Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 5
Grønlændernes indflydelse på samfundets udvikling dem skulle da gerne være grønlæn- dere. Det understreger, at udvikling i Grønland som andetsteds ikke blot er et spørgsmål om teknik og inve- stering, men om mennesker, at der kræves uddannelse og udvælgelse, målbevidst og på lang sigt. I Danmark er den folkelige udvik- ling og den tekniske udvikling gået hånd i hånd. Man kan vel gå så langt at sige, at den tekniske udvikling, som den har formet sig i Danmark, er utænkelig uden den folkelige udvik- ling, uden folkehøjskoler, forenings- og organisationsarbejdet, studiekred- se og faglig kappestrid. Det er ikke blot menneskenes faglige dygtighed men også deres åndelige udvikling og deres træning i samarbejdets kunst, som har muliggjort den fulde udnyt- telse af teknikken. UDDANNELSEN Dette er anerkendte kendsgerninger som vi bør lære af vort arbejde i Grønland. Meget sker netop på det folkelige og det uddannelsesmæssige område i vore dages Grønland. Hvad vi i KGH kan gøre, er kun en brik i hele spillet, men det er en vigtig brik, og indsatsen inden for den erhvervs- mæssige uddannelse kan blive afgø- rende for, om hele spillet går op. En ny generation vokser op om- kring os: Børn som får stadig bedre skoleuddannelse — unge som har gen- nemgået en regulær læretid og fag- skole, og hvis faglige dygtighed, flid og effektivitet er forudsætning for, at der overhovedet er mening i at gå ind i Grønlands industrielle tidsalder. Lad os på den anden side ikke for- falde til den tro, at det er nok med skolegang eller læretid eller en eller anden eksamen. Den, der går i livets skole, hører aldrig op med at lære, uanset hvor meget man har tilegnet sig, fordi livet stadig stiller nye krav. Intet er så trist som at møde dem, der tror at vide alt, og som intet nyt vil lære. Derfor håber jeg, at vi i KGH altid må kunne mødes i ønsket om og i bestræbelserne for at lære af hinan- den og af andre og stadig at tilegne os ny viden og erfaring. lidt til menneskers sind, vel tro på den mulighed. Derimod kan vi nemt blive meget mere ulykkelige, hvis vi ikke bevidst tilpasser os begivenhederne omkring os, hvis vi ikke følger vore egne ønsker og vor egen erkendelse og er indstillet på, at kun vi selv kan være vor egen lykkes smed i den tid, vi nu går ind i. Mon det samme ikke gælder for grønlænderne? UDVIKLINGEN Når Grønlandsudvalget af 1960 en- gang afgiver sin betænkning, som i høj grad vil være præget af de grøn- landske medlemmers syn, vil man næppe finde nogen, der går ind for at skrue udviklingen tilbage. Alle skal nok være enige i, at den industrielle udvikling ikke blot ikke kan afvær- ges, men at den bør fremmes i de om- råder, hvor eksistensen skal baseres på fiskeforekomster. Derimod kan man i høj grad diskutere, hvordan denne overgang skal udformes, og i hvilken rytme det skal ske. Men også her begrænses beslutningernes frihed. Teknikken har sine love og forudsæt- ninger. Hvem tør vælge det ufuld- komne og garanteret uøkonomiske kun for at bremse udviklingens fart, og hvem tør bremse den tekniske ud- viklings fart, når den, selv om det svimler for nogle af passagererne, dog langt fra er så stor som den eksplosive stigning i befolkningstallet og det der- med stadig voksende krav om flere arbejdspladser. TEKNIK OG MENNESKE Når Grønlands befolkning fortsæt- ter med at stige med samme fart som nu, må der om 25 år være 75.000 grønlændere. Det kræver i tusindvis af nye arbejdspladser, som kun mo- derne fabrikker kan give, og disse pladser kan kun indtages af velud- dannet og veltrænet arbejdskraft. — Desuden vil de nye virksomheder kræve mange ledere, og de fleste af Sprogspørgsmålet må løses En udtalelse af grønlandsministeren om den sproglige udvikling i Grønland For kvalifetens skyld c-vltaminrlge — KlvdlertOssat tamarmik értanik C-vitamineKardluar- tunik nuniangniutS aker- dlortigaussunik imaicarput I et interview med Kjeld Rask Therkilsen i „Berlingske Tiden- de “ kommer grønlandsminister Mikael Garn ind på spørgsmålet om den sproglige udvikling i Grønland som en naturlig fort- sættelse af de forsøg man allere- de har gjort i skolen, hvor første- klasser er blevet startet uden grønlandsk sprog. Herom siger ministeren bl. a.: — Dette med de rent dansk- sprogede førsteklasser er noget glædeligt og fornuftigt, der er vokset frem i Grønland i de sid- ste tre år. Hvis hele det økono- miske og uddannelsesmæssige program skal gennemføres, er det mest elementære problem, der skal løses, sprogspørgsmålet. Grønlænderne er ved at forstå det. Forældrenes ønske i næsten I KGH's blad „Orientering" fremfører direkfør Hans C. Christiansen bl. a. følgende synspunkter I den offentlige debat forudsættes ofte, at det er os sydfra, som næsten for enhver pris vil ændre grønlæn- dernes livsform, og at grønlænderne kun tøvende og modstræbende følger med. Denne opfattelse kan ikke være rigtig i dag, og den har i alt fald ikke været det siden 1950. Vi må vogte os for, at en fjern fortid ikke kommer til at overskygge nutidens problem- stilling. Hvis