Atuagagdliutit - 15.03.1962, Side 16

»Vorder mangfoldige«
I den gamle skabelsesberetning be-
faler Skaberen menneskenes børn, at
„de skal blive frugtbare og mangfol-
dige og opfylde Jorden." Det tør nok
antydes, at dette Herrens bud hører
til de mere populære: den samlede
klodes Eva’er nedkommer i dag, den
15. marts, med 250.000 børn, og i mor-
gen, den 16. marts, med nye 250.000
børn, og sådan fremdeles alle årets
365 dage. Nej, det var ikke nogen
trykfejl: der fødes virkelig en kvart
million børn hvert døgn året rundt.
„For de gamle, som faldt, er der ny
overalt." Dette er „mere end rigtigt":
for hver gang, der fødes 250.000 børn,
dør der kun 113.000 mennesker. Med
andre ord vil man ved simpel sub-
traktion kunne konstatere, at Jor-
dens befolkning forøges med 137.000
mennesker i døgnet. Bemærk altså
at de 137.000 er iøåselsoverskuddet pr.
døgn. Dette svarer til, at Jordens be-
folkning forøges med 50 millioner
mennesker om året. Altså: de 50 mil-
lioner er netto-tilvæksten pr. år. Det
er jo et svimlende tal, ufatteligt stort.
Som det så vittigt er sagt, vil den dag
komme, da der kun er ståpladser til-
bage.
Takket være de store videnskabelige
landvindinger, sundhedsvæsenet har
gjort i løbet af de sidste generationer,
har tidligere tiders regulerende fak-
torer: pest, tuberkulose, malaria og
en stor spædbørnsdødelighed måttet
give afkald på titusinder, der i gam-
le dage ville have været disse uhyg-
gelige magters sikre ofre. Og hvem
er ikke taknemlig for det! Men som
det så ofte går: en lykkelig løsning af
eet problem rejser nye problemer, i
dette tilfælde overbefolkningsproble-
met. I løbet af tusinder af år er der
sket en rolig og nogenlunde konstant
befolkningstilvækst frem mod det nu-
værende befolkningstal på ca. 2,8 mil-
liarder. Men disse knap 3 milliarder
mennesker vil — med det nuværende
tempo for befolkningstilvæksten — i
året 2000 have forøget sig til 6 mil-
liarder mennesker. Der er ganske
simpelt tale om en befolknings-eksplo-
sion.
Statsmænd og samfunds-„filosoffer“
betegner overbefolkningsproblemet
som verdens alvorligste sociale pro-
blem i dag, i forhold til hvilket både
atombombe og krigsfrygt må træde i
baggrunden. Jamen, hvorfor så alvor-
ligt? Vi, der er forældre, ved dog,
hvilken velsignelse det er at få børn
og se dem vokse op iblandt os.
Det er først og fremmest et alvorligt
problem af denne ene grund, at sulte-
døden truer millioner af mennesker.
Jordens befolkning vokser i øjeblik-
ket med 1,7 pct. om året, hvorimod
produktionen af fødevarer — ifølge
FAO — kun tiltager med 1 pct. Med
andre ord: der bliver mindre og min-
dre til os at spise, og det kan man vel
roligt kalde et særdeles alvorligt, so-
cialt problem. Det ulykkelige er, at
befolknings-eksplosionen sker i de
områder er verden, der kaldes de un-
derudviklede, og hvor sultedøden altså
truer mere og mere, hvis der ikke sker
en radikal indgriben.
Den kristne mission har rundt i
verden ydet et væsentligt bidrag til
bekæmpelse af de sygdomme, der tid-
ligere holdt fødselstallet og dødelig-
hedstallet i nogenlunde balance. Ale-
ne af den grund har kirken ikke lov
til at stikke hovedet i busken og være
ligeglad med det nu opståede pro-
blem, der hedder overbefolkning.
Men hvad har nu alt dette med
Grønland og den grønlandske kirke
at gøre? Fødselsoverskuddet i Grøn-
land hører i disse år til de allerstør-
ste i verden. Ifølge en rapport fra
„United Nations Demographie Year-
book 1960“ er det grønlandske fød-
selsoverskud pr. 1000 indbyggere i
1959 39,5 og overgås kun af Alaska.
Nogle sydamerikanske stater følger
tæt efter (Venezuela med 38,1), end-
videre Tunis med 36,2, Mexico 35,1.
