Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 10

Klapmydsbestanden i fare
Hvert år fanges gennemsnitlig 76.000 klapmydser
Af kontorchef Ph. Rosendahl
Der har i en menneskealder været
talt om, hvad grunden har kunnet
være til, at klapmydsfangsten pludse-
lig i 1918 gik voldsomt tilbage i Na-
nortalik, Julianehåb og Frederikshåb
distrikter, og at fangsten siden har
været yderst ringe. Man gættede på,
at det skyldtes, at nordmændene og
canadierne havde sat ind med et plud-
seligt og stærkt indhug i bestanden,
større end bestanden har kunnet over-
vinde.
Nu har en norsk videnskabsmand,
biologen Birger Rasmussen, der vir-
ker ved det norske fiskeridirektorats
havforskningsinstitut, afsluttet en un-
dersøgelse om hele klapmydsens bio-
logi og påvist årsagen til tilbagegan-
gen.
Et udtog af hans redegørelse vil der-
for være af interesse.
UGUNSTIGE ISFORHOLD
Alt synes at vise, at isforhold så
langt borte som i Smith Sund og Kane
Bugt må være årsagen. Forklaringen
er, at de klapmyds, der i maj ankom-
mer til Sydgrønland, kommer fra
ynglepladser ved Newfoundland. De
trækker til vestkysten og derpå ned-
over mod Kap Farvel, hvorfra de
drejer nordpå for at nå til Danmarks-
strædet, hvor de fælder deres hår i
storisen. Herefter går de samme vej
tilbage, og på disse to træk ydede de
i gamle dage Sydgrønlands fangere
kærkomne fangstmuligheder.
Men siden 1918 benytter kun få
klapmyds Newfoundlandsfeltet som
yngleplads. Fangsten i 1918 ved New
Foundland var 36.000 dyr, tre år efter
ikke engang 1.000 dyr og siden er
fangsten ikke steget noget videre.
Klapmydsen samler sig nemlig kun,
hvor drivisen består af store ismar-
ker af gammel is, d. v. s. is som har
været 2 til 3 år om at drive dertil fra
sundene nordenfor Baffinbugten. Men
omkring 1908 begyndte havtemperatu-
ren at stige, og det har bevirket, at
isflagernes omfang er blevet mindre og
isen mindre svær. Det er nu kun vin-
terfrossen is, der kommer drivende
nordfra til Newfoundlandsbankerne.
Biologen mener derfor, at størstedelen
af Newfoundlands klapmyds til slut
fandt isforholdene utilfredsstillende
som ynglefelt, og at derfor kun få
vendte tilbage til Newfoundland, efter
at de havde fældet i Danmarksstrædet,
medens størsteparten af dyrene i ste-
det for tog nordover mod Jan-Mayen
til den svære 2—3 år gamle storis,
hvor Jan-Mayenbestanden yngler.
Henved 10°/o af dyrene følger dog
fremdeles deres gamle vane at gå ne-
den om Kap Farvel og derfra nordvest
og vest over til Labrador.
Her har man altså forklaringen:
Tidligere passerede alle voksne New-
foundlandsklapmydser to gange om
året Sydgrønland, nu passerer kun ca.
10"/o af den oprindelige bestand og gi-
ver således kun ringe fangstmulighed.
Årsagen er altså det mildere klima.
Spørger man nu, om det kan ventes,
at Newfoundlandsfeltet vil blomstre
op igen, og dyrene atter i større om-
fang vil passere frem og tilbage langs
Sydgrønland, hvis havet fortsat bliver
koldere, må man vel svare, at dette er
MODEL 1774
arnap tulujua nuilåtigut
agdlalersugax
atortugssai:
175 g Orlon KassertOK
50 g Orlon Korsuk
25 g Orlon KernertOK
25 g Orlon KaKortOK
imalflnit
250 g 3 tr. Mammi Yarn KassertOK
50 g 3 tr. Mammi Yarn Korsuk
25 g 3 tr. Mammi Yarn KernertOK.