det virkelig var grøn- lændernes ønske at fortsætte tilværel- sen i det „gamle fint afbalancerede samfund" ville meget jo være mere enkelt. INDUSTRIALISERING — ELLER* Desuden skabes uklarhed af den kendsgerning, at problemstillingen er så forskellig i det vældige grønlandske område. Nord på er problemerne så enkle, fordi det gamle fangersamfund stort set består, og fordi man derfor kan fare med lempe. I Sydvestgrøn- land derimod har det ændrede klima, den nødtvungne overgang fra fangst til fiskeri, fra en i sig selv hvilende fangertilværelse til den indviklede pengeøkonomi, rejst et væld af pro- blemer, som man ikke kan skyde fra sig bare ved at fordybe sig i en male- risk fortid. Derfor har de mænd, som grønlænderne selv har valgt til deres ledere og talsmænd, måttet se den nye tid i øjnene. Stillet over for valget mellem sultens og fattigdommens grå spøgelse og udsigten til en tålelig til- Stigende udgifter på børnesanatorierne Foreningen til Hjælp for grønland- ske Børn har holdt årsmøde i Køben- havn, hvor formanden, fhv. lands- tingsmedlem fru Lisbeth Hindsgaul, oplyste, at Grønlandslotteriet i fjor gav et overskud på ca. 195.000 kr. Overskuddet vil stige yderligere i år. Af de 300.000 lodsedler i fjor solgtes godt 282.000, og desuden modtog for- eningens kontor en strøm af gaver. Alligevel er driftsomkostningerne steget så meget, at foreningen har fundet det nødvendigt at anmode sta- ten om yderligere hjælp, og grønlands- ministéren har derfor anmodet fi- nansudvalget om, at staten med virk- ning fra 1. januar i år betaler halv- delen af udgifterne til driften af bør- nesanatorierne. På årsmødet foretoges i øvrigt to nyvalg, idet fru Ingeborg Refslund Thomsen og folketingsmand Per Fe- derspiel ikke ønskede genvalg. I ste- det valgtes folketingsmedlem, den ra- dikale fru Grethe Philip og folketings- mand Simon From fra Venstre. værelse inden for et industrialiseret samfund har det ikke været svært at træffe en beslutning; der har ikke været anden mulighed end at vælge industriens vej. Det er et skridt, som ikke kan tages halvt. Beslutningen drager mange nye problemer med sig, og hidtil har grønlænderne kun kun- net tage standpunkt til få af dem. Det er svært at forklare, hvorfor så mange er tilbøjelige til at glemme den store indflydelse, som grønlæn- derne selv har øvet og stadig øver både på de store politiske beslutnin- ger og på de mange daglige afgørel- ser. Den tanke kan jo overhovedet ikke tænkes, at nogen administrations- gren i dag kunne virke i Grønland, iuden at grønlændernes indflydelse var endog meget stor og derfor kunne spores i hver eneste beslutning. AFHÆNGIGHED* I dag er grønlænderne — taget som ,hel gruppe — ikke længere en isoleret lille flok i kamp med en barsk natur. Man kan sige, at de kun har haft ringe indflydelse på udviklingen, at begi- venhederne udefra er væltet ind over dem og har ændret deres livsform, men det samme kunne siges om os og mange andre folk. Selv det sydlige Danmark, der som produktionsfaktor er så meget større og så meget mere udviklet, kan ikke bestå som isoleret samfund, men må søge tilslutning til større markedsdannelser. På denne baggrund turde det være utænkeligt, at det produktionsmæssigt lille og en- sidige Grønland skulle kunne hvile i sig selv og træffe sine beslutninger uafhængigt af begivenhederne ude omkring. Ingen spørger os, om vi i den tid, vi går ind i, bliver lykkeligere end vore forfædre. Hvad vi end måtte kalde lykke, kan ingen, der kender hele det ny Grønland er et be- tydningsfuldt strømskifte. Men grønlandsk skal ikke stilles helt i skygge af dansk. Vor politik i 40 år har været ikke at gå læn- gere, end grønlænderne selv vil- le. Det har skabt en god bag- grund. Men nu spørger jeg, om vi ikke på det sproglige område skal dreje udviklingen endnu en tand frem, om vi ikke har en forpligtelse til at gøre grønlæn- derne opmærksomme på, at vi måske må gå endnu kraftigere frem. Grønlænderne skal nemlig forstå, at udviklingen kræver dansk som katalysator i Grøn- land på alle områder. Jeg tror, vi bliver nødt til det, samtidig med at vi værner om det grønlandske sprog. Det virker stadig i pres- sen, radioen, litteraturen — og naturligvis i hjemmene. arbejde HEMPEL’S KUTTERMALING - den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med - både indenbords og udenbords over vandlinien. HEMPEL’S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold- barhed, strækker langt - og er derfor uhyre økonomisk. Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne, hvid, creme,grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,sort. Forlang HEMPEL’S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males. I------------------------------—> REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugtartut angatdléfagkaf atornikut — oxalugfartuvdlo nutai 10 85,00 kr. + nagsiunerata akia llångutdlu- go tigunerane akiligagssångordlugit nagsiuneKåsåput kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København -------------—.——______— ------- S

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.