Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 16

Nyt russisk kæmpe-teleskop
skal løse universets gåde
Kæmpeeksplosion i ur-atom eller fortsat skabelse! — Galakser med en
fart, der nærmer sig lysets. — Kan brintatomer skabes af intet! — Hvad
skete der i verdensrummet for 9 milliarder år siden!
Den russiske kosmologiske viden-
skab har for tiden under bygning en
astronomisk reflektor, der med en dia-
meter på 6 meter bliver verdens stør-
ste. Det har hidtil kæmpe-teleskopet
ved det amerikanske Palomar-obser-
vatorium med sine 5 meters diameter
og sin rækkevidde på 5 milliarder lys-
år ud i rummet været. Sammen med
radio-teleskopet ved Jodrell Bank, en
stor cirkelformet antenne med en dia-
meter på 76 meter og en rækkevidde
på mere end 9 milliarder lysår skulle
denne nye reflektor kunne hjælpe med
til besvarelsen af en række hidtil ulø-
selige gåder, derimellem muligvis den
største af alle: verdensrummets tilbli-
velse.
Ved et lysår forstår man som be-
kendt den afstand, lyset tilbagelægger
i et år. Lyset bevæger sig gennem
verdensrummet med en fart af
300.000 kilometer i sekundet eller godt
9 billioner kilometer om året. Tallet
skrives med 9.000.000.000.000. Det vil
altså sige, at når vi gennem en kikkert
ser ud i verdensrummet og betragter
en stjerne, der er 9 billioner kilometer
borte, ser vi den ikke, som den ser
ud i dag, men som den så ud for et år
siden. Men andre ord: gennem den
astronomiske kikkert — teleskopet —
ser vi ikke blot ud i afstanden, men
også tilbage gennem tiden. Det samme
gælder radioteleskopet, hvor vi ikke
ser, men hører. Den brusen, vi lytter
til, skyldes radiobølger, som ikke blot
er udsendt i en afstand fra os på for
eksempel 90 billioner kilometer, men
den er udsendt for ti år siden. Vi hø-
rer altså ikke blot i afstand, men også
i tid.
Det er denne verdensrummets sam-
mensmeltning af tid og afstand, der
kan hjælpe os til — muligvis — at få
besvaret spørgsmålet om, hvorledes
universet er blevet til, hvis vi kan få
tilstrækkeligt langrækkende telesko-
per. I øvrigt er det også her, den vi-
denskabelige betydning af månens
„erobring" ligger. Alle syns-reflek-
torer, der er placeret på Jorden, gene-
res af atmosfæren. Den hæmmer og
forvansker lysstrålerne, der når frem
til os fra stjernerne. Men månen har
ingen atmosfære. Et observatorium,
der er placeret på månen — og i mod-
sætning til for blot få år siden er dette
jo en kontant mulighed indenfor et
meget overskueligt åremål — ville
give helt andre observationsbetingel-
ser' end selv det bedst placerede ob-
servatorium på Jorden.
EKSPLOSION, GRAVITATION OG
REPULSION
Der er to teorier om verdensrum-
mets tilblivelse. Den ene stammer fra
den belgiske præst, Abbé Lemaitre og
forfægtes af talrige kosmologer, helt
eller i tillempet form. Den går ud på,
at der oprindelig har eksisteret et me-
get tæt „ur-atom“, som har indeholdt
alt det materiale, som nu findes i uni-
verset. Af en eller anden årsag eksplo-
derede så dette ur-atom for mellem 20
og 60 milliarder år siden og slyngede
sin materie ud i alle retninger.
Denne ekspansion strakte sig over
nogle milliarder år og fyldte verdens-
rummet med kosmisk støv, som deref-
ter, da kraften fra eksplosionen i „ti-
dernes morgen", begyndte at samle sig
igen som følge af materialets gensidige
tiltrækningskraft. Af denne samling
opstod stjernerne, planeterne og stjer-
nehobene, de såkaldte galakser eller
mælkeveje, af hvilke der foreløbig er
optalt mere end 10.000, hver med mere
end 10.000 stjerner.
