Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akigssugss. årKigss. Ansvarshavende for dette nummer: Jørgen Fleischer
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianehåb: Assistent Birthe Flensborg, postmedhjælper Martin IlingivåkéK.
Narssak: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann.
Frederikshåb: Pastor Jokum Knudsen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiskenæsset:
Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist
Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwærter.
Godhavn: Mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede Boassen, landsrådsmed-
lem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren Gjelstrup, kæmner-
assistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet Mortensen, Marius Sivertsen. Christians-
håb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Udstedsbestyrer Fritz
Fencker. Umanak: Kæmner J. Wtlrtz, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Er-
hvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Hansen. Thule: Over-
kateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin:
Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaicarneK uk. Kalfitdlit-nunane 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarinenarnerane: 60 øre
Nilngme sinerissap kujatdliup nauitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
KåumarsaineK — iliniartitsineK
J. F. måna ukiut Kulit Kångiusimå-
put nunavtine nutåmik årKigssussine-
rup autdlarnerneranit. ukiune tåuku-
nane nunavta OKalugtuarissaunerane
naligssaKångitsumik sujumukarneKar-
simavoK. igdloi<arfingne niuvertoru-
seKarfingnilo atuarfiliortoKarsimavoK,
danskit iliniartitsissut sujornagut Ka-
Kutigoraluaicissut atuartitsissulerdlu-
dlutik kalåtdlitdlo iliniartitsissut dan-
skisut iliniarsimassut amerdliartui-
nardlutik. danskit OKausé atugaujar-
tuinarput, inusugtut sujornagut isu-
måkigaugaluti sulivfigineKalersimå-
put, sujumukartitsiniarnermilo inu-
sugtut soKutigingnigdlutik malingnau-
niardluarsimavdlutik. inutigssarsiuti-
tigut ama sujuariartorneKardluarpoK.
ardlalingne aulisagkerivit piorsaivfi-
gineKarsiméput månalo sulivfigssua-
Karfigssat suliarineKalersimavdlutik.
aulisartut angnerussunik nalerKune-
russunigdlo angatdlatitårnigssamut
såriarfigssaKalersimåput, ukiunilo ki-
ngugdlerne sårugdlingnik rejenigdlo
niorKutigssiorneK angnertusiartuinar-
dlune. nåparsimavit pitsåungeKissut
pisorKatdlo nutånik årKigssutdluagka-
nigdlo taorserneKarsimåput. toKUSsar-
tut ikiliartuinarput kalåtdlit akerato-
Karssuarput sakiagdlut ikiorserneKar-
sinauleratdlartitdlugo. nålungiarssuit
toKukulårnerat ama kinguariartorpoK,
kalåtdlit boligstøttemik igdlulianik i-
luarsautdluagkanik atortorigsårtunig-
dlo igdloKalersimåput akigssarsiorfiu-
sinaussutdlo pitsångoriarsimaKalutik.
ukiune Kuline angussat ajassårnar-
dluinaKaut, isumaKartoKatdlariauna-
uile tåssa måna kalåtdlit inoKatiging-
ne nutåliaussune inugtausinångorsi-
massut danskinut nagdlersutut. pini-
artutut inutigssarsiortunit kinguarsi-
massunit inoKatigingnut nutåliaussu-
nut, tamalårpagssuarnik suliagssaicar-
fiussunut noriassårneK imåinåunge-
KaoK, ukiutdlume ikårsårfiussut ajor-
nakusortut sule KångerneKancajarsi-
inångitdlat. kalåtdlinik, inoKatigit nu-
tåliångortitsiniarnerme suliame ang-
nertoKissume ilånikutdlo sapiserdlune
misilivfiussume, amigauterpagssua-
karpoK, erssenringnerussutdlo ilagåt
PuigorneKarsimånguatsiarmat kalåt-
dlit OKalugtutisavdlugit inoKatigit nu-
tåliaussut KanoK påsissariaKarnersut
amalo inoKatigingne sujumukarsima-
ssune inugtåusagéine sut piumassari-
neKarnersut. kalåtdlit amerdlanerpag-
ssuit uvdlumikut ilisimångilait ani-
ngaussarsiornerme maligtarineKartut
pingårnerpåt, maskinat atorneKariar-
tuinarnerisa kingunerat, suleriautsit
nutåt Kångerniunerdlo. ilisimassatigut
misiligtagkatigutdlo kalåtdlit danski-
nut inugtaussunut avdlanut nalenci-
utdlugit kingusenaut. nikanarnerussu-
tut misigisimåput danskit Kångerniu-
sseKatigisavdlugit tungavigssaKångi-
namik. kalålerpagssuit månåkut nu-
navtine suliat issigingnåginarpait
paitsungassutut akungnagtungassor-
ssuarmik aitséinardlutik u'kitdlugit.