25 g 3 tr. Mammi Yarn KanortOK
nuerssautit nr. 2V*
nuerssautéricat nr. 2V*-t nalinge
nuerssaut angmalortOK nr. 2Vs
40—60 cm-mik taklssusilik
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariarnerit 18-it nuerssautitdlo 24-t ki-
parigsoK 5 cm-imik angissusilik angeKati-
glsavå.
timitagsså:
nuerssagagssamik Kassertumik nuerssau-
tinik 2V*-inik Kilariarnernik 260-inik aut-
dlartitseriardlutit nuerssautit 7-it Kdruår-
tumik (silåm. 1, ilungm. 1) nuerssåkit. nu-
erssåumut angmalortumut 60 cm-imik ta-
kissusilingmut ntitikit kaujatdlagkiartorne-
ranilo Kilariarnerit ilaortordlugit 284-lngor-
titdlugit, saneråta igdlua nuerssagagssa-
mik avdlamik nalunaeKutserdlugo. manig-
suinarmik nuerssaruk 20-riardlugulo kau-
jatdlarérugko igdlugtut saneraisigut Kila-
riarnernik 2-nik ilavdlugit, kingulinilo 10-
nik kaujatdlangnere tamaisa 12-eriardlugo,
tauva Kilariarnerit 324-ngorput. 36 cm-imik
takissuseKalerpat saneraine igdlugtut ilaor-
nerisa nalåne Kilariarnernik 18-inik (tunu-
anit 9-t såvanitdlo 9-t) unigssånut nuer-
ssagagssamut avdlamut nuioråkit nuer-
ssagkatdlo taimaiteriardlugo
taligssai autdlartitdlugit:
nuerssautéi’Kanik 70-inik autdlartitsigit
kaujalukårtumigdlo 7 cm Koruårtumik si-
niliordlugo, silåmulnaK nangiguk kaujat-
dlangnerane sujugdlerme Kilariarnerit i-
laortordlugit 80-ingordlugit. 10-nik kaujat-
dlarérångat Kilariarnernik 2-nik autdlar-
Kautåne naggatånilo ilassardlugit 20-riar-
dlugo. Kilariarnerit 120-ngorput 51 cm-imik
takissuseKalerpat ilaortornerata nalåne Ki-
lariarnerit 18-it nuerssagagssamut avdla-
mut ndtisåput.
Typemønster model 1774
++A+++A+++A+++A+++A+++A+++A+ ^146 m
++A+++A+++A+++A+++A+++A+++A+
++A+++A+++A+++A+++A+++A+++A+
+ AAA + AAA +AAA + AAA + AAA + AAA + AAA . h-rfr, ,
+AAA+AAA+AAA+AAA+AAA+AAA+AAA * cr '
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA ^.larven grå
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA ,_n ■,
++++++++++++++++++++++++++++++ 168 m
+ + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + <-
XXJ.XJ.XJ.XXXJ.J. J.XXJ.XO.XXJ.XXJ. J.XXXJ.X <
skift til rundp.
40 cm
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++
++++-++++>++++■++++*++++•++++
•+++++++' x X+++++++X X x +++++++X
* x + + + + + X x X X >+ + + + +' x X X X+++++X .
X X X+ + +X XXXXXX+++XXXXXX X+ + +X X X
+ x X X X X X X + + + X X X X X X X + + +X X X X X X X+ +
+ +«»*• X+++++X XXX x+++++x X X X X + + +
+ + +X X X+++++++X X X+++++++X X X+ + + + jnH
++++X++++X++++-++++X++++X++++■ 4-™*, mo
++++++++++++++++++++++++++++++ N 180 m
++++++++++++++++++++++++++++++
+++++A+++++A+++++A+++++A+++++A
A+++AAA+++AAA+++AAA+++AAA+++AA
+++++A+++++A+++++A+++++A+++++A
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA
* AA x AA*AA x AA' AA * AA * AA * AA ' AA « AA
* AA - AA■AA■AA - AA « AA■AA - AA « AA x AA
AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA .
++++++++++++++++++++++++++++++ ,r>a
++++++++++++++++++++++++++++++ N 210 m
+++++A+++++A+++++A+++++A+++++A
A+++AAA+++AAA+++AAA+++AAA+++AA
+++++A+++++A+++++A+++++A+++++A
+ + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + + . , .
++++++++++++++++++++++++++++++ ^-ta8 ,n« I'1
X4.4.4.4.4. U. J.J.J.O. J. J.XO. X O. J. X O. X X ' 294 t
++++++++++++++++++++++++++++++
X +++++++++++++« + + + + + + + + + + + + +
+■+++++■+++++■+■+++++■+++++■
+ +xxxxx + xxxx - + + +• ..«. + «» x » « +
+X+++++X +++++•+"+++++<+++++.