Foruden samlingskræfterne — gra-
vitationen — findes der imidlertid i
verdensrummet en anden kraft, repul-
sionen, som på meget lange afstande
virker modsat af gravitationen, som
kun gør sig gældende indenfor „kor-
tere" afstande som eksempelvis i vort
solsystem og i den mælkevej, vi hører
til, og som „kun" er 100.000 lysår lang
og 20.000 lysår tyk. Denne repulsion
forhindrede, at sammendragningen
fortsattes tilbage til ur-atomet, og for
ca. 9 milliarder år siden påvirkede en
forstyrrelse i universet balancen mel-
lem gravitation og repulsion og gav
repulsionen overtaget. Verdensrum-
mets udvidelse begyndte og er siden
fortsat med stigende fart, hvilket
skyldes, at jo større rummet bliver, jo
større bliver også de repulserende
kræfter, medens de graviterende
svækkes tilsvarende. Og når farten
endelig når op i nærheden af lysets
hastighed, ændrer galakserne med de-
res stjerner og planeter, kometer og
kosmiske støv, helt karakter. Stoffet
bliver til stråler og bølger, og galak-
serne forsvinder som galakser.
En tillempet teori i samme retning
er opstillet af amerikaneren Georg
Gamow, som imidlertid regner med, at
også den udvidelse af rummet, som nu
finder sted, skyldes den oprindelige
ur-atom-eksplosion. Han har beregnet
temperaturen i eksplosionsøjeblikket
til 1 milliard grader og mener, at de
kemiske grundstoffer, som vi kender
i dag, er dannet i den første halve ti-
me efter eksplosionen.
TEORIEN FRA CAMBRIDGE
Hverken Lemaitres eller Gamows
teori besvarer imidlertid spørgsmålet
om skabelsen. Hvor kom ur-atomet
fra? Var der en endnu tidligere tids-
alder?
Og her kommer så den anden teori,
den såkaldte Cambridge-teori ind i
billedet. Den er udformet af de tre
astronomer Hermann Bondi, Thomas
Gold og Fred Hoyle, alle fra Cam-
bridge-universitetet. De går ud fra ly-
sets hastighed på 300.000 kilometer i
sekundet og fra den kendsgerning, at
galakserne — mælkevejens — fart
øges, jo mere de fjerner sig fra uni-
versets centrum. Den fjerneste af de
galakser, der har kunnet studeres
gennem Palomar-observatoriets 5 me-
ters reflektor, 30-295 (galakserne har
numre og normalt ikke navne) be-
væger sig med en hastighed af 150.000
kilometer i sekundet, altså med halv-
delen af lysets. Hvis vi havde reflekto-
rer med endnu længere rækkevidde —
som den russiske, der er under kon-
struktion — ville vi se galakser end-
nu længere borte og med endnu stær-
kere fart. Dette skulle efter Lemaitres
og Gamows teori betyde, at universet
på et tidspunkt langt ude i fremtiden
ville være helt tomt for stjerner, når
det betragtedes fra Jorden. Men her
siger de tre engelske videnskabsmænd
nej.
Det er rigtigt, siger de, at galakser-
ne fjerner sig fra hinanden med stadig
stigende fart, og at de galakser, vi nu
kan se, en gang med tiden vil være
forsvundet fra vor synskreds, men i
stedet vil der være opstået nye, for
universet er ikke en ting, der er skabt
een gang. Det er under stadig skabel-
se, og denne skabelse har hverken en-
de eller begyndelse. Materien skabes
til stadighed ud af intet, og dens mid-
deltæthed i alle dele af verdensaltet
forbliver konstant.
NÅR „INTET'' BLIVER TIL BRINT
Materien — hævder de engelske vi-
denskabsmænd — skabes i form af
brintatomer, og så snart skabelsen er
sket, begynder den kosmiske udvik-
ling, der afsluttes med dannelsen af
galakser og super-galakser. Den lø-
ber over milliarder af år men holder
universet konstant. Nye galakser dan-
nes for dem, der forsvinder ud i rum-
met og tiden. Også skabelsesakten er
meget langsom, men på grund af rum-
mets umådelige udstrækning bliver
den dog til et antal tons brintatomer
pr. sekund, der skal skrives med et 1-
tal, efterfulgt af 32 nuller. Hvad det
er, der bevirker, at et „intet" pludselig
bliver til et brint-atom forklarer de
engelske forskere ikke. På dette felt
er de lige så tilbageholdende som de
forskere, der skal forklare, hvorfra
ur-atomet stammer.