nunarput piorsaivfiginenarpoK dan-
skit sujulerssortigalugit danskit hånd-
værkerit sulissoralugit. kalåtdlit su-
lissartut KanoK erKarsartarnerput
danskit håndværkerit igdlorssualior-
dlutik, sulivfiliordlutik avKUsiniordlu-
tigdlo ulapeKissut takussarångamikik.
kalåtdlit aperissångitdlat sok taimåi-
toK, akissutigsså nalungeréramiko. ka-
låtdlivme sulissartup ilisimavdluinar-
på dansken sulissartoK Kångerniusse-
Katigisinaunago, suliamik ilisimassa-
Kåssusiatigut misiligtagaKåssusiatigut-
dlo soriarsinåunginamiuk. kalåtdlip
kigsautigå naligigsineKarnigssame å-
ssigingmigdlo akilerneKarnigssane, ni-
paitsu-migdle misigisimavå kigdliling-
mik pisinaunine. tamåko erKarsauti-
tigut artorsissarput åmale kalåtdlit
danskitdlo akornåne suleKatigingnig-
ssamik norKainiarnerit ajoKUsertar-
dlugit.
taimaingmat KimåtdlangnarpoK
måna piorsainerme påsinerdluinerit
angnerssaisa ilåt pimorutdlugo år-
KingniarneKalersimangmat. Kalåtdlit-
nunåne Kåumarsainikut råde måna
angnertumik sulinialersimavoK inuit
påsitiniardlugit inoKatigingne nutåli-
aussune sut piumassarineKartut. ka-
låtdlit piniartutut pileritunermit sule
ima sunerneKarsimatigaut suliartik
susupagissardlugo pinialugkumaner-
mit. kalåtdlit måna påsissugssångor-
påt inoKatigingne nutåliaussune åssi-
gingitsunik inutigssarsiutigdlit, suliar-
tik sagdliutdlugo autdlutagssarigåt,
piniartOK piniartusavdlune, aulisartoK
aulisartusavdlune, sulissartoK suli-
ssartusavdlune, atorfiligdlo atorfiliu-
savdlune, nalivtinime piumassarine-
Kartut maligdlugit ingerdlaniaråine 1-
nutigssarsiut aulajangivfigissariaKar-
mat.
kalåtd'linuko inuiait agssagssorner-
mut nikanångitsut, mdkanikimut tu-
ngassut soKutigeKalugit teknikikutdlo
atortorissat nutåliat atornigssåt ilika-
lertortardlugo. taimaingmat isuma-
KarnåsagaluarpoK kalåtdlit sulissartut
piukunauteKardluåsassut nalivtine
sanaortugkane peKatåusavdlutik. Ka-
ngångortoK kalåtdlit iliniartineKarta-
lerKåramik håndværkeritut sungiu-
sarneKartarsimåput, taimaingmat ali-
anarpoK månamut kalåtdlit hånd-
værkerit sungiusardluarsimassut tai-
ma ikigtigingmata. åmale tåssa aper-
KutaussoK atuarfingne iliniartitsiner-
me pingårtinerussariaKånginersoK na-
paniarnigssame kutsisimajungnaer-
sarnigssamut tungassut sagdliuneKar-
nigssåt. Kanga kalåliarKat nukagpiar-
Kat sunigdlunit eKarissaerunigssaK ili-
niartarpåt, uvdlumikutdle inusugtut
pivfigssåta ilarujugssua atuagkanik i-
liniarnermut atorneKartarpoK.
