Atuagagdliutit - 15.03.1962, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Kornellussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Julianchåb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin IllngivåkéK.
Narssok: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Mllling. Arsuk: Fendrik Hellmann.
Frederlkshåb: Overkateket Mathæus Toblassen, skoleleder Jan Bastlansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Lindenhann, Fr. Molgaard. K’utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
Gjeldstrup, kæmnerassistent Hovmand. Jakobshavn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claushavn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Kæmner J. Wlirtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarineKarnerane kr. 1,00
NQngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane nauitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Svangerskabsforebyggelse
J. F. I dette nummer af A/G bringes
under overskriften „Vorder mangfol-
dige" en artikel af provst Svend Erik
Rasmussen om det altoverskyggende
problem i Grønland i dag, børnerige-
ligheden. I artiklen går provsten og
dermed den grønlandske kirke ind for
brugen af svangerskabsforebyggende
midler, som provsten begrunder ud
fra et kristent syn på familielivet, an-
svar for børnenes fremtid og kvindens
helbred.
Det er velkendt, at svangerskabs-
forebyggelse ikke er særlig fremher-
skende i Grønland, og at lægernes
hidtidige bestræbelser med hensyn til
vejledning ikke har givet de ønskede
resultater. Det ligger jo dybt rodfæ-
stet i den grønlandske befolkning, at
mange børn og især drengebørn i hver
familie er eftertragtelsesværdigt, ale-
ne af den grund, at børnene er en
slags folkepension. De sikrer foræl-
drenes alderdom. Det er det gamle
fangersamfunds traditioner, man fort-
sat holder i hævd, skønt tiden er løbet
fra grønlandsk tankegang også på
det område. Grønland er i dag en vel-
færdsstat, og heller ikke barnløse
gamle kommer til at sulte den dag, de
må opgive fangsten. Men de gamle
traditioner er ,så rodfæstede, at man
i dag fortsat betragter børnerigelig-
heden som en livsforsikring og som
noget ønskværdigt.
At lægernes bestræbelser med hen-
syn til vejledning i svangerskabsfore-
byggelse ikke har givet nævnevær-
dige resultater beror for en stor del
på den kendsgerning, at kirken i
Grønland hidtil har haft modvilje
mod svangerskabsforebyggende mid-
ler. Kirkens autoritet i gamle dage var
stor heroppe. Og ingen kan benægte,
at kirken i dag fortsat har en del at
skulle have sagt i Grønland. Provstens
ord om ansvar burde vi derfor alle
lægge os stærkt på sinde. Nu har vi
fra den øverste autoritet fået bekræf-
tet, at ansvarligt forældreskab er en
kristen pligt, og at man afgjort må gå
ind for svangerskabsforebyggende
midler som den eneste forsvarlige løs-
ning på problemet med befolknings-
eksplosionen.
Det er uansvarligt i dag at sætte så
mange børn i verden. Børnenes opdra-
gelse var meget mindre kompliceret i
det gamle Grønland. I dag koster det
penge at sætte børn i verden, og tal-
rige grønlandske ægtepar kan ikke
sørge for ordentligt for en stor børne-
floks opvækst og opdragelse.
Også samfundsmæssigt er det uan-
svarligt. Hvis det grønlandske fød-
selsoverskud fortsætter som hidtil,
kan den tekniske og uddannelsesmæs-
sige opbygning af det grønlandske
samfund ikke holde trit med børne-
tallet, og resultatet vil blive, at det
grønlandske samfund sakker endnu
mere agterud i forhold til det danske
end tilfældet er i dag. Problemerne
er store nok i forvejen. Det ses bl. a.
i Godthåb, hvor man snart er klar til
indvielsen af et kæmpemæssigt, mo-
derne kollegiekompleks på skolen,
men endnu inden byggeriets afslut-
ning har man måttet beslutte sig til
at bygge et kompleks, der er ligeså
stort som det, man i første omgang
troede ville dække behovet i mange
år frem i tiden. Det samme gør sig
gældende inden for boligbyggeriet.
Skønt der siden 1953 er opført tusin-
der af gode boliger i Grønland, er bo-
ligmangelen næsten lige så stor som
da man startede opbygningsperioden.