Teorien om den fortsatte skabelse
kan ikke efterprøves. Muligheden for
at opdage den nyskabte materie er lige
så lille som muligheden for at opdage
et nydannet støvkorn i Sahara. Teo-
rien om ur-atomet vil derimod kunne
kontrolleres, når de kosmiske måle-
instrumenter bliver tilstrækkeligt sto-
re og langtrækkende — på Jorden el-
ler på Månen. Vi kan i øjeblikket se
5 milliarder lysår ud i rummet og 5
milliarder år tilbage i tiden, takket
være femmeters-reflektoren i Palo-
mar. Når denne synsevne bliver for-
doblet — og den russiske reflektor vil
række et godt stykke frem mod denne
fordobling — vil vi kunne se galakser,
der ligger ti milliarder lysår borte, og
som har udsendt det lys, vi nu opfan-
ger, for 10 milliarder år siden. Men
dermed er vi også kommet tilbage til
den tid, da galakserne efter teorien
om det eksploderende ur-atom be-
gyndte at dannes, og en sådan galakse
skulle derfor se helt anderledes ud
end de galakser, vi indtil nu kender
og som er færdigdannede.
Hvis det ved observationerne viser
sig, at de galakser, vi kan betragte,
som de så ud for ti milliarder lysår
siden, ligger tæt sammen, hvilket de
efter denne teori jo skulle gøre, da
verdensrummet var „ungt" og ekspan-
sionen endnu ikke rigtigt begyndt, er
teorien blevet stærkt underbygget.
Viser de derimod de samme karakte-
ristika som de galakser, vi nu kender,
har eksplosions-teorien og dermed og-
så teorien om, at universet har en be-
gyndelse og en ende, fået et grund-
skud og den statiske teori fået en be-
tydningsfuld indirekte underbygning.
RADIO- programmet
MED FORBEHOLD AF ÆNDRINGER
FASTE UDSENDELSER
på hverdage: kl. 7,30 morgenandagt
eller dagens ord, 7,40 vejret, 7,45
grammofon, 8,15 programoversigt,
kl. 10 skoleradio, kl. 11,00 skolera-
dio, 12,00—13,00 middagskoncert,
12,30—12,45 radioavis, kl. 13,10 sko-
leradio, 17,30 musik ved spisetid,
18,15 vejret, skibsfarten og pro-
gramoversigten, 18,40 radioavis (g),
19,00 radioavis (d), 19,15 aktuelt
kvarter.
Søndag den 15. oktober
8,30 Grammofonmusik
9,25 Vejret
12,00—13,30 Middagskoncert
14,00 Studiegudstjeneste (g)
15.30 Eftermiddagskoncert
18,00 Sprogundervisning: Engelsk
18.20 Børnetime (g). Gudrun Chemnitz
18,40 Børnetime (d)
19,00 Radioavisen
19.30 Vejret, skibsfarten og programover-
sigten
19.35 Ønskekoncerten
21.35 Flyvende tallerkener i verdensrum-
met (g)
9. afsnit al Donald E. Keyhoes bog. Over-
sat af Bendt Lynge og læst af Anda
Nielsen
22.20 Min fynske barndom (d)
Grete Baagø Nielsen læser af Carl Niel-
sens erindringer (2)
22,25 Fr. Liszt
Klaverkoncert nr. 1, Es-dur, spillet af
The Fhiladelphia Orchestra. Dir.: Eugene
Ormandy. Solist: Philippe Entremont
Mandag den 16. oktober
9,50 Programoversigt
10,00 Skoleradio: Dansk
11,00 Skoleradio: Orientering
13,10 Skoleradio: Grønlandsk
19.30 Sprogundervisning: Grønlandsk
19.50 Verdensberømte valse
Grammofon
20,05 Mindebrev i flaske — og en køkken-
have (g)
Træk fra herrnhuttertiden i Igdlorpalt
og Umanak. Uvdl. Kristiansen
20,40 Danmarks melodier
Edith Oldrup synger akkompagneret af
Kjell Olsson
21,00 Verdens 2 gange 7 underværker
(d). Professor, dr. phil. Jørgen Læssøe
fortæller om Babylons mure.
