Atuagagdliutit - 15.03.1962, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at sisamångorneK marfsip 15-iat 1962 Nr. 6
sujunersutigineKartoK kalåliaritat
feriamingne Danmarkiliartåsassut
pilerssårut soKutiginenaKissoK — umiarssuit Kalåtdlit-nunanit
avalagtut ilaussoKångingajagtut angatdlatautiniarnenardlutik
folketingimut ilaussortaK åtavitsu-
nianut ilaussortaussox Birthe We-
thlesen sujunersuteKarsimavoK kalåt-
dlit mérartait atuartut feriaKartarner-
mingne ukiorpagssuarne København-
ime mérKat atuartut pineKartarnerå-
tut årKigssussiviginexartalerKUvdlu-
git. Københavnime mérKat atuartut
aussat tamaisa Københavnip avatåne
feriaKartitdlugit nukigtorserneKartar-
put. sujunersuteKarnermine folketing-
imut ilaussortap taivå umiarssuit au-
ssaunerane Kalåtdlit-nunanit avalag-
tut ilaussoKarneK ajornere ilaussOKå-
ngingaj agtarnerilunit. isumanarpoK
umiarssuit atordluarneKarnerusagalu-
artut kalåtdlit mérartait tåukununga
ilautitdlugit Danmarkiliartitaleralua-
råine. Danmarkimit telegrammikut
nalunaerutisiarput maligdlugo suju-
nersut soKutigineKaKaoK, sordlo Lions
Club, Aarhusime, FDF, Københavni-
me, Set. Georgsgildelo, Odensime, na-
lunaersimåput nangmingneK feriaKar-
figititagkamingne inigssaKartitsisi-
nauvdlutik. erKarsautigineKångilaK
mérKat feriaKanfiussartuniginartar-
nigssåt. tåukunane sivikitsuinarmik
itartugssåuput tamatumalo kingorna
ilaKutaringnut avguåuneKartåsavdlu-
tik. erKarsautiginenarpoK mérKat Kåu-
nakorsat 1959-me
nalunaerutåt
Kalåtdlit-nunåne inuit 930 atautsi-
mik nakorsaKarput, Danmarkime 800
nunanalo kinguarsimanerussune en
millionit atautsimik nakorsaKardlutik.
taimaingmat Kalåtdlit-nunåt perxing-
nigssamik isumagingningneK erxar-
sautigalugo nunanut kinguarsimane-
russunut ilaussutut nautsorssutaria-
KångilaK, nauk angussagssatut pitsau-
nerpåtut anguneKartugssat sule a-
nguneKarsimånglkaluartut. 1953-ime
piorsaineK autdlartitdluarmatdle su-
juariartorneK sukaKissumik ingerdla-
simavoK. tamåna nakorsat ukiumut
nalunaerutigissartagåine nakorsaune-
rup naKitertitagaine takunexarsinau-
vok. uvdlune måkunane 1959-ime na-
lunaerut sarKumerpoK. nauk pisoKau-
ginarsinaugaluartOK agdlautigineKar-
tune erssersineKarpoK sujumukarneK
kigsautigineKartutut ingerdlåinartoK.
nalunaerutine tainexartut ilagåt pu-
agtigut sakiagdluteKarneK Kalåtdlit-
nunåne toKdssutaunerpaussartut 3
procenterilersimagåt. ajunårnikut to-
Kussartut amerdlanerujugssuput to-
Kussut 32,8 procenté ajunårnermik to-
KUssuteKarmata. ukioK kingugdleK
nakorsaunerit nikmere pissutigalugit
nalunaerutip sarKumernera kinguar-
torpoK, nakorsaunertårdle Viggo Bech
nalunaerpoK 1960-ime nalunaerut er-
nlnaK naKineKåsassoK, ukiuvdlo ma-
tuma nålernerane 1961-ime nalunae-
rut naKeriåinångorsimåsavdlune.
