Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 3

Kalåtdlit -nunåne sanaortugagssanut
100 miil. kr. sivnerdlugit atorneKasassut
(nup. 1-imit nangitaic)
igdloKarfit ilåine avKusiniagssat
Kaertitigagssatdlo tamangajaisa
GTO-p suliarissarpai nunaKarfingme
suliagssanik taimåitunik sungiussisi-
massunik sulissugssaKarérnera piv-
dlugo.
igdloKarfingne mingnerussune suli-
agssat tamaisa GTO-p suliarigajug-
pai pissutigalugo sulisitseKatigingnut
nunalisitanut suliagssat taimåitut i-
missutigisavdlugit angnikipatdlåKing-
mata, åmalo igdloKarfingne taimåitu-
ne mikissune privatiussunik mestere-
Kångingmat.
taimåtaoK niuvertoruseKarfingne
suliagssat GTO-p suliarigajugpai.
pissutaussut tamåko amerdlaKissut
kinguneråt suliagssat Kavsit GTO-p
sule suliarissariaKartarmagit. ukiume
matumane nåmagsiniagagssat misig-
ssordlugit påsinarpoK sulisitseKatigit
nunalisitat suliagssat ingmingnut pi-
ukunartut tamaisa suliarissugssångor-
simagait. taimåitumik sujunigssame
tamåko tungaisigut GTO-p imissuti-
gingnigtarnerata migdlisarKingneKar-
nigsså ilimanångilaK. kisiåne privati-
mik mesteriussut amerdligalugtui-
narnerat GTO-p suliagssainut ikili-
sautausinauvoK, ukiunilo kingugdliu-
nerussune suliagssat avguåuneKarne-
rat misigssoråine påsineKarsinauvoK
mesterit suliaKarnerulernerat GTO-p
suliagssaisa migdleriarnerånut naler-
KUtUSSOK.
angutit 1600
sanaortortmenartut
ukiup matuma suliagssartai nåmag-
siniarniardlugit sulisitseKatigigfit su-
lissartut 525 autdlartitugssauvait,
GTO-p nangmineK angutit 520 aut-
dlartitagssarai, privatimigdlo meste-
rit katitdlugit 340-nik sulissoKartug-
ssåuput. nunaKarfikutårtumik GTO-p
sulissorissai nunaKarfingmiussartut
nautsorssutigigåine katitdlutik angu-
tit 1600 ukiup matuma sanaortugag-
ssartainik sulianartugssauput.
ukiune tugdliutune Nuk Påmiutdlo
ukiune perérsunut nalerKiutdlugo
angnertoKissumik sulivfiussugssåu-
put. nunaKarfingne tåukunane suliat
mardloriautingusåput. suliat angner-
tunerulernerat pingårtumik Nungme
malungnartugssauvoK nunaKarfingme
tåssane ukiune tugdliutune ukiumut
suliagssat 30 miil. kr.-ussut suliarine-
Kartartugssaungmata. sulissugssat a-
merdlisaKissut inigssaKartiniardlugit
naluneKångitsutut ukiup ingerdlane-
rane sulissartut igdluliutiterneKarsi-
måput.
titartagkame takutineKartume er-
ssersiniarsimavara ukiume matumane
aningaussat akuerssissutigineKartut
suliagssanut åssigingitsunut sunut av-
guåuneKarsimassut, atortitagssatdlo
angnertunerussut ilåinut OKauseKalå-
saunga.
igdloKarfingne utarnisaugat-
dlartumik atuarfiliorneK
atuarfiliornermut aningaussat aku-
erssissutigineKartut sujornagornit
angnertunerungåtsiaKaut iliniartitau-
nerup pissariaKåssusia tamarmik isu-
maKatigissutigingmåssuk. ukiut ikig-
tut Kångiugpata igdloKarfingne atuar-
figssuaKalerumårpoK, sanaortugag-
ssatdle tamåko piarérsarneKarneråne
init atuarfiussugssat pissariaKartitat
utarKisaugatdlartumik nåmagsiniar-
neKaratdlåsåput. taimåitumik ukioK
måna niuvertoruseKarfingne atuarfi-
liaussartut åssinginik igdloKarfingne
atuarfiliortoKartugssauvoK. atuarfig-
ssavlt inerpata atuarfit tåuko niuver-
toruseKarfingnut nungneKarumårput.
aningaussarpagssuit imeKarfingnut,
erKaivingnut nunap iluatigortunut
avKusiniagssanutdlo atugagssat igdlo-
Karfingne igdluliat eKiterutitiniarne-
Karnerånut tungåput. igdloKarfingne
tamangajangne ukiune tugdliutune
Kuleringnik initalingnik igdluliorfigi-
neKartugssat måna sumisassut misig-
ssorneKarérsimåput, tåssa suliartorti-
tanut boligstøttemitdlo igdluliagssa-
nut, igdluliorfigssatdle tamåko sa-
naortorfigilersinagit tungavigssat tek-
nikimut tungassut ånringneKarérsi-
massugssåuput.
Kalåtdlit-nunåne tingmissartortit-
sinerup agdliartupilornerata Kanger-
dlugssuarme igdlutigineKartoK agdli-
ssariaKalersipåt, naluneKångingmåme
Kanigtukut sanaussune KanoK inig-
ssakitdliorneKartigissoK. aussaK måna
sulissartut igdlugssait autdlartineKa-
risåput, åmalo tingmissartut inugtai-
sa inigssåt suliarineKalerisavdlune, å-
malo agdlissutigssap sujugdliup tu-
ngavigssai Kuagssugtut nunamut kå-
pussorneKalisavdlutik. ukiut pingasut
ingerdlanerine inigssaK mardloriåu-
mik agdlineKartugssauvoK.
Nungme aulisagkerivigssarssuaK er-
KartomeKarajugtoK ukioK måna su-
liarineKalertugssauvoK, nautsorssuti-
gårputdlo 1963-ime aussalernerane a-
torneKarsinaulisassoK. Ilulissane su-
livfigssuaK ilåinakussumik atorneKa-
lerérsimassoK upernagssame matu-
mane tamåkissumik atulisaoK.
boligstøttemit igdluliortiternerme
ukioK kingugdleK pissauseK maling-
neKåsaoK igdluliagssat %-é igdlutut
Kuleringnik initaligtut igdloKarfingne
sananeKåsangmata sivnerile typehus-
itut naluneKångitsutut suliarineKå-
såput.
malugineKartugssauvoK aningaussat
nalunaerasuartauseriveKarnermut a-
tugagssat igdluliortiternermut tug-
dlerssortaungmata. atortugssat tåuko
ingmikortune angnertune pingasunl-
put. sujugdlermik nalunaerasuartau-
tikut pilertordluinartumik Køben-
havnimit — Nungmut — Kangerdlug-
ssuarmutdlo atåssuteKartarnigssamut
(Fortsat fra forsiden)
I forbindelse med de udsendte en-
treprenørers arbejder må GTO ofte
udføre en række indledende arbejder,
f. eks. sprængnings- og funderingsar-
bejder, før entreprenørerne kan kom-
me til.
I byer, hvor de lokale mestre ikke
dækker alle fag, må GTO påtage sig
udførelsen af de arbejder, der ