Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 8

Læserbreve
__ -KLIP
Ønskekoncertens salmeudsendelser
Under landsrådsmødet blev det sagt.
at salmeudsendelserne fylder for me-
get i ønskekoncerten. Derfor har jeg
lyst til at spørge det pågældende med-
lem: „Er det dig, der har sendt og be-
talt ønskerne"?
Lad mig lige med det samme præci-
sere, at jeg har det indtryk, at sal-
merne for størstepartens vedkommen-
de er sendt af de personer, der af for-
skellige grunde er kommet langt bort
fra familier og bekendte, ja, i nogle
tilfælde endog fra personer, der har
følt sig døden nær.
Salmeønskerne drejer sig for stør-
stepartens vedkommende om hilsener,
sendt fra mødre, fædre, koner eller
mænd, som er indlagt på sygehuse el-
ler sanatoriet, og som efter vore for-
hold ikke har mulighed for at komme
i nærmere kontakt med deres kære
undtagen gennem salmerne. Den spe-
cielle grønlandske tankegang i den
retning fremgår tydeligst af en arti-
kel i Menighedsbladet, skrevet af en
mor, der beskrev sine følelser, da hun
som et naturbarn skulle stå ansigt til
ansigt med den moderne operations-
teknik, der skulle forvandle hendes
syge legeme til et sundt og raskt. Un-
der sådanne omstændigheder kan man
ikke vente, at det pågældende men-
neske skal sende en ønskeplade med
symfoni nr. 6, a-dur, eller „nålagaK
Simoni".
Man må ligeledes tage hensyn til,
at gebyret for en ønskeplade er en hel
kapital for et sygt menneske. Når
man tager salmebogens tykkelse i be-
tragtning (vi har henved 700 salmer),
kan man vist ikke sige, at de indspil-
lede salmer, vi har, er alt for mange.
Ethvert medlem af landsrådet må
udvise respekt for vore frihedsbegre-
ber, og dette gælder i høj grad også
vore religiøse begreber. En begræns-
ning eller bevidst tilsidesættelse af
salmeønskerne vil jeg personligt be-
tegne som frihedsberøvelse.
Vi er kendt som et folkefærd, der
elsker salmesang. Lad os opelske den-
ne karakteristik af vort ikke altid for-
svarlige ry.
Karl Møller, Avigait.
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&J'ip sanåve tåssåuput Kimagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisfnaussatit avdlanutdlo tuniu-
sfnaussatit pitsaunerpåt!
Klmagsautigssangnlk
kaussarfingmlulerltl
pinexarsinduput stikulåti-
sungnialårtut imugsung-
nialårtutdlo ptrtat
60-inik imagdlit.
kukarnåt G&J’ip sa-
nåve pingitsårsindu-
ngitdluinarpatit —
kaussarfingmio-
riudinåkit!
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
- ^-JSjrHiSS a/s GALLE & JESSEN
Moskusoksekalve
Der er nok mange heroppe, der er
tilfreds med det gode resultat af
moskusokse-ekspeditionen. Man må
håbe, at flytningen vil lykkes til gavn
for kødforsyningen i fremtiden. Men
jeg synes, det er uklogt at placere
kalvene på vildrenområderne ved
Søndre Strømfjord.
Rensdyrenes lugtesans er yderst
veludviklet, og det er en kendt sag, at
rensdyr flygter, når de udsættes for
en lugt, de ikke er vant til. Hvordan
vil de reagere overfor lugten af
moskusokser? Der har levet rensdyr
på Østkysten, som imidlertid for-
svandt. Rensdyrene er måske ikke så
hårdføre som moskusokser, eller skyld-
tes deres forsvinden andre årsager?
Hvad vil der ske med rensdyrbestan-
den ved Søndre Strømfjord, når
moskusoksekalvene flyttes hertil?
Efter min mening er der mange eg-
nede steder på vestkysten, hvor man
kan flytte kalvene. Hvad med Disko-
øen, som er stor og vegetationsrig?
Kunne man ikke placere halvdelen af
kalvene på Diskoøen og halvdelen ved
Søndre Strømfjord og se, hvor de tri-
ves bedst?
Hvad siger ekspeditionens folk til
dette forslag?
Nicolaj Fly Petersen,
Egedesminde.
Samliv før ægteskabet
Under kateketkurset i Julianehåb,
som fandt sted i dagene den 12.—19.
juli, benyttedes en af dagene til at
diskutere forholdet mellem unge men-
nesker før ægteskabet. Diskussionen,
som overværedes af landsdelens præ-
ster, drejede sig som, hvorvidt det er
forsvarligt set fra kristeligt synspunkt,
at upge ugifte mennesker lever sam-
men før ægteskabet.
Efter en livlig debat enedes man om,
at jeg — som har forelagt emnet —
skulle tage mig af offentliggørelsen af
diskussionen, evt. gennem Menigheds-
bladet, men da dette blad kun ud-
kommer på grønlandsk, besluttede jeg
at forsøge optagelse gennem A7G.
Som bekendt har ingen person ret
til at blande sig i andre personers pri-
vate forhold, og det før omtalte forhold
mellem unge ugifte mennesker kan
ikke forbydes ved jordisk lov. Spørgs-
målet er blot, hvad vore moralske ret-
ningslinier har at påpege. Under hen-
visning til dette har man tilbøjelighed
til at spørge, om det er retfærdigt, at
mange kateketer og præster så åben-
lyst ignorerer, at unge ugifte menne-
sker i stigende grad går bort fra vore
kristelige dyder, sikkert fordi hver-
ken landsrådet eller folketinget har
nogen lov herom.
Vi kan selvfølgelig ikke betegne vo-
re medmennesker som lovovertrædere,
hvis der ikke findes nogen lov, men
på den anden side har vi trods alt sta-
På fabrikken i NarssaK når man i
år for første gang det mål, man anså
for nødvendigt, for at fabrikken kun-
Atombomber
Har vi også i Nordgrønland grund
til at være ængstelige for de såkaldte
radioaktive stråler, sådan som man
mange andre steder i verden siges at
være det? Det ville være ønskeligt,
om stormagterne finder på andre må-
der at anvende pengene på, bl. a. kun-
ne de afskaffe fattigdom blandt bor-
gerne og tænke mindre på sig selv.
Al fare bliver mindre, så snart rege-
ringscheferne åbner deres hjerter for
hinanden.
Egede Boassen, K’utdligssat.
Halv flaske snaps
Aldrig har jeg hørt så interessante
og kloge udtalelser fra landsrådets si-
de som dengang, rådet behandlede
spørgsmålet om salg af Vs flaske
snaps. Men jeg har forhåbentlig lov
til at spørge, hvad så hvis selvsamme
svage sjæle slår sig sammen om en
hel flaske snaps. Indholdet er jo trods
alt det samme. En sådan tankegang
er stort set kun et udtryk for en uhørt
nedsættelse af befolkningens ansvars-
følelse. Tænk blot på de elendige dan-
ske frugtvine og den pris, de sælges
for i forhold til varens kvalitet.
EmanoraK Mikkelsen, Julianehåb
digvæk vore hævdvundne kristelige
love, som udtrykkelig forbyder den
slags ting. Enhver kateket og præst er
efter bibelens lære forpligtet til at på-
tale, at unge mennesker krænker kir-
kens forskrifter. Et sådant samliv før
ægteskabet forekommer hos grønlæn-
derne, men også hos en del af dan-
skerne heroppe.
Som sagt er forholdet upassende
kristeligt set men også skadeligt for
samfundet som helhed. Hvad mener
andre?
Thorvald Simonsen.
ne svare sig, nemlig slagtning af over
15.000 lam og får. Ved fåreholderdi-
strikterne i Sydgrønland fødtes i for-
året ca. 26.000 lam, og det giver en
rekordslagtning på ca. 16.000 dyr.
— Fåreholderne er glade for det
fine resultat, siger fåreholder, lands-
rådsmedlem Erik Egede, NarssaK. Si-
den katastrofeåret 1958 har vi haft
særdeles gunstige vintre, og det betød
meget for bestanden. I dag er der over
100 fåreholdere i NarssaK og Juliane-
håb distrikter. Gennemsnittet er på
ca. 300 dyr, men mere end fem fåre-
holdere har hver over 1000 får, hvil-
ket giver ca. 55.000 kr. i indtægt om
året, og man regner med, at en be-
stand på 500 dyr er tilstrækkelig til at
give en familie en god indtægtskilde.
Men driftsomkostningerne er steget
betydeligt i de senere år. Flere og
flere fåreavlere anskaffer sig nu dyre
landbrugsmaskiner til opdyrkning af
nye græsarealer. Der er også ryddet
mange hektarer jord til dette formål,
således at fåreholderne efterhånden
kan have en god forsyning med hø.
I sommer så jeg hos en af fåreholder-
ne en stor lade fyldt med hø fra sid-
ste vinter.
— Det er nok alligevel nødvendigt
med reservelagre af hø i tilfælde af
en katastrofevinter?