På mangfoldige andre områder inden
for det grønlandske samfund udøver
det enorme børnetal et stadigt stigen-
de pres, og hvis denne udvikling ikke
bremses — eller man kan sige for-
sinkes — så man får et pusterum til
opbygningsarbejdet, vil det grønland-
ske samfund ikke kunne nå det, man
tragter efter: en meget højere leve-
standard. Også af hensyn til samfun-
det bør man altså efterleve provstens
ord om ansvar.
Der må også ske en ændring med
hensyn til folks syn på svangerskabs-
forebyggende midler. De fleste mænd
undser sig for at købe dem i butikker-
ne, og mange kvinder tør ikke gå til
læge og bede om råd og vejledning af
hensyn til folkesnakken. Det er jo en
velkendt sag, at vi grønlændere gør
grin med den slags ting og ikke tæn-
ker over, at man vedstår sit ansvar
ved at bruge svangerskabsforebyg-
gende midler.
Svangerskabsforebyggende midler
kan fås i alle KGH’s butikker. Det er
en naturlig sag at købe dem — den,
der gør det, viser, at han erkender sit
ansvar og vedstår det, både over for
sin familie og samfundet, og vi har
nu kirkens ord for, at han dermed og-
så lever i overensstemmelse med sit
ansvar som kristent menneske.
nårtunavérsautit
J. F. A/G-p normoruane uvane ilå-
nguneKarpoK provst Svend Erik Ras-
mussenip agdlagå KuleKutaKartoK
„amerdliartoritse". tåssane encartor-
neKarpoK måna nunavtine ajornartor-
siutit angnerpåt ilagilersimassåt Ki-
torniorpatdlålersimaneK. agdlagkami-
ne provstip akuerå nårtunavérsautit
atorneKarnigssåt, tamåna ilagit tungå-
nit issigalugo issornartoKångitsoK u-
nerdlugo, provstilo onarpoK kristu-
miut tungånit ilaKutarit issigisagådne
akissugssauvfigineKartoK mérKat su-
junigssåt arnatdlo perKingnigssåt.
naluneKångilaK nårtunavérsautit
nunavtine atorneKartorujugssunging-
mata, nakorsatdlo månamut tamatu-
muna ilitsersuiniardlutik nonraigalu-
arnerat kigsautigineKartutut kingune-
Karsimångingmat. kalåtdlime uvagut
akornavtine encarsaut imåitoK sor-
dlanigdluarsimavoK, méritat pingår-
tumigdlo nukagpiarKat norKaiglnar-
dluartussut utorKalinigssaK isumang-
naitdlisaivfigissaramiko. tamatumane
sule pugtangneKarpoK inoKatigit pi-
niarnermik infitigssarsiuteKartut er-
KarsartausitoKåt, utorKalinerme Kitor-
nat kisimik isumavdlutigssaunerånik,
måssa taimatut encarsamigssamut
måna nunavtine plssutigssaerusima-
galuartoK, pissutsit Kangatut ikung-
naersimangmata, nunane avdlanisut
nålagauvfiup kommunivdlo utorxali-
ssunut isumagingningniartarnera åma
nunavtine takornartaujungnaersimav-
dlune. uvdlumikut nunavtine utorKa-
lissut inutigssarsiorungnaeraluartut
kångnigssaK årdlerigissariaKångilåt,
utorKalinersiutitigut isumagineKarput,
ilairutaKångitsutdlo utoncait igdluine
inigssmeKardlutik utontalinermik uv-
dlue timikut isumakuluteKarnatik a-
torsinaussardlugit. taimåikaluartordle
erKarsartausitoKaK, Kitornat utoncali-
nigssamut isumavdlutaunerånik, a-
kornavtine ima sordlanigsimatigaoK
uvdlumikut agdlåt mérarpagssuaKar-
nigssaK kigsautiginartutut issigissar-
dlutigo.