X+ + +X ■+ + + + + + + +■+ + + + + + + +. X + + +
+ ♦+>»«« + »■ X + + + + + + +X X X + X X X »+ +
+ + + +• * >« X + X X X+ + + + +X X X + X X X X+ + +
+ + + + +X XXX + XX.+ . + .XX+XXX X+ + + +
Kilariarnerit 146-ngortikit
uvångånit tugfia KassertdvoK
Kilariarnerit 168-ingortikit
nuerssåumut kåvlnartumut taorseruk
40 cm-mik takissuseKalerpoK
Kilariarnerit 18p-ingortikit
Kilariarnerit 210-ngortlkit
Kilariarnerit 294-ingortikit
++XXXX+XXXX+x>
+ + +X X X X+X X X «+.
+ + + +X xxx + xxxxH
+++*++++•++++«
+ + + +< X X X+X X X »H
+ + +K X X X + X X X x+.
++xxxx+xxxx+x>
+ XXXX + XXX X + + +
*++++«++++*++
XX+XXXX+++
+ X + X
X+ +
X+XXKX+XXXX
+ + + + +X X X X+X X X+ + +X X X+X X X X+ + + +
+ + + +X X X X + X X X+ + + + +X X X + X X X X + + +
+ + +X X X X+X X X + + + + + + + X XX + XXXX+ +
V + + + X X + + + + + + ++ X + + + + + + + + X X+ + +
+ X+ + + + +X + + + + +> + X+ + + + + ,+ + + + + X
4+XXXXX+XXXXX+++XXXXX+XXXXK+
• X+ + + + +X+ + + + +X + X+ + + + +X+ + + + +X
+++++++++++++x+++++++++++++irÅQ
ind til
420 m
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++ . tao ,nri tl,
++++++++++++++++++++++++++++++,no
++++++++++++++++++++++++++++++ 442 m
++++++++++++++++++++++++++++++
++++++++++++++++++++++++++++++
++A+++++A+++++A+++++A+++++A+++ , ,
+AAA++ +AAA+ ++AAA+++AAA+++AAA++ herfra er bund-
AA+AA+AA+AA+AA+AA+AA+AA+AA+AA+ ^-farven srøn
A + + + AAA + + +AAA + + + AAA + + + AAA + + + AA ' ‘“'ve *
+++++A+++++A+++++A+++++A+++++A Z_1 omg. herfra er
^bundfarven grå
x - hvid A “ »ort
KernertOK KaKortOK
Kilariarnerit 420-ngortlkit
Kilariarnerit 442-ngortlkit
uvångånit tungavia KOrsQvoK
uvångånit kaujatdlangnera atauseK
Kassertumik tungaveKåsaoK
yderst tvivlsomt. Den fulde højde når
den næppe op på mere, selv om be-
standen i nogen grad vil øges.
DE GAMLE TRÆKVEJE
Da så meget for den grønlandske
fanger afhænger af sødyrenes van-
dring, vil det sikkert være af inter-
esse at høre om, hvad undersøgelser-
ne nærmere oplyser om de gamle
trækveje:
En del unge ikke forplantningsdyg-
tige sæler går i april fra Newfound-
landsfeltet nordpå og når frem til Cap
York i juli og august.
Men hovedparten, og særlig de æl-
dre dyr, vandrer som nævnt i april
mod Grønlands fiskebanker, hvor de
grådigt hugger i sig. Trækket kaldes
derfor det fede træk. Nogle søger mod
Holsteinsborg og passerer derpå Suk-
kertoppen og Godthåb i begyndelsen
af maj og går sydover. Andre stiler i
april direkte mod Frederikshåb, blandt
disse er der mange unger på ca. 1
måned. I maj er dyrene ved Juliane-
håbsbugten. I begyndelsen af juni går
de sønden om Kap Farvel for at være
i hårfældningsfeltet i Danmarksstræ-
det i juni.
