Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 3

Hotellet i Sdr. Strømfjord
skal udvides for 26 mili. kr.
færreste danskere i
der gider høre den.
Sdr. Strømfjord,
Om et par år vil hotellet have en kapacitet, der skal kunne klare
trafikbehovet indtil 1970
Trængslernes tid på hotellet i Sdr.
Strømfjord vil snart være forbi. I lø-
bet af et par år vil KGH udvide ho-
tellet formedelst 26 millioner kr., heri
indbefattet bl. a. et etagehns med 39
lejligheder.
I indeværende rejsesæson skal man
dog ikke vente forbedringer af betyd-
ning. De rejsende, udelukkende mand-
lige, vil fortsat være henvist til bl. a.
de seks mands telte, man har opført
bag hotellet. Kvindelige passagerer
henvises ikke til teltene, fordi man
ikke har gode toiletforhold, og fordi
man — selv om hotellet er dansk —
befinder sig på en base med flere
tusinde mænd uden kvinder.
I øjeblikket råder man på hotellet
over 100 sengepladser, men som be-
kendt optager SAS-besætninger, der
skal hvile ud i Sdr. Strømfjord, 48 af
pladserne, hvilket vil sige, at hotellet,
der allerede ved indvielsen for 2V2 år
siden var for lille selv med 100 senge-
pladser, langt fra kan dække behovet.
Hotellets leder, direktør Knud Ras-
mussen oplyser, at man i højsæsonen,
som nu er indledt, må tage ikke alene
teltene i brug, men også udnytte de to
dagligstuer, hvor man har 12 udklaps-
senge i hver stue. Ganske vist fik man
sidste år bygget et anneks med 12
værelser, men heraf har man straks
måttet afgive otte værelser til besæt-
ningerne på det canadiske flyvesel-
skabs maskiner, og så var man om-
trent lige vidt.
SAS SKAL UD
Men nu lysner det altså. Direktør
Knud Rasmussen oplyser videre, at
man allerede i år indleder opførelsen
af en toetagers tilbygning til hotellet,
således at begge dagligstuer og perso-
nalets kantine i den nuværende byg-
ning kan inddrages til spiserestaura-
tion med plads til 120 gæster ad gan-
gen. Desuden opføres der opholdsstuer
og skolerum og i nye dagligstuer en
del reservekøjer, men det vigtigste er,
at man på 1. sal i det nuværende ho-
tel kan inddrage hele den fløj, der nu
anvendes til hotellets faste personale,
til passagerer. Derved får man 32 væ-
relser til disposition eller i alt 80 sen-
gepladser. Tilbygningen ventes at
være fuldført til vinter næste år, så
man skal altså igennem to sæsoner
endnu, inden man kan få glæde af
den. Derimod sker der allerede i år en
væsentlig udvidelse af kapaciteten
derved, at SAS-besætningerne skal ud
af hotellet. På den anden side af vejen
bag hotellet opfører man nu en barak
til besætningerne. De får i denne ba-
rak 24 enkeltværelser. Det kan synes
ejendommeligt, at SAS skal have så
mange enkeltværelser, og at man på
hotellet har beslaglagt dobbeltværel-
méricat sanatoriaisa
ingerdlåneicarnerat
akitsoriartumarpoK
peKatigigfik kalåtdlit mérartåinik
ikiuiniaKatigit Københavnime ukiu-
mortumik atautsimisimavOK, sujulig-
taissoK landstingimut ilaussortausi-
massoK fru Lisbeth Hindsgaul nalu-
naerdlune sujorna aningaussanangni-
ardlune erKuiniartitsinerme 195.00 kr.
migssiliordlugit sivneicartorsimavdlu-
tik sivneKartorutaussut ukioK måna
amerdliartugssåuput. agdlagartanit
erKorniartitagssanit 300.000-ussunit
282.000 sivneKartut tunineicarput. ta-
matuma saniatigut peKatigigfik tuni-
ssuterpagssuarnik nagsineKardlune.