Dr. techn. Paul Bergsøe fortæller om te-
leskopet på Mount Palomar
21,20 Lidt, men godt. Grammofon
21.30 Mennesket i samfundet (g)
Foreningsudsendelse. Oplysningskonsu-
lent H. C. Petersen
21.50 Grønlandsk oplæsning
Augusthede, en novelle af W. F. Harvey,
læst af Frederik Nielsen
22,05 Fransk intermezzo
Let musik på grammofon
22.35 Den ærværdige fader Gauchers
eliksir (d)
Poul Reumert læser en fortælling af Al-
phonse Daudet, oversat af Hildeborg
Obel-Jørgensen
Tirsdag den 17. oktober
10,00 Skoleradio: Regning
11,00 Skoleradio: Religion
13.10 Skoleradio: Dansk
19.30 Ældre dansemusik
Radiounderholdningsorkestret.
Dirigent: Teddy Petersen
20,00 Verdenshistoriens store mænd og
kvinder, 3. (g)
Perikles
Ib Wiedemann. På grl. ved Jørgen Egede
20.25 Frederikshåb løser sit vandproblem
(d). Reportage. Knud Wissum
20,40 HtLndel: Concerto grosso i C-dur
Philomusica of London. Dir.:
Granville Jones
Grammofon
21,00 Hello, North Canada! (g)
Udsendelse til stammefrænderne
21.30 Alle søsygens kvaler (d)
Montage. Peer Møller
22,00 De evige tanker (g)
1. Oversat i uddrag af Bendt Lynge
22,20 Sange og melodier fra Wien
Underholdningskoret synger og kabaret-
orkestret spiller. Dirigenter: Svend Saa-
by og Hans Peder Aase
Onsdag den 18. oktober
10,00 Skoleradio: Grønlandsk
11,00 Skoleradio: Danmarkshistorie
13.30 Skoleradio: Regning
19.30 ønskekoncerten
20.30 Fangerlivet i Thuledistriktet året
rundt, 4 (g)
Peter Jensen og Frederik Nielsen
20.55 Cello og klaver
Carl Ormstrup underholder, akkompag-
neret af Ove Peters
21.15 Japp (d)
Lis Allentoft læser en fortælling om en
hund af Tarjei Vesaas, oversat fra norsk
af Torben Brostrøm
21.35 Raquel Rastenni synger. Grammofon
21.55 Uformelt besøg:
hos overkateket Knud Kristiansen og
hans hustru, Bolette, TasiussaK.
Hans Hansen
22.25 Musik ved sengetid. Grammofon
Torsdag den 19. oktober
16.30 For piger og drenge (g)
19.30 Sprogundervisning: Dansk
19,50 Harmonikarytmer
Mogens Ellegaard og Jørn Grauengaards
kvintet
20.15 Karate — (g)
østgrønlandsk foregangsmand. Samtale.
Hendrik Abeisen og Uvdl. Kristiansen
20,40 Robert Schumann: Klaverkvartet i es-
dur, op. 47.
„Festival-kvartetten" spiller
21.10 Grønland i gamle dage (d)
Fra arkiverne. Peer Møller
21.30 Min egen ønskekoncert (g)
22,00 Det fortryllede land (d)
Anne Werner Thomsen læser et udvalg af
Grethe Risbjerg Thomsens kærligheds-
digte
22.15 Bortførelsen fra Seraillet
Forkortet udgave af Mozarts opera. Di-
rigent: Ferenc Fricsay. Kommentar på
grønlandsk og dansk
Fredag den 20. oktober
19.30 Ved aftenkaffen (g)
20,00 Negro spirituals. Grammofon
20,20 Kampen for tilværelsen (d)
Fiskeri og økonomi på Grønland. Af
overkateket Richard Petersen, Jakobs-
havn. Læst af Peer Møller
20.40 Århus byorkester spiller
Dirigent: Per Dreier
1. Johan Svendsen: Festpolonaise
2. Massenet: Menuet af „Manon"
3. Gershwin: Strike op the band
4. Tjaikovskij: Andante cantabile
5. Sibelius: Finlandia
6. Lumbye: Champagnegalop
21,10 Nye grønlandske bøger (g)
21.30 Dokken (d)
Erik Kiihnau læser en fortælling af
William Heinesen
21,50 Otto Hænning synger
Akkompagnement og forbindende klaver:
Grete Hemmeshøj Frederiksen
22.15 Lidt af hvert (g)
22.35 Sweet and lovely
Leif Johansens kvintet
Lørdag den 21. oktober
16.30 For piger og drenge (d)
