Atuagagdliutit - 10.08.1961, Qupperneq 9

B-vitamininik pissariaKartitat
nerissatigut pineKarsmåuput
nerissagssat sulivfigssuarne suliarineKarsimassut vitaminimik
lamanga amigauteKarajugput nangmineK sanavdlugit vitamini-
lianik akorneKarsimångikångamik
ukiut 1900-t autdlartisimalerneråne
sujugdlerpåmik aitsåt påsineKarsima-
vok inup timåta pissusigssatut ag-
dliartornigssånut peruissutsimutdlo
sananeKautsit mikissungugaluartumik
pingitsorsindungikai, tåssa vitaminit
taimaisivdlugit navssårineKarput. su-
jugdlermik isumaKartoKaraluarpoK
vitaminit ikigtuardngussut, tåssa ang-
nerpåmik atausinauvdlutik angnerpå-
migdlunit mardluvdlutik. kisiåne
ukiut ingerdlanerdne navssårineKar-
tartut amerdligalugtuinarput månalo
dssigingitsut 30-t ilisimaneKarput.
vitaminit taméko ilait ingmingnut
åssingussorujugssuput atautsimutdlo
taineicartardlutik B-vitamininik. nav-
ssårineKartartut amerdliartortitdlugit
kisitsisinik normulersordlugit taiorne-
Kartarput, sordlo Bi, B2 ilailo ilå-
ngutdlugit. ukiune kingugdlerne vita-
minit åssilivdlugit sanassoKartaler-
Pok, taménalo pissutigineruvdlugo
vitaminit agdlangnerit atornagit sana-
neKautaitdle atorneruvdlugit taiorne-
Kartalerput.
Bi-vitamine måna taineKartarpoK
thiaminimik tåussumalo nåpaut Asiap
kangiane toKorautaussaKissoK Beri-
beri pineKatsailiortisinauvå.
Beri-beri nåpautauvoK Kangar-
ssuardle ilisimancKartoK
ndpaut tåuna silarssup ilarujug-
ssuane ilisimaneKarpoK Kangarujug-
ssuardle ndpautausimavdlune. ersser-
Kigsumik ilisimaneKarpoK ilerfiartut
nalåne Europamut eruuneKarsimassoK,
ukiutdle 100-t kingugdlit ingerdlane-
rdne inungnit amerdlanernit aitsåt
atorneKarnerulersimavdlune pingår-
tumik nunane KaKorterKassuinanga-
jangni k inussutexarfiussune, tåssa
Asiap kangiane kujatånilo.
ukiOK 1875-ip erKåne japanimiut så-
kutuine imarsiortune nåpaut tamåna
atugardliutausimaKaoK. sorssut su-
ngiusautaussoic Rinjio 376-inik ino-
Kardlune silarssuarmut angalaortit-
dlugo inuinit 25-t tOKUsimåput 169-it-
dlo néparsimavdlutik. sorssutip na-
korsåta tuluit nunånut pivdlunilo tu-
luit såkutuisa nerissait misigssorsima-
vai nangmingneK umiarssuarmingne
nerineKartartunut migssingiutdlugit.
japanimiut nakorsåta sorssumingne
nerissat avdlångorterKUvdlugit suju-
nersutigisimavå, sorssutdlo åipagsså-
nérdlugo angalaorterKingneicarsima-
vok avdlaussunik nerissaKartitdiugo.
inuinik nåparsimalersoKarsimångilaK
tOKUssoKaranilo. kisiåne taimane ilua-
mik påsineKarsimångilaK nåpaut tåu-
na KanoK iliordlugo pingitsortineKar-
simassoK. isumaKarput nerissat ægge-
hvidestofinik amigauteKarneratigut
nåpaut tåuna atugaulersarasugalugo.
taimanilo nerissat tamåkuninga ako-
Kardluartut nerissagssångortitaunera-
tigut åma piårinaitsornermikut nå-
paut tåuna unigtisimavåt, téssame
æggehvidestof^ amerdlanårneratigut
Bi vitaminit åma pigssarsiarisinauler-
sarpait. sorssutip nakorsåta misiline-
ra ajoraluartumik sumerpiaK tunga-
veKartoK ersserKigsumik påsineKarsi-
mångilaK taimalo nunane kangisigsu-
ne inuit tusindiligpagssuit toKUssarne-
rat akornusersinausimanago.
vitaminit navssårineKarnerånut
pissutausimavoK
nåpautip tåussuma ajugauvfiginiar-
nerane ilungersorsimanerup vitaminit
navssårineKarsinautilersimavai, tå-
ssa B-vitamininik taineKartut. taima-
nimit månamut ukiut 60-it Kångiusi-
malerput, tåssale åma autdlarKéumut
nåpautip tåussuma Beri-berip nerissat
amigauteKarnerånik pissuteKarsinau-
nera ugperiumaneKarsimångikaluar-
poK, inugpagssuitdlo toKorartarnerat
ikiorserneKarsinausimångikaluardlu-
ne. 1947-me Filippinerine inuit 34.000
nåpåumik tåussumånga toKåssute-
Karsimåput.