taimåikaluartoK ingerdlatsinerme
aningaussartutit ima agdleriartigisi-
måput peKatigigfik nålagauvfingmut
KinuteKartariaKarsimavdlune angne-
russumik ikiorneKarKuvdlune. tamå-
na pissutigalugo Kalåtdlit-nunåta mi-
nisteriata udvalge nålagauvfiup ator-
titagssainik aningaussanik aulajangi-
ssartoK Kinuvigisimavå ukioK måna
januarip autdlancautånit atulersug-
ssamik mérKat sanatoriåine aningau-
ssartutit agfait akilerKuvdlugit.
ukiumortumik atautsiminerme su-
julerssuissut mardlungnik nutårtaKa-
lersiméput fru Ingeborg Refslund
Thomsen folketingimutdlo ilaussortaK
Per Federspiel KinigaorKigkumasimå-
ngingmata. tåukununga taorsiutdlugit
KinerneKarput folketingimut ilaussor-
taK, radikale partimut ilaussortaussoK
fru Grethe Philip folketingimutdlo i-
laussortaK Simon From, partimut
Venstrenut ilauSsortaussoK.
serne til enkeltpersoner fra SAS, men
i henhold til besætningernes kontrak-
ter med SAS skal de have enkeltvæ-
relser. Det gælder også det opvarten-
de personale i flyvemaskinerne, skønt
dette personales velfærd ikke har no-
get som helst med sikkerhedshensyn
på flyene at gøre.
Alt i alt kommer man på hotellet til
at råde over 180 sengepladser om et
par år mod nu 52, og i KGH venter
man, at behovet for senge dermed
skulle være dækket indtil 1970. Til
den tid venter man en årlig trafik på
i alt 36.000 passagerer.
EN NY GRØNLANDSK BY
KGH har i sin prognose haft øje for
de vanskeligheder, der kan opstå med
hensyn til at skaffe kvalificeret per-
sonale til Sdr. Strømfjord. Man har
erkendt, at man også for Sdr. Strøm-
fjords vedkommende bør gøre det
muligt for de udsendte at have deres
familier hos sig, og derfor skal der
indenfor projektet til 26 millioner kr.
opføres et etagehus til 39 familier, og
da man forventer, at nogen af fami-
lierne har skolesøgende børn, har
man i hotelprojektet afsat en skole-
stue. Personalet i Sdr. Strømfjord be-
står i øjeblikket af ca. 120 personer,
hvoraf adskillige er gift. De fleste af
dem må nøjes med et enkelt værelse,
hvilket ikke kan gå i det lange løb.
I det hele taget kan man forvente,
at Sdr. Strømfjord, skønt oprindelig
en amerikansk base, efterhånden bli-
ver et ret stort dansk-grønlandsk
samfund. Man regner med, at der i
1970 vil være omkring 400 personer
beskæftiget i forbindelse med flyve-
trafikken på Grønland, hvortil kom-
mer 3—400 danske arbejdere, der er
ansat hos amerikanerne. Der er med
andre ord ved at opstå en ny by i
Grønland. På mange punkter har den,
takket være basen, flere faciliteter
end nogen anden grønlandsk by. På
andre er den ringere stillet. Det gæl-
der f. eks. mulighederne for radioaf-
lytning. De er endnu ringere end i det
øvrige Grønland.