1. Børnenes brevklub. Astrid Helgesen
2. Skolemesteren. Radiodrengekoret og
juniorensemblet opfører Telemanns
muntre kantate. Solist: Jørgen Haahr
19.30 Sydamerikanske rytmer
The Hotcha Trio underholder på mund-
harmonika
Grammofon
19,55 To grønlandske sagn (g)
Marie Kristensen, Jakobshavn, fortæller
20.20 Farinelli
Operette med musik af Emil Reesen og
tekst af Mogens Dam. Medvirkende: Gre-
the Mogensen, Lise Panduro, Else Mar-
grethe Gardelli, Poul Bundgaard, Hans
Kurt samt kor. Tivolis Koncertsals or-
kester, dir.: Ove Peters
Kommentarer på grønlandsk og dansk
21,00 Gerrigheden (d)
Forfatteren Ole Vinding causerer over en
af de syv dødssynder
21.15 For jazzlyttere — og andre
Grammofon
21.40 En lørdags-gyser (g)
Oplæsning
22,00—24,00 Dansemusik. Grammofon
Søndag den 22. oktober
8.30 Grammofonmusik
9,25 Vejret og programoversigten
12—13,30 Middagskoncerten
14,00 Grønlandsk gudstjeneste
15.30 Eftermiddagskoncert
18,00 Sprogundervisning: Engelsk
18.20 Børnetime (g)
Gudrun Chemnitz
18.40 Børnetime (d)
19,00 Radioavisen
19.30 Vejret, skibsfarten og programover-
sigten
19.35 Ønskekoncerten
21.35 Flyvende tallerkener i verdensrum-
met (g)
10. og sidste afsnit af Donald E. Keyhoes
bog. Oversat af Bendt Lynge og læst af
Anda Nielsen
22,00 Min fynske barndom (d)
Grete Baagø Nielsen læser af Carl Niel-
sens erindringer (3.)
22,30—23,00 Violinerne synger. Grammofon
Mandag den 23. oktober
9,50 Skoleradio, programoversigt
10,00 Skoleradio: Dansk
11,00 Skoleradio: Orientering
13,10 Skoleradio: Grønlandsk
19.30 Sprogundervisning: Grønlandsk
19.50 Aftenkoncert, 1. afdi.
1. Niels W. Gade: Til sæters
2. Carl Nielsen: Intermezzo af stryger-
suite opus 1.
Radiounderholdningsorkestret.
Dirigent: Grethe Kolbe
20,00 Rotter på Glimmingehus (d)
Blanche Funch læser et kapitel af „Niels
Holgersens vidunderlige rejse gennem
Sverige**
20,15 Aftenkoncert, fortsat
3. ***: Ak Vårmland du skona.
Svensk folkevise arr. af Arne
Lamberth
4. Fantasi over kompositioner af Edvard
Grieg ved Emil Reesen.
Radiounderholdningsorkestret.
Dirigent: Grethe Kolbe
20,40 Kångmiut — (g)
Østgrønlandsk udsted i stærk fremgang
Samtale. Hendrik Abeisen og Uvdl.
Kristiansen
21,05 Moderne og populære rytmer
Lisbeth Frandsen og Erik Kaares kvintet
21.30 Mennesket i samfundet (g)
Hvad kan jeg blive? Samtale med 13—14-
årige. H. C. Petersen
21.50 Grønlandsk lyrik
— i ord og toner
22,05 Verdens 2 gange 7 underværker (d)
Lektor, dr. phil J. A. Bundgård om et af
de klassiske: Artemis-templet i Efesos
Ingeniør Jørgen Florant om et af de mo-
derne: DC-8’eren — det moderne jetpas-
sagerfly
22,25 Carl Nielsens violinkoncert
Radiosymfoniorkestret. Dirigent: Mogens
Woldike. Solist: Yehudi Menuhin
Grammofon
Tirsdag den 24. oktober
10,00 Skoleradio: Regning
11,00 Skoleradio: Religion
13.10 Skoleradio: Dansk
19,30 Musik for hele verden
I anledning af FN-dagen. Grammofon
20,15 Dag Hammerskjbld og FN (g)
Redaktør Peer Møller. Oversat af Jørgen
Egede
20,45 „Alle Menschen werden Brilder
Slutkoret af Beethovens niende symfoni,
d-mol, opus 125. Haags filharmoniske or-
kester. Dirigent: Willem van Otterloo.
Amsterdams Toonkunst-kor. Dir.: Hans
Cleuver. Grammofon
21.10 Dag Hammerskjold og FN (d)
Redaktør Peer Møller
21,40 Chopin nocturner
Pianisten Jan Smeterlin spiller. Gramm.