månåkut sule pilerssårutigineKarpoK
kalåtdlti håndværkerit pitsaunerussu-
mik iliniartineKarnigssåt danskisut
pikorigtigilersinaorKuvdlugit. tamatu-
munga atatitdlugo landsrådip akuerå
lærlingit pivdlugit inatsisip Kalåtdlit-
nunåne atulernigsså, GTO-vdlo Ka-
låtdlit-nunane sulivfiutaine iliniartu-
nut 50-inut inigssaKalersitsiniartoKar-
poK. uvdlumikut pilerssårutaussut tai-
måikaluarput. pissartutdle nautsor-
ssutigisagåine tupigusutigissariaKaru-
nångilaK ukiorpålukasit Kångiugpata
aitsåt tamåko piviussungortiniarneKa-
lisagpata. taimåitariaKångilaK, aper-
Kutaulersimavordlo pilertortumik su-
lissugssamik udvalgeKalersitsissaria-
KånginersoK, Kalåtdlit-nunåne suli-
ssartut iliniartineKarneråne ajornar-
torsiutinik årKiniartugssamik. tama-
tuma påmåruneKåsagune Kanos ki-
nguneKarnigsså nalunångilaK. tai-
maingmatdlo ajornartorsiutit iluarsi-
niartariaKarput månåkut.
Kalåtdlit-nunavta piorsaivfigine-
Karnerane kalåtdlit sulissartut issi-
gingnårtuinaussariaKångitdlat. uva-
gut kalåtdlit danskitdlo tugdlusimår-
dluta oKarsinaussariaKarpugut: taku-
vat, tamåko tamaisa suliarisimavavut
peKatigigdluta. taimailigpat aitsåt o-
KauseK suleKatigingneK iluamik isu-
maKalisaoK.
Derfor er det glædeligt, at man nu
for alvor åbner øjnene for at rette en
af de store misforståelser ved nyord-
ningen. Nu har Oplysningsrådet for
Grønland startet en storstilet kampag-
ne for at gøre befolkningen begribe-
ligt med, hvad der kræves af en bor-
ger i et moderne samfund. Der er end-
nu så meget jægerinstinkt i grønlæn-
deren, at han ofte forsømmer sit ar-
bejde til fordel for jagt. Han skal nu
lære, at man i et moderne samfund er
enten fanger, fisker, arbejder eller
funktionær. Der kræves stabilitet for
at indfrie tidens krav.
Grønlænderne er et folk med an-
læg for det praktiske. De er uhyre in-
teresseret i mekanik og lærer hurtigt
brugen af moderne tekniske hjælpe-
midler. Det er derfor nærliggende at
tro, at den grønlandske arbejder har
gode forudsætninger for at være med
i nutidens store byggeforetagender i
Grønland. Håndværkeruddannelsen
var den, man startede med, da man
overhovedet begyndte at uddanne
grønlænderne. Derfor er det i dag
sørgeligt, at så få grønlændere er op-
lært i håndværkerfagene. Det er også
et spørgsmål, om man i skolerne ikke
burde lægge mere vægt på uddannel-
se i de praktiske fag. I gamle dage
lærte alle grønlænderdrenge at være
praktiske, men i dag beslaglægger læ-
sefagene i skolen en stor del af de un-
ges tid.
Men man tumler stadig med pla-
ner om en bedre uddannelse af grøn-
landske håndværkere for at gøre dem
lige så dygtige som danske. Landsrå-
det gik i den forbindelse ind for lær-
lingelovens indførelse i Grønland, og
man vil oprette et halvt hundrede
lærepladser for bygningshåndværkere
ved GTO’s værksteder i Grønland. Så-
ledes ligger planerne i dag. Men med
den erfaring man har, skulle det ikke
undre, at det vil tage adskillige år,
før man realiserer dem. Det burde
ikke være sådan. Det er et spørgsmål,
om man ikke må nedsætte et hurtigt
arbejdende udvalg til at løse hånd-
værker-uddannelsesproblemerne i
Grønland. Der er så meget, der står på
spil i øjeblikket, og problemerne skal
løses NU.