Ganske vist har man den amerikan-
ske radiostation på basen, men den
sender fortrinsvis musik, og det er de
EN BILLIG RELÆSTATION
Hos alle danskere er der et stærkt
ønske om at få mulighed for aflytning
af Grønlands Radio, og i nær fremtid
vil myndighederne i Godthåb modtage
en anmodning om, at der opføres en
relæstation i nærheden af hotellet. —
Man har på den nuværende telegraf-
station, der skal flyttes, de fornødne
master, og stationen kan opføres for
mindre end 10.000 kr. I betragtning af
de store beløb, der ofres på udviklin-
gen i Grønland, er ønsket beskedent,
og det bør opfyldes alene af den
grund, at tilværelsen i Sdr. Strøm-
fjord er ret enerverende og så ameri-
kanskpræget, at den må siges at være
fremmed for de fleste danskere. Et
andet argument for opførelsen af en
relæstation er, at man må forvente et
stigende antal grønlændere i Sdr.
Strømfjord. I øjeblikket er der kun
fire ansatte, men det er KGHs tanke
i stigende grad at lade grønlændere
overtage udsendtes funktioner på ho-
tellet. Et rigtigt samfund er altså un-
der udvikling omkring det danske
hotel, som i løbet af et par år kommer
til virkelig at opfylde sin mission som
hotel for grønlandsrej sende.
I dag er hotellet nærmest en belast-
ning, såvel for de rejsende som for
personalet, men som direktør Knud
Rasmussen udtrykker det: — Vi kan
ganske vist ikke skaffe folk gode ind-
kvarteringsforhold, men vi kan lave
maden så god, at de rejsende kan trø-
stespise. Og det gør de!
ukluf mardlugsuit Kångiugpata 1970 tikifdlugo angatdlånerme
nåmagsissariaKagkaf namagsisinaulisavai
Kangerdlugssuarme igdlusissarfing-
me tåtordliuneK KångerneKartug-
ssångorpoK. ukiut mardlugsuit inger-
dlanerine igdlusissarfik KGH-p ag-
dliniarpå 26 mili. kr. atordlugit, ilåti-
gut sananeKåsavdlune igdlo KUlering-
nik initalik 39-nik ineKartugssaK.
ukiumile matumane angatdlånerup
nalåne pitsångorsautigssanik pingå-
rutilingnik pissoKarnigsså ilimanångi-
laK. angalassut angutåinait ilåtigut
sule najugaKartineKartåsåput tuper-
ssuarne arfiniliutarissane igdlusissar-
fiup tunuane sananeKarsimassune. ar-
nat ilaussut tupernitineKartåsångit-
dlat perusuersartarnermut assagtar-
nermutdlo tungassut pitsaussunging-
mata, åmalo igdlusissarfik danskit pi-
gigaluaråt mitarfik najorneKarmat tu-
sintilingnik ardlalingnik angutitalik
arnartaKångitsunik.
månåkut igdlusissarfik 100 sivner-
dlugit sinigfeKarpoK, kisiåne ilisima-
neKarérsutut sinigfit 48-t SAS-ip
inugtainit Kangerdlugssuarme Ka-
suersertugssanit atorneKarput, tåssalo
igdlusissarfik ukiut 2V2 matuma su-
jornatigut atorKårtineKarame 100-nik
sinigfeKaraluardlune mikivatdlårér-
sok pissariaKartitanik nåmagsingning-
neK saperdluinarpoK.
igdlusissarfiup sujulerssuissua, di-
rektør Knud Rasmussen, OKarpoK
angatdlåtoKarugtulerfiane mana aut-
dlarnerérsume tovKit atoraluardlugit-
dlunit åma isersimaortarfit mardluk
atortariaKartut init tamarmik ingmi-
kut 12-inik isivitagkanik sinigfeKar-
dlutik. ukioK kingugdleK igdlusissar-
fik ilaneKaraluarpoK ininik 12-inik,
tåukuale ilait 8 canadamiut tingmi-
ssartortitseKatigit inugtåinut atortine-
KartariaKarput taimalo ilaussut tu-
ngaisigut iluarsiatdlautaunatik.