nårtunavérsårnigssamik nakorsat i-
litsersuiniartaraluarnerat kingunena-
ngårsimångingmat tamatumunga ang-
nertumik pissutauvoK, nunavtine ila-
git Kutdlersaisa tungånit månamut
nårtunavérsautinut akuerssårtOKarsi-
månginera. naluneKångilaK palasit i-
lagitdlume tungånit inugtaussunut o-
KausigssaKarneK Kanga nunavtine Ka-
noK agtigisimassoK, uvdlumikutdlume
åma miserratigineKarsinaungilaK ino-
Katigit akornåne ilagit tunårineKar-
nerat sule angnertoxingmat. tai-
maingmat nårtunavérsårnerup tungå-
tigut akissugssåussuseKarnigssamik
provstip OKausé tamavtinik såkortu-
mik erKarsautigssiput. måna OKartug-
sséussuseKartut Kutdlersånit ugper-
narsarneKaiipoK asule Kitorniorpatdlå-
nginigssaK kristumiut akissugssauvfi-
gigåt, nårtunavérsautitdlo akuerissa-
riaKartut inuit amerdliartupilorner-
ssuat kigdlilivfiginiardlugo kisimik i-
luamérsumik avKutigssaussutut.
uvdlumikut akissugssåussutsimik
atuinerdluneruvoK Kitorniorpatdlår-
nigssaK. itsaK nunavtine mérKat pe-
rorsarneKartarnerat pissarlneroKaoK
månåkornit. uvdlumikutdle mérartå-
sagåine aningaussat angnerussumik
aperKUtåuput, mérkat agdliartornerat
perorsarneKarneratdlo isumangnait-
sumik ingerdlåneKåsagpat, kalåtdlit-
dlo angajorKåt ardlaligpagssuit tai-
mailiornigssaK artortarpåt.
åma inoKatigit tungånit issigalugo
KitorniorpatdlårnigssaK nalerKutingi-
laK. inussartut månåkutut amerdlati-
ginåsagpata nunavtine inoKatigit tek-
nikikut iliniartitaunikutdlo piorsaiv-
figineKarnerat mérKat amerdlåssusiå-
nut malingnausinaujungnaertugssau-
vok, tamatumalo kingunerisavå ka-
låtdlit inoKatigit danskinut inoKati-
gingnut nalerKiutdlugit kingussau-
jartuinarnigssåt, sule uvdlumikornit
angnerussumik. tamatumuna ajornar-
torsiutit angnertoréKaut. tamåna ilå-
tigut takuneKarsinauvoK Nungme i-
liniartut inigssarssuat iningajalersoK,
påsineKarsimangmat sujornagut isu-
Kal. nun. Kangatut
Københavnime iliniamertut peKa-
tigigfiåne Kalåtdlit-nunånut ministe-
re Mikael Garn Kanigtukut Kavdlunåt
Kalåtdlit-nunåne nålagkersuinikut a-
nguniagait nalunaiarpai. „sorssung-
nerssuaK kingugdleK tikivigdlugo su-
junertarineKarpoK Kalåtdlit-nunåt
ingminut napatisassoK, taimaisiorsi-
mavordlume ukiut 150-it migss. inger-
dlaneråne — tåssa 1782-imit 1939-p
tungånut.
danskit Kalåtdlit-nunåne ingerdla-
titsinermingne sujunertarisimassåta
åiparå“, Mikael Garn nangigpoK, „Ka-
låtdlit-nunåt avåmut matorKassusa-
ssok, tåssalume 1953-ime aitsåt ang-
marneKarsimavoK. kalåtdlit navia-
nartunut pårineKåsåput — sordlo nå-
pautinut, imigagssamut aningaussar-
siornikut atornerdluisinaunermut, ta-
marmigdlume iluagtitdluarsimåput,
taimågdlåt imaKa ingassangajagsi-
mavdlutigdlunit taimalo ukiut nutå-
nik taineKartartut atutilerneråne ka-
låtdlit sitdlimarKarpatdlårsimasinauv-
dlutik. maskinat atugaunerata tungå-
tigut silardlugssuardlusoK kalåtdlit i-
noKatigingnerånut ångusimavpK uki-
une måtusimaneKarfiussune piarér-
sarneKarKårsimanane. uvdlume angu-
niagauvoK kalåtdlit nutånut sungiu-
ssisiniåinarnagit åmale peKatautiniå-
savdlugit, ingmingnut igdlersorsinau-
tiniåsavdlugit kisalo uvdlut nutåt pi-
umassåitut inoKatausinaulersiniåsav-
dlugit.
