Atuagagdliutit - 05.10.1961, Blaðsíða 20

ilmiartitsissutoKaK tOKUvoK
organist Jonathan Petersenip toKU-
nera tutsiungmat atarKivdlugo entai-
niardlugo isumavtigut augpalårtorput
KiterKuparput. KUlaringilaralo iliniar-
titarisimassarpagssuisa taimatut er-
Kainiarsimåsagåt.
ukiune 1918—24-mut iliniarfigssu-
arme iliniartusimassugut iliniartitsi-
ssut nikerarnikut tamarugdliorfiat
nalerorparput, „organi“-le kisime au-
lajaitdlune iliniartitsissuvOK. taimåi-
tumik iliniartitsissuvtinit avdlanit ta-
manit ilisarisimaneruvdlugulo asane-
ruvarput.
iliniartunivtine iliniagagssanik å-
ssigingitsunik iliniarfigårput. sordlo
OKautsivtinik, kalåtdlisut agdlangner-
mik, kalåtdlisut atuagagssiornermik,
nipilerssornermik, erinarssornermik
il. il.
iliniartorérnerup kingornagut Ki-
magsimanera sivitsoraluartoK åssili-
ssatut erssarigsutut isivdlugo takor-
dlortåinarpara. angut nåparigsoK pe-
riauserigsoK encarsauteKarpalugtor-
dlo.
ukiune arfinilingne iliniartitsissori-
simassaK erKartusagåine agdlauseri-
nera takisuliarineKarsinaugaluarpoK,
pingårtumik iliniartitarisimassaminut
suniuteKardluarsimanera inunermini-
lo nåmagsissarpagssue pivdlugit. må-
nale naitsumik agdlagaKalårpunga
„organi“mut Kujåssutitut isumairarfi-
gissavnik.
„organe“ inuvoK nipaitsoK sordlu-
lunit KimåssuseKarpiångitsoK. iliniar-
titsissutingnånile pilerångamigit aner-
såva umarigsissarpoK umarigsivigdlu-
ne, sordlulunime inuk tåunåungitsoK.
erinarssugagssavtinik agdlagtarfig-
ssuåkut nusioKåtålerångame — „ni-
pigssai tamåkerdlugit" — sordlume a-
sule piungitsuliortartoK. soruname
taimåissutsimigut nunavtine sule nag-
dlerneKarunångilaK.
ukiut ardlåne Ausiangnititdlunga i-
liniartitarisimasså organist Peter Ol-
seniugaluaK Ausiait OKalugfiéne på-
tagssuartoK tusarnårpara, sunauvfa
Danmarkime organistimut soraerumé-
rame soraerumérnerdliutine atorå.
påtaréramilo OKarfigånga nipe atau-
seK kukusimassane måna kukusinau-
jungnåinguatsiardlugo. nalinginarnig-
dlo encartuisinardlune „organe" er-
Fabrikken »GLUTEN«
vid Th. Olesen, København K.
Maccaroni maccaronit
Spaghetti spaghettit
Suppeatjemer suppestjemit
Suppehora suppehornit
Bøme-Semoule nålungissat suaussait
Mannagryn mannagrynit
Faderskabssager
Herved indstævnes tømrer Benny Per Bjørn Bentzen, f. 15/1 1938 i
København, hvis opholdssted ikke kendes, til som sagsøgt at møde i Suk-
kertoppen kredsret, Sukkertoppen, Grønland, mandag den 18. december
1961 kl. 15,00.
Sagsøgtes sidste kendte adresse er haveforeningen Sundby Lergrave,
have 49, Tingvej 58, hvorfra han rejste 1. april d. a. til Schweiz.
Sagsøgte påstås anset som fader (bidragspligtig) til det af Kirsten Bo-
lethe Susanne Kristine Møller, Sukkertoppen, den 15/6 1959 fødte barn.
Påstanden støttes på, at sagsøgte i avlingstiden har haft samleje med
moderen.
Grønlands landsret, den 31. august 1961.