Efter hårdfældningen begynder det
såkaldte' magre træk. Dyrene har
nemlig i den tid kun taget meget lidt
næring til sig. Trækket passerer i
juli-august igen Julianehåbsbugten,
Frederikshåb, Godthåb og Sukkertop-
pen. I september går de ud på Grøn-
lands rige fiskebanker og søger derpå
til Labradorkysten, som de når i slut-
ningen af september. De søger så næ-
ring på de derværende store fiskeban-
ker. I februar begynder de at samle
sig igen på ynglefeltet nord for New-
foundland.
FRA JAN-MAYEN YNGLEFELT
Som nævnt yngler de fleste klap-
myds nu på storisen mellem Jan-
Mayen og Nordøstgrønland.
Ved fødslen driver de nyfødte un-
ger med isen sydover og søger så ud
mod åben sø i slutningen af april, ud
mod fiskerbankerne norden for Island,
og derfra til området mellem Jan-
Mayen og Spitsbergen.
De endnu ikke forplantningsdygtige
og de ældre søger fra ynglefeltet syd-
over til de rige fiskebanker i Dan-
marksstrædet. De passerer Angmag-
ssalik i april—maj. I juni—juli er de
på hårfældningsfeltet i Danmarks-
strædet. Her møder altså nu New-
foundlandsklapmydsen og Jan-Mayen-
klapmydsen hinanden, og efter endt
hårfældning vender de hver for sig
tilbage, hvorfra de kom; de fleste alt-
så nordover mod Jan-Mayen og de
færreste sydover mod Kap Farvel.
nullagsså:
taligssai timitånut nuerssåumut angma-
lortumut ikutlkit (kilariarnerit katitdlugit
492). nuerssåume sujugdlerme åssilissag-
ssartå maligdlugo 460-ingordlugit ilångåkit.
nuerssautitdlo tugdlé 2-t nuerssariardlugit
agdlalersordlugo autdlartitdlugo ilångar-
ternigssai sianigalugit. Kilariarnerit 146-
ngorpata nuerssautérKanut noriardlugit
Koruårtumik 4'/i cm-imik portussusiling-
mik nuilaleruk Kasungassumigdlo inår-
dlugo.
katiternigsså:
nuerssagagssat isue maminganut aulaja-
ngertitikit avisimigdlo panertumik naKi-
ssuserdlutit manigsardlugo. kråvia ilung-
mut peKeriardlugo kilukitsumik merssCi-
guk.
u GARN
periingnardlunllo puatdlarnartoK.
I august opholder nogle af Jan-
Mayen-sælerne sig ud for Angmagssa-
lik, nogle bliver der også om efteråret
og vinteren.
Scoresbysund passeres af ældre
hanner midt i maj og af etårige unger
midt i september.
Om vinteren er Jan-Mayenbestan-
den spredt over drivisområdet mellem
Nordøstgrønland og Spitsbergen.
DER FANGES FOR MANGE
KLAPMYDS
Man har beregnet, at hele bestanden
af klapmyds kun ligger mellem V2 og
3U million dyr.
I de sidste 10 år er der gennemsnit-
lig fanget 6.000 klapmyds i Newfound-
landsfeltet, 17.000 i Danmarksstrædet
og 53.000 i Jan-Mayen-feltet. Altså
fanges der årligt mellem 10—15 °/o af
bestanden.
Hannerne er i overtal og tåler der-
for en større beskatning.
Den fangst, der drives på ynglefel-
terne på de nyfødte unger, sker me-
dens de dier moderen, altså medens
ungerne er et par uger gamle. Denne
fangst gør mindre skade, da 50—60 %>
af ungerne regnes normalt alligevel at
omkomme ad naturlig vej (isskrunin-
ger, storme, ihjelfrysning, sult og syg-
domme).
Faren for bestanden ligger derimod
i, at for mange forplantningsdygtige
hunner dræbes. Tallene viser, at dette
er tilfældet, thi det er en kendt regel,
at hvis en bestand er ved at gå sin
undergang i møde, viser det sig ved,
at bestanden indeholder færre ældre
end yngre dyr. Og dette har man
her kunnet konstatere ved at under-
søge årringene på sælkraniets hjørne-
tænder. Ungernes antal er i foråret
1956 til 1958 steget fra 27 «/o til 50 °/o,
og de ældre kønsmodne faldet tilsva-
rende.