Beri-berip ilisarnautai
nåpåumik tamatuminga nåpauteKa-
lernermut takussutaussartut sujugdlit
ilagåt nerissagssat kajumiginérutarne-
re, taimalo nåpaut ingerdlavdluarta-
I årene omkring århundredeskiftet
erkendte man for første gang, at der
var visse stoffer, mennesket havde
brug for i ganske små mængder for
at sikre en normal legemlig udvikling
og et godt helbred. Man havde opda-
get vitaminerne. Oprindelig mente
man kun, der var tale om ét eller
højst et par forskellige vitaminer. Men
der er stadig dukket nye op, så man
i dag kender ca. 30 forskellige vita-
miner.
En del af disse vitaminer er nært
beslægtede, og under ét kaldes de B-
complexet. Efterhånden som man
fandt frem til disse vitaminer, kaldte
man dem B-vitaminer og forsynede
dem med numre i den rækkefølge, de
er blevet fundet, altså B 1, B 2 og så
videre. I de senere år er det lykkedes
at fremstille vitaminerne ad kunstig
vej, og derfor går man nu mere og
mere over til at kalde dem ved deres
kemiske navn i stedet for bogstavbe-
tegnelsen.
B 1-vitaminet kaldes således thia-
KaoK nerissagssat kajumigiungnaer-
neratigut vitaminit pissariaKartut so-
runa åma ikingnerit pineKarsinauler-
sarmata. tauva nukigtigut misigkar-
dlugsineK tugdliutarpoK pingårtumik
nisutigut. nåparsimassoK sanigorta-
KaoK nukigdlårdlunilo agdlåt avatime
aulatinerat nålagkersorsinaujung-
naertardlugo umatålo nukigdlårtar-
poK. umatip nukigdlårnerata kingor-
nanit timå imermik puertarpoK puala-
sorujugssuartut issikOKalersitardlugo.
taimatut nåpauteKarneK amerdla-
nertigut sianiutinut suniutarpoK ilåti-
gut KarasaK atordluarsinaujungnaer-
sitardlugo, tåssalo nåparsimassoK vi-
taminimik pigssarsissuneKångikune
nåpaut toKussutigissugssauvå.
nerissarneK avdlångortitauvoK
nåpaut tamåna Kalåtdlit-nunåne
atorneKarsimångiséinarpoK, Kularnå-
ngitsumik pissutigerpiardlugo inussu-
taussut amerdlanerssait neKiuvdlu-
tigdlo aulisagaungmata, vitaminimik
pineKartumik akoKaKissut.
vitamine tåuna thiamin nåmagtu-
mik pigssarsiarisagéine nerissagssat
suliarerKårnagit pineKarsinaussut ne-
riniartariaKarput, tåssa nerissagssat
sulivfigssuartigut pilersineKarsimå-
ngitsut. inuitdle månamut amerdla-
nerpagssuit nerissartagait sanausima-
ssunit pissungmata, sordlo sukunit,
punermit margarinamitdlunit, Kalu-
nermit, Kajussanitdlo, nerissagssatdlo
min. Det kan forhindre sygdommen
beri-beri’s opståen.
Beri-beri har været kendt
i århundreder
Beri-beri har sikkert været kendt i
store dele af verden helt tilbage i den
grå oldtid, og man ved med sikkerhed,
at den optrådte under korstogene i
Europa. Men først i forrige århundre-
de blev den en almindelig folkesyg-
dom i de lande, hvor ris er hoved-
næringsmidlet, og det vil sige i Asiens
sydlige og østlige egne.
Omkring 1875 var beri-beri en al-
vorlig sygdom i den japanske marine.
Under en verdensomsejling med træ-
ningsskibet „Rinjio" var der blandt
den 376 mands store besætning 25
dødsfald og 169 syge på grund af beri-
beri.
