Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 4

Ufaglærte over 18 år kan
også få lærlingeuddannelse
Landsrådets lærlingeudvalg går ind for lærlingelovens indførelse i Grøn-
land, men erkender, at loven indtil videre kun vil få begrænset betyd-
ning for de grønlandske unge. Hyppig udskiftning af udsendte arbejds-
ledere, tosprogethed og lærlingenes skoleuddannelse en hemsko for en
hastig udvikling
På et af sine sidste møder, inden
landsrådssamlingen sluttede for i år,
vedtog landsrådet uden større diskus-
sion det udkast, der er udarbejdet til
gennemførelsen af en lærlingelov i
Grønland.
Et udvalg i landsrådet, bestående af
Hendrik Abeisen, Erling Høegh, Eli-
sabeth Johansen og Jørgen Olsen
samt kontorchef Claus Bornemann og
skoledirektør Chr. Berthelsen, har ud-
arbejdet en betænkning, i hvilken
man fremfører nogle af de faktorer,
der ligger til grund for lærlingelovens
gennemførelse i Grønland.
I betænkningen hedder det blandt
andet: „Under sine drøftelser har ud-
valget specielt været opmærksomt på
en række faktorer, som synes at være
særlig karakteristiske, når det drejer
sig om uddannelse af den grønlandske
arbejdskraft". Udvalget finder således
anledning til at henvise til, at langt
den overvejende del af de grønlandske
arbejdere i dag er ufaglærte, hvilket
blandt andet er medvirkende til, at
importeret arbejdskraft anvendes på
de grønlandske arbejdspladser i bety-
deligt omfang. Hertil kommer, at kun
en begrænset del af den ungdom, der
forlader den grønlandske børneskole,
har så gode kundskaber, at de uden
videre vil være i stand til at gennem-
gå en dansk lærlingeuddannelse. End-
videre hæmmes den faglige oplæring
på de grønlandske arbejdspladser i
nogen grad af to-sprogetheden og af
den hyppige udskiftning af de ud-
sendte arbejdsledere, som i øvrigt ofte
på grund af et stadigt arbejdspres,
har vanskeligt ved at afse tid til at
tage sig af arbejdernes oplæring. Det
er udvalgets opfattelse, at disse fak-
torer, der blandt andet medfører, at
lærlingeloven indtil videre kun vil
kunne få en begrænset betydning for
de grønlandske unge, bør tages i be-
tragtning ved tilrettelæggelsen af en
omfattende faglig uddannelse i Grøn-
land.
VISSE BETÆNKELIGHEDER
Det hedder videre i udvalgets er-
klæring: I overensstemmelse med tid-
ligere landsrådsudtalelser er udvalget
enigt med det grønlandske lærlinge-
råd i, at der bør gives de grønlandske
lærlinge mulighed for i Grønland at
kunne gennemgå en lærlingeuddan-
nelse af samme kvalitet som i det øv-
rige Danmark. Udvalget kan derfor —
med visse betænkeligheder — tilslutte
sig det fra lærlingeudvalget modtagne
lovforslag og det dertil knyttede ud-
kast til en kongelig anordning. Ud-
valgets betænkeligheder har blandt
andet været begrundet i den diskus-
sion, der for tiden foregår i det øvrige
Danmark om tilrettelæggelsen af den
faglige uddannelse, herunder lærlin-
geuddannelsen, men udvalget har ikke
ment at burde komme nærmere ind
på denne diskussion, da man anser det
for vigtigt, at tilrettelæggelsen af den
faglige uddannelse i Grønland, og
herunder en lærlingeordning, sinkes
mindst muligt.
FOR STOR ADMINISTRATION
Udvalget er enigt med det grønland-
ske lærlingeudvalg i, at det er nød-
vendigt, at sagkyndige, med hensyn til
den danske lærlingeordning, er med-
virkende ved tilrettelæggelsen af en
lærlingeuddannelse i Grønland. Men
udvalget nærer alligevel nogen be-
tænkelighed ved den omfattende ad-
ministration, som lærlingeloven for-
udsætter, og som i forhold til Grøn-
land kan befrygtes at skabe en noget
tungt arbejdende forretningsgang.