Kalåtdlit-nunåta anguniagå
pissutsit taimatut ingerdlatitdlugit
avdlatut ajornartumik kalåtdlit Ka-
ngatut pissutsimik ilainik ånaissanar-
tariaKarsimåput. Kanga kalåtdlinut
tungatitdlugit pisimassutut erKartor-
neKartartut OKalugtuåinångorsimåput.
kisalo Gam OKandgpoK: „kalåtdlit
maunga Danmarkimit sumigdlunit i-
malunit sup tungåtigut sunigaunig-
ssamik kigsauteKåsagunik kigsautigi-
ssaK tamåna kalåtdlinit nangminer-
mit pissariaKarpOK imaigane uvagut
suniniarnivtigut tuniutagssarput. ka-
låtdlit kigsautigåt danskinut inugtao-
Kataulerumavdlutik nuname atautsi-
me — kisiåne nangmingneK ilisarnau-
titik ingmikut pigalugit åmalo ajor-
nångitsoK tamåkerdlugo nangmingneK
nukitik atordlugit peKatauvfigissa-
mingnigdlo. taimatut nangmineK pe-
KatausinauneK ardlaligtigut månamut
amigautaussarsimavoK, pingårtumik
angnerussumik iliniagaKarsimanig-
ssap tungåtigut, avdlatigutdle sordlo
niorKUtigssiornerup tungåtigut angu-
simassat kussanartumik Kagfariartor-
simåput. anguniagagssaK kalåtdlinit
nangminernit iluarineKardlune akue-
rineKarsimassoK imaisivdlugo ingmi-
kortortalersorneKarsinauvoK: kalåtdlit
inoKatigissusiata Kagdlikut nutarte-
rivfigineKarnigsså, teknikikut, ani-
ngaussarsiornikut, pigssaKåssutsikut
kulturivdlo tungåtigut danskit inoKa-
tiglssutsime angusimassaisa angeKa-
tainik — soruname Kalåtdlit-nunåta
nunatut ingmikorutine maligdlugit
avdlatut ajornartumik avdlåussutigi-
uagagssai erKarsautiginagit. kisalo i-
maliorKutigineKartup angerKatånik
sanassoKartariaKalerérsoK, måssa isu-
maKartoKarsimagaluartOK månåkut
igdluliaussoK ukiorpagssuarne atorne-
Kåsavdlune nåmagkumårtoK. måssa
1953-ip kingornagut nunavtine amer-
dlaKissunik igdluliortoKarsimagaluar-
toK uvdlumikut piorsainerup autdlar-
tineratut igdlugssaileKineK angnertu-
tigaoK. kalåtdlit inoKatigit akornåne
ardlaligpagssuartigut mérKat amer-
dlavatdlåt ajornartorsiutaunerat ma-
lungniusimavoK. tamatumuna KanoK
pissoKångigpat piorsaineK malingnau-
sinaujungnåisaoK, nunavtinilo inoKa-
tigingne anguniagkatut norKåissutigi-
neKartoK, inunerme atugarigsårneru-
lernigssaK, anguneKarsinaujungnåi-
savdlune. tamånåtaoK pissutigalugo
mérKat tungaisigut akissugssåussuse-
Karnigssamik provstip OKausé sumi-
ginartariaKångitdlat.
åmåtaoK nårtunavérsautinut tu-
ngatitdlugo inuit isumåt avdlångorta-
riaKarpoK. angutit amerdlanerit når-
tunavérsautinik pisiniarfingne pisi-
nigssaK taKagsigissarpåt arnarpag-
ssuitdlo ilitsersorneKarumavdlutik
nakorsiarumagaluardlutik nangåssar-
dlutik, ataguåsit inuit OKaluinåsang-
mata. naluneKångilarme uvagut ka-
låtdlit taimåitut igdlaruautiginiarta-
rivut, erKarsautigitdlånguarnago aki-
ssugssåussuseK KanoK angnertutigi-
ssok nårtunavérsautinik atuinerup
tunuanitOK.
nårtunavérsautit handelip pisiniar-
fiutaine tamane pisiarineKarsinåuput.
tamékuninga pisinigssaK kångugissag-
ssåungilaK — pisissuvdlo takutisavå
ilaKutaminut inoKatigingnutdlo aki-
ssugssåussutse påsisimagine, månalo
ilagit Kutdlersåta tungånit OKarfigi-
neKarpugut tamåkuninga atuineK
kristumiut tungånit issigalugo issor-
nartOKångitsoK.