Skibslægen havde under studier i
England sammenlignet den engelske
og japanske kostforplejning. Han fore-
slog ved skibets hjemkomst visse æn-
dringer i kostreglementet. Skibet blev
igen sendt ud på samme rejse, men
denne gang med det nye kostregle-
ment. Nu var der ingen dødsfald eller
sygdom af beri-beri. Men man havde
næppe forstået, hvordan man bar sig
ad med at forhindre beri-beri. Man
mente, at beri-beri skyldtes mangel
på æggehvidestof. Ved at give en æg-
gehviderig kost kom man imidlertid
også til at give ekstra tilskud af thia-
min, B 1-vitamin, som ofte findes i
fødevarerne sammen med æggehvide-
stof. Skibslægens gode resultat havde
desværre ingen virkning uden for den
japanske marine. Årligt døde tusinder
i Østen og endnu flere var syge og
ude af stand til at arbejde.
Førte til opdagelsen af vitaminerne
Bestræbelserne for at finde ud af
årsagen til beri-beri førte netop til op-
dagelsen af de første vitaminer, nem-
lig B-vitaminerne. Det er nu ca. 60 år
siden. I begyndelsen var man ret mod-
villig til at indrømme, at det virkelig
skulle være fejlernæring, der var år-
sag til beri-beri, man mente, det val-
en infektionssygdom. Stadig går det
kun småt fremad. Alene på Phillippi-
nerne døde 34.000 i 1947 af denne syg-
dom, og man må vel gå ud fra, at
endnu flere har været syge.
Symptomerne på beri-beri
De første symptomer på beri-beri er
appetitløshed, derved forværres syg-
dommen yderligere, fordi der spises
mindre, og derfor får patienten endnu
mindre thiamin. Der optræder smer-
ter og følelsesløshed i musklerne,
navnlig i benene. Patienten afmagres
og mister kræfterne. Han kan vanske-
tamåko thiamineKéngitdlat peKångi-
dlat peKångingajavigdlutigdlunit. tai-
måitumik pissariaKardluinarpoK neri-
ssat thiaminimik akoKartiniarnigssait,
tamånalume pissutauvoK måna Dan-
markime nunanilume avdlane Kaju-
ssat igfiagssiagssatdlo vitaminimik ta-
matuminga akorneKartalermata.
perKigsårtumik nerissagssiat
nerissagssanik thiaminimik akoKa-
rérsunik oKautigisinauvavut neKit,
aulisagkat tingmissatdlo, pingårtumik
erdlavé, naussunisaoK sordlo grønsa-
gine angingåtsiaKissumik pigssarsia-
rineKarsinauvoK.
nerissagssat uneKartarneråne vita-
mine tåuna aserorumanago mianer-
ssortariaKarpoK. aserunginigsså piv-
dlugo mianerssutigissariaKartut mar-
dluput, sujugdlermik aserorneKarsi-
naungmat KalangneKarneratigut siå-
neKarneragutdlunit imalunit nerissag-
ssap igarérsimassup sivisuvatdlåmik
nerineKarane uningatineKarneratigut,
tåssa silåinaup nerissagssanut akuliu-
neratigut vitamine aserorneKartarmat.
silatusårnerussarpoK nerissagssaK o-
rujugssuarnavérsårtardlugo igasså-
savdlugo åmalo nungusinaussat siv-
nerdlugit iganavérsårtardlune.
vitaminip aserorneKarsinauneranut
pissutaussut åiparissarpå thiamin
imermut akuliutiassorujugssungmat
uneKartitdlunilo ernlnårånguaK Ka-
juanut akuliutardlune aseroranile. —
igåtdle Kajuat igitaråine taimaisiv-
dlune thiaminerujugssuaK igineKar-
tarpoK. taimåitumik nerissagssat ing-
mårånguåinaK Kajulerdlugit igassar-
niåkit supamut taimaeKatainutdlunit
atorsinaussangnik anginerussumik Ka-
julernagit. Kajordle uvdloK tåuna atu-
gagssatut sanåsavat uningatimersor-
neratigut vitaminit siléinarmit aseror-
neKartugssaungmata.
ligt styre sine bevægelser, og hjertet
svækkes. På grund af det svækkede
hjerte kan der fremkomme vandsam-
linger i kroppen. Man taler da om våd
beri-beri i modsætning til den tørre,
hvor afmagringen ikke dækkes af
vandansamlinger, men kan iagttages
direkte.
De fleste af disse symptomer kan
føres tilbage til mangelfuld funktion
af nervesystemet. Undertiden bliver
hjernen også angrebet, og tilføres der
ikke i tide thiamin, er beri-beri en dø-
deligt forløbende sygdom.
Spisevanerne ændres
Beri-beri er og har altid været en
ukendt sygdom i Grønland, hvilket
hænger sammen med, at en stor del
af føden er kød og fisk, der indeholder
store mængder thiamin.
For at sikre en tilstrækkelig tilfør-
sel af thiamin må man vælge at leve
af en naturlig kost, dermed menes
fødevarer, der ikke har været udsat
for en hård industriel behandling.