C. F. Simony.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik sav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
namagpoK ouaruvit pi-
ngasunik norsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
Kaigamiuk OKarpoK: agssaisigut u-
nangmisinaugaluarpara, nuserinerati-
gutdle perKajarsimångivigpara.
erKaimassåinarpara takordlortar-
dlugulo nagdliutunut erinarssugagssa-
nik iliniartarnerput tusarnårtitsinig-
ssamutdlo (kirkekoncert) sungiusar-
tarnerput. tusilakujugkaluarpoK ni-
pitdle nikingåtdlagtut siutaisa arajut-
sissagssaringilait. takordlortåinarpara
tusarKortardlugulo nagdliutorssuarne
pétagissamik isåtitserssuartarnera. ila
nujånguminaK.
iliniartorérnerup kingornagut Sisi-
miune nåpisimasimavara Sisimiut o-
Kalugfigtåvata påtagiartårssua iku-
ssoriartormago. ikussornera inera-
miuk atorKårtitdlugo tusarnårtitser-
ssuarpoK. nålagiartitsingmatdlo på-
tagtuvfigåra.
kingorna Nungme nåpitéinarpara
igdluanutdlo pulårtardlugo. tåssalo
taimåipoK najoråine kisiåne pigssar-
sivfigalugo.
„organe“ pivdlugo ernartugagssar-
pagssuaKaraluartoK una pingårneru-
titdlugo tailara: „organe“ Kutsavig-
ssaringårparput iliniartitaminut pina-
rane, nunavtinutdle tamarmut suniu-
teKangårtumik sulisimanera pivdlugo.
nunavtine højskoleKångikaluarmat
højskolerårput. sunersimavåtigut ing-
mikut inuiåussutsivtinut eicérsardlu-
ta. sunersimavåtigut OKautsivtinut i-
BRYDESEN
Jernstærk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle nr. fra 35-45 .kr. 39-
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallagade 12-14 . Kbhvn. F.
nuiåussutsivtinut eKérsardluta. suner-
simavåtigut OKautsivtinut inuiåussut-
sivtinutdlo asangnilersitdluta atar-
Kingnilersitdlutalo. eKérsarsimavåti-
gut suliumåssuseKalersitdluta avdlå-
taoK pigssarseKataorKuvdlugit. tai-
måitumik inunerata pisup uvagutaoK
pigssarseKatautisimavåtigut piginåu-
ssutsiminik avguåussinermigut.
tamåna pivdlugo iliniartitsissuto-
Karput atarKivdlugo encaissaruma-
punga: „organi"p iliniartitarpagssue
amerdlaKaut Kularnångitsumik ta-
marmik KujåssutigssaKartut. Kujaju-
manerputdlo erssiuteKartikumavdlugo
iliniartitarisimassai kajumigsåruma-
galuarpavka „organi“p ilerrata uja-
ragtalerneKarnigssånut aningausså-
nguamik tunissuteKarKUvdlugit. isu-
maga ilalerneKarsinaugaluarpat nå-
magsineKardlunilo „organi“mut Kuja-
jumanerput timitserneKåsagaluarpoK.
varput. naggatågut kajumigsåriumagaluar- Sisimiune, 30. august 1961. Frederik Lennert.

De K2 nye ØGER
Hans Reitzels forlag har i serien
billigbøger udsendt fire stk. a 4,95. To
store polemikere og debattører, pro-
fessorerne P. G. Lindhardt og Inge-
mar Hedenius, repræsenteres hver
med et bind. Lindhardt skriver om
religion og evangelium, idet han be-
lyser de to modsatte livsholdninger,
som udtrykkes i den religiøse, herun-
der kirkelige, forkyndelse og den
evangeliske forkyndelse, som den
findes i Jesusordene i evangelieskrif-
terne. Hedenius engagerer sin læser
i „Valg af livsanskuelse". Bogen knyt-
ter sig til forfatterens i fjor i serien
udsendte „Tro og viden", som har
fået en meget stor læserkreds.
Forlaget, der har introduceret en
lang række af Freuds hovedværker i
Danmark, har denne gang udsendt et
af disse „Tre afhandlinger om sek-
sualteorien" i serien. Disse afhandlin-
ger, der gav næring til den forargel-
se og fordømmelse, som i en årrække
blev forfatteren til del, falder i tre
hovedafsnit — De seksuelle abnormi-
teter, Den infantile seksualitet, og
Omdannelser i puberteten.
Henry Miller er udkommet i en ny
og fuldstændig revideret udgave af
hans betragtninger om det seksuelles
placering i menneskets tilværelse, og
bogen „Sex og menneske" giver sam-
tidig en central belysning af hans for-
fatterskab.
