Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 5

Grønlændernes indflydelse
på samfundets udvikling
dem skulle da gerne være grønlæn-
dere. Det understreger, at udvikling
i Grønland som andetsteds ikke blot
er et spørgsmål om teknik og inve-
stering, men om mennesker, at der
kræves uddannelse og udvælgelse,
målbevidst og på lang sigt.
I Danmark er den folkelige udvik-
ling og den tekniske udvikling gået
hånd i hånd. Man kan vel gå så langt
at sige, at den tekniske udvikling, som
den har formet sig i Danmark, er
utænkelig uden den folkelige udvik-
ling, uden folkehøjskoler, forenings-
og organisationsarbejdet, studiekred-
se og faglig kappestrid. Det er ikke
blot menneskenes faglige dygtighed
men også deres åndelige udvikling og
deres træning i samarbejdets kunst,
som har muliggjort den fulde udnyt-
telse af teknikken.
UDDANNELSEN
Dette er anerkendte kendsgerninger
som vi bør lære af vort arbejde i
Grønland. Meget sker netop på det
folkelige og det uddannelsesmæssige
område i vore dages Grønland. Hvad
vi i KGH kan gøre, er kun en brik i
hele spillet, men det er en vigtig brik,
og indsatsen inden for den erhvervs-
mæssige uddannelse kan blive afgø-
rende for, om hele spillet går op.
En ny generation vokser op om-
kring os: Børn som får stadig bedre
skoleuddannelse — unge som har gen-
nemgået en regulær læretid og fag-
skole, og hvis faglige dygtighed, flid
og effektivitet er forudsætning for, at
der overhovedet er mening i at gå ind
i Grønlands industrielle tidsalder.
Lad os på den anden side ikke for-
falde til den tro, at det er nok med
skolegang eller læretid eller en eller
anden eksamen. Den, der går i livets
skole, hører aldrig op med at lære,
uanset hvor meget man har tilegnet
sig, fordi livet stadig stiller nye krav.
Intet er så trist som at møde dem, der
tror at vide alt, og som intet nyt vil
lære. Derfor håber jeg, at vi i KGH
altid må kunne mødes i ønsket om og
i bestræbelserne for at lære af hinan-
den og af andre og stadig at tilegne
os ny viden og erfaring.
lidt til menneskers sind, vel tro på den
mulighed. Derimod kan vi nemt blive
meget mere ulykkelige, hvis vi ikke
bevidst tilpasser os begivenhederne
omkring os, hvis vi ikke følger vore
egne ønsker og vor egen erkendelse
og er indstillet på, at kun vi selv kan
være vor egen lykkes smed i den tid,
vi nu går ind i. Mon det samme ikke
gælder for grønlænderne?
UDVIKLINGEN
Når Grønlandsudvalget af 1960 en-
gang afgiver sin betænkning, som i
høj grad vil være præget af de grøn-
landske medlemmers syn, vil man
næppe finde nogen, der går ind for
at skrue udviklingen tilbage. Alle skal
nok være enige i, at den industrielle
udvikling ikke blot ikke kan afvær-
ges, men at den bør fremmes i de om-
råder, hvor eksistensen skal baseres
på fiskeforekomster. Derimod kan
man i høj grad diskutere, hvordan
denne overgang skal udformes, og i
hvilken rytme det skal ske. Men også
her begrænses beslutningernes frihed.
Teknikken har sine love og forudsæt-
ninger. Hvem tør vælge det ufuld-
komne og garanteret uøkonomiske
kun for at bremse udviklingens fart,
og hvem tør bremse den tekniske ud-
viklings fart, når den, selv om det
svimler for nogle af passagererne, dog
langt fra er så stor som den eksplosive
stigning i befolkningstallet og det der-
med stadig voksende krav om flere
arbejdspladser.
TEKNIK OG MENNESKE
Når Grønlands befolkning fortsæt-
ter med at stige med samme fart som
nu, må der om 25 år være 75.000
grønlændere. Det kræver i tusindvis
af nye arbejdspladser, som kun mo-
derne fabrikker kan give, og disse
pladser kan kun indtages af velud-
dannet og veltrænet arbejdskraft. —
Desuden vil de nye virksomheder
kræve mange ledere, og de fleste af
Sprogspørgsmålet må løses
En udtalelse af grønlandsministeren om den sproglige udvikling i Grønland
For kvalifetens skyld
c-vltaminrlge
— KlvdlertOssat tamarmik
értanik C-vitamineKardluar-
tunik nuniangniutS aker-
dlortigaussunik imaicarput
I et interview med Kjeld Rask
Therkilsen i „Berlingske Tiden-
de “ kommer grønlandsminister
Mikael Garn ind på spørgsmålet
om den sproglige udvikling i
Grønland som en naturlig fort-
sættelse af de forsøg man allere-
de har gjort i skolen, hvor første-
klasser er blevet startet uden
grønlandsk sprog. Herom siger
ministeren bl. a.:
— Dette med de rent dansk-
sprogede førsteklasser er noget
glædeligt og fornuftigt, der er
vokset frem i Grønland i de sid-
ste tre år. Hvis hele det økono-
miske og uddannelsesmæssige
program skal gennemføres, er
det mest elementære problem,
der skal løses, sprogspørgsmålet.