Men efterhånden består en stor del af
føden for mange menneskers vedkom-
mende af sukker, smør eller marga-
rine, fedt og hvedemel. Disse fødeva-
rer indeholder intet eller næsten intet
thiamin. Derfor er det nødvendigt, at
den øvrige del af kosten indeholder så
meget større mængder thiamin. Det
kan være et vanskeligt krav at op-
fylde, og netop det er en af grundene
til, at man nu i Danmark, såvel som i
mange andre lande, tilsætter thiamin
til alle hvede- og rugbrødsprodukter.
Af fødemidler, der naturligt inde-
holder betydelige mængder thiamin,
kan nævnes kød, fisk og fugle — spe-
cielt er indmaden rig på vitaminet,
desuden findes betydelige mængder i
grønsager, bælgfrugter.
Omhyggelig tilberedning
Når man tilbereder fødevarerne, må
man behandle dem med omhu, da man
ellers risikerer at ødelægge store
mængder thiamin.
Man må her skelne mellem to for-
mer for tab. Den ene skyldes, at vita-
minet ødelægges ved kogning og steg-
ning eller for lang tids opbevaring,
efter at fødevarerne er tilberedt, så
luften har fri adgang til at nedbryde
vitaminet. Derfor er det klogt kun at
koge eller stege maden til den lige
netop er mør, og man må søge at und-
gå levninger.
Den anden årsag til tab af vitaminet
skyldes, at thiamin er meget let op-
løseligt i vand, hvorfor det under
eventuel kogning trænger ud i koge-
vandet, dog uden at ødelægges, men
dersom man undlader at bruge koge-
vandet, kaster man store mængder B-
vitaminer bort. Kog derfor fødevarer-
ne i så lidt vand som muligt, det vil
sige i så lidt vand, at fødevarerne kun
lige akkurat er dækket af vand, så der
er mulighed for at bruge kogevandet
til suppe eller lignende. Men det skal
helst bruges samme dag, som det er
kogt, ellers ødelægges vitaminet af
luftens ilt.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
dssilinermut atortut sutdlunit
fxlmit niorKutaunerussut, tai-
matutdlo dssilissutit atortug-
ssaitdlo sordlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik, , ersser-
sartiniagkat erninaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutånik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
nautsiat KalipaKartitdlugit KalipaKartinagitdlo utat
nautsiat C vitaminerpålugssuarnik imaKarput. C vitaminilo vitaminit
namavigsumik pineK ajornartut ilagåt. åmåtaoK C vitamine malugssarig-
sorujugssuvoK nerissagssiornermilo ajornångivigsumik aserorneKarsi-
nauvdlune.
C vitamine nautsiamitOK pitsaunerussumik igdlersorneKarsinauvoK
nautsiat KalipaKartitdlugit ukåine Kalagpatalo Kalipaiardlugit. taimai-
sivdlugit ukåine C vitaminiata 6 °/o-iata migsså taimågdlåt asiussarpoK,
nautsiatdle uneKartinagit KalipaiarneKarsimagpata 23 °/o-iata migsså
asiussardlune.
tamåna pissutigalugo ajornartinago nautsiat KalipaKartitdlugit uneKar-
tarnigssåt inåssutigissariaKarpoK.
taimåitaoK vitaminit pitsaunerussumik igdlersorneKartarput nautsiat
— nerissagssatdlume åma avdlat — imermik Kalagtumik kuigåine erni-
nardlo imeK KalagtoK Kalatilerdlugo.
Kartofler kogt med eller uden skræl
Kartofler indeholder betydelige mængder C-vitamin, og C-vitamin er
et af de vitaminer, det kan være svært at få nok af. Desuden er C-vita-
minet meget ømfindtligt, så det nemt ødelægges ved madens tilberedning.
Kartoflens C-vitamin bevares bedst, når man koger den med skrællen
på og piller den bagefter. Kogt på den måde går kun ca. 6 pct. af C-vita-
minet tabt, mens der går ca. 23 pct. tabt, når kartoflen skrælles inden
kogningen.
Så af den grund må det anbefales at koge kartoflerne med skræl på,
hvor det af tekniske grunde kan lade sig gøre.
Ligeså bevares vitaminerne bedst, når kartoflerne — og i øvrigt også
andre fødevarer, hældes over med kogende vand, som hurtigt bringes
i kog igen.
___________________________________________________________________________>
Behovet for B-vitaminer sikres
ved at leve af en naturlig kost
Fødevarer, der har været udsat for hård industriel behandling, er fattige
på dette vitamin, dersom det ikke er tilsat ad kunstig vej
9