Grønlandske arbejdere må ikke læn-
gere være tilskuere i det store arbej-
de med at bygge Grønland op. Vi må,
danske og grønlændere, med stolthed
kunne sige: Se, vi har i fællesskab
bygget alt dette! Først da får ordet
samarbejde sin fulde betydning.
GAS har opnået gode
resultater på fem år
udtaler kontorchef ved landshøvdingembedet i Godthåb, Claus Bornemann
Oplysning og uddannelse
J. F. Der er gået ti år, siden nyordnin-
gen i Grønland begyndte. Disse år har
været præget af en udvikling uden si-
destykke i Grønlands historie. Der er
blevet bygget skoler i byer og på ud-
steder. Danske lærere, som før var en
sjældenhed hei-oppe, underviser nu i
skolerne, og antallet af dansk-uddan-
nede grønlandske lærere stiger stødt.
Grønland er på vej til at blive dob-
beltsproget. Ungdommen var før i ti-
den mere eller mindre overladt til sig
selv, men nu er ungdomsarbejdet ved
at blive organiseret, og ungdommen
går selvbevidst og interesseret med til
arbejdet. Erhvervsudviklingen gør og-
så raske fremskridt. Mange steder er
fiskerianlæggene udbygget, og nu er
man i gang med. opførelsen af store fi-
skeindustricentre. Der er åbnet mulig-
hed for fiskerne til at anskaffe sig
større og mere tidssvarende både, og
torske- og rejeproduktionen er i fort-
sat stigen. Hvad sundheden angår er
der også sket store ting. De elendige
sygehuse er erstattet af moderne hos-
pitaler. Dødeligheden er dalende, tak-
ket være at man nu kan bekæmpe
Grønlands tusindårige svøbe, tuberku-
losen. Det samme gælder den store
spædbørnsdødelighed. Grønlænderne
bor i gode boligstøttéhuse med moder-
ne indretninger, og indtjeningsmulig-
hederne er blevet betydelig bedre.
Resultatet på ti år er ganske impo-
nerende. Men dermed er ikke sagt,
at man nu har gjort grønlænderne til
borgere i et moderne samfund på
højde med andre danske. Omplant-
ningen fra et primitivt jægersamfund
til et moderne samfund med dets for-
skelligartede funktioner er et indvik-
let foretagende, og de vanskelige over-
gangsår er langt fra overstået. Der er
store mangler i dette vældige og til ti-
der vovede foretagende med at gøre
grønlænderne til et moderne samfund.
Og det mest påfaldende er, at man til-
syneladende har glemt at fortælle
grønlænderne, hvad et moderne sam-
fund egentlig er, og hvad der kræves
for at blive borger i et civiliseret sam-
fund. Den brede befolkning kender i
dag ikke de vigtigste økonomiske lo-
ve, mekaniseringens følger, nye ar-
bejdsmetoder og konkurrence. Kund-
skabsmæssigt og erfaringsmæssigt står
grønlænderen i dag tilbage for de an-
dre danske borgere. De har mindre-
værdskomplekser, fordi de savner
grundlag til at tage konkurrencen op
med folk fra det sydlige Danmark.
Mange grønlændere står i dag som
måbende tilskuere til alt det, der sker.
Grønlands opbygning arrangeres ved
hjælp af danske arbejdsledere og dan-
ske håndværkere. Det er med blande-
de følelser, en grønlandsk arbejder
ser på de danske håndværkere, der
travlt er beskæftiget med at opføre
store huse, anlæg og nye veje. Han
spørger ikke hvorfor. Han kender sva-
ret i forvejen. Han har ingen forud-
sætninger for at tage konkurrencen op
med en dansk håndværker, der er ham
langt overlegen fagmæssigt og erfa-
ringsmæssigt . Grønlænderen ønsker
ligestilling og samme løn, men erken-
der stille sin begrænsning. Dette ska-
ber komplekser og skader bestræbel-
serne for et godt samarbejde mellem
de to befolkningsgrupper.