Danmarks fødselsoverskud opgives, til
7,0. At fødselsoverskuddet er 39,5 vil
sige, at en befolkning på 1000 i løbet
af et år er forøget til ca. 1040. Og det
er som sagt en af de kraftigste befolk-
nings-eksplosioner i verden.
Vil det da sige, at hungersnød vil
blive et problem engang for dem, der
i dag er børn i Grønland, eller måske
for deres børn igen? Det er der næppe
nogen grund til at frygte. Uden at væ-
re tynget af særligt kendskab til de
dele synes man umiddelbart, der må
være nok af mad i havet omkring os,
og de forholdsvis få mennesker på en
forholdsvis stor ø behøver ikke med
det første at skulle henvises til stå-
pladser.
Alligevel bør indtrykket af den ko-
lossale grønlandske befolkningstil-
vækst få ethvert fornuftigt forældre-
par til at standse op og tænke lidt'
længere frem end til den øjeblikkelige
glæde, det er at få børn. Må man ikke
uvilkårligt spørge sig selv: Hvad skal
der blive af alle disse børn? Venter
der dem en god fremtid? Hvor mange
børns fremtid kan det enkelte foræl-
drepar gøre lys og lykkelig? At opfyl-
de Skaberens bud om at „blive mang-
foldige" er ikke bare et spørgsmål om
at sætte børn i verden, men om at gø-
re det under ansvar, nemlig under
ansvar for disse børns opvækst, op-
dragelse og fremtidsmuligheder.
Jeg tænker ikke her specielt på de
sørgeligt mange ugifte mødre og de
stakkels børn, der vokser op uden en
far. (Herom i en senere artikel). Jeg
tænker på ægteskabet og dets frugter
i form af en børneflok. Grønlandske
forældres glæde over at få mange
børn er utvivlsom, men hvor mange
børn har vi kræfter (og penge!) til at
forsørge og skaffe en god fremtid?
Dette burde være et spørgsmål, et-
hvert fornuftigt forældrepar stiller sig
selv. Udtrykket „familieplanlæg-
ning" lyder ikke så godt, men vi kan
ikke bare lukke øjnene herfor i for-
argelse. --------I 1958 var samtlige
biskopper i den verdensomspændende
anglikanske kirke forsamlet — i alt
310 — og behandlede bl. a. kirkens
stilling til overbefolkningsproblemet.
På konferencen udtalte man (citeret i
uddrag efter Kirkens Verden): „At
sætte børn i verden er ikke ægteska-
bets eneste formål. Det antal børn, et
pingortitsinermik -nalunaerutitorxa-
me pingortitsissup inuit perxuvai „ki-
nguågssissardlutik amerdliartusassut
nuna tamåkerdlugo (imerdlugo)" (1.
Mors. 1, 28). oxarsinauvugut inuit pi-
ngortitsissup piumasså tåuna malig-
kumasimaxigåt. nunarssup arnartaisa
atautsimut uvdlume 15. marts ernia-
rait 250.000 mérxat axagulo 16. marts
250.000 mérxat erniarisavdlugit, tai-
mailiortuåsavdlutigdlo ukiup uvdlui-
ne 365-ine. naxinerdliuinerungivig-
iPOK: ilumut-una mérxat milliunit ku-
arti’nik amerdlåssusexartut uvdlup u-
nuavdlo ingerdlanerinåine ukiup kau-
jatdlagkiartornerane erniussartut.
mérxatdle 250.000 erniussarångata i-
nuit 113.000-inait uvdlup unuavdlo i-
ngerdlaneråne toxussarput. avdlatut
oxautigalugo tåuko ilångautigigåine
takussariaxarpox nunarssup inue uv-
dlup unuavdlo ingerdlanerinåine
137.000-nik amerdleriauteKartarsima-
ssut. taimaingmatdlo nunarssup inue
ukiumut 50 milliuninik amerdlissar-
simdput. ila kisitsit angexaox påsig-
ssåungingajagpordlunit. taimaingmat
Kuiasårtut oxartarput: tåtunermit xe-
xåinalerfigssax nagdlerumårtoK.
