Atuagagdliutit - 15.03.1962, Qupperneq 4

Fire brødre fra Sukkertoppen
De begyndte med en robåd for få år siden og
har nu de hidtil største grønlandske kuttere
De dygtigste fangere for blot et par
generationer siden foretrak at jage
sæler ude til søs i dårligt vejr. Jo
værre vejret var, jo roligere blev sæ-
lerne. En overgang vovede grønlæn-
deren ikke at stikke til søs. „Rigtige"
kajakmænd var der ikke flere af, og
kajakkens afløser, motorbåden, var
for lille til, at man vovede sig langt
ud til søs. Nu har grønlænderne fået
større fartøjer, og med dem kan de
hævde sig igen i et farvand, der be-
tegnes som et af de farligste i ver-
den. I dag er dygtighed og gode erfa-
ringer med hensyn til fartøjet lige så
nødvendige som før i tiden. Fiskeren
forstår dette mere og mere. De store
motorit pigissafik nåkutigivdluaru-
mavdlugit Alibak motoriliorfingme
ingmikuf sungiusarsimassoK.
For at kunne passe deres motorer
bedre fik Albrecht et kursus på mo-
forfabrikken.
fiskekuttere er dyre i anskaffelse og
drift. Derfor går det mere og mere op
for de grønlandske fiskere, at der må
et samarbejde til, hvis de skal forsøge
at hævde sig over for andre nationers
fiskere. Dette er blevet levendegjort
af fire unge brødre fra Sukkertoppen.
De hedder Heilmann og er nogle af de
mest aktive inden for den grønlandske
fiskerstand. De er ikke blot vant til at
færdes på havet, men har som stor-
fangeren i sin tid kunnet håndtere
fartøjet og fangstredskaberne til
bunds og har lært at behandle moto-
rer og tekniske hjælpemidler i en mo-
derne båd. De har grundigt lært, hvor-
dan de skal benytte selv de mest mo-
derne fiskeredskaber. De fire brødre
har været så forudseende, at de har
sendt deres to yngste brødre til Dan-
mark, for at de kunne sætte sig ind
i moderne fiskeri, og for at de bedre
kunne passe de cjyre motorer.
FØRST EN ROBÅD
Den ældste af brødrene, Niels Heil-
mann, er 34 år. Det hårde slid som
fisker i Grønland kan tydeligt ses i
hans grånende tindinger. Han fortæl-
ler, at han begyndte som så mange
grønlandske fiskere med en lille ro-
båd, da han var dreng. Om sommeren
blev han hjulpet af sine yngre brødre,
og en gang imellem kunne de være
heldige, når faderen tog dem på slæb
efter sin motorbåd. Så sparede de
kræfterne. Som ganske unge fik de
anskaffet en 24 fods motorbåd. Det
var i 1949. Det var de ældste brødre,
der købte båden i fællesskab. De vil
ikke af med den, selv om de nu har
anskaffet sig to 42 fods kuttere. De
siger, at 24 fods båden er blevet som
en del af dem selv. Havde de ikke
haft den, var de aldrig nået så langt
som nu, siger de. Den mindre båd kan
heller ikke undværes endnu. Den bru-
ges især til laksefangst om efteråret.
I 1952 fik brødrene en 20 fods motor-
båd, og i 1955 fik de en 30 fods. De to
20 ton’ere fik de anskaffet sidste som-
mer på een gang, og efter at have sej-
let en del med dem, solgte de 30 fods
båden til en anden fisker.
FØRST EKSAMEN
OG SÅ ET STORT FARTØJ
Niels Heilmann fortæller, at de i
1954 — før de besluttede at købe en
30 fods båd —• havde bestilt en 30 tons
kutter. De fik dog afslag. Myndighe-
derne havde nok ment, at vi var for
unge, siger han og tilføjer: — Fabrik-
ken i Sukkertoppen var heller ikke
så stor dengang. Havde vi fået så stor
en båd, var det ikke sikkert, at vi
kunne komme af med hele fangsten.
Dengang var det også sådan, at hvis
man skulle købe en så stor båd,, skul-
le man have skippereksamen, ellers
måtte man ikke sejle med en kutter
af den nævnte størrelse. Den yngste
af de fire brødre, Daniel, der nu er 23
år, er i øvrigt den første grønlandske
fisker, der sammen med en anden
grønlænder har taget skippereksamen
i Billum ved Varde, hvor man i de
senere år har uddannet grønlandske
skippere. Han tog eksamen 1. juli
1959. I 1954 var han lige blevet fær-
dig i efterskolen og var om bord på
„Sujumut" i seks måneder, inden han
tog til Danmark for at tage skipper-
eksamen. Han blev med andre ord
sendt afsted af sine ældre brødre, for
at de kunne have ham som skipper,
hvis de skulle købe et større fartøj.
Daniel Heilmann siger, at han ikke
vil nøjes med kystskippereksamen og
påtænker at tage sætteskippereksamen
senere hen. Han vil være i stand til
at føre endnu større fartøjer end dem,
de har nu.
MANGE SKUFFELSER
Niels Heilmann fortæller, at de var
i Godthåb for at snakke med myndig-
hederne, inden de bestilte de to nye
kuttere, „Niels" og „Heilmann". De
var mest stemt for at købe en 50 tons
kutter dengang. Under samtalen blev
de klar over, hvor dyr en så stor kut-
nAN-NannuB se mi diesel
leveres fra 80-280 hk
Type Antal cyl. hk Install. længde Vægt
2 T 2 80 2435 3200
3 T 3 120 2855 4000
2 Z 2 140 3065 6000
3 Z 3 210 3645 7800
4Z 4 280 4125 9800
BEMÆRK den lave vægt og korte installations-
længde.
Motorerne er som standard udstyret med tele-
flexbetjent hydraulisk kobling og vendbare
skrueblade.
Ved bestilling af nyt fartøj i Danmark venligst
indhent tilbud.
Spørg efter brochurer i motordepotet.
Type 3 T på 120 hk er i foråret 1961 blevet in-
stalleret i m/b „Poul Egede".
Æ\ ““»T'

