Atuagagdliutit - 24.05.1962, Blaðsíða 6

Et langhus af samme
type som Erik den Rødes
Udgravningerne viser,
Efter den lange tur nordpå langs
med Labradors kyster, ligger „Halten“
igen for anker udenfor Lance aux
Meadows grønne marker. Arkæologen
og hendes assistenter, der havde ar-
bejdet med udgravningerne under vort
fravær, opdagede som nævnt en stor,
lovende hustomt på standterrassen. Vi
tager nu alle del i arbejdet, og dagene
går sin jævne gang.
Det er efterår, og luften er ved at
blive kølig. Ude ved øerne lå fisker-
bådene, da stortorsken holdt til her.
På markerne græssede køerne, mens
gederne gik længere væk. Hen på af-
tenen søgte de hjemad til det lille
fiskersted, og da var der en munter
lyd af de rappe hovslag på den lille
bro, der lå lige nede under os. Vi har
fået en ny gæst, et stort isbjerg, der
er gået på grund ved Sacred Island.
Hver dag ved firetiden kælvede den
med et ordentligt brag, og sådan ser
vi, hvorledes den skinnende kæmpe-
efterhånden svinder ind.
Græsset står højere og tættere end
før. Den smukke, blå iris, der på visse
at her må nordboerne
steder lå som et tæppe, og de fleste
andre farverige blomster, er nu borte.
Nu er det bærrenes tid. Der er en stor
rigdom af alle slags bær, hvor man
end er. Det gulner af multer på tuerne
lige bag ved udgravningsområdet,
længere borte rødmer tyttebærrene,
der er også nok af revlingebær og sø-
de blåbær, der vokser helt oppe ved
bakkerne. Der findes også ribs, sol-
bær, stikkelsbær, hindbær og ikke at
forglemme de røde, dejlige „Squash-
berries", der vokser på buske og har
en smag, der får een til at tænke på
både multer og jordbær. Det er meget
muligt, at vinlandsfarerne har fundet,
at „Squashberries" foranledigede til
sagaens omtale af vindruer. „Squash-
berries“ var fremmede bær for de
norrønske folk, og det er værd at læg-
ge mærke til, at fiskerne på New-
foundland laver vin af dem i dag.
Ud på aftenen plejer en eller anden
af de unge jægere fra fiskerstedet at
komme til teltet for at få en sludder.
Over skulderen har de deres lange,
gammeldags mundladningsgevær og
have haft en boplads
krudthornet fra oldefædrenes tid, og
— ikke at forglemme — et knippe med
fugle.
Meget af dette kan give indtryk af,
hvilke gunstige livsmuligheder Lance
aux Meadows har budt de langvejs-
farende norrønske folk fra polarøen
Grønland, for hvem kvæg, jagt og fi-
skeri var eksistensgrundlaget. Og den
Af HELGE INGSTAD
gang — for ca. 1.000 år siden — da alt
var jomfrueligt, må bestanden af sæl,
fisk og fugl og andet vildt have været
helt anderledes rig. Ja, skoven må
have været næsten som et eventyr for
vinlandsfarerne, der kom fra et næ-
sten træløst polarland, hvor det altid
var et problem at skaffe brændsel nok
og materialer til bådbygning med
mere.
VIGTIGE DETALJER GRAVES FREM
•Arbejdet med udgravningen i den
store tomt skrider langsomt frem, og
lidt efter lidt kommer for dagen, det,
som har været menneskers hjem en-
gang for længe siden. Det er som at
læse i en fængslende bog. Man er
hele tiden spændt på, hvad næste ka-
pitel vil bringe.
Omsider har vi fået klarhed over
vigtige træk, selv om meget arbejde
må udskydes til næste år. Resultatet
er overraskende og glædeligt. Vi har
fundet en hustomt af betydelige di-
mensioner — ca. 22 meter lang og ca.
15 meter bred. Den består af fem rum.
Først og fremmest er der en hal — ca.
16 meter lang — medens de andre rum
er i en tilbygning.
Vi finder en langild — med jord-
bænke på hver side. Desuden adskil-
lige ildsteder bygget af sten, koge-
gruber og to små kamre, hvor glø-
derne er blevet opbevaret om natten.
Det ene ligger midt i langilden og er
foret med sten. Det, der står tilbage
af grundmuren, er af tørv. Langdelin-
gen kan tydeligt ses. Også andre træk
er af betydelig interesse.
De arkæologiske forhold tyder på,
at vi her står ved tomten af et nor-
rønsk hus — et langhus med tilbyg-
ning. Langhuset er en gammel norrøn
type, der er kendt i Norge i hvert fald
så langt tilbage som i folkevandrings-
tiden. Den er ført videre til de nor-
ske vikingebygder på Shetlandsøerne
(Jarlshof), Nord-Skotland og Island,
og er velkendt fra udgravningerne i
de gamle bygder i Grønland.
