Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 17

Nordgrønland
ved Suko
Jan Petersen ilagissailo Upernaviup ernåne nunaicaraluartut ku-
idmutdle nusimassut Akunåmut. tåssanilerdlutik igdlutårtine-
Karsimagaluarput nutålianik atortulingmik, sordlo anartarfi-
lingmik avdlanigdlo atortulersugauvdlune. inoKutigitdle avaner-
ssuaic ivssuinånguamik najugaKartuarsimassut taimatut atuga-
Kartitaulernertik pivdluarnerulissutigisimångilåt anger diar ser -
tuardlutigdlo. Kangerssuatsiamut utinartariaKarsimåput tamå-
nalo KujamasutigeKalugo. uvane takuneKarsinåuput ilagissarit
nunatorKamingnut utersimavdlutik ernigsisimassut. nulia Othi-
lia (talerpigdlen) assiliseKataujumavdlune onarpoK, savssarter-
dlunilo.
Jan Petersen og hans familie var blandt de første fra Upernavik
distrikt, der rejste sydpå. De flyttede ved Akunan ind i et nyt
hus med en stue, to kamre, køkken, toilet og gang, men alene
dette overvældede i den grad disse mennesker, der kom fra en
almindelig nordgrønlandsk jordtørvshytte, at de følte sig frem-
mede lige fra starten. Snart længtes de hjem, og glade blev de,
da de kunne flytte tilbage til Prøven.
Her ses Jan og Senorina Petersen foran deres hus i Prøven. Det
indeholder stue, køkken og bislag, hvilket rigeligt dækker fa-
miliens behov.
— Jeg vil også gerne fotograferes, sagde Othilia Petersen (th) og
trådte frem til vinduet, for hvor er det dejligt at være hjemme
igen.
nånungniartartoK Jonathan Petersen kuvdlorssuarmioK nånugtarisima-
ssame Kavserpiaunerilunit OKautigisinaungilai, nulialo Signe åma inorne-
rungilan. upernariåinaK 32-nik puissisimavoK xilalugardlunilo, kis alo
nangminivigdlune ilane nanok autdlainikuvå. tupingnångilau tupa ma-
marsisisimangmago akigssaKartipåme.
Bjørnejægeren Jonathan Petersen fra K’uvdlorssuak har i årenes løb
skudt flere bjørne, end der kan tælles på fingrene på et menneske. Men
hans stoute hustru, Signe, er heller ikke til at kimse af. Et forår skød hun
32 sæler og en hvidhval, og hun har også egenhændig nedlagt en bjørn,
så hun kan selv betale tobakken til den pibe, hun nødigt slipper.

Avangnanit
assilissat
agdl. Suko
ukiut tamaisa tingmwsai am?rdlaKissut nalunaeKutsersorneKar-
tarput,
Der foretages hvert år et stort arbejde med ringmærkningen af
fugle.
—* kigutlllgssuaK agdlerua
napinikOK ToVKUssamut
amuneKartoK. arfeu tåuna
tamuasinåungtlaK aitsa-
ngåinardlunilo. tupingnå-
ngllaK kigutal sukujunig-
siniangmata.
—> En kaskelothval med
brækket underkæbe er
slæbt op på land i Tov-
KussaK. Brudet var helet
skævt, så tænderne ikke
kunne mades, hvorfor der
levede snyltedyr på un-
derkæbens tænder.
P*»~
håne ilivertariaKalersimassut ilåt, niuvertoK Holger Blicher,
ilerra KasigidnguanitoK ikingutaisa ujaragtalersimavåt.
En af dem, der blev heroppe. Gode venner rejste denne sten på
kolonibestyrer Holger Blichers grav i Christianshåb.
*
■puissit umassut kaKutigut ti-
guneKartarput, Lund-Dros-
vadilo ildne iluagtitsisimavoK.
Det hører til sjældenhederne
at fange en sælunge med
hænderne, men det lykkedes
engang for Lund-Drosvad.
Andreas L,und-Drosvad Upernavingme erKartussissorKårsimavoK. u-
kiorpagssuarne sysselretime suleKatausimavoK nunarKatimilo inune-
rat erKarsartausiatdla ilfkardluarsimavdlugo. suliane nudnaralugo
ingerdldsimavå nauk ildne 450 km anguvdlugit KimugsertariaKar-
taraluardlune. Akilerngup imånut sikukut ndnungniarérsimavdlune
utemialerpoK. unuarc kingugdleK nanotc nangminérdlune ornigusi-
mavoK erKartussissuvdlo tOKUtagssdngordlugo erKartusimavå.
Fhv. fangstleder Andreas Lund-Drosvad var den første kredsdommer
i Upernavik efter retsvæsenets nyordning. Som mangeårig med-
domsmand i sysselretten og velkendt med hele befolkningen og dens
tænkesæt faldt hvervet ham ikke besværligt, selv om han ved vin-
tertid måtte berejse hele det ca. 450 km lange distrikt med hunde-
slæde.
Efter en heldig bjørnejagt ved Kap Seddon i Melvillebugten er Lund-
Drosvad i færd med at gøre slæden klar til hjemturen. Bjørnen kom
selv om natten og vækkede kredsdommeren, der omgående ekse-
kverede dødsdommen.
Pitarssup nuliame Navar anap ilerra Uper-
navingme kussanartumlk ujaragtalersi-
mavå. Navarana 1921-me nuagdlugssuar-
mit toKuvoK Aklllnermut llisimassagssar-
siornlgssamut ilaussugssaugaluardlune.
Denne smukke sten satte Peter Freuchen
på sin hustru, Navaranas, grav i Uperna-
vik, hvor hun døde af influenza i 1921.
Hun blev syg, umiddelbart før man skulle
på den 5. Thule-ekspeditlon, som hun
også skulle have deltaget i.
I
17