Bjorn Ursing:
„Fuglebogen — en felthåndbog i
farveGyldendal (26,00 kr. indb.).
Talrige danske fuglekendere har
Bjorn Ursings „Fåglar. En fålthand-
bok“, men nu er bogen kommet i
dansk oversættelse ved mag. scient.
Arne Nørrevang fra Zoologisk Mu-
seum, og det har den vundet ikke så
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.
Magasin
Magasin Danmarkime
tamarme atuagautexar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarslnauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
lidt ved, især for danskere. Den er
ajourført til 1. januar 1961, og den in-
deholder en systematisk gennemgang
af samtlige danske fuglearter, der er
truffet i Danmark indtil 1959. Den er
på 254 sider med farvegengiverser af
318 fugle inden for 278 arter. Der er
72 sider feltornitologisk stof, d. v. s.
oplysninger om fuglenes liv i de for-
skellige terræner, illustreret med 320
sort/hvide tegninger, silhouetter,
flugtbilleder o. s. v., der virkelig giver
mulighed for fjernkending.
For grønlandsfarere har denne bog
en række fortrin fremfor de fleste
danske fuglebøger, for den rummer,
selv om den ved begrebet Danmark
kun forstår det sydlige, beskrivelser
af de fleste i Grønland eksisterende
fuglearter, ryge, alk, islom, tejst, sø-
papegøje — for blot at nævne nogle.
Det er en fortrinlig bog at have i lom-
men, når man færdes i det grønland-
ske terræn.
DEN STORE GEVINST
Finn Søeborgs nye humorist-roman
„Den store Gevinst" er blevet så godt
modtaget af læserne, at Rasmus Na-
vers Forlag i disse dage har kunnet
udsende 2. oplag. Den muntre bog er
nu trykt i 10.500 ekspl.
ENDNU ET HOVEDVÆRK
AF FREUD
Freuds bøger blev allerede i hans
levetid oversat til talrige sprog, og ef-
ter hans død er denne udvikling fort-
sat med stigende kraft, suppleret af
en uhyre omafttende „Freud-littera-
tur" fra alle lande. Først for fire år
siden blev den første store bog af
Freud „Psykoanalyse" udgivet på
dansk og med „Totem og tabu" kom-
mer nu den femte i rækken af hans
bøger. Den hurtige tilvækst i rækken
af Freud-udgivelser på dansk viser,
hvor stor interessen er for den direkte
adgang til hans værker, efter at den
danske læseverden er blevet præsen-
teret for et utal af bøger, der på an-
den hånd beskæftiger sig med hans
banebrydende teorier.
Et nye led i rækken af forlagets ud-
givelser af psykologiske værker er
den amerikanske professor Charles
Brenners bog „Psykoanalysens grund-
begreber", der har vundet anerken-
delse verden over. Bogen er klar og
informativ i sin opbygning, og forfat-
teren har overalt undgået fagudtryk,
der fordrer specialviden.
Demosthenesip angalanera tupingnartoK
agdl. Loke
______________________________________________________~J
(nangitarc)
kaujatdlagkamilo inerssuaK koncer-
tertarfik Kimåpå inuiangnut kalåtdli-
nut radiokut oxalugiautigssarssuane
kisimitdlune piarérsarumavdlugo.
kapitale 20
pisungnera patajåipalugdlune, kinå
endgsisimarpalugdlune kissamerata-
lo permgsup kissarnera Kulausima-
ssorujugssunago Umbabumba nal.
18,59 studie 3-mut iserpox inugtami-
nut OKalusavdlune. tamatigut malung-
narpoK ajornartorsiutinik saperssissu-
teKarsimångitsoK.