SAS anfsaoK
månale isumavdluarnarsivoK. direk-
tør Knud Rasmussen åma OKarpoK
igdlusissarfiup ilagsså Kuleringnik
initaKartugssaK ukioK måna sanane-
KalerlsassoK taimalo isersimaortarfit
tamarmik igdlusissarfiuvdlo mana
atorneKartup inugtaisa nerissarfiat
nerissarfiliuneKåsassut 120-t atautsi-
kut nerisinauvdlutik. åmåtaoK sana-
neKåsåput isersimaortarfigssat atuar-
tarfigssatdlo, isersimaortarfigssanilo
nutåne sinigfingnik sitdlimateKåsaoK
pingårnerssauvordle igdlusissarfingme
måna pigineuartume init atdlit, igdlu-
sissarfiup sulissuinit måna atorneKar-
tut, tamarmik ilaussunut atorneKarta-
lisangmata. taimaisivdlune init 32
atorneKarsinauliséput katitdlutik 80-
inik sinigfigtagdlit. agdlissutigsså
ukiume tugdliane ukiorpat inisangati-
neKarpoK, taimaingmatdlo aussat
mardluk Kångiugpata aitsåt atorne-
KarsinaulisaoK. ukioK månale nåmag-
sineKartugssat iluagtiatdlarisåput tå-
ssa SAS-ip inugtai igdlusissarfingmit
anisangmata. igdlusissarfiup tunuane
avKusernup igdluatungåne måna ba-
rakiliuneKarput. barakime tåssane
24-nik atausiutarissanik ineKåsåput.
erKumiginarsinauvoK SAS ininik
atausiutarissanik taima amerdlatigi-
ssunik atugaKåsangmat, åmalo igdlu-
sissarfingme init mardlutarissat
SAS-ip inugtaisa ine mardlutariauga-
luaK atausiutardlugo atormatigik, ki-
siåne inugtaussut SAS-imik isumaKa-
tigissuteKarnertik maligdlugo atausi-
kårdlutik ineKartugssåuput. taimåi-
portaoK tingmissartune kivfartortu-
ssut måssa tåuko suliåt tingmissartor-
nerup isumangnaitsunigssånut tu-
ngångikaluartoK.
ukiut mardlugsuit Kångiugpata si-
nigfit måna 52-iussut igdlusissarfing-
me 180-t sivnerdlugit pigineKalisåput.
KGH-milo nautsorssutigineKarpoK si-
nigfingnik pissariaKartitsineK taimai-
sivdlune 1970 tikitdlugo nåmagsine-
KarsimåsassoK. tamatuma nalåne ili-
magineKarpoK ukiumut ilaussut katit-
dlutik 36.000 angatdlåneKartåsassut.
Kalåfdlit-nunåne igdloxarfik nutåK
KGH-p nautsorssuinermine åma isu-
maliutigerérsimavai a j ornartorsiutit
Kangerdlugssup pisinauvdluartunik
inugtalersorneKarnigssånut tungassut.
påsineKarsimavoK Kangerdlugssuar-
mut suliartortitagssat ilaKutatik åma
ilagissariaKartåsagait, taimåitumigdlo
26 mili. kr. atordlugit pilerssårusiamut
ilaussugssauvoK igdlo Kuleringnik ini-
talik ilaicutaringnut 39-nut, ilimagi-
neKarmatdlo ilaKutarit ilait atuartute-
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersuklf
•fr -fr RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
nakujoKingmat amerikamiorpasing-
nermitdlo danskit amerdlanerssåinut
takornartaussutut OKautigissariaKar-
dlune. såkortusaiviup sananeKarnig-
ssånut tungavigssaK avdla tåssauvoK
Kangerdlugssuarme kalåtdlit amer-
dliartuinarnigssåt ilimagissariaKarmat
uvdlumikut atorfeKartineKartut sisa-
måinåuput; KGH-vdle igdlusissar-
fingme Danmarkimit aggersitat suliai-
sa kalåtdlinit tigumineKariartuinar-
nigssåt sujunertarå. tåssa danskit ig-
dlusissarfiutåne entånilo inoKatigit
pileriartorput, ukiutdlo mardlugsuit
Kångiugpata igdlusissarfik Kalåtdlit-
nunåne angalassunut iluamik igdlusi-
ssarfiulisaoK. uvdlumikut igdlusissar-
fik sulissussunut angalassunutdlo na-
nertutauginangajagpoK, kisiåne sordlo
direktør Knud Rasmussen OKartoK:
inuit pitsaussunik inigssaKartingika-
luarpavut, imale pitsautigissunik ne-
rissagssiorsinauvugut angalassut tug-
patdlerdlutik nerisinauvdlutik. tai-
måitarputdlo!
