Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 6
Et langhus af samme type som Erik den Rødes Udgravningerne viser, Efter den lange tur nordpå langs med Labradors kyster, ligger „Halten“ igen for anker udenfor Lance aux Meadows grønne marker. Arkæologen og hendes assistenter, der havde ar- bejdet med udgravningerne under vort fravær, opdagede som nævnt en stor, lovende hustomt på standterrassen. Vi tager nu alle del i arbejdet, og dagene går sin jævne gang. Det er efterår, og luften er ved at blive kølig. Ude ved øerne lå fisker- bådene, da stortorsken holdt til her. På markerne græssede køerne, mens gederne gik længere væk. Hen på af- tenen søgte de hjemad til det lille fiskersted, og da var der en munter lyd af de rappe hovslag på den lille bro, der lå lige nede under os. Vi har fået en ny gæst, et stort isbjerg, der er gået på grund ved Sacred Island. Hver dag ved firetiden kælvede den med et ordentligt brag, og sådan ser vi, hvorledes den skinnende kæmpe- efterhånden svinder ind. Græsset står højere og tættere end før. Den smukke, blå iris, der på visse at her må nordboerne steder lå som et tæppe, og de fleste andre farverige blomster, er nu borte. Nu er det bærrenes tid. Der er en stor rigdom af alle slags bær, hvor man end er. Det gulner af multer på tuerne lige bag ved udgravningsområdet, længere borte rødmer tyttebærrene, der er også nok af revlingebær og sø- de blåbær, der vokser helt oppe ved bakkerne. Der findes også ribs, sol- bær, stikkelsbær, hindbær og ikke at forglemme de røde, dejlige „Squash- berries", der vokser på buske og har en smag, der får een til at tænke på både multer og jordbær. Det er meget muligt, at vinlandsfarerne har fundet, at „Squashberries" foranledigede til sagaens omtale af vindruer. „Squash- berries“ var fremmede bær for de norrønske folk, og det er værd at læg- ge mærke til, at fiskerne på New- foundland laver vin af dem i dag. Ud på aftenen plejer en eller anden af de unge jægere fra fiskerstedet at komme til teltet for at få en sludder. Over skulderen har de deres lange, gammeldags mundladningsgevær og have haft en boplads krudthornet fra oldefædrenes tid, og — ikke at forglemme — et knippe med fugle. Meget af dette kan give indtryk af, hvilke gunstige livsmuligheder Lance aux Meadows har budt de langvejs- farende norrønske folk fra polarøen Grønland, for hvem kvæg, jagt og fi- skeri var eksistensgrundlaget. Og den Af HELGE INGSTAD gang — for ca. 1.000 år siden — da alt var jomfrueligt, må bestanden af sæl, fisk og fugl og andet vildt have været helt anderledes rig. Ja, skoven må have været næsten som et eventyr for vinlandsfarerne, der kom fra et næ- sten træløst polarland, hvor det altid var et problem at skaffe brændsel nok og materialer til bådbygning med mere. VIGTIGE DETALJER GRAVES FREM •Arbejdet med udgravningen i den store tomt skrider langsomt frem, og lidt efter lidt kommer for dagen, det, som har været menneskers hjem en- gang for længe siden. Det er som at læse i en fængslende bog. Man er hele tiden spændt på, hvad næste ka- pitel vil bringe. Omsider har vi fået klarhed over vigtige træk, selv om meget arbejde må udskydes til næste år. Resultatet er overraskende og glædeligt. Vi har fundet en hustomt af betydelige di- mensioner — ca. 22 meter lang og ca. 15 meter bred. Den består af fem rum. Først og fremmest er der en hal — ca. 16 meter lang — medens de andre rum er i en tilbygning. Vi finder en langild — med jord- bænke på hver side. Desuden adskil- lige ildsteder bygget af sten, koge- gruber og to små kamre, hvor glø- derne er blevet opbevaret om natten. Det ene ligger midt i langilden og er foret med sten. Det, der står tilbage af grundmuren, er af tørv. Langdelin- gen kan tydeligt ses. Også andre træk er af betydelig interesse. De arkæologiske forhold tyder på, at vi her står ved tomten af et nor- rønsk hus — et langhus med tilbyg- ning. Langhuset er en gammel norrøn type, der er kendt i Norge i hvert fald så langt tilbage som i folkevandrings- tiden. Den er ført videre til de nor- ske vikingebygder på Shetlandsøerne (Jarlshof), Nord-Skotland og Island, og er velkendt fra udgravningerne i de gamle bygder i Grønland. Fund på Grønland synes at vise, at langhuset er den ældste hustype, som fulgte med indvandrerne, da de kom Arkæologen Anne Stine Ingstad i arbejde med at flække tørv af på det sted, hvor langhuset fandtes. til polarøen lidt før år 1.000, og kort tid senere var det