Danmarkime sitdlimateKarnigssap
pilerssårutigineKarnerane encarsauti-
gineKalersimavoK imuit panertut sit-
dlimatigssanut ilautineKartugssat uki-
umut atausiardlugit nutånik taorser-
neKartåsassut. imuit taorsigkat igi-
narnagit nunanut kinguarsimaneru-
ssunut Kalåtdlit-nunavtinutdlo avgu-
åuneKartåsåput, sujugdlermik 1963-
ime upernåkut. Kalåtdlit-nunåne ar-
nat nårtussut milugtitsissutdlo imung-
mik panertumik pissartagaxartineKar-
nerisa saniatigut mérKat atautsimik
ukiulingnit 15-inut ukiulingnut uvdlut
tamaisa literip Keraanik pissartaga-
Kalisåput — imuit panertut mérKat
pissartagagssait ukiumut katitdlutik
400 tonsiusavdlutik. imuit panertut
matine pingasune Danmarkimitine-
Kartåsassut.
pilerssårut piviussungortineKåsa-
nersoK sule nalunaratdlarpoK, ajor-
nartorsiutitdlo ardlagdlit nåpitagssau-
ssugssauvdlutik. sordlo angatdlåne-
Kartarnigssåt ilimagissamit ajornar-
nerussugssauvoK. mérKåme ima ima-
lo amerdlatigissut umiarssuarmut i-
kitinariardlugit nåkutigineKartinagit
autdlartineK ajornaxingmata angat-
dlavigssåt taima sivisutigingmat. åma
ukiåkut umiarssuit Kalåtdlit-nunåli-
artartut ima amerdlatigineK ajorput
sujumut ugpernarsarneKarérsinauna-
ne mérxat Danmarkime feriaKarsima-
ssut tamarmik umiarssuarnut ilausi-
naussut. pilerssårut iluamik piviussu-
ngortinexåsagpat åma erxarsautige-
rértariaKarpoK mérxat tingmissartu-
Betydelig interesse for planen,
skibene fra Grønland
Folketingsmedlem Birthe Wethlesen
fra De Uafhængige har i Folketinget
rejst spørgsmålet om en feriebørns-
ordning for grønlandske skolebørn på
linje med den ordning, man i mange
år har haft i København, hvorfra sko-
lebørn sendes på ferieophold i pro-
vinsen. I forslaget henviser folke-
tingsmedlemmet til de mange tomme
eller halvtomme returskibe fra Grøn-
land i sommersæsonen. Hun mener,
at man kunne udnytte disse skibe ved
at sende grønlandske skolebørn med
dem til Danmark. Der er, ifølge et te-
legram vi har modtaget fra Danmark,
betydelig interesse for forslaget, og
bl. a. Lions Club i Aarhus, FOF i Kø-
benhavn og Set. Georgsgildet i Odense
har erklæret, at de eventuelt vil mod-
tage feriebørnene i ferielejre. Det er
ikke meningen, at børnene skal op-
holde sig her hele tiden, men kun i
en kortere periode, og derefter skal de
indkvarteres i private hjem. Når grøn-
landsskibene går op for at hente pas-
sagererne fra forårssejladsen med til-
bage, er det så ifølge planen menin-
gen at sende børnene med til Grøn-
land. Man regner med et Danmarks-
ophold på tre måneder.
Foreløbig eksisterer planen dog kun
på papiret, og den vil i praksis støde
på en del vanskeligheder. Bl. a. er
transportplanen slet ikke så enkel,
som man kunne tro. Man kan jo ikke
bare anbringe så og så mange børn i
et skib, uden at de er under opsyn
på den lange rejse, og om efteråret
kan skibstrafikken til Grønland ikke
avguåuneKartarnigssånut soruname
aulajangissusaoK imuit panertut u-
kioK atausex Danmarkime uningati-
nexarérdlutik ajortungorsimånginig-
ssåt. Danmarkimile nunanilo avdlane
påsissat maligdlugit imuk panertoK
ukioK atauseK uningatineKarnerme ki-
ngorna atorsinaujuartarmat avguåu-
neKartarnigssånut nangåssutigssaxar-
naviångilaK. imuitdle avguåuneKarti-
nagit misigssordluarneKarKårtåsåput.