„ikingutika, nunancatika, angutit
arnatdlo," OKalugdlune autdlartipoK,
„pivfigssaK nagdliusimavOK ministeri-
amit Hauser Pladsimltumit agdlag-
figpagssuaxardlune ukiune untritilig-
pagssuarne ilame tusintiligpagssuarne
nanertuisimassumit inugsiatut xunu-
titaujungnaerfigssarput. uvdlume uv-
dlOK atausingorneK Kåumatip 28-at
nal. 15 autdlarnerfigalugo uvanga A-
dolf Benito Fidel Umbabumba ikingu-
tima sapitsut ikiuineratigut nålagauv-
fiup agdlagfiutai Nungmitut tamaisa
nåkutigissarilerpåka tamatumunåkut
påpiaralersornipilorujugssuaK ato-
rungnaersitåusavdlune.
anguniagaussordle — Kalåtdlit-nu-
nåta tamåkerdlune nanertugaujung-
naersitaunigsså — sule angunexångi-
lax. tamåna pivdlugo igdloxarfit ta-
maisa inuitdlo tamaisa, arnat angu-
tit nuname inungorfivtine nunaxartut
tamaisa kajumigsårumavåka sapit-
dlutik isumaKatigigdlutigdlo aniguisi-
tauvdluinarnigssaK tikitdlugo akiu-
terKuvdlugit.
kalåtdlit xavdlunåtdlo silarssuarme
Kexertat angnerssånituse-å, ikingu-
taussuse-å, agdlagkat avKutigalugit i-
neriartortineKarnerput Katsuparput,
uvdlumimit ingmivtinut ineriartorti-
lisaugut."
nalunaeKutap akunere sisamat aku-
neruvdlo kuarté pingasut nåvdlugit
Umbabumba OKalugpoK, tamåtdlo
mauna issuåsångilarput taitsiåinåsa-
varput neriorssuisimassoK nålagauv-
fiup Kalåtdlit-nunåne pigissai tamai-
sa, KGH-p niorKutigssamautai angat-
dlatautailo, GTO-p biliutai kulturråd-
ivdlo bobiutai ilångutdlugit erninar-
dluinaK nunap inuinut tamanut pigi-
ssagssångortikumavdlugit.
malungnartumik ’kigdlisimavdlune
OKautsine naggaserpai oKaorKigsåriv-
dlune Kalåtdlit-nunånut pingårute-
Kartugssamik måna pisimassoKarfiane
kikut tamarmik sapissusermik, aula-
j angeriatåtdlarKissusermik silatussu-
sermigdlo takutitserKUvdlugit. pikig-
titsinerup umbabumbåkunut nikanar-
sautåungitsumik nåmagsineKarnigsså
pingårtoru j ugssuvoK.
„ — pigfigssax nagdliusimavOK. u-
vanga Umbabumba neriugpunga ki-
kut tamarmik pissugssåussusertik nå-
pertordlugo iliorumårtut."
Umbabumba nikuipoK kiangmik
maKissuinauvdlune, angutdlo inusug-
tOK OKalugtartup nutausivingme suli-
ssussut ilåt guitarimik tigumialik tu-
nuane piarérsimavdlune utaridssoK
savssarpoK, pikigtitsissutdlo sujuler-
ssortåt xanerigsariartulårniardlune a-
nisimatitdlugo inusugtoK tauna eri-
narssorpoK atordlugo „Groenlandica"
Kunutitaujungnaernigssamut tunga-
titdlugo erinarssusiausimassoK, taima-
lo erinarssusiaK téuna taimane sujug-
dlermik kingugdlermigdlo atorneKar-
poK..
Demosthenesime?
atuartuse, isumaxamiaKinase pui-
gorsimagiga. akunerne tugdliussune
Umbabumbap oxalugiautå pivdlugo
avatånit xanox tutsiutoKarnigssånik
pikigtitsissukormiut nålarulugtitdlugit
Demosthenes oxilasugamime radio-
Karfingmut uteKåtårtuvoK telegrami-
nik tåkutOKarnersoK aperxutigdliar-
tortardlune.
pakatsissångilardlume!
unuax KiterångitsoK Sisimiunit På-
miunitdlo telegramit tåkuterérput ig-
dloKarfingoK tåuko pikigtitsissunit
tigussausimassut, unuavdlo ingerdla-
nerane Kitåne, Thuleme Tunumilo ig-
dloxarfit tamarmik taimåtaoK pine-
Karsimaput.
aKaguane (29-åne) uvdlakut nal. 8,00
Umbabumba radiokut oKalulerame a-
jugausimårpalungårdlune nalunaer-
POk Umbabumbåkut pikigtitsinerat
Kalåtdlit-nunåne tamardluinarme i-
luagtisimassoK.
pikigtitsineK Kalåtdlit-nunåne ta-
marme aungmik kuissinertaxanginga-
javigsimavoK.