Fårenes fjender
— I 1958 gav landskassen tilskud til
import af hø fra Danmark. Siden har
KGH haft hødepoter i barakker, men
høet kan kun købes efter aftale med
samarbejdsudvalget. Som sagt er der
sket en betydelig fremgang i forbin-
delse med høforsyningen, efter at der
er åbnet adgang til at erhverve ba-
rakker gratis fra Narssarssuax gen-
nem KGH. Men transporten er dyr.
Fåreholderne giver helt op til 4.000
kr. i fragt for en barak.
— Fåreholderne har vel også andre
problemer at slås med?
— Om foråret, når læmningstiden
indtræffer, generes fårene en hel del
af ræve, ravne og havørne. Man har
flere gange truffet en hel flok ræve,
der er på jagt efter enkelt^ moder-
får. De forfølger moderfårene, bider
dem og prøver på at løbe dem trætte
for til sidst at kaste sig over dem. I
de senere år har man med alle midler
bekæmpet rævene, men deres antal
synes ikke at være i tilbagegang. Og-
så ravne og ørne stjæler en hel del
lam. Og det sker ofte, at et moder-
får, der sidder hjælpeløs i sneen, bli-
ver angrebet af ravne, som hugger det
til døde.
1000 lammekroppe returneret
— Hvordan med interessen for få-
reavlen blandt de unge?
— Der er ingen synderlig tilgang
udenfor de egentlige fåreholderdi-
strikter. Den isolerede tilværelse på
fåreholder-stederne frister ikke by-
ungdommen. Men interessen for er-
hvervet er stor blandt fåreholder-
ungdommen. Nu er der også skabt
grundlag for en rentabel drift. Man
går mere og mere bort fra kvægavl.
Køerne æder for meget hø. Der er
kun ganske få tilbage. X stedet kon-
centrerer man sig om jordbruget. Så
godt som' alle fåreavlere er selvfor-
synende med kartofler og grøntsager.
Hvad man behøver af butiksvarer,
køber man på den årlige butikstur, så
man sikrer sig. et helt års forbrug ad
gangen, og man supplerer kosten ved
jagt og fiskeri.
— Har man ikke vanskeligheder
med afsætningen af lammekød?
— Det ser ikke ud til det i øjeblik-
ket. Af sidste års produktion på 13.000
dyr, blev de 9.000 eksporteret til Dan-
mark og USA. Og Færøerne er en
stor aftager af lammehoveder, som
færingerne sætter megen pris på. Men
i fjor oplevede vi det kedelige, at godt
1000 lammekroppe, der var sendt til
USA, blev returneret til København,
fordi de ikke var flænset og renset
ordentligt. Af den grund har man i
år sikret sig fire udsendte flænsere.
I år har man også forsøgsvis indført
mere smidige priser på lammekød i
Grønland. Fra i år kan man heroppe
købe forkroppe og bagkroppe til for-
skellig pris.
Julut.
VINTERSPORT
SKI og BINDINGER i bedste udenlandske fabrikater
SKISTAVE i prima letmetal — og tonking
SKI:
ØSTBYE
TEMPO
MADSHUS
BINDINGER
TYROLIA
GEZE
TEMPO
sisorautit bindingitdlo
nunane avdlane sanåt
pitsaunerpåt
ajåupissat sagfiugkat
OKitsuarKat — napisuit-
sutdlo
en gros: Simon E. Knudsen & Co. Å/S, København K.
RADIO
FJERNSYN
BÅNDOPTAGERE
- et kvalitets-
produkt
Transisformodfager „SUSI"
En lommemodtager lige som man kan ønske den. Let håndterligt tormat
og i smukke farver. Forbløffende god gengivelse. Tilslutning til udvendig
antenne og til ekstra høretelefon eller højttaler.
Områder: LB — MB
Farver: Grå — rød — blå — grøn
Mål: 94X158X35 mm
Batterier: 4 stk. Hellesen nr. 18
Pris: Kr. 215,—
transistor-radioaraK „SUSI"
nålaorut kaussarfingmiortariaK sumitf-
kumagåine. pissaritsut Kalipautigigsår-
tutdlo. tupingnainartumik nipigigsut.
antennelerfeKarput, siutinutdlo fkutag-
kanik nålaorutinut højffalerimufdlunit
ikutarfeKardlutik.
Generalrepræsentant og en gros: Ewald Steensen, Hjørring, Parallelvej 41
Tlgr.adr.: Waldsten, København N, Nørrebrogade 66—68
Nu rentabel drift
på Narssait-fabrikken
8