ilisimatussutsikut angussarujugssuit
perKingnigssamik sulissut (nakorsa-
xarfit) kinguåringne kingugdlerne na-
magsissait suniutexarsimåput xangau-
nerussoK ikilisautaussaraluartut nå-
påussuit nungunex, tuberkulose, ma-
laria, mérårKatdlo toxussarnerisa ang-
nertussusiat måna inugparujugssuar-
ne atornérusimavdlutik, xangaugalu-
ægtepar ønsker at få, er et spørgs-
mål, som Gud har lagt på deres sam-
vittighed. Familieplanlægning ved så-
danne midler, som både mand og hu-
stru kan acceptere, er en ret og rigtig
faktor i enhver kristen familie". Nog-
le af os har kræfter og økonomi til at
kunne drage omsorg for mange børns
opdragelse og fremtid, andre af os har
det ikke. „Ansvarligt forældreskab" er
en kristen pligt. Dertil kommer, at der
jo meget ofte vil være et hensyn at
tage til hustruens helbred.
Svangerskabsafbrydelse og sterili-
sation er effektive midler til fødsels-
kontrol, men den kristne etik må sige
afgjort nej til disse udveje, medmin-
dre der foreligger lægelig indikation,
men brug af svangerskabsforebyggen-
de midler er et spørgsmål, som vi
ikke — i misforstået forargelse — ba-
re kan omgærde med tys-tys. Ud fra
et kristent syn på familielivet (ansvar
for børnenes fremtid og hensyn til
kvindens helbred) må man afgjort gå
ind for svangerskabsforebyggende
midler som den eneste forsvarlige
løsning på problemet med befolk-
nings-eksplosionen. I gamle dage
skabte sygdom balance mellem fød-
selstal og dødelighed. I dag må mand
og kone „planlægge" og derefter om
fornødent, søge fornøden oplysning
og vejledning hos deres læge.
Johan var hos præsten for at an-
melde sit 10. barn til dåb. „Er det ikke
lidt mange børn, I efterhånden får",
spurgte præsten. „Jo, hr. pastor, men
der står jo skrevet: bliv mangfoldige
og opfyld Jorden". „Vel så, men ikke
du alene, Johan", svarede præsten.
ser.
arpat amilårnåinangajangmik toxo-
rautigssaugaluit. kinalo xujåsångila
angussanut taimåitunut! sordlule xav-
isinik imåitartoK: ajornartorsiut iluag-
titsivdlune angussaxarnartumik nå-
magsissaxarfiusimagångat ajornartor-
siutit avdlat nutåt nagdliutardlutik,
tåssanisaox taimåipox inugssarisinau-
ssat sivnerdlugit inoxalernigssax a-
jornartorsiutaulersugssaungmat. uki-
ut tusintiligpålugssuit atordlugit i-
nuit amerdliartuårnerat åssigigina-
ngajagtox atusimavox mana inugili-
gaussut 2,8 milliardinik amerdlåssu-
sexalernerisa tungånut. inuitdle 3 mil-
liardingajait tåukua — inuit amer-
dliartornerat månåkutut ingerdlåinå-
sagpat — ukiox 2000 6 milliardinik a-
merdlåssusexalersimassugssåusåput,
tåssa ukiut 40-ngitsutdlunit mardlo-
riéumingnik amerdlisimåsavdlutik.
tamånalo „inunigkiartortornerujug-
ssuarmik" (ibefolkningsexplosion) tai-
nexartarpox.
nålagauvfit nålagkersuissuisa inuia-
xatigingnilo ilisimatortaussut inug-
ssarisinaussat xångerpatdlårdlugit i-
noxarnerme ajornartorsiutigssat silar-
ssup ■atugarigsårnikut ajornartorsiu-
taisa ilungersuanarnerssåtut issigi-
ssarpait, agdlåt atombombemit sor-
ssungnermutdlo ersinermit ajorneru-
ssutut sorme taima ingassagtigisava?
uvagume angajorxaussugut nalungi-
navtigo méraxarnerup pivdluarxussu-
taunera, xanordlo nuånertigissox aku-
nivtine agdliartortut issigalugit.
tamatuma ajornartorsiutitut imåi-
nåungexissutut issiginexarneranut pi-
ssutaussox sujugdlex tåssa kångne-
rup inuit milliuniligpagssuit årdleri-
nartorsiortingmagit. nunarssup inue
måna ukiumut amerdleriartarput 1,7
%-imingnik, inutigssatdle pigssarsia-
riniarnexarnerat ukiumut agdleriar-
tardlune 1 "/o-Inarmik. avdlatut oxau-
tigalugo: inussutigisinaussagut mig-
dliartortuåinarput. tamånalo -atugarig-
sårnigssåkut ajornartorsiumik imåi-
nåungitsumik taissariaxarpox. ajoxu-
taussox tåssa silarssuarme „inunigki-
artortornerujugssuit" nunane sujuar-
sagåungitsune pinerungmata tåuku-
nanilo kångnerssuarmit toxusinaunex
årdlerinarsiartuinardlune malungnar-
tumik xanox ilioriausexångigpat.
