Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 12

Alle grønlandske søfolk skal
straks anskaffe en søfartsbog
Det vil betyde store økonomiske tab for dem,
hvis de ikke får bogen
Spørgsmålet om, (hvorvidt det er
nødvendigt for de grønlandske søfolk
og fiskere at være i 'besiddelse af sø-
fartsbøger eller søfartspas er blevet
mere og mere aktuelt.
Det er som bekendt for mange ikke
endnu påtvunget, at søfolk skal have
søfartspas eller søfartsbøger i Grøn-
land, men spørgsmålet trænger sig
hårdt på, nu da uddannelsen af de
grønlandske søfolk skal gennemføres
for at kunne efterkomme bemandings-
lovens mindstebestemmelser om be-
manding af skibe.
For så vidt angår de, der agter at
søge kyst- eller 'sætteskipperskole og
måske senere styrmandsskole er det
simpelthen en tvungen nødvendighed,
at de kan dokumentere deres sejltid
nøjagtig ved hjælp af søfartspas eller
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/5—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/1 O-mut angmassarpoK pencumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa nionmtigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo nenitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsarneKarsi-
nåuput. imap itissusianut ugtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramerniaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
søfartsbog. Anden dokumentation bli-
ver i øjeblikket ikke anerkendt, og det
skal man heller ikke regne med i
fremtiden. Altså ingen grønlandsk sø-
mand uden søfartsbog eller søfartspas
fra i morgen. Lad Dem ikke dysse hen
Af fiskeriinspektør
S. A. BRINCH
med, at det går nok — når blot jeg
sejler for staten, må det være doku-
mentation nok — den gælder ikke, når
sejltiden skal gøres op. Søfartspas kan
købes hos politiet i hele Grønland.
For at opnå sønæringsbevis som
kystskipper skal man kunne doku-
mentere, at man efter det fyldte 15.
år i mindst 36 måneder har gjort dæks-
tjeneste i søgående skibe, hvoraf 12
måneder i skibe mellem 20 og 200 brt.,
samt have bestået kystskippereksa-
men, have indfødsret, være fyldt 23
år og have bestået en af handelsmini-
steren fastsat synsprøve. Samme sejl-
tid kræves for at blive indstillet til
kystskippereksamen.
BETINGELSERNE
For at kunne opnå sønæringsbevis
som sætteskipper af 2. grad skal man
efter det fyldte 15. år have gjort
dækstj eneste i 36 måneder i søgående
skibe, hvoraf 12 måneder i skibe mel-
lem 20 og 500 brt., hvoraf de 6 måne-
der igen skal være uden for kystfart,
samt have bestået sætteskippereksa-
men af 2. grad, have indfødsret, være
fyldt 23 år og have bestået en af han-
delsministeren fastsat synsprøve. —
Samme sejltid kræves for at blive
indstillet til sætteskippereksamen.
Farvandet ved de grønlandske ky-
ster er ifølge bemandingsloven fast-
sat til „Indskrænket Fart“. „Kystfart"
kendes ikke for så vidt angår sejlad-
sen ved Grønland ifølge den nye be-
mandingslov. „Indskrænket Fart" er
et udvidet og større område end be-
tegnelsen „Kystfart".
Ifølge den nye bemandingslov kræ-
ves i alle skibe (ikke passagerskibe)
over 20 brt. en fører med sætteskip-
perbevis samt en bedstemand med
kystskippereksamen eller dueligheds-
bevis.
Dette vil i praksis sige, at søfolk,
der ved søfartspas eller søfartsbøger
kan dokumentere, at de efter det fyld-
te 15. år har sejlet i mindst 36 måne-
der i de grønlandske farvande eller
farvande uden for kystfart for så vidt
angår de 12 måneder og samtidig har
gjort dækstj eneste, vil kunne søge
kyst- og sætteskipperskole af 2. grad
og efter endt eksamen opnå sønæ-
ringSbevis henholdsvis som kystskip-
per eller sætteskipper under forudsæt-
ning af, at de ovennævnte øvrige be-
tingelser er til stede.
MYNDIGHEDERNES SKYLD
Spørgsmålet om søfartsbøger har
også stor betydning for andre end de,
der agter at lade sig uddanne til kyst-
og sætteskippere, idet mange ting er
afhængige af sejltiden. Bl. a. er over-
enskomsten mellem grønlandske sø-
folk og GAS affattet således, at den
pågældendes sejltid ligger til grund
for den hyre, han skal have — og
hvordan man i øjeblikket kan afregne
søfolkene retfærdigt, når de ikke på
behørig måde kan dokumentere deres
sejltid, er i øvrigt for mig uforståe-
ligt, men det må åbenbart være så-
dan, når det passer ind i myndighe-
dernes sager, så kan dokumentationen
godt accepteres, men når det gælder
grønlændernes uddannelse, så kan
man fra myndighedernes side ikke ac-
ceptere sejltiden — lad os få gjort
rede på disse forhold omgående.