Årsagen til de voksne dyrs tilbage-
gang er, at vel er det ungerne fra om
sorssangnane - mamaK -
tauva...
ryg
ryg
ryg...
natserssuit piarKissarfingmingnit, New-
foundlandimit Jan-Mayenimitdlo atautsi-
mdrdlutik. Danmarksstrædime katagkiar-
tortarfingmingnut ingerdlaortarnermingne
avKutigissagarigunagait. (Birger Rasmus-
senip misigssuinera maligdlugo).
foråret på isen, man efterstræber, da
disses skind er værdifuldt som pels-
værk. Men moderen forsvarer sin un-
ge, og derfor må hun dræbes, før man
tager ungen. Hunnerne bliver derved
beskattet to gange om året: Første
gang på ynglefeltet, anden gang på
hårfældningsfeltet. Det er denne
dobbelte beskatning, bestanden ikke
tåler.
Forplantningsdygtig er klapmydsen
først i sit fjerde leveår, ungerne fødes
i det femte. De får kun en kort leve-
tid. Man ser dette tydeligst af, at
skønt klapmyds kan blive over 30 år,
er gennemsnitsalderen for hanner og
hunner nu kun 5—6 år i Danmarks-
strædet, og kun 10 %> når at blive
over 12 år. Bestanden er således nu en
bestand af yngre dyr, hvoraf kun en
del er forplantningsdygtige. Tidligere
var gennemsnitsalderen 11 år.
HVORLEDES OPHJÆLPES
BESTANDEN
Selv om det mest rationelle ville
være at forbyde fangst af diegivende
klapmyds på ynglepladsen, lader dette
sig næppe gøre, da det helt vil med-
føre sælfangstens ophør i Jan-Mayen-
feltet, thi diegivningen varer kun et
par uger, og derefter skilles unge og
moder, og begge forlader så ismarken.
Skuderne vil da gå glip af de nyfødtes
værdifulde skind (Blueback).
Derimod bør dobbeltbeskatning
undgås ved, at fangst på hårfæld-
ningsfeltet ganske ophører. Fangsten
der er kun af ringe betydning. Ifølge
norsk—russisk overenskomst må in-
gen russiske skuder og kun få norske
fartøjer (for tiden ca. 7) fange der.
Fangsten må kun foregå i 30 sommer-
dage. Den er egentlig kun en supple-
ringsfangst for fartøjer, der fanger
hajer (havkal). Skindet er på den tid
af året tilmed af relativ dårlig kvali-
tet på grund af hårfældningen.
Norge har da også begrænset disse
få skibes fangst til 10.000 dyr i alt
p. a., og har nu overfor Rusland for-
pligtet sig til ad åre at lade fangsten
helt ophøre. Dette er sket nu, idet in-
gen norske fartøjer fremtidig må gå
på klapmydsfangst i Danmarksstræ-
det.
I øvrigt er ifølge nævnte overens-
komst al sælfangst i Jan-Mayen-feltet
såvel for grønlandssæl som for klap-
myds begrænset til 20. marts—5.maj,
og hver skude må kun gøre een rejse
dertil.
I Newfoundlandsfeltet må sælfangst
ikke begynde før den 10. marts og
skal slutte 5. maj.
Der er håb om, at denne fredning
vil kunne rette klapmydsbestanden
noget op. Det vil gavne også Grøn-
land.
Dette er hovedindholdet af biologen
Birger Rasmussens omfattende rede-
gørelse om klapmydsbestanden i det
nordlige Atlanterhav.
Men hvorledes skal det herefter gå
med den fangst, som i de sidste år er
begyndt med dansk skib fra Angmag-
ssalik til feltet i Danmarksstrædet?
Bør den fortsætte, når en overens-
komst mellem Norge og Rusland hin-
drer nordmænd og russeres fangst i
Danmarksstrædet? Dette synes der
som påvist i nærværende tidsskrift
1961, side 69 næppe at være noget til
hinder for, thi overenskomsten har en
undtagelsesbestemmelse for kystbe-
folkninger, dog kun hvis udbytte med-
går til føde, dyrefoder og anden næ-
ringsbehov (d. v. s. til skindklæder,
kamikker, konebådsbetræk, kajakbe-
træk, teltskind, seletøj, kolberemme,
briksunderlag, spækposer, husflid o.l.,
beboernes og de offentlige grønland-
ske institutioners brug såsom til syge-
huse børnesanatorier, børnehjem og
kostskoler o. 1.).
10