jo, at vinlands- rejserne fandt sted. Af særlig inter- esse er det, at man i Grønland har udgravet det hus, hvor Erik Røde og hans søn, vinlandsfareren Leif Eriks- son boede — høvdingesædet Bratta- lid — og at dette også er et udpræget langhus, som har fået tilbygning. Det er endvidere et fængslende træk, at hallen på Brattalid og hallen på Lance aux Meadows har omtrent de samme dimensioner. Ildstederne fortæller deres. Der sy- nes at være et tydeligt slægtsskabs- forhold mellem dem på Lance aux Meadows og de ildsteder, som er gra- vet ud i de norrøne bygder i Grønland. Af særlig interesse er det, at vi også i den store hustomt finder små sær- skilte kamre til opbevaring af gløder for natten. Lignende kamre er bl. a. fundet i tomter på høvdingesædet Brattalid — Leif Erikssons hjemsted. Der kunne være meget andet at sige i forbindelse med udgravningerne i den store hustomt, men det må vente for ikke at foregribe arkæologens ar- bejde med materialet. EN MÆRKELIG TOMT Jeg har før fortalt om en del af vore tidligere prøveudgravninger langs strandterrassen, hvor der blev fundet andre hustomter. Også der fandt vi spor af tydelig norrønsk op- rindelse — ikke mindst hvor det gjaldt huskonstruktion og ildsteder. Til sidst vil jeg nævne en mærkelig tomt. Vi havde længe haft øje på en fordybning i strandterrassen og spe- kuleret på, om der også kunne være noget under tørven. Prøveudgravnin- gerne bragte for dagen et ganske lille rum, vendt mod havet. Udenfor lå en mængde stærkt forbrændte sten, på størrelse med en knyttet hånd, mange helt pulveriseret. Udgravningen er xanganitsanik agssaissarfox Anne Siine igdlukup ivssorfå pTalerå. ikke fuldført, så det er for tidligt at sige noget bestemt, men meget taler for, at vi her har fundet en badstue. I Norden er badstuer vel kendt helt fra gamle dage, og i de norrønske byg- der på Grønland er flere gravet frem. Også dette var et karakteristisk træk, at man fandt en mængde stærkt for- brændte eller pulveriserede sten. Prin- cippet var for badstuerne, at man slog vand på overophedede sten. I dette tilfælde er det interessant, at værel- set vender ud mod den forsænkning i terrænet, hvor havet antagelig før i tiden er kommet ind. (,,Hopet“). På denne måde var det nemt at skaffe vand til badstuen, og efter badet kun- ne man pjaske lige ud i havet og få et kølende bad. Alt i alt giver prøveudgravningerne et overbevisende indtryk af, at tom- terne er norrønske. Dertil kommer de historiske kilder, først og fremmest hvad de islandske sagaer beretter om vinlandsrejserne. I min bog „Landet under Leidarstjernen" har jeg under- bygget en nærmere fortolkning af sa- gaerne og slået på, at Vinland måtte findes i Newfoundland, fortrinsvis i den nordlige del. En del af grundene er jeg kommet ind på i tidligere ar- tikler, bl. a. dette, at Vinland må over- sættes som græsland, og at afstands- angivelserne i sagaen om Leif Eriks- son i grove træk må anses for at være korrekte, og at et gammelt islandsk kort ikke er en afledende kilde, men giver en orientering af stor værdi. Jeg har også nævnt, hvorledes den geo- grafiske beskrivelse af Vinland synes at passe med Lance aux Meadows’ græsmarker og nærmeste omgivelser. FRA SAGA OG VIRKELIGHED — I sagaen om Leif Eriksson er der en ejendommelig oplysning i forbin- delse med Vinland, som fortjener en særlig omtale. Det hedder: „Der var så gode livsvilkår her, at det var som kvæget ikke ville komme hjem før hen på vinteren. Der kom ingen frost om vinteren, og græsset visnede kun lidt.“ De fleste forskere har villet slå en streg over dette, som var det et even- tyrindlæg i sagaen, for man må umå- delig langt mod syd for at komme til steder, hvor der ikke er kulde, og for manden med harmonikaen! Der står blæst af livsglæde og humør om- kring ham! Spil selv — det er let. Køb en klangfuld harmonika — den er nem at få! Vi har alle modeller, små og store, nye el- ler brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog. MUSIKHUSET Frederiksborggade 7 København K. En gammel labradoreskimo. Labradorime eskimut ilåf ufomaK. P. HIRTH & JUL. HANSEN Ingeniører & Entreprenører Solsortvej 49 — København F Tlgr.adr.: BYGHANS a s 11 ,, I v' .......Hil - den kysægte læbestift... Fås i modens bedste farver. Fra den sarteste pastel til den rødeste røde. kukingnut tarnutip læbestiflivdlo kalipautait ingininguut tugdluarkekate- kdngitsut. Si$a( 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.