Grønlands Arbejdersammenslutning,
GAS, havde fornylig sin anden kon-
gres i Godthåb samtidig med, at orga-
nisationen fyldte fem år. Ved mødets
åbning udtalte kontorchef Claus Bor-
nemann bl. a.:
— Grønlands enorme udstrækning
og befolkningens spredthed gør det
vanskeligt at holde stadig forbindelse
mellem de forskellige afdelinger ved
alt landsomfattende foreningsarbejde.
Det er også tilfældet med GAS, og
dertil kommer, at den grønlandske
fagbevægelse endnu er ganske ung,
hvorfor det ikke kan undre, at tin-
gene måske ikke altid er gledet, som
man kunne have ønsket det.
Alligevel synes jeg, at GAS i det
korte åremål, organisationen har eksi-
steret, har opnået gode resultater —
for gode vil måske enkelte arbejds-
givere med indsigt i Grønlands økono-
mi hævde. Der er fastlagt et lønsy-
stem, der gør det muligt at belønne
den gode og stabile arbejder. Hvor vi
i Grønland for 10 år siden havde leje-
GAS angussaKardluarpoK
ukiune tatdlimainarne
Nungme landshøvdingeKarfingme kontorchef Claus Bornemann
OKarpoK
nunavtine sulissartut kåtuvfia GAS,
ungasingitsukut åipagssånik atautsi-
mérssuarpoK Nungme, peuatigalugo
peKatigigfik ukiunik tatdlimångortor-
siuivdlune. atautsiminerup angmarne-
Karnerane kontorchef Claus Borne-
mann ilåtigut oKauseKarpoK:
— Kalåtdlit-nunåta anginerujugssua
inuisalo siamasissusiat pissutigalugo
nunamik tamåkissumik peKatigingnik
ingerdlatsiniarnerme ajornakusortar-
poK ingmikortortat åssigingitsut atå-
ssuteKarfiginiarnigssåt. sulissartut kå-
tuvfiane åma taimåipoK, ilångutdlugo
taissariaKardlune Kalåtdlit-nunåne
sulissartut ungasingitsukut aitsåt pe-
KatigigfeKalersimassut tupigusutigine-
Karsinaunane suliagssat kigsautigi-
narsinaussutut ingerdlassarsimésångi-
kaluarpata.
taimåikaluartordle isumanarpunga
GAS ukiune ardlaKdngitsune atasima-
nermine angussaKardluarsimassoK —
imaxa sulisitsissut Kalåtdlit-nunåne
aningaussarsiornermik påsisimangnig-
tut atausidkåt o Kar unvasinauvdlu tik
pitsauvatdlåmik angussaKartoxarsi-
massoK. akigssarsiatigut åricigssussi-
nexarsimavoK suliamingnik ingerdlat-
sivdluarniartut akigssarsivdluarsinau-
lerdlutik. ukiut Kulit uångiutut låjdi-
naxarsimagalaurpoK ikigtuindnguanik
pismautitauvfeKartunik, uvdlumikut-
dle p exatigigtut årKigssusimassunik
sulissartoKarpoK feriarsinaussunik,
ndparsimanerup ni alåne aningaussar-
sisinaussunik, pissariaxdngitsumigdlo
soraersitåunginigssamut isumangnait-
dlisaivfigineKarsimassunik.
sulissartutdle peKatigigfisa ajornar-
torsiutait erKartortitdlugit puigortari-
aKångilaK GAS pissortanut tungatit-
dlugo silarssup ilaine sulissartut pe-
icatigigfinit avdlanit oKineroKissunik
nalautaKarsimassoK. Kalåtdlit-nunåne
sulissartut peKatigigfiat akuerineKar-
simavoK pissortat sulisitsissutdlo su-
lissartut tungånit såkortunik saKit-
sauteKarfigineKarsiméngikaluartut.