kristumiut ajoxersuiartortitsinerat
ikiutaungåtsiartarsimaxaox nåpautit
sujornagut inussartut toxussartutdlo
amerdlaxatigiginangajåssutaisa aju-
gauvfiginiarnigssåinut. tamånåinar-
nardlunit pissutigalugo ilagit ajor-
nartorsiumut pilersumut inugssarisi-
naussat sivnerdlugit inoxarnermut
soxutigingningnatik xipingmut portu-
tutut ilivdlutik erxigsinarsinåungit-
dlat.
xanordle ilivdlune tamåna Kalåt-
dlit-nunånut ilagingnutdlo ikalåtdlinut
agtumåssutexarpa? Kalåtdlit-nunåne
inungortutigut amerdlisinåussusex u-
kiune måkunane silarssuarme ang-
nerpauvox. nalunaerut FN-mit (inui-
axatigit pexatigigfiånit) suliaussox
nåpertordlugo kalåtdlit inungortut to-
xussunut nalerxutdlugit amerdleriar-
tarnerat 1959-ime inungnut 1000-nut
39,5-iuvox, taimågdlåt Alaskamit xå-
ngernexardlune. Amerikap kujatdliup
nålagauvfisa ilait kalåtdlit amerdle-
riartarnerata ateralånguaniput, Vene-
zuela 38,1, Tunis 36,2 Mexico 35,1.
Danmarkip inussutigut amerdleriar-
tarnera 7-ussutut oxautiginexarpox.
inussutigut amerdleriartarnex 39,5-u-
ssox imåipox: inungnit 1000-nit ukiox
någpat 1040-ngorsimåsavdlutik. sor-
dlulo oxautiginexarérsox tåssa silar-
ssuarme „inugtusiartortornerssuit" i-
ngassangnerssaisa ilåt.
tauvame imåipa kångnerssuaxarsi-
naunex ajornartorsiutausinåusassox
uvdlume Kalåtdlit-nunåne méraussu-
nut imaxalunit tåukua méragssåinut?
tamåna årdlerigissariaxarunångilax.
aperxutit tamåko påsisimangångika-
luardlugit Kalåtdlit-nunåta imartainit
pigssarsiausinaussut nåmagtutut issi-
koxarput, xexertarujugssuarmilo inuit
ikigtussåinånguit najugåne autdlar-
xautåne xexåinalernigssamik atugag-
ssaxartariaxarunångitdlat.
taimåikaluardle Kalåtdlit-nunåne
inuit amerdliartornerujugssuata a-
ngajorxåt silatut kikutdlumt unigti-
katdlarsinauvai månalo mérartårtar-
nerup nuånersuanit ungasingnerussu-
mut isumaliulersitdlugit. ingminume
aperissariaxånginerpox: mérxat tåuko
sungusåpatdlime? ajungitsumik suju-
nigssaxarumårnerdlutik? mernat xav-
sit :sujunigssåt xaumassutitdlugulo
pivdluarnartutisinauvarput? pingor-
titsissup perxussutå „amerdliartorit-
se“ aperxutåinåungilax xitorniorner-
mut tungassox, ungåtaordle tungavox
xitorniornigssamut akissugssåussuse-
xardlune, tåssa akissugssåussusexar-
dlune mérxat inerikiartornerånut, pe-
rorsagaunerånut, sujunigssamilo peri-
arfigssaxarsinaunerånut.