Kangerdlugssuarme igdlusissarfik
26 mili. kr. atordlugit agdlineKåsaoK
Kåsassut igdlusissarfigtågssame ine
atuartitsivigssaK ilånguneKarsimavoK.
Kangerdlugssuarme aulajangersima-
ssumik sulissussut måna 120-t mig-
ssiliorpait Kavsitdlo åipariuvdlutik.
amerdlanerssait atausinarmik inimik
atugaKarput, taimatutdle ingerdlåi-
nartOKarsinåungilaK.
ilimagissariaKarporme Kangerdlug-
ssuaK amerikamiut mitarfigtut aut-
dlarnigåt kalåtdlinik Kavdlunånigdlo
amerdlangåtsiaKissunik inuvfigineKa-
lerumårtoK; nautsorssutigineKarpordlo
1970-ime inuit 400^migssåne Kalåtdlit-
nunåne tingmissartortarnermik sulia-
Kartitaujumårtut åmalo danskit suli-
ssartut 3—400 amerikamiune sulisso-
rineKartut tåukununga ilåusassut. tå-
ssa avdlatut OKautigalugo Kalåtdlit-
nunåne igdloKarfik nutåK pingornia-
lerpoK. mitarfik pissutigalugo Kalåt-
dlit-nunåne igdloKarfingnit avdlanit
ajungitsuteKarneruvoK ilåtigutdle åma
igdloKarfingnit avdlanit ajornenissu-
teKardlune. sordlo taineKarsinauvoK
radiomik nålaorniarneK Kalåtdlit-nu-
nåne avdlanit sule aj or ner ungmat.
mitarfingme amerikamiut radiomik
autdlakåtitsiveKaraluarput, nipiler-
ssutinigdle autdlakåtitsinerussarpoK,
danskitdlo ikigtuinait Kangerdlug-
ssuarmitut nålaorusugtarpåt.
sékorlusalvlk akikifsoK
danskit tamarmik Kalåtdlit-nunåta
radioanik nålaorsinaunigssartik agsut
kigsautigåt, Kanigtukutdlo Nungme
OKartugssautitat Kinutigissamik tigu-
ssaKartugssåuput igdlusissarfiup er-
Kåne såkortusaiviliortoKarmivdlugo.
telegrafstationime måna atorneKartu-
me nungneKartugssamile nåparutit
pissariaKartut pigineKarérput, såkor-
tusaivigdlo sananeKarsinauvoK 10.000
kr.-nit akikinerussumik. Kalåtdlit-nu-
nåne piorsainermut aningaussarpag-
ssuit atorneKartut tungavigalugit kig-
sautigissaK angnikeKaoK, erKutitaria-
Karpordlo unåinardlunit tungavigalu-
go Kangerdlugssuarme inuneK Kasu-
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
angutit
MANNE
pujortagarissarpåt-
mamardluartunik Kinigka-
nik tupartalik tamatigut ci-
gåtut pikunartumik tivssa-
rigtuartOK. MANNE nale-
KångilaK — cerutteK sikaus-
saK.
mugssuåt silarssuarme
tusåmassak
iarfingxne okåinarit
HØNG piziia.z*d.lug;o
erdenskendte dansk« specialost
Forlann HØNG i batikken
3