Atuagagdliutit - 05.10.1961, Qupperneq 7

imugtusanane ajorpoK
pingårtorujugssuvoK uvdlut tamaisa imugtortarnigssaK imuk
inussutigssanik pingitsorneKarsinåungitsunik akoKarmat
inuit tamarmik uvdlut tamardlui-
naisa inussutigssat æggehvidestofinik
taineKartartut pingitsorsinåungilait,
Kanordlo pissariaKartitsigitiginerat a-
ngissusinik, Kanordlo utorKåussusinik
pissuteKartardlune, taimatutaoK ta-
ratsut, kalke vitaminitdlo. inussutig-
ssat sananeKautitdlo tamåko timime
amigautigineKalerpata timip penci-
ssusiata ernmaralånguaK misigissar-
pai.
imuk inussutigssauvOK iluaKutau-
ssunik ardlaKaKissunik akOKartoK, tai-
måitumigdlo påsinex ajomångilaK i-
muk nerissavtlne pingitsorneKarsi-
nåungingmat, ajornångigpatdlo ang-
nertumik pineKartåsavdlune uvdlor-
mut litere atauseK anguvdlugo imer-
tariaKardlune. tamatuma éssigå imi-
artorfit 3—4-t. — erKarsautiginarsi-
nauvarput umassut milumassut ta-
marmik inuitaoK inungorKårnerming-
ne sivisungåtsiaKissumik imulnarmik
inussuteKartarmata. tamånalo taku-
ssutigssauvoK imup inussutigssanik
pissariaKartunik ardlalingnik akoKar-
nera.
ukiut 1600-t ingerdlaneråne tuluit
Amerikamut nunasiantortut pingårtu-
mik nagsatagssaraluamingnik puiuga-
Karsimåput, tåssa puiorsimagamlko
nerssussuarnik tigussaKåsavdlutik,
taimanime Amerika nerssussuaKångi-
katdlarpoK. taimåitumik tuluit emi-
naK imugugtorujugssuångorput, tai-
malo pingårtumik mérartaisa malu-
givdluarsimavåt. tauva isumaKatigi-
ssutigalugo aula j angerneKarsima vok
sujunigssame nunasiartortugssat i-
nuit arfinilugunik tamatigut nerssu-
ssuarmik atautsimik nagsataKåsassut
savaussardlo atauseK. taimaingmat
nunasissut inunerat perKissusiatdlo i-
lerKumisut ilerKigpoK.
imuit panertut
Kalåtdlit-nunåne nunaKarfit amer-
dlanerssåne silåinaK puerxorpatdlår-
mat nerssussuauteKarneK ajornarpoK,
taimalo imuk nutautitdlugo pigssar-
siarineKarsinaunane. tamatumane su-
livfigssuartigut sulinerup nutåliaussup
iluaKUserpåtigut imungnik panertu-
nik pisinautikamisigut nutåtutdle ma-
martigissoK inussutigssartaKartigi-
ssordlo. Imuit panertut Kalåtdlit-nu-
nåne tunineKartartut suliarineKartar-
put agsorujugssuaK perKigsårtumik i-
ngerdlåneKartardlutik pitsaoKutaisalo
ilagåt imuit panertut suliarineKartit-
dlutik c-vitaminimik akuneKartarma-
ta, tåssalo uvagut taimågdlåt imuit
imermut aulåkuvtigik.
imuit inussutigssartait æggehvide-
stofinik taineKartartut ajungeKute-
Karput inussutigssanik sananeKauti-
nigdlo ardlaligssuarnik pingitsorsi-
nåungisavtinik akoKaramik uvagutdlo
timivtine nangmineK pilersisinåungi-
savtinik. taimåitumik imuk pissaria-
Karparput.
inussutigssane pissariaKartorujug-
ssuit ilagåt kalke, tåssauvorme timiv-
ta saornisa sananeKautåt åmalo av-
dlatigut kalke pingitsorsinåungilarput.
Kalåtdlit-nunåne inussutigssat ajora-
luartumik kalkimik akoKångingajag-
dluinarput, taimåitumigdlo nerissag-
ssat taimåitunik akugdlit sapingisa-
mik navssåriniartariaKardlutik. tai-
måitordle kalke pissariaKagaK pine-
Kåsagpat ilagissarit tamarmik ator-
figssaKartitartik imungme pisinaugåt
erssersiniartariaKarpoK, mérKanut i-
nersimassunutdlo åssigingmik.