ikungnaersimavoK
v
noKatigissutsip itinerussortainut tu-
ngåssuteKartut kalåtdlit nangmingneK
inoKatigissusermingne ingerdlatsisi-
naulernigssåt anguniardlugo, tåssa i-
noKatiglssuseK piumassaussutut nu-
tartigausimassoK tamatumalo nagsa-
tagssai ingerdlåsinaulerniåsavdlugit.
inoKatigit tamatuma tungåtigut KanoK
issusigssåt aningaussat atordlugit na-
lilerneKarsinåungilaK sordlume tek-
nikimut tungassut taimatut nalilerne-
Kartartut, inup nangmineK ilordlikut
sulivfiginiarneKarnigssåne aningau-
ssåinarnit angnerujugssuarmik KanoK
iliorniartariaKarpoK — tamatumalo
tungåtigut aporfigssaKartåinarpoK. ta-
matumane såkugssat tåssaussariaKar-
put perorsaeriatdlarKissuseK tarnivdlo
tungåtigut pissutsinik påsisimassaKar-
dluarneK. kukusimagåine imalunit i-
luaKutausinaugaluartut ilait arajutsi-
simagåine nangmineK pissussutigssau-
lisåput perorsainiartumut tugkumår-
tut. taimåitumik sujugdlerpåmik ima-
Kalo pingårnerpåmik uvdluvtine Ka-
låtdlit-nunåne anguniagagssaussoK u-
nauvoK kalåtdlit peKatautiniåsavdlu-
git ima iliordlune, tåssa misigisima-
tisavdlugit sujunigssame tåssane or-
nitamingne nangmingneK inoKatau-
ssugssatut — uvdlutdlo tåuko piu-
massait påsivdlugit peKatauvfigalu-
gitdlo iluaKutigssarititaitdlo atorfig-
ssaKartiniardlugit. teknikip tungåtigut
taimatut ingerdlatitsinåsagéine kalåt-
dlit nangmingneK peKataussariaKar-
nernik misigisimanigssåt aperKUtigi-
nago, tauva ingerdlatitsineK kukussu-
mik ingerdlatitsinerusaoK. sorunalu-
me kinalunit akissugssaoKataussoK
taimailiorumångilaK, taimåitumigdlo
kalåtdlit iliniartitaunerunigssånik a-
perKut uvdlume sagdlersaulersima-
vok. apernut tamåna pissusigssaK er-
Kordlugo ajugauvfigineKarsinaugpat
inoKatigingnerme nutåt nutarterine-
ritdlo kalåtdlitdlo nangmingneK ata-
ltatigingnerunigssåt anguneKarsinau-
vok avKutigssiuneKåsavdlunilo.
suleKatigingnigssaK tamanit
pingårnerssauvoK
tamåna pilersineKarsinaulerpat tau-
va kalåtdlit danskitdlo iluatingnaute-
KaKissumik suleKatigingnerusinauler-
nigssåt avKutigssiuneKarumårpoK, tå-
ssa ima angussaKartigisimaleruvta i-
liniartitaunerunigssamik anguniagag-
ssatut autdlartisimassavut iluagtitu-
mik ingerdlåneKarsimagpata. tama-
nutdle aulajangissujumårtoK tåssa su-
leKatigingnigssaK oKautsip isumå ta-
måkerdlugo, tåssa tamatumuna angu-
neKarsinaulerumårmat kalåtdlit ino-
Katigingnermut nutåmut Ikutinartu-
tut ingerdlatineKarsinaulersitdlugit.
tamåna pisagpat sordlo OKautigineKa-
rérsoK piumassarissariaKartoK unau-
vok kalåtdlit suleKatautineKåsassut a-
kissugssaoKatauvdlutik årKigssusse-
Katauvdlutigdlo. tamékua kinguneri-
sa ilagissariaKarpåt uvagut nangmi-
neK kalåtdlit akornåne ingmivtinut a-
torfigssaerutitikiartornigssarput, uva-
gume anguniagagssavta atarKinarner-
ssarissariaKarpåt ingmivtinut pissari-
aerutikiartornigssarput — tåssa pi-
ngårtumik perorsainerup tungånit i-
ssigalugo nauk nålagkersuinerup tu-
ngåtigut avdlåusagaluarpatdlunit. tai-
matut OKåinardlune ajungikaluaKaoic.