måne Kalåtdlit-nunåne pissortat
autdlarKåumutdle sulissartut kåtuv-
fia Klmagsarsimavåt påsisimagamiko
sulissartut peKatigigfiat inutigssarsi-
ornikut nutåliaussumik ingerdlatsi-
nerme pingåruteKardluartoK. pissor-
tanit angnertumik isumaKarfigineKar-
Pok sulissartut nangmingnérdlutik su-
livfingme pissutsinik pitsångorsainig-
ssåt, Kalåtdlit-nunåne niorKutigssior-
neK, agdliartornigsså inoKatigingnit
tamanit pingårtineKartoK, sujuarsar-
neKarsinaorKuvdlugo.
administrationime nuånårutigisima-
varput ukiune Kångiutune GAS-imik
suleKateKarsimanerput, kontorchef
Bornemannip oxautsine naggaserpai.
GAS-ip angnertumik atarxinautigssa-
rå, akigssarsianik isumaxatigingniar-
nerme kalåtdlit inåxatigit tamarmik
iluaxutigssåt sujorniutarsimagamiuk.
GAS-ip atautsiminerane Lars
Svendsen sujuligtaissumut Kinigaor-
KigpoK, ukulo sujulerssuissunut ilau-
ssortångordlutik: Lars Kristiansen,
Augo Lynge, aningausserissoK, Lars
Isbosethsen, Kujatånit ilaussortaK, E-
rik Svendsen, Avangnånit ilaussortaK,
Samuel Hard, umiartortut peKatigig-
fiånit ilaussortaK åma Louise Kristof-
fersen, arnat peKatigigfiånit ilaussor-
taK.
de med ganske få rettigheder, finder
vi i dag en organiseret arbejderstand
med ferieret samt sikkerhed mod syg-
dom og uberettigede afskedigelser.
Når talen er om fagforeningers van-
skeligheder, bør man imidlertid ikke
glemme, at GAS på eet punkt har haft
det langt lettere end de fleste fagfor-
eninger rundt om i verden — og det
er i forholdet til myndighederne. Her
blev fagbevægelsen anerkendt uden
bitre stridigheder med myndigheder
og arbejdsgivere.
Her i Grønland har myndighederne
fra første færd opmuntret og støttet
Grønlands Arbejdersammenslutning
ud fra den opfattelse, at arbejdernes
organisation indgår som et vigtigt led
i et moderne erhvervsliv. Man anser
det for betydningsfuldt, at arbejderne
selv er med til at skabe bedre for-
hold på arbejdspladserne for derved
at fremme den grønlandske produk-
tion, hvis vækst hele samfundet er
interesseret i.
Ved centraladministrationen har vi
været glade for det samarbejde, vi
har haft med GAS i de forløbne år,
sluttede kontorchef Bornemann. Det
tjener GAS til megen ære, at man al-
tid under forhandlinger har haft for
øje, hvad der tjener hele det grøn-
landske samfund til bedste.
På GAS-mødet blev Lars Svendsen
genvalgt til formand, og hovedbesty-
relsen fik følgende medlemmer: Lars
Kristiansen, næstformand, Augo Lyn-
ge, kasserer, Lars Isbosethsen, med-
lem fra Sydgrønland, Erik Svendsen,
medlem fra Nordgrønland, Samuel
Hard for sømændenes organisation, og
Louise Kristoffersen for kvindernes.
åssilinermut atortut sutdlunxt
filmit niorxutaunerussut, tai-
matutdlo åssilissutit atortug-
ssaitdlo sordlo måko: Agfa,
Kodak, Zeiss avdlatdlo.
åssilissanut Kalipautilingnut Kali-
pauteKångitsunutdlo erssersaive-
Karpugut nutåliaussumik, ersser-
sartiniagkat erninaK suliarineKar-
tarput. — piumassoKarångat ag-
dlagtitagssat nalunaerssutånik nag-
sitsissarpugut.
ALT I
FOTO
Førende mærker i film,
apparater og tilbehør:
Agfa, Kodak, Zeiss m. fl.
Moderne atelier for fotoarbejde —
farve såvel som sort/hvid. — Omg.
ekspedition. — Brochurer sendes
efter ønske.
°t‘o^iNGBOR(i
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKITIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
9