Udvalget har dog ikke ment at bur-
de rette direkte indsigelser imod for-
slaget på dette punkt, idet man går
ud fra, at der i praksis tillægges de
grønlandske tilsynsudvalg og skoledi-
rektionen så omfattende bemyndigel-
ser med hensyn til den grønlandske
lærlingeordnings tilrettelæggelse, at
Dub ar,
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København Grundlagt 1847 Fredericia
ikårfite-
rineK
Væveri
xalipauser-
suineK
Farveri
asfngar-
sainex
Blegeri
iluarsainex
Efter-
behandling
exisainex
Krympning
niorxufigssat F-imik
nalunaexufagdlit
sanaortornexarfiaf
Fabrikation af
F-maerkede varer
forsinkelser på grund af de store af-
stande derved undgås, og at fornø-
dent hensyn til de ovennævnte spe-
cielle grønlandske forhold derved til-
godeses. Udvalget foreslår dog, at
ministeriet — forinden lovens fore-
læggelse for folketinget — påny over-
vejer, om der kan ske en forenkling
af det administrative apparat for så
vidt angår den grønlandske lærlinge-
ordning, uden at dette går ud over
uddannelsens kvalitet.
DE UFAGLÆRTE OVER 18 ÅR
Under hensyn til det store antal
ufaglærte arbejdere i Grønland og til
de mange såkaldte grønlandske fag-
lærte arbejdere, der på grund af
en manglende lærlingeordning i Grøn-
land ikke har opnået danske svende-
breve, henstiller udvalget, at der ved
tilrettelæggelsen af en lærlingeord-
ning i Grønland skabes mulighed for
ufaglærte over 18 år til at gennemgå
en lærlingeuddannelse, og at der for
de faglærte grønlandske håndværkere
der ikke er i besiddelse af dansk sven-
debrev, men som har en tilsvarende
praktisk uddannelse, skabes adgang
til at erhverve et sådant svendebrev
ved at gennemgå den teoretiske ud-
dannelse, som måtte blive foreskrevet
for lærlinge indenfor det pågældende
fag.
50 LÆREPLADSER
Udvalget kan anbefale det af mini-
steriet fremsatte forslag, hvorefter
der snarest muligt, og uafhængigt af
lærlingelovens ikrafttræden, oprettes
et halvt hundrede lærepladser for
bygningshåndværkere ved GTO’s
værksteder i Grønland, således at den
teoretiske undervisning koncentreres
i vintersæsonen, eventuelt i en særlig
etableret midlertidig centralskole. Ud-
valget henstiller i denne forbindelse,
at mulighederne for også at få aner-
kendt lærepladser i visse private virk-
somheder, snarest undersøges.
FORSKOLER — VÆRKSTEDSSKOLER
Under hensyn til de specielle van-
skeligheder, hvad angår den grøn-
landske arbejdskrafts skolemæssige
forkundskaber, og de problemer, der
er forbundet med den faglige oplæring
på de grønlandske lærepladser, hen-
stiller udvalget, at man ved lærlinge-
ordningens praktiske gennemførelse
overvejer det formålstjenlige i at
gennemføre en i forhold til det øvrige
Danmark udvidet forskoling, og even-
tuelt at indføre værkstedsskoler, hvor
lærlingene kan gennemgå hele eller
en del af lærlingeuddannelsen inden-
for de vigtigere fag.
Det bør tillige overvejes, hvorvidt
der i forbindelse med aftenskolen kan
tilrettelægges en forberedende under-
visning for dem, som søger lærlinge-
uddannelse, eventuelt efter den dan-
ske ungdomsskolelovs retningslinier.
Formålet med de nævnte foranstalt-
ninger skulle være at skabe mulighe-
der for et forøget antal unge til at
gennemgå en egentlig lærlingeuddan-
nelse.
UDDANNELSE AF IKKE-FAGLÆRTE
I betragtning af, at kun en mindre
gruppe af unge vil nyde godt af lær-
lingelovens ikrafttræden, i hvert fald
indtil det grønlandske skolevæsen er
udbygget, hvorfor de fremsatte forslag
indtil videre kun løser en begrænset
del af problemerne vedrørende uddan-

F vu\ [R CINTREFRINIRARBEJ SPERSEN C 30N v
xarmaissut enireprenøritdlo
suliait
A. JESPERSEN & SØN Å/S
Telegramadresse:
Jespson-København
mugssuåt silarssuarme
tusåmassak
iarfingme oka.ixia.rit
HØNG pin i ar dingo
enskendtc danske specialos*
Forlana HØNG i batikken
nelse ' af arbejdskraften i Grønland,
henstiller udvalget meget, at der
samtidig med lærlingelovens ikraft-
træden iværksættes en uddannelses-
ordning for de ikke-faglærte arbejde-
re i Grønland.