erKordluinartumik suleKatigilersinau-
neK ajornartorsiuteKarujugssuarKå-
ngikåine anguneKarsinåungilaK. ta-
måname pisagpat påseKatigingneKar-
tariaKarpoK suleKatigigkumavdlunilo
piumåssuseKartariaKarpoK, silatusår-
dlune erKortugssamigdlo pingårtita-
Kardlune.
taima OKalorérnerme kingorna Ka-
låtdlit-nunavtinut ministerip isumane
sule erssernigsarpai OKardlune: „pe-
rorsainerup tungå kisiat encarsautigi-
nago åmale ajungitsutitaKardluta inu-
nerup tungå issigalugo pissugssauvig-
pugut suliagssat suliatdlume sapingi-
samik amerdlasut angisutdlo ukiut i-
ngerdlaneråne kalåtdlinut tuniukiar-
tusavdlugit. ukiorpagssuit matuma
sujornagut ilåne tulungmut OKarniku-
vunga uvagut Kavdlunåt Kalåtdlit-
nunåne sulinerput ima issigigiga —
tåssa nuånårutigissorujugssujumårav-
ko Kavdlunånit kingugdlersauvdlunga
Kalåtdlit-nunåt Kimåtugssångoruvko
nuname tagpavane suliarput inermat.
tulup tåussuma OKautsika sujugdler-
mik påsingivinguatsiaraluarpai nag-
gatågutdle KanoK isumaKartunga på-
singuatsiardlugo — åmame OKautsit
taimåitut tulungmut tusåsavdlugit
påsiuminaigunaKigamik. månåkuga-
luarpat soruname taima mérarpalug-
tigissumik OKarumanaviångikaluarpu-
nga. kigsautiginaraluarpoK sulivfe-
Karfit tamarmik kalåtdlinit tiguneKa-
rérsimagaluarpatalunit sule Kavdlu-
nånik tagpavanitOKarumårtOK.
kalåtdlit Kavdlunåtdlo tamarmik
pissugssaoKatigigput.
ministerip illniartitauneK erKarto-
ramiuk OKautsitigut ajornartorsiutit
åma taputdlugit erKaivai, inutigssar-
siutit angnertusagaunerat, akigssar-
siat avdlatdlo, oKautsinilo naggaser-
dlugit OKarpoK: tamarmik inernerat i-
ma OKautigisinauvara Kalåtdlit-nuna-
ne anguniagagssavta angnerssarigåt
nuna tåuna nålagauvfiup ilagssavia-
tut ilisiniåsavdlugo kalåtdlitdlo Kav-
dlunåtutdle naligigsitdluinarneKarnig-
ssåt anguniardlugo. tamånalo anguni-
arneKarpoK iliniartitaunerup årKig-
ssutaussumik ingerdlåneKarneratigut,
inutigssarsiutit ineriartortitaunerati-
gut perKingnigssamigdlo sulinerup
sapingisamik månatut pitsauvdluartu-
mik ingerdlåneKarneratigut. taimatut
atautsimortumik sujunertaKardlune i-
ngerdlatsinikut ajornåsångilaK 'kalåt-
dlit nangmingneK ingmingnut ikior-
sinaussungortiniardlugit ikiusavdlu-
git. tåssa tamåna anguniagagssatut i-
ssiginarnago anguniagkavtale tamar-
me Kiterissåta anguneKarnigssåne av-
Kutigssavta ilåtut issigalugo, tåssa a-
nguniagkavta uma: Kalåtdlit-nunåta
danskit nålagauvfiånut atavigsutut i-
ssigineKalernigsså kalåtdlitdlo tamati-
gordluinaK Kavdlunåtut issigineKali-
vingnigssåt. tamånauvorme kalåtdlit
ilumut kigsautigissåt nalungilåtdlo
taimatut piumassaKarnertik pissug-
ssåussutsimik ilaKartoK. tamatumu-
ngalo ilagititdlugo uvavtinutaoK nåla-
gauvfiup kujasingnerussortåne naju-
gaKartunut pissugssåussutsimik piu-
massaKarpoK".
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersuklt
it RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
11