Kujanartumik måna inugpagssua-
KarpoK imugtungitsorumångitsunik. i-
nungnut taimåitunut ilånguniarit. i-
muk mamaKaoK imugtusananilo ajor-
POK.
.
Ethvert menneske bør hver dag, alt
efter køn, højde og alder, indtage gan-
ske bestemte mængder proteinstoffer
(æggehvidestoffer), mineralsalte, her-
under kalk og vitaminer. Uden til-
strækkelig tilførsel af disse nærings-
stoffer vil det meget hurtigt gå ud
over helbredet og det almindelige vel-
befindende.
Mælk er et fødemiddel, der er meget
rig på disse næringsstoffer, så det har
stor betydning, at den hver dag ind-
går i vor mad, og at den bliver nydt i
større mængder, helst Va—1 liter dag-
lig, det svarer til 3—4 glas om dagen.
Tænk en gang på, at alle pattedyr-
unger, også menneskebørn, i den før-
ste levetid udelukkende ernæres af
mælk. Og de trives jo fint. Det er
netop fordi, mælken indeholder bety-
delige mængder af de fleste nødven-
dige næringsstoffer.
I 1600-tallet, da de første englæn-
dere emigrerede til Amerika, havde de
glemt en meget vigtig ting i deres
Hønseæg og andre æg
1 de fleste madopskrifter, hvor der bruges æg, er der regnet med hønseæg,
men man kan naturligvis lige så godt bruge æggene fra andre fugle. Der
skal bare et lille regnestykke til, for at det bliver rigtigt.
Et middelstort hønseæg vejer ca. 60 gram. Æg fra andre fugle har ofte
andre størrelser, derfor vil der blive et misforhold mellem æggene og de
andre ingredienser i madopskriften, hvis man ikke tager sig i agt. Af
den grund er det rart at vide at:
2 hele hønseæg fylder 1 dl.
3 hvider fra hønseæg fylder 1 dl.
5 blommer fra hønseæg fylder 1 dl.
Hvis der i en opskrift står, at der skal bruges 5 hele hønseæg — og De
har nogle mågeæg, De gerne vil bruge, beregner De, at 5 hønseæg svarer
til 2'/s dl, og så tager De så mange mågeæg, at det netop bliver 2Vs dl.
Og så er det en god vane at slå hvert enkelt æg ud i en kop for sig,
inden det blandes sammen med andre ting, så man kan undersøge, om
ægget er godt. — Et fordærvet æg kan nemlig ødelægge hele den ret,
man laver.
kukukut måne månitdlo avdlat
nerissagssiagssanut najornutagssiat amerdlanerssåine månigtalingne ku-
kukut måne nautsorssutigineKartarput. soruname åma tingmissat avdlat
måne atorneKarsinauvdluaraluarput, encortumigdle piniaråine nautsor-
ssulårtariaKartåsåput.
kukukup månia akungnakujorssuatc 60 gramit migss. OKimåissuseKar-
Pok, tingmissat avdlat måne Håne avdlaussumik angissusenartarput, —
taimåitumik nerissagssiane akugssat avdlat månitdlo nalerKilkungnaersi-
nåuput mianerssungikåine. tamåna pissutigalugo q,jungeKaoK måko ilisi-
måsavdlugit:
kukukut månisa ilivitsut mardluk 1 dl imarissarpåt.
kukukut månisa itsinge (kaKortortait) pingasut 1 dl. imarissarpåt.
kukukut månisa tatdlimat tingugtaisa (augpalugtortaisa) 1 dl imari-
ssarpåt.
nerissagssanut najomutagssiame agdlagsimagpat kukukut måne ilivit-
sut tatdlimat atorneuåsassut naujat måninik atuiniaruvit tauva nautsor-
ssuisautit kukukut måne tatdlimat 2V2 dl-imut naleruutut, tauvalo naujat
måne 2'h dl-imut nalernutut tigusavatit.
tauvalo ilerKuvoK pitsaussoK månit atausiåkårdlugit titorfingmut kui-
ssardlugit avdlanut akuliutinagit taimaisivdlune månik ajunginersorc mi-
sigssorneKarsinaungmat. — måniuvme ajulersimassup atautsip nerissag-
ssiau tamåt aserorsinauvå.
Laurits Møller
Amaliegade 4$, København K.