taimågdlåt TJmåname, Upernaving-
me Thulemilo perKarnitsuliortoKatsi-
arsimavoK, igdloKarfingne tåukunane
nakorsat tamarmik tuloriaiarneKarsi-
magamik.
kapitale 21
uvanga nangminex isumaga oxauti-
gisagavko ajoritdlariaunasinga, isu-
maxarpungame akiunerit måna unig-
tineKarérsimasinaugaluit ministeriap
tungånit silatunerussumik iliortoKar-
simagaluarpat. kisiåne nalunångitdlu-
inarpoK mardlungornerup uvdlåtungå
Hauser Pladsime KanoK iliornigssa-
mingnik aulajanginialeramik silatu-
sångitdluinarsimassut. tamatuma nu-
åningitsumik kinguneKarsinaunera
ersserdluåsaoK tugdline oxautigine-
Kartugssatigut.
tåssa taimane uvdlauvoK uvdlåtut
avdlatut inardlune, Kø'benhavnip u-
kiume uvdlåva alianaik igdlut xaliait
apisimavdlutik avKUsinerme bilerpag-
ssuit ingerdlaulerugtorsimåput; ig-
dlorssuit såvéne angut bananinik tu-
niniaivoK.
erininarsinane ikasik tingmissartor-
ssuaK ilaussartaut sarpeKångitsoK pu-
kitsunguvdlune ministeriaKarfikut
KulautitdlåraoK, igdlorssuardlo nipi-
satut toKUsartutut Kangame sajuku-
lårtånguarsse. naitsumik oKautigalu-
go: sut tamarmik pissutsimigsut inar-
put taimaingmatdlo nuånivigdlune.
ministeriaKarfit agdlagfine kavfisu-
nigssamingnut imermik ikussitdlagtå-
lersimåput.
tauvåinardlo — nal. 9,35 erKordlu-
ardlugo — minister Tiliamontanusip
agdlagfianit nivdliarpalugssuaK tut-
siupoK. departementchefe sujulerssor-
tigalugo tamarssuarmik ugsagarput.
ministere narxup KerKane KeKarpoK
telegram talerpingminik sajugtumik
tigumiardlugo.
„Kalåtdlit-nunåt unuaK Danmarki-
mit avigsårsimavoK," arritdlitdlardlu-
ne pilerpoK, OKautsine taivdluartår-
dlugit. —. „KanoK iliusaunga? — su-
saugume? Kalåtdlit-nunånut ministe-
riaxarfik sumut atusava Kalåtdlit-nu-
nårtaKångikune? sordlo aKut umiar-
ssuartaKångitsoK! Kampmannimut
KanoK OKåsaunga? — OKausex pér-
tuatsiångorpå Kuvdlerssuane issiminit
naterme tæpperssuarmut nåkåtituå-
nguardlugit.
akerdluinånipoK departementchefe.
Brunimik (kajortumik) ateKaraluar-
poK, tusagåtale nuåningårtup asingar-
tisimavå. KanoK iliornigssaminik na-
lornissutut talerssuarminik månåinaK
pateriartardlugo avdlamut åsseKångi-
laK sordlo nanox kingugdliginarminik
nikorfåinakasitdlartoK. „sorssutime?"
nipikiluatd’låinarpoK OKarame.
„åp, sorssuteKarpugut," ministere
akivoK, taimalo OKarame isumaliute-
Karpalugtutut ilivoK.
Tiliamontanus, departementchefe
kontorchefitdlo mardluk tåuko ataut-
simitarfingmut iserput, avdlatdle ta-
marmik torssussarssuarme minutine
Kuline utarKigatdlarput. angutitait
nipikitsuliordlutik oxauserdlugtarput,
arnatdlo ilait nipitumik Kissåput. ar-
nat pisoKassaunerit ilåt Frk. Storke-
mose silaminik silaerutukasauvorme
kartortekit pue igalåkut silåmut er-
Kalerdlugit igdlar tupiloru j ugssuvdlu-
ne — korterpagssuit ukiorpagssuarne
suliapilorujugssåsimassut bananér-
niap bilerpagssuitdlo Kulåne nåkåle-
ramik ila måkorpånguit. issigissaK
nuånikaluaKaoK.
(nangitagssaK)
20