Atuagagdliutit - 15.03.1962, Qupperneq 5

— derfor er der
bedre træk. i Cecll..
— taimåltumik Cecll’it
mitdluaruminartdssar-
put. .1
Cecll er altid
ensartet rullet. .!
Cecil’it åsslgiårdluartu-
mik imussaussarput!
- og så kan
man smage den
gode tobak i Cecll!
asulo tåssa Cecll’it tu-
pasungnerrårig-
dlutlk
så erder tid til en CecilJ.
TØRGÆR
Til. BAGNING
FREMSTILLET MED SÆRLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER,
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DANISCO
8.KRISTIANIAGADE, KOBENHAVN
„Heilmann" deltog også i laksefiske-
riet, inden den kom op på bedding.
Brødrene fangede ca. 15 tons laks. De
havde 35 laksegarn. Efter laksesæso-
nen fiskede de efter koteletfisk, og
lige før jul holdt de op med at fiske
havkatte. Da havde de fanget 60—65
tons. Der er ikke så stor en bestand
mere af koteletfisk som før i tiden.
Efter nytår blev vejret meget uro-
ligt, og da de ikke rigtig kunne kom-
me ud at fiske, blev de enige om at
sejle til NarssaK for at fiske rejer.
FORSØG MED FLYDETRAWL
Da de skulle til at fiske havkatte,
anskaffede brødrene Heilmann 25
langliner til hver båd. Langlinerne har
ca. 150 kroge hver. De har to bund-
garn, det første anskaffet i 1956. Til
foråret får de yderligere to bundgarn.
Brødrene vil ikke nøjes med at fiske
med de gængse grønlandske fiskeme-
toder. Særlig Daniel er godt inde i de
moderne fiskeredskaber, takket være
sit langvarige ophold i Danmark. Han
kan fiske med syv forskellige trawl.
Efter jul har brødrene prøvet at fiske
angmagssætter med flydetrawl. Daniel
var om bord i „Heilmann“, og deres
hjælper, Lars Tønnesen, der er om
bord i „Niels", har også kendskab til
flydetrawl efter sit lange ophold i
Danmark som fisker. De to kunne vej-
lede de andre, og brødrene Heilmann
har været ude at fiske med flydetrawl
tre-fire gange. Til at begynde med fi-
skede de, som man plejer i Danmark.
De fik ikke store fangster, antagelig
fordi deres flydetrawl er mindre end
det normale. Så prøvede de sig frem
og trak trawlet i dybere vand. Det gav
bedre resultater. Det bedste træk fik
de efter en halv times fiskeri, da de
fangede syv tons angmagssætter. Fi-
skeriet efter angmagssætter kan dog
ikke betale sig med de nuværende pri-
ser. De koster syv øre kiloet.
Brødrene har også forsøgt at finde
ud af, om der er gode rejefelter i nær-
heden af Sukkertoppen. Det gav ikke
store resultater. De mener selv, at det
dårlige resultat skyldes årstiden. I
forsøgstiden var vejret meget mørkt,
og de vil prøve igen om sommeren.
60.000 I FASTE ÅRLIGE UDGIFTER
Brødrene ved ikke bestemt, hvor
store udgifter de har. Først i år skal
Daniel, der har kystskippereksamen
og har prøvet alle fiskemetoder i
Danmark, undtagen langlinefiskeri ef-
ter laks.
Daniel umiarssuårKat nålagagssåtuf ili-
niarsimassoK Danmarkimilo aulisau-
taussune ningifagarssordlune kapisi-
lingniarneK kisiat oKatårsimanago.
de føre regnskab. De faste udgifter
kender de dog. Afdrag og forsikrin-
ger på de to store kuttere er på ca.
60.000 kr. om året. Deres samlede
fangstredskaber repræsenterer for ti-
den ca. 60.000 kr. Da de havde 30 fods
båden, mistede de en del fangstred-
skaber. Det kostede rundt regnet 3—
5.000 kr. om året. „Niels" og „Heil-
mann" koster tilsammen 598.000 kr.,
og som udbetaling kom de fire brød-
re af med 70.000 kr. I de første år vil
brødrene betale de fastsatte afdrag,
men får de gode fangster, vil de —
som de har gjort med 30 fods båden
— betale pengene tilbage så hurtigt
som muligt. De skulle efter planen be-
tale afdragene på 30 fods båden i lø-
bet af ti år. De var gældfrie, da der
var gået godt tre år.
Brødrene hæfter in solidum for
økonomien. Før i tiden, da de be-
gyndte at samle penge ind for at kun-
ne anskaffe sig større fartøjer, fik de
hver kun udbetalt lige det beløb, der
var nødvendigt til familiernes dag-
lige eksistens. Kun den yngste er
ugift. Nu, da de har så store fartøjer,
sparer de endnu mere end før. An-
svaret er jo blevet større, siger de.