Det er udvalgets overbevisning, at
det i høj grad er ønskeligt, at der i
Grønland skabes tilsvarende uddan-
nelsesordninger for de ufaglærte, og
der er utvivlsomt et stærkt behov for
uddannelse af specialarbejdere, navn-
lig indenfor fiskeindustri, men også
indenfor bygnings- og anlægsvirk-
somheden, transportbranchen, ma-
skinfagene m.v.
MEN DET ER IKKE NOK
Udvalget er enigt med det grønland-
ske samfundsforskningsudvalg i, at
behovet for erhvervsuddannelse ikke
er dækket ved indførelsen af en lær-
lingelov og ved iværksættelsen af en
uddannelse for ufaglærte.
Ligesom samfundsforskningsudval-
get mener udvalget, at det ville være
ønskeligt, om en række uddannelses-
områder blev taget op til principiel og
samlet overvejelse med henblik på en
fremtidig tilrettelæggelse. Det drejer
sig for eksempel om uddannelse af
sy geple j ersker, børnehavelærerinder,
barneplejersker, økonomaer, oldfruer,
telegrafister, udstedsbestyrere, fiske-
re, sømænd og navigatører. Et særligt
problem er uddannelsen af arbejdsle-
dere, specielt formænd. Under hensyn
til, at størstedelen af arbejdslederne i
Grønland i dag er udsendte, anser ud-
valget det for ønskeligt, at mulighe-
den for at uddanne grønlandske ar-
bejdsledere bliver genstand for sær-
lige overvejelser.
EN CENTRAL FAGSKOLE
Udvalget er under sine forhandlin-
ger blevet orienteret om de foreløbige
planer om oprettelse af en central
fagskole, hvis opførelse imidlertid ef-
ter de foreliggende anlægsplaner først
vil kunne påbegyndes i 1965.
Udvalget er enigt i, at man af hen-
syn til vanskelighederne med at
fremskaffe egnede lærerkræfter, cen-
traliserer den faglige uddannelse, og
man søger at oprette en skole, omfat-
tende såvel maritim, herunder fiske-
ri, og faglig som teknisk undervis-
ning.
Endvidere henstiller udvalget, at
spørgsmålet om intensiveret erhvervs-
vejledning tages op i forbindelse med
de omtalte uddannelsesproblemer. Ud-
valget anser det for vigtigt at de unge
i Grønland i skolen og på anden måde
får de bedst mulige oplysninger og
den bedste vejledning med hensyn til
deres erhvervsvalg.
ET SÆRLIGT UDDANNELSESRÅD
De opgaver, som udspringer af lær-
lingeudvalgets forslag og ønsker om
andre uddannelsesformer, vil utvivl-
somt kræve en meget betydelig ar-
bejdsindsats. Udvalget er enigt med
samfundsforskningsudvalget i, at der
er behov for en langsigtet planlæg-
ning af al undervisning og uddannel-
se i Grønland og kan derfor ganske
tilslutte sig de af ministeren for
Grønland i landsrådet fremsatte tan-
ker om nedsættelse af et særligt ud-
dannelsesråd eller et lignende admi-
nistrativt organ, der udelukkende
skal tage sig af en sådan planlæg-
ning.
Det er rådets håb, at der vil kunne
sikres et sådant organ den fornødne
arbejdskraft, således at de grønland-
ske uddannelsesplaner fremskyndes
mest muligt. Udvalget vil finde det
ønskeligt, om en skitse til en samlet
grønlandsk uddannelsesplan kunne
forelægges landsrådet snarest muligt,
og helst allerede i 1962 under hensyn
til det stadigt mere påtrængende be-
hov for en højnelse af den grønlandske
arbej dskrafts uddannelseskvalitet.
STJERNEN*
ANANAS SQUASH
- m -føiåert/uk MtøMute
4