mérKat 15 inordlugit ukiugdlit Ka-
låtdlit-nunåne najugaxartut tamar-
mik akeKångitsumik literip agfånik
uvdlut tamaisa imugtortitaussarnig-
ssånik sujunersut aussaro landsrådi-
mut sujunersutigineKarumårpoK.
nut ilautitdlugit åma angalatineKar-
tarsinaunigssåt.
atuartut taortigigtut
pilerssårut ukioK måna piviussu-
ngortineKarumårnersoK sule nalunar-
Pok. danskiarKavdle kalåliarxavdlo
suj ugdlermérdlutik taortigigtineKar-
nerat ukioK måna sujugdlermérdlune
pissugssauvoK. Jens Eriksen, Holm-
strupime, Bra'brandip erxåne naju-
galik 15-inik ukiulik, nautsiviliagssa-
nik årKigssussissartup Morten Erik-
senip ernera, augustip nålernerane
Kalåtdlit-nunåliardlune autdlåsaoK
Nungme seminariame ukiox atauseK
atuåsavdlune. erKarsautigineKarpoK
tåuna Nungme realskolime soraeru-
misassoK. tåssunga taorsiutdlugo 13-
inik ukiulik Marianne Kristensen, I-
lulissanérsoK, Jens Eriksenip Jylland-
ime atuarfiane ukiume atautsime atu-
åsaoK Jensip angajorxåvine ineKåsav-
dlune.
som skal bygge på udnyttelsen af retur
siges at være så intens, at man har
garanti for, at alle børn kan komme
med tilbage ad den vej. En forudsæt-
ning for planens gennemførelse i et
tilstrækkeligt stort omfang må nok
være, at man også indstiller sig på
at tage flytransport af børnene under
overvejelse.
UDVEKSLING AF SKOLEBØRN
Om planen gennemføres allerede i
år er endnu uvist. Derimod er det sik-
kert, at den første direkte udveksling
af et dansk og grønlandsk barn finder
sted i år. Den 15-årige Jens Eriksen
fra Holmstrup ved Brabrand, søn af
havearkitekt Morten Eriksen, rejser
i slutningen af august til Grønland for
at gå i skole på seminariet i Godthåb
i et år. Det er tanken, at drengen skal
tage realeksamen her, og til gengæld
skal den 13-årige Marianne Kristen-
sen fra Jakobshavn gå i Jens Eriksens
skole i Jylland i et år, og hun skal bo
hos Jens’ forældre.
Lægeberetning 1959
I Grønland er der en læge for hver
930 indbyggere, i Danmark en for
hver 800 og i mange udviklingslande
en for hver en million indbyggere.
Grønland er altså ikke noget u-land
på sundhedsvæsenets område, selv om
man endnu ikke har nået idealet. Si-
den nyordningen i 1953 er det gået
rask fremad. Det kan aflæses i de år-
lige beretninger om sundhedstilstan-
den i Grønland, som landslægen ud-
sender. Netop i disse dage har man
udsendt beretningen for 1959. Den tør
ganske vist siges at være noget uak-
tuel og forældet i dag, men den be-
kræfter i hvert fald, at udviklingen
skrider fremad som ønsket. Af beret-
ningen fremgår det, at f. eks. lunge-
tuberkulosen i beretningsåret var ne-
de på 3 pct. af de hyppigste dødsår-
sager i Grønland. Der dør betydeligt
flere ved ulykker, 32,8 pct. Lægebe-
retningens udsendelse er blevet for-
sinket på grund af landslæge-skiftet
sidste år, men den nye landslæge, Vig-
go Bech, bebuder, at beretningen for
1960 snart er på trapperne, og hen-
imod slutningen af indeværende år
venter man at kunne have beretnin-
gen for 1961 klar.