Ingen af dem ryger. De siger dog ikke
Nej til spiritus. Blot sørger de for, at
den ikke ødelægger deres fiskeri.
Brødrene Heilmann har allerede på
nuværende tidspunkt planer om at
anskaffe sig endnu et større fiskefar-
tøj. De vil dog først se, om de bliver
så heldige med de to 20 ton’ere som
med de mindre både, de har haft.
De fire brødre har vist, at grøn-
lændere kan nå vidt, bare de holder
sammen. De har løftet i flok og der-
med vist, at der også kan være
krummer i grønlændere. Det er opløf-
tende at se, at nutidens fiskere er lige
så hjemmevante i deres fartøjer som
deres forfædre var i kajak. Det var en
fornøjelse at se de to fiskekuttere. De
var rene og velholdte.
Grønland har altså også gode sider
at vise omverdenen.
Janus.
mm — d. v. s. 1550 mm kortere. Last-
rummets længde er beregnet til ca.
5,5 meter, og med en dieselmotor in-
stalleret vil dette blive reduceret til
ca. 4 meter. Prisen i dag — i 1960 —
for en 140 HK Alpha dieselmotor er
73.300 kr., og for en 90/100 HK Hun-
dested motor 42.000 kr. — en pris-
forskel på 31.300 kr.
KGH’s nuværende skibsinspektør
G. J. A. Hansen skrev bl. a., da en
anden fisker udtrykte ønske om at få
en 150 HK motor i sin nye 20 tons
kutter: — Jeg må fraråde den store
hestekraft. I fiskerkredse regner man
med, at motoren skal have en heste-
kraft, der, når man vil nå den økono-
miske maksimumskraft, skal ligge på
det tal, man når ved at gange regi-
stertonnage med fem, i dette tilfælde
ca. 100 HK. De overskydende heste-
kræfter er kun udgift dels ved an-
skaffelsen og dels i den daglige drift.
Endvidere må det erindres, at skibet
ved den store hestekraft skal bygges
efter større dimensionstal for at kun-
ne stå for rystelser, kraftpåvirknin-
ger m.v. for at opnå en rimelig af-
skrivningsalder. Det skal anføres, at
hvis man overdimensionerer motoren
med de anførte 50 procent, må man
afkorte afskrivningsperioden til det
halve.
Med hensyn til ønsket om messing-
forhudning nævnte skibsinspektøren,
at man i nye kuttere er gået over til
at bruge søvandsbestandigt alumi-
nium, „Burhma bright", der er stær-
kere end messing og i følge værfter-
nes udsagn holder 5—6 gange længere
end galvaniserede plader. Desuden er
det ikke tilbøjeligt til at knække, som
messingplader er det.
Erhvervsstøtteudvalget siger om
skibsinspektørens forklaring om store
motorer i grønlandske fiskekuttere, at
der ikke er tale om tvang. Udvalget
tvinger ikke fiskere, der ønsker at
anskaffe sig både med store motorer,
til det modsatte. Man vejleder kun.
Har fiskeren penge, og har han vist,
at han kan passe båden og motoren
på forsvarlig måde, bestemmer han
selv, hvor store kategorier han vil
have. Med andre ord: har han råd til
at betale, får han det, han ønsker, ak-
kurat som en hvilken som helst vare,
han kan købe i en butik.
Derfor må man gå ud fra, at den
såkaldte rundskrivelse fra erhvervs-
støtteudvalget, som fiskeriforeningen
og kommunalbestyrelsen i Sukker-
toppen er gået imod, må betegnes
som en misforståelse.
Janus.
Misforståelser om bådmotorer
Folk kan anskaffe den båd og den motor, de vil, hvis de blot kan befale
Da brødrene Heilmann fra Sukker-
toppen og Vittus Egede, Godthåb,
skulle have deres 20 tons kuttere sid-
ste år, fremsatte de ønske om at få
installeret 140/155 HK Alpha diesel-
motorer, og de fik deres ønske op-
fyldt. I midten af februar gjorde brød-
rene Heilmann fra Sukkertoppen et
ufrivilligt ophold i Godthåb på grund
af vejret, medens de var på vej til
NarssaK for at fiske rejer. Her ud-
talte de deres forundring over, at er-
hvervsstøtteudvalget havde sendt
kommunalbestyrelsen et brev om, at
man for fremtiden ikke må installere
motorer på mere end 100 HK i 20
tons kuttere.
Den ældste af brødrene, Niels Heil-
mann, sagde bl. a., at han ikke rigtig
forstod grunden til et sådant krav og
fortsatte: — Når det er nødvendigt,
kan man benytte hele motorens yde-
evne, men man sejler ikke for fuld
kraft under almindelig sejlads. Det
ville være barnligt, og vi ønsker ikke
at blive betragtet som en flok børn.