22,00 Evige tanker (g)
2. Bendt Lynge
22,20 Lidt hygge — og uhygge (d)
Grammofonen og en godnathistorie
Peer Møller
Onsdag den 25. oktober
10,00 Skoleradio: Grønlandsk
11,00 Skoleradio: Sundhedslære — Aktuelt
13,10 Skoleradio: Regning
19.30 Ønskekoncerten
20.30 Fangerlivet i Thuledistriktet året
rundt, 5. (g)
Peter Jensen og Frederik Nielsen
21,00 Danske toner
for violin og klaver.
Peder Elbæk og Herluf Aurvig under-
holder
21.25 Sidste station (d)
63 handicappede flygtninge optages i det
danske samfund. Reportage. Bob Ram-
sing
21,55 Sportshjørnet (d og g)
22.25 Moderne danserytmer. Grammofon
Torsdag den 26. oktober
16.30 For piger og drenge (g)
19.30 Sprogundervisning: Dansk
19.50 2 flygler — 4 hænder
Arne Dalring og Helge Willer-Nielsen un-
derholder
20.10 Verdenshistoriens store mænd og
kvinder, 4. (g)
Sokrates
Ib Wiedemann. På grønlandsk ved Jørgen
Egede
20,35 Berliner Motettenchor synger
Dirigent: Giinther Arndt. Grammofon
20,55 Kirkeligt magasin (d og g)
Frederik Nielsen og Peer Møller
21.30 Skælmeri på solsiden (d)
Typer og temaer.
Tekst: Carl Stuhr. Musik: Vilfred Kjær.
Medvirkende: Kirsten Rolffes, Henning
Palner, Louis Miehe-Renard og Sv. Lynge
Nielsen med rytme
21.50 Lokalbladene skriver — (g)
H. C. Petersen
22.10 Harmonikatoner
Fernando underholder
22.30 Min nye Dora (d)
Besøg hos en uforbederlig forsøgsfisker i
Esbjerg. Reportage. Ole Kiihnel
Fredag den 27. oktober
19,30 Fire strygere underholder
Musica Vitalis-kvartetten
20,00 Ved aftenkaffen (g)
20,25 Kathleen Ferrier synger. Grammofon
20,45 Lokalbladene skriver — (d)
21,05 Min egen ønskekoncert (g)
21,35 Glimt fra en rejse (g)
Hans Hansen
21,55 De nynner — vi spiller
Jørgen Simonsens trio underholder
22.15 Radioteatret (d)
Russisk kvartet
Fire humoresker af Anton Tjekov.
Instruktion: Inge Hvid Møller.
Personerne:
Fortælleren .............. Poul Miiller
Retspræsidenten ...... Gunnar Lauring
Den offentlige anklager ..... Ebbe Rode
Fredsdommer Milkin ....... Olaf Ussing
Sekretær Schilin ..... Helge Kjærulff-
Schmidt
En herre .......... Henning Mouritzen
En dame ..................... Nina Pens
Første kvinde ........... Jessie Rindom
Anden kvinde ......... Randi Michelsen
Enkemanden ....»........ Johannes Meyer
Diakonen ................ Jakob Nielsen
En ung mand .............. Ove Sprogøe
En anden ung mand .... Ebbe Langberg
Apotekeren .................. Elith Pio
Apotekerens kone ........ Helle Virkner
Officeren ............ Poul Reichhardt
Militærlægen ................ Hans Kurt
(Indspilning fra aug. 1955)
Lørdag den 28. oktober
16,30—17,30 For piger og drenge (d)
1. Den levende legende
Historien om det canadiske politi
Bo Christensen
2. Peter og Ulven
Musik: Prokofieff. Dansk tekst:
Kjell Abeli
Fortælleren: Mogens Wieth
Philharmonia Orkestret. Dirigent:
Igor Markevitch. Grammofon
19,30 Den nysgerrige mikrofon (g)
Hans Hansen
20.15 Lørdags-magasine (d)
Peer Møller
20,45 Klaver og guitar —
Renatus Hard og Apolio Lynge
underholder
21.15 En lørdags-historie (g)
21,40 Purunge berømtheder —
Brenda Lee, Peter Kraus og alle de andre
Grammofon
22,00 Dansemusik. Grammofon
16