MÅ BEGYNDE SOM DRENG
Vil en grønlandsk sømand ud at
sejle i danske skibe, hvor der kræves
mønstring og forbundsfolk, melder der
sig store vanskeligheder. En grøn-
landsk sømand, der har sejlet i flere
år og måske som fører, men ikke har
haft søfartsbog og derfor ikke kan
dokumentere sin sejltid hverken for
mønstringsmyndighederne eller sø-
mændenes forbund, må, efter hvad
der for m'ig er oplyst, begynde forfra
som dreng. Det er ikke grønlændernes
skyld, at det ikke er påtvunget som
i det øvrige Danmark, at alle søfolk
skal have søfartsbøger, men myndig-
hedernes. Den ældre grønlandske sø-
mand må foruden at begynde som
dreng - tillige lide et stort økonomisk
tab, der drejer sig om firecifrede kro-
netal pr. måned i forholdet dreng—
matros. Dette forhold må betragtes
som absolut uretfærdigt, og som jeg
mener, den danske stat overhovedet
ikke kan være bekendt. Hvorfor sø-
ger GAS for eks. ikke kontakt med
sømændenes forbund i Danmark, når
en sådan overenskomst skal affattes
og tager ovennævnte forhold i be-
tragtning — det ser i hvert tilfælde
ikke sådan ud, men staten burde un-
der alle omstændigheder have gjort
det. Jeg anser det for meget mere vig-
tigt, at man tager de ovennævnte for-
hold i betragtning ved afslutningen af
overenskomster end at give søfolkene
tre—fire øre mere i timen for natsej-
lads, eller hvad det nu kan være.
Mange, der læser dette, vil måske
sige, at det kan ikke være rigtigt, men
forholdet er således i øjeblikket.
Jeg har derfor ikke andet råd i øje-
blikket end stærkt at anbefale for sø-
folkenes egen skyld, og det gælder
navnlig de unge, at sørge for at få fat
i en søfartsbog eller et søfartspas. —
Samtidig skal jeg venligst bede samt-
lige førere sørge for, at alle om bord
har søfartsbog eller søfartspas og se
efter, at de er rigtigt ført og bliver
rigtigt ført og stemplet hos politiet
ved hver på- og afmønstring.
Jeg beder samtidig venligst samt-
lige institutionsledere være opmærk-
som på dette forhold og være behjæl-
pelig med at få det bragt i orden.
S. A. Brinch.
M/S „Irene" tidl. „Magga Narup"
Søfartsnyt
Søkortarkivet har udgivet et nyt
kort, nr. 1250, Grønlands vestkyst,
med havnepladser over Ravns Storø
og Frederikshåb i målestok 1:20.000 og
1:2.000. I planen over Ravns Storø er
indlagt en del lodskudslinier m. m.;
men da der ikke er ændringer i pla-
nen over Frederikshåb, vil den tidli-
gere udgave af kort nr. 1250 ikke blive
annulleret.
Det må forventes, at en del båker
på den grønlandske vestkyst er væl-
tede i vintertiden og først vil være på
plads og i orden i løbet af foråret.
Den kongelige grønlandske Handel
har solgt motorfiskefartøjet „Najå-
raK“ af Godthåb til fisker Vittus Ege-
de, sammesteds; fartøjet er af nyere
dato og udstyret til al slags fiskeri.
Erhvervsstøtteudvalget har solgt fi-
skekutteren „Magga Narup" af Kø-
benhavn til skibsejer Hans Evald
Rasmussen, Godthåb. Fartøjet, der er
bygget på Thurø i 1949, er et af de
største af træ byggede fiskefartøjer.
Det laster 159 tons dw og måler 103
bruttoregisterton; det er i øvrigt ud-
styret med alle moderne tekniske
hjælpemidler, bl. a. radiotelefoni.
Først på sommeren vil der fra Car-
stensens Bådeværft i Korsør til Han-
delen blive afleveret 2 store 30 tons
fiskekuttere, der med henblik på
overdragelse til grønlandske fiskere er
forsynet med et stærkt ispanser og ud-
styret med moderne navigationsinstru-
menter. De vil blive transporteret til
Grønland med et stort norsk lokomo-
tiv- og jernbaneskib, som er chartret
af Handelen.
Det gamle, tidligere hvalfangerfar-
tøj „Sonja KaligtoK" af København
synes at skulle få et trist endeligt.
Fartøjet, der indtil for nogle få år si-
den tilhørte Handelen, solgtes til en
Skagenfisker, der ville lade det om-
bygge til fragtskib, men efter at væ-
re blevet demonteret lå det hen i et
par år. Derefter bugseredes det til
skibsværftet i Fåborg, hvor det imid-
lertid har ligget lige så længe, uden
at der er foretaget noget videre ved
det, og det betragtes nu som tvivlsomt,
om skibet, der laster 110 tons dw og er
bygget i 1935 i Oslo, kommer ud at
sejle mere. I løbet af kort tid ender
det sikkert sine dage på en eller an-
den ophugningsplads. I. O.
Angli Respi - den nye, smarte letvægtsskjorte!... den
er let - og den kan skylles ren, så let som man skyller et par
nylonstrømper op. Angli Respi er hurtigtørrende, selvstrygende
og ventilationsvævet. Tåler tusinder gange skyllevask. Angli Respi
bevarer hvidhed og elegance! Vejledende pris........kr. 48
ANGLI RESPI — ilugdleK kussanartoK oxitsoxl .... oxexaox, alersitut nylonitut erroruminartigalune. Angli Respi féssuguinax panertarpox, manigsartaria-
xarnane. fusinfit ardlaleriardlune errornexarsinauvox ajoxufiginago. xaxorigtuåinarpox kussanartuåinardlune! akia ................................ kr. 48,00
12