderne atelier for fotoarbejde — farve såvel som sort/hvid. — Omg. ekspedition. — Brochurer sendes efter ønske. nautsiat KalipaKartitdlugit KalipaKartinagitdlo utat nautsiat C vitaminerpålugssuarnik imaKarput. C vitaminilo vitaminit namavigsumik pineK ajornartut ilagåt. åmåtaoK C vitamine malugssarig- sorujugssuvoK nerissagssiornermilo ajornångivigsumik aserorneKarsi- nauvdlune. C vitamine nautsiamitOK pitsaunerussumik igdlersorneKarsinauvoK nautsiat KalipaKartitdlugit ukåine Kalagpatalo Kalipaiardlugit. taimai- sivdlugit ukåine C vitaminiata 6 °/o-iata migsså taimågdlåt asiussarpoK, nautsiatdle uneKartinagit KalipaiarneKarsimagpata 23 °/o-iata migsså asiussardlune. tamåna pissutigalugo ajornartinago nautsiat KalipaKartitdlugit uneKar- tarnigssåt inåssutigissariaKarpoK. taimåitaoK vitaminit pitsaunerussumik igdlersorneKartarput nautsiat — nerissagssatdlume åma avdlat — imermik Kalagtumik kuigåine erni- nardlo imeK KalagtoK Kalatilerdlugo. Kartofler kogt med eller uden skræl Kartofler indeholder betydelige mængder C-vitamin, og C-vitamin er et af de vitaminer, det kan være svært at få nok af. Desuden er C-vita- minet meget ømfindtligt, så det nemt ødelægges ved madens tilberedning. Kartoflens C-vitamin bevares bedst, når man koger den med skrællen på og piller den bagefter. Kogt på den måde går kun ca. 6 pct. af C-vita- minet tabt, mens der går ca. 23 pct. tabt, når kartoflen skrælles inden kogningen. Så af den grund må det anbefales at koge kartoflerne med skræl på, hvor det af tekniske grunde kan lade sig gøre. Ligeså bevares vitaminerne bedst, når kartoflerne — og i øvrigt også andre fødevarer, hældes over med kogende vand, som hurtigt bringes i kog igen. ___________________________________________________________________________> Behovet for B-vitaminer sikres ved at leve af en naturlig kost Fødevarer, der har været udsat for hård industriel behandling, er fattige på dette vitamin, dersom det ikke er tilsat ad kunstig vej 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.