tåssuna erxarsautiginerungilåka u-
verssarnerit ajoraluartumik ardlaxa-
xissut mérånguitdlo atåtaxaratik ag-
dliartortut. (tåuko tugdligssame aitsåt
agtornexarumårput). åiparitdle xitor-
naitdlo pivéka. kalåtdlit angajorxåt
ardlalingnik xitornaxartarne,K nuånå-
rutigissaråt xularnångilax, mérxatdle
xavsit inussutigssarsiornigssåt aju-
ngitsumigdlo sujunigssaxartiniarnig-
ssåt nukigssaxarfigalugulo aningau-
’ssagssaxarfiginerparput? tamåna a-
perxutaussariaxarpox angajorxåt sila-
tut tamarmik ingmingnut aperxutigi-
ssåt. „xavsinik méraxarumavdlune
aulajangersainermik" oxartausex tu-
saruminartungilax, tamånale ajori-
nardlugo issivut tamatumunga matui-
narsinåungilavut. — — — 1958-ime
tuluit ilagigsaisa nålagauvfingmut a-
tassut (anglikanerit) silarssuarme ta-
magingnit (tuluit nålagauvfigssuånut
ilaussortanit) pissut- biskorpé — kati't-
dlutik 310-ussut — atautsimiput a-
tautsimissutigalugo ilagit xanox isu-
maxarnerat nunat inugisinaussatik
sivnerpatdlårdlugit inoxarneråne a-
jornartorsiutinut tungassumik. ataut-
siminerme ilåtigut ima oxausexarput:
„mérxanik inorartitsinex åiparingne-
rup anguniagatuaringilå. mérxat xav-
sit åiparit xitornarisavdlugit kigsau-
tigineråt aperxutauvox Gutip tåukua
nalungeicatigingmssutåinut ilisså. xav-
sinik méraxarnigssamut kigdlilinex
uviussup nuliaussuvdlo akuerissåinik
atortoxardlune ilaxutaringne kristu-
miune kikunilunit erxortuliornertut
issigissariaxanpox". ilagut nukigssa-
xardlutigdlo a-kigssaxarput mérxat
ardlagdlit perorsarnigssåt sujunig-
ssåtdlo isumagisavdlugit, åmétaordle
ilavut avdlat taimåinatik. „angajor-
xåussusex akissugssaussuseKarton"
kristumiup nåmagsiniagagssarå. tå-
ssungalo ilauvortaox nuliaussup per-
xingnerata soxutiginexarnigsså,
nårtuiersinex suliaringningnikutdlo
ernisinaujungnaertitsinex såkuput er-
niornermut kigdlilissutauvdluartut.
kristumiutdle kussanartumik pissuse-
xarnigssamut tungatitdlugo avxutit
tåuko akueriumångilait. (taimågdlåt
akuerisinauvdlugit nakorsax taimaili-
orpat arnap perxissusia (inunera) å-
nåuniardlugo). nårtuna-uérsautihigdle
atuinex aperxutauvox kussanaiginer-
mit nipangerséinariåungitsox. kristu-
miutut inoxutigissutsimik issiginex
tungavigalugo (mérxat perorsagau-
nigssånut sujunigssånutdlo arnavdlo
perxingnigssånut akissugssåussuse-
xarnerit tungavigigåine) avdlatut a-
jornartumik nårtunavérsautausinau-
ssunik atortoxarnex akuerissariaxar-
pox åmåtaox kristumiussutsip tungå-
nit is-sigalugo kisime ajornartorsiumut
„inugtusiartortornerssuarmut" ilua-
mik unigtitsisinaussutut. itsax inu-
ssartut toxussartutdlo amerdlaxatigi-
kånernerat pilersinexartarpox nåpau-
titigut sorssungnertigutdlo. uvdlumile
uviussup nuliaussuvdlo xavsinik mé-
raxarumavdlutik aulajangineratigut,
tamatumalo kingornagut pissariaxar-
pat nakorsamut xanox iliornigssamik
unersunexarxunikut.
Juåt palasiliarpox xuligssånik mé-
rartårnertik kuisitsinigssamingnut na-
lunaerutigiartordlugo. palåsip aper.i-
lerpå: „xitornartåriortugkase amer-
dlavatdlålinginerput?" — „taimåipor-
me, palase-å, agdlagsimavordle: „a-
merdliartoritse nuna tamåkerdlugo".
palasivdle akivå: „tåssame, Juåt, iv-
dlitdle kisermåunagit."
ser.
Befolkningstilvækst er blevet et stort problem i de se-
nere år især i de såkaldte u-lande. I den retning står
Grønland ikke tilbage for landene i Afrika og Asien.
inuif amerdliartumarneraf ukiune kingugdlerne angnerfu-
mik ajornartorsiufaulersimavoK, pingårtumik nunane ki-
nguarsimanerussunik pissagåine. famafumunåkuf Kalåtdlif-
nunåt inornerungilax Asiame Afrikamilo nunanit.
»amerdliartoritse«
16