Røvere i Godthåb
Elever fra realskolen i Godthåb op-
førte den 10. og 11. marts den fornøje-
lige komedie „Folk og røvere i Kar-
demomme By“ på scenen i skolens
kollegiesal. Efter flere ugers ihærdig
trænen med prøver blev der vist fine
præstationer, og komedien fik en vel-
fortjent sukces. Lørdag eftermiddag
var der en særlig børneforestilling
med ca. 400 tilskuere, der morede sig
kongeligt over løjerne på scenen. Lør-
dag aften vistes forestillingen for sko-
lens elever, og om søndagen var der
to offentlige forestillinger. Overskud-
det ved arrangementet går til elever-
nes rejsefond.
På billederne ses øverst de tre rø-
vere, fra venstre Kr. P. Lynge, Kapi-
sigdlit, Carl Chr. Olsen, Holsteins-
borg og Emil Fleicher, Egedesminde.
På det andet billede ses et udsnit af
publikum fra børneforestillingen. De
opmærksomme tilskuere er tydeligt
helt opslugt af, hvad der foregår på
scenen.
----------------- r r r
I forbindelse med planen om op-
rettelse af beredskabslagre i Dan-
mark er det tanken, at det tørsød-
mælkspulver, som disse lagre blandt
andet skal indeholde, een gang om
året udskiftes og fordeles henholdsvis
til u-landene og til Grønland, første
gang i foråret 1963. For Grønlands
vedkommende vil der herved blive
mulighed for at etablere en ordning,
hvorefter der foruden den allerede
eksisterende mælkehjælp til gravide
og diegivende kan uddeles tørsød-
mælkspulvere, svarende til forbruget
af 'li liter sødmælk daglig til alle
børn mellem 1 og 15 år, hvilket vil
Nungme piaissut
Realskolime, Nungme, atuartut
martsip Kulingåne arKarngånilo issi-
gingnårtitsissut Kuiasårut „Folk og
Røvere i Kardemomme By“ atuarfiup
nagdliutorsiortarfiane issigingnårtit-
sissutigåt. sapåtit akunerine ardla-
lingne sungiusardluariardlutik OKåtå-
rissariardlutigdlo issigingnårtitsivdlu-
avigput nuånarineKaKalutigdlo. arfi-
ningornerme uvallkut mérxat ingmi-
kut issigingnårtineKarput, issiging-
nårtut 400 migssiliortut Kuiasårivdlu-
tik issigingnårtitsissut nuånarsautige-
rujugssuaKait. arfiningornerme unu-
kut iliniartut issigingnårput sapåti-
ungmatdlo mardlordardlune tamanut
angmassumik issigingnårtitsissoKar-
dlune. issigingnårtitsissarnerne sivne-
Kartorutit iliniartut angalassarnigssåt
pivdlugo aningaussauteKarfiånut ilå-
nguneKartugssåuput.
åssilissame Kutdlerme takuneKarsi-
nåuput tigdlingniat pingasut såmer-
dlernit: Kr. P. Lynge, Kapisigdlit,
Karl Kr. Olsen, Sisimiut, Emil Fleis-
cherilo, Ausiait.
åssilissap åipåne takunexarsmåuput
mérxat issigingnårneråne issigingnår-
tut ilait, kinåinit takuneKarsinauv-
dlune issigingnågkamingnit kivdligti-
simaKissut.
■-----------—
sige 400 tons tørsødmælkspulver om
året. Det er naturligvis en forudsæt-
ning for planens gennemførelse, at
tørmælkspulveret viser sig at være
friskt efter 1 års lagring i Danmark,
men efter alle de erfaringer, man har
indhentet såvel i Danmark som i an-
dre lande vedrørende mælkepulvers
holdbarhed, skulle der ikke være no-
get i vejen for, at pulveret forbliver
anvendeligt efter 1 års forløb. Dette
vil naturligvis blive nøje kontrolleret,
inden man foretager uddelingen. For-
slaget om en halv liter mælk gratis
til alle i Grønland under 15 år vil til
sommer blive forelagt landsrådet.
15 inordlugit ukiugdlit literip
agfå uvdlormut imugtugaKalisåput
Forslag om ferierejser til
Danmark for grønlandske børn
En halv liter mælk til alle
under 15 år i Grønland