Grønlænderne er ved at forstå
det. Forældrenes ønske i næsten
I KGH's blad „Orientering" fremfører direkfør Hans C. Christiansen
bl. a. følgende synspunkter
I den offentlige debat forudsættes
ofte, at det er os sydfra, som næsten
for enhver pris vil ændre grønlæn-
dernes livsform, og at grønlænderne
kun tøvende og modstræbende følger
med. Denne opfattelse kan ikke være
rigtig i dag, og den har i alt fald ikke
været det siden 1950. Vi må vogte
os for, at en fjern fortid ikke kommer
til at overskygge nutidens problem-
stilling. Hvis det virkelig var grøn-
lændernes ønske at fortsætte tilværel-
sen i det „gamle fint afbalancerede
samfund" ville meget jo være mere
enkelt.
INDUSTRIALISERING — ELLER*
Desuden skabes uklarhed af den
kendsgerning, at problemstillingen er
så forskellig i det vældige grønlandske
område. Nord på er problemerne så
enkle, fordi det gamle fangersamfund
stort set består, og fordi man derfor
kan fare med lempe. I Sydvestgrøn-
land derimod har det ændrede klima,
den nødtvungne overgang fra fangst
til fiskeri, fra en i sig selv hvilende
fangertilværelse til den indviklede
pengeøkonomi, rejst et væld af pro-
blemer, som man ikke kan skyde fra
sig bare ved at fordybe sig i en male-
risk fortid. Derfor har de mænd, som
grønlænderne selv har valgt til deres
ledere og talsmænd, måttet se den nye
tid i øjnene. Stillet over for valget
mellem sultens og fattigdommens grå
spøgelse og udsigten til en tålelig til-
Stigende udgifter på
børnesanatorierne
Foreningen til Hjælp for grønland-
ske Børn har holdt årsmøde i Køben-
havn, hvor formanden, fhv. lands-
tingsmedlem fru Lisbeth Hindsgaul,
oplyste, at Grønlandslotteriet i fjor
gav et overskud på ca. 195.000 kr.
Overskuddet vil stige yderligere i år.
Af de 300.000 lodsedler i fjor solgtes
godt 282.000, og desuden modtog for-
eningens kontor en strøm af gaver.
Alligevel er driftsomkostningerne
steget så meget, at foreningen har
fundet det nødvendigt at anmode sta-
ten om yderligere hjælp, og grønlands-
ministéren har derfor anmodet fi-
nansudvalget om, at staten med virk-
ning fra 1. januar i år betaler halv-
delen af udgifterne til driften af bør-
nesanatorierne.
På årsmødet foretoges i øvrigt to
nyvalg, idet fru Ingeborg Refslund
Thomsen og folketingsmand Per Fe-
derspiel ikke ønskede genvalg. I ste-
det valgtes folketingsmedlem, den ra-
dikale fru Grethe Philip og folketings-
mand Simon From fra Venstre.
værelse inden for et industrialiseret
samfund har det ikke været svært at
træffe en beslutning; der har ikke
været anden mulighed end at vælge
industriens vej. Det er et skridt, som
ikke kan tages halvt. Beslutningen
drager mange nye problemer med sig,
og hidtil har grønlænderne kun kun-
net tage standpunkt til få af dem.
Det er svært at forklare, hvorfor
så mange er tilbøjelige til at glemme
den store indflydelse, som grønlæn-
derne selv har øvet og stadig øver
både på de store politiske beslutnin-
ger og på de mange daglige afgørel-
ser. Den tanke kan jo overhovedet
ikke tænkes, at nogen administrations-
gren i dag kunne virke i Grønland,
iuden at grønlændernes indflydelse
var endog meget stor og derfor kunne
spores i hver eneste beslutning.
AFHÆNGIGHED*
I dag er grønlænderne — taget som
,hel gruppe — ikke længere en isoleret
lille flok i kamp med en barsk natur.
Man kan sige, at de kun har haft ringe
indflydelse på udviklingen, at begi-
venhederne udefra er væltet ind over
dem og har ændret deres livsform,
men det samme kunne siges om os og
mange andre folk. Selv det sydlige
Danmark, der som produktionsfaktor
er så meget større og så meget mere
udviklet, kan ikke bestå som isoleret
samfund, men må søge tilslutning til
større markedsdannelser. På denne
baggrund turde det være utænkeligt,
at det produktionsmæssigt lille og en-
sidige Grønland skulle kunne hvile i
sig selv og træffe sine beslutninger
uafhængigt af begivenhederne ude
omkring.
Ingen spørger os, om vi i den tid,
vi går ind i, bliver lykkeligere end
vore forfædre. Hvad vi end måtte
kalde lykke, kan ingen, der kender
hele det ny Grønland er et be-
tydningsfuldt strømskifte. Men
grønlandsk skal ikke stilles helt
i skygge af dansk. Vor politik i
40 år har været ikke at gå læn-
gere, end grønlænderne selv vil-
le. Det har skabt en god bag-
grund. Men nu spørger jeg, om
vi ikke på det sproglige område
skal dreje udviklingen endnu en
tand frem, om vi ikke har en
forpligtelse til at gøre grønlæn-
derne opmærksomme på, at vi
måske må gå endnu kraftigere
frem. Grønlænderne skal nemlig
forstå, at udviklingen kræver
dansk som katalysator i Grøn-
land på alle områder. Jeg tror, vi
bliver nødt til det, samtidig med
at vi værner om det grønlandske
sprog. Det virker stadig i pres-
sen, radioen, litteraturen — og
naturligvis i hjemmene.
arbejde
HEMPEL’S KUTTERMALING - den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med - både
indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL’S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt - og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne, hvid, creme,grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,sort.
Forlang HEMPEL’S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.

I------------------------------—>
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugtartut angatdléfagkaf
atornikut — oxalugfartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akia llångutdlu-
go tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiuneKåsåput
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
-------------—.——______— -------
S