Fund på Grønland synes at vise, at
langhuset er den ældste hustype, som
fulgte med indvandrerne, da de kom
Arkæologen Anne Stine Ingstad i
arbejde med at flække tørv af på
det sted, hvor langhuset fandtes.
til polarøen lidt før år 1.000, og kort
tid senere var det jo, at vinlands-
rejserne fandt sted. Af særlig inter-
esse er det, at man i Grønland har
udgravet det hus, hvor Erik Røde og
hans søn, vinlandsfareren Leif Eriks-
son boede — høvdingesædet Bratta-
lid — og at dette også er et udpræget
langhus, som har fået tilbygning. Det
er endvidere et fængslende træk, at
hallen på Brattalid og hallen på
Lance aux Meadows har omtrent de
samme dimensioner.
Ildstederne fortæller deres. Der sy-
nes at være et tydeligt slægtsskabs-
forhold mellem dem på Lance aux
Meadows og de ildsteder, som er gra-
vet ud i de norrøne bygder i Grønland.
Af særlig interesse er det, at vi også
i den store hustomt finder små sær-
skilte kamre til opbevaring af gløder
for natten. Lignende kamre er bl. a.
fundet i tomter på høvdingesædet
Brattalid — Leif Erikssons hjemsted.
Der kunne være meget andet at sige
i forbindelse med udgravningerne i
den store hustomt, men det må vente
for ikke at foregribe arkæologens ar-
bejde med materialet.
EN MÆRKELIG TOMT
Jeg har før fortalt om en del af
vore tidligere prøveudgravninger
langs strandterrassen, hvor der blev
fundet andre hustomter. Også der
fandt vi spor af tydelig norrønsk op-
rindelse — ikke mindst hvor det gjaldt
huskonstruktion og ildsteder.
Til sidst vil jeg nævne en mærkelig
tomt. Vi havde længe haft øje på en
fordybning i strandterrassen og spe-
kuleret på, om der også kunne være
noget under tørven. Prøveudgravnin-
gerne bragte for dagen et ganske lille
rum, vendt mod havet. Udenfor lå en
mængde stærkt forbrændte sten, på
størrelse med en knyttet hånd, mange
helt pulveriseret. Udgravningen er
xanganitsanik agssaissarfox Anne
Siine igdlukup ivssorfå pTalerå.
ikke fuldført, så det er for tidligt at
sige noget bestemt, men meget taler
for, at vi her har fundet en badstue.
I Norden er badstuer vel kendt helt
fra gamle dage, og i de norrønske byg-
der på Grønland er flere gravet frem.
Også dette var et karakteristisk træk,
at man fandt en mængde stærkt for-
brændte eller pulveriserede sten. Prin-
cippet var for badstuerne, at man slog
vand på overophedede sten. I dette
tilfælde er det interessant, at værel-
set vender ud mod den forsænkning
i terrænet, hvor havet antagelig før i
tiden er kommet ind. (,,Hopet“). På
denne måde var det nemt at skaffe
vand til badstuen, og efter badet kun-
ne man pjaske lige ud i havet og få
et kølende bad.
Alt i alt giver prøveudgravningerne
et overbevisende indtryk af, at tom-
terne er norrønske. Dertil kommer de
historiske kilder, først og fremmest
hvad de islandske sagaer beretter om
vinlandsrejserne. I min bog „Landet
under Leidarstjernen" har jeg under-
bygget en nærmere fortolkning af sa-
gaerne og slået på, at Vinland måtte
findes i Newfoundland, fortrinsvis i
den nordlige del. En del af grundene
er jeg kommet ind på i tidligere ar-
tikler, bl. a. dette, at Vinland må over-
sættes som græsland, og at afstands-
angivelserne i sagaen om Leif Eriks-
son i grove træk må anses for at være
korrekte, og at et gammelt islandsk
kort ikke er en afledende kilde, men
giver en orientering af stor værdi. Jeg
har også nævnt, hvorledes den geo-
grafiske beskrivelse af Vinland synes
at passe med Lance aux Meadows’
græsmarker og nærmeste omgivelser.
FRA SAGA OG VIRKELIGHED
— I sagaen om Leif Eriksson er der
en ejendommelig oplysning i forbin-
delse med Vinland, som fortjener en
særlig omtale. Det hedder:
„Der var så gode livsvilkår her, at
det var som kvæget ikke ville komme
hjem før hen på vinteren. Der kom
ingen frost om vinteren, og græsset
visnede kun lidt.“
De fleste forskere har villet slå en
streg over dette, som var det et even-
tyrindlæg i sagaen, for man må umå-
delig langt mod syd for at komme til
steder, hvor der ikke er kulde, og
for manden med harmonikaen!
Der står blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er let. Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at få!
Vi har alle modeller, små og store, nye el-
ler brugte. Skriv efter vort store, gratis
katalog.
MUSIKHUSET
Frederiksborggade 7
København K.
En gammel labradoreskimo. Labradorime eskimut ilåf ufomaK.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Solsortvej 49 — København F
Tlgr.adr.: BYGHANS
a s 11 ,, I v'
.......Hil
- den kysægte
læbestift...
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
læbestiflivdlo kalipautait
ingininguut tugdluarkekate-
kdngitsut.
Si$a(
6