Fra KGH’s side blev vi anmodet om
kun at benytte 2/3 af motorens fulde
ydeevne — d. v. s. at vi skal „køre"
minimal fart. Grunden hertil siges at
være, at vores motorer er for store i
forhold til bådene. Da vi fremsatte
ønske om at få installeret så stor en
motor, bad vi KGH’s gamle — nu af-
døde — skibsinspektør, Coulet-Svend-
sen, om en udtalelse. Han svarede, at
han slet ikke havde noget imod, at
kuttere af nævnte størrelse fik instal-
leret en så kraftig motor.
— Fiskeriforeningen og kommunal-
bestyrelsen i Sukkertoppen er imod
erhvervsstøtteudvalgets indblanding i,
hvor store motorer de grønlandske fi-
skere skal have i de kommende år.
Hvis der sker en indskrænkning i mo-
torernes hestekræfter, vil en sådan
ordning skade grønlændernes bestræ-
belser for at blive ligestillet med an-
dre nationers fiskere. Går grønlandske
fiskere mere og mere over til flyde-
trawl, er det nødvendigt med kraftige
motorer, slutter Niels Heilmann.
Albrecht Heilmann, der har taget et
kursus på motorfabrikken i Frede-
rikshavn for at kunne passe deres mo-
torer bedre, siger at man ikke må ha-
ve små motorer i Grønland, hvis man
skal sejle i et distrikt, der fryser til
om vinteren. Ellers risikerer man at
sidde fast i isen mange gange. Derfor
Kasuersåtsiardlune .. . sangmerujordlune ... ciga-
rite ikitdlugo . .. sdruname Cecil: imuvdluagauvoK
tupatarigsuvdlune. taimaingmanuna Cecii tangneK
iluarineKaleralugtutnartoK, tamanilo tusarssaussar-
POk: .. . CecilitorfigssaK nagdliupoK.
En lille pause før arbejdet går videre ... en hygge-
lig sludder ... Ild på cigaretten — selvfølgelig en
Cecil: den er altid perfekt rullet af fyldige, mæt-
tende blended-tobakker. Det er derfor, den lange
Cecil bliver mere og mere populær, og alle vegne
hører man: .. .så er der tid til en Cecll!
mener han, at erhvervsstøtteudval-
get ikke må blande sig for meget i fi-
skernes ønsker om, hvor store moto-
rer de vil have i deres kuttere.
I øvrigt skal det nævnes, at brød-
rene Heilmann har den indstilling, at
de altid køber bedst kvalitet. Det er
bl. a. tilfældet med deres ekkolod til
de nye kuttere. Ekkoloddene koster
10.000 kr. hver. De kunne sagtens
have fået et par billigere modeller,
men de ved, at de bedste redskaber
betaler sig i længden. Albrecht Heil-
mann nævnte som eksempel oliefor-
bruget, da de sejlede de fire 20 tons
kuttere fra Danmark til Grønland.
Den fjerde af bådene har en 90—100
HK råoliemotor med to cylindre. Den-
ne råoliemotor forbrugte dobbelt så
meget solarolie som de 140—150 HK
dieselmotorer, der er installeret i de
andre tre tilsvarende kuttere. I Thors-
havn fyldte de alle deres olietanke,
og da de ankom til Reykjavik, fik de
fyldt tankene igen. De tre både med
dieselmotorer fik 1100 liter solarolie,
og båden med råoliemotor fik 2200 li-
ter solarolie — og den sejlede lang-
sommere end de tre andre kuttere.
De de tre kutterejere skulle bestille
42 fods både og besluttede at få instal-
leret så kraftige motorer i dem, havde
man bl. a. spurgt KGH’s skibsinspek-
tør om hans syn på sagen. Han sva-
rede bl. a. følgende: — Jeg vil gerne
gøre opmærksom på, at det fordrer
betydelig mere påpasselighed at køre
med en dieselmotor end med en rå-
oliemotor. Endvidere vil jeg gerne
gøre opmærksom på, at der ikke kan
forventes, at dieselmotorer kan yde
mere end 120 HK, idet man regner
med 80 pct.s ydeevne af en diesel-
motor, hvorimod råoliemotorens an-
givne HK altid er hjemme. Såfremt
ejerne ønsker en Alpha dieselmotor
installeret, må de påregne, at last-
rummet bliver ca. 1,5 meter kortere,
idet den totale installationslængde
for en Alpha dieselmotor er ca. 4750
mm, og for 90/100 HK Hundested mo-
tor er installationslængden ca 3200
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussusenångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt Imiaic taima pitsautigissou
taima akikinårtigalugo pineicarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
BLUt ser«
FAXE BRYGGERI
Deres
tænder
lyser
s?
mørke
Sunde, smukke tænder skal
"lyse”,i mørke! Prøv den nye
Binaca, som indeholder ca-
milie og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
tandpasta med CAMILLE
kigutlt pitsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput”! okåtåriaruk
kigutinut KaKorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
mamardlui'nartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.
5