Kolonial - Cigarer-Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
FOR KVALITETENS SKYLD
— hver dåse er fyldt
y med friskplukkede
C-vitaminrige ærter >|p|ppi|
— Kivdlertussat tamarmik
értanik C-vitamineicardluar-
tunik nuniangniutå aicer-
dlortigaussunik imaKarput
iiii;
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN

Uden mælk går det ikke
Det er af stor betydning, at man hver dag drikker mælk, da mælken
indeholder mange livsnødvendige stoffer
bagage eller udrustning — de havde
glemt at medbringe køer — for på det
tidspunkt fandtes der ingen køer i
Amerika. Så da englænderne kom der-
over, kom de meget hurtigt til at sav-
ne mælken. Værst gik det ud over
børnene, som blev syge. Derfor blev
det snart bestemt, at for hver seks nye
indvandrere skulle der medbringes en
ko og en ged. Det hjalp på nybyg-
gernes helbred.
TØRMÆLK
Her i Grønland er der de fleste ste-
der for koldt til at holde køer, altså
kan vi ikke skaffe frisk mælk, men
her kommer den moderne industri os
til hjælp, så vi dog kan få mælk hver
dag og alle steder, nemlig i form af
tørmælk, der er lige så velsmagende
som frisk mælk. Den tørmælk, der
sælges i Grønland, fremstilles under
meget streng hygiejnisk kontrol, og så
bliver den yderligere tilsat C-vita-
miner. Det eneste vi så har at gøre er
at opløse mælkepulveret i vand, når
vi har brug for mælken, og det har vi
hver dag.
Mælkens proteinstof hører til de
mest værdifulde proteinstoffer, fordi
det indeholder alle de aminosyrer, vi
mennesker skal have, og som vi ikke
selv kan producere.
Desuden er det vigtigt, at kosten er
inuit timerssortartut nalångilåt imuk Ka-
no« pingårtigissoK uvdlutdlo tamaisa i-
mugtortarnigssaK Kanon pissarianartiga-
lune.
rig på kalk, fordi legemet ustandselig
bruger kalk til knoglesystemets op-
bygning og fornyelse, men også fordi
kalken på anden måde har stor betyd-
ning for legemets funktioner.
Den grønlandske kost har imidlertid
et alt for ringe indhold af kalk, derfor
må vi sørge for at få en mere kalkrig
kost. Den letteste og sikreste måde at
sørge for nok kalk til hele familien,
Sportsfolk, ved, hvor stor betydning det
har, at man hver dag drikker 3—4 glas
mælk, når man skal „holde sig i form".
er hver dag at sætte mælk på bordet
til alle familiens medlemmer, for mælk
er et af de meget få levnedsmidler,
der naturligt indeholder kalk i rigelig
mængde.
Heldigvis er der flere og flere, der
drikker mælk, fordi de kan lide det.
Slut op i flokken af mælkedrikkere,
det smager godt — og uden mælk går
det ikke.
r
LETTE GLADE FØDDER
bruger RADOX fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, livor det
lindrer på hård lnid og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
1
)/
RADOX
isighat okitsut nuanartut RADOX-ip
tarajue isigkanut atugagssiat atortarpait!
imcK kissartoK - RADOX nåkalatålåruk
- isigkatitdlo imermut misutdlugit! ahh,
iluniut amermut mångersumut maininer-
nutdlo iluåtdlangårame . .. inussat ilua-
rusungnermit tortalårtumauput Kiting-
nigssardlo kajungcrnarsissardlunc.
RADOX evkiluitsunik nuånår-
tunigdlo isigaKalersitsissarpoK.
FOD-BADESALT
• * Nungme katerssugarineKarpoit * #
.* ARABA...
nungmiut kavfisukiarsimassuf OKafdlisigilersimavåt kavfe nutåK
mamardlumarfoK: ARABA!
— tåssa kavfit Kivdlertussame mafuvdluarKigsågkamitdlutik tiv-
kat mamåtdlo kimérukiarfuséngifsuf.
tugdlianik niuvertarfiliaruvit aperKufiguk ARABA — afago Kiv-
dlertussaK angmariésagit malugalugulo imai KanoK tipigigdlui-
nartigissut .... I
ARABA kavfiliutigissarugkit Kularisangilat KaerKussatit kimexar-
dluartumik kavfisugagssaKartisagitit — ARABA kimiat tivkatdlo
avdlångusångilax axago imaluntt sordlo ukioK atausex xångiu-
kaluarpatdluntt!
pitsangmik kavfisont — atugkif
# ARABA kaffe! afago ARABA oxå-
• iåriésagit takusavat aitsåt fåssa »
* - ilingnut kavfisugagssax .... I •

AR/GR-1
7