ti
n
m
OKitsuvoK initunane.
Danmarkimit angatdlåmik nutåmik piniaruvit
Kanon akenartitsiniarnersugut tusarnialåratdla-
riuk.
motorinut sitdllmateKarfingmit naKitanik åssigi-
ngitsunik piniamiarit.
type 3 T 120-nik hk-lik 1961-ime upernåkut m/b
„Poul Egede“-mut ikuneKarsimawK.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen ESBJERG Telegramadresse: DANMOTOR
ter er, og de blev enige om at bestille
to 20 ton’ere, idet de tænkte, at hvis
den ene skal være uheldig i fiskeri,
vil den anden måske have bedre held
et andet sted.
Albrecht Heilmann på 27 år har,
sammen med Daniel, der efter ophold
på Danmarks Fisker høj skole og skip-
perskole, fisket i Danmark i to år og
var med til at sejle deres nye kuttere
fra Danmark til Grønland. Albrecht
fortæller, at de ankom til Sukkertop-
pen den 2. august sidste år. Efter an-
komsten fik fartøjerne et grundigt ef-
tersyn, og eftersynet var så langsomt,
at de besluttede at tage afsted den 22.
august til Christianshåb for at fiske
rejer, inden eftersynet var færdigt.
„Niels" fiskede rejer, indtil sæsonen
sluttede og fik godt 40 tons rejer,
men „Heilmann" måtte sejle sydpå
een måned tidligere end „Niels". Den
32-årige Mikael Heilmann fortæller
følgende om grunden til, at „Heil-
mann" måtte tages ud af rejefiskeriet:
— „Heilmann" var dårligt bygget,
trak ca. en tons vand på en nat gen-
nem rorbrønden. Da vi opdagede mi-
séren, sejlede vi til Egedesminde i håb
om at blive trukket op på land, for
at skaden kunne udbedres. Det viste
sig, at værftet i Egedesminde ikke
kan tage så store både. Værftets folk
forsøgte at tætne rorbrønden en nat
ved lavvande, efter at båden var
trukket op til strandkanten ved høj-
vande. Vi vidste på forhånd, at en så
nødtørftig behandling ikke ville hjæl-
pe. Der gik et stykke tid, så trak bå-
den lige så meget vand som før, og vi
måtte sejle til Holsteinsborg. Da vi
kom hertil, viste det sig, at der ikke
var plads til os på beddingen, og vi
sejlede videre til Sukkertoppen. Da vi
ankom til Sukkertoppen, var der in-
gen bådebygger i byen, og efter et par
ugers forløb kom der endelig en båd-
bygger. Båden kom op på en bedding,
og skaden blev udbedret.
ARBEJDET BLEV FORCERET
Albrecht Heilmann havde sammen
med flere andre grønlændere ført til-
syn med bådenes bygning, i hvert fald
lige før de blev færdige. De var i Hol-
bæk i nogen tid og kunne følge med i,
hvordan den sidste del af byggeriet
skred frem. Han siger, at det gik me-
get langsomt. Derfor fik værftet flere
gange besked fra ministeriet om at
sætte tempoet op. En dag kom KGH’s
skibsinspektør til værftet, og da han
så, hvor meget der skulle laves end-
nu, inden bådene var færdige, sagde
han, at alle kuttere skulle være fær-
dige i løbet af seks dage. Den sjette
dag efter hans besøg skulle kutterne
sejles til København. Blev de ikke
færdige på de nævnte dage, ville af-
gangen for de fire kuttere, der skulle
følges ad til Grønland, blive forsin-

Maraim

ItlLiiufiKf
■

’.f/y
0^ s
•- v ■-* » O *>

r C333IB>
iSpeciafWaler
L Exocrt Mineralvand *
IT
rn OH
imeruersautit Kalåtdlit-nunane
Danmarkimilo piumaneKarnerpåt
angajugdliup tugdlia.
Den næstældste af brødrene.
ket. — Den sidste del af arbejdet var
så forceret, at malerarbejdet, der el-
lers var beregnet til 14 dage, blev ud-
ført i løbet af syv dage. Da vi sejlede
den 7. dag efter skibsinspektørens sid-
ste besøg til København,, havde vi
malere med om bord, der malede bå-
dene færdige, siger Albrecht Heil-
mann.
Det er klart, at brødrene har lidt
stort tab, fordi „Heilmann" ikke var
i orden ved afleveringen, og ikke nok
med det. De har fået en større reg-
ning, efter at den var blevet repare-
ret. Niels Heilmann siger, at de fra
KGH fik et garantibevis, hvori der
angajugdlersåt aulisaKafigingnermik
tungavilissoK.
Den ældste at brødrene, der grund-
lagde samarbejdet.
bl. a. stod, at bådene skal have et
grundigt eftersyn inden ti uger efter
modtagelsen. Da „Heilmann" begynd-
te at trække vand, inden fristen ud-
løb, ville de ikke betale reparations-
udgifterne og sendte regningen videre
til KGH. De fik dog den besked, at
regningen ville blive sendt tilbage til
dem. — Får vi den retur, vil vi aldrig
betale den, slutter han.
18 42 FODS KUTTERE
I dag findes der otte 42 fods kuttere
i Grønland, og til sommer kommer
der yderligere ti til. Erhvervsstøtteud-
valget siger, at ejerne af de otte 20
ton’ere er godt tilfredse med deres
både. „Niels" fik 46 tons rejer sidste
sommer og „Heilmann" 26 tons. Det
var første gang, at besætningen fiske-
de efter rejer. Mens de to store både
var på rejefangst, fiskede Niels Heil-
mann laks med deres 24 fods båd, og
SVENDBORG
OVNE
- der
hygger
og
varmer
SVEND-
B0RGIP
KiSSAR-
SSUTAI
takujuminartut kiagsautikuminartutdlo
A/s L. LANGE & CO
GI. Kongevej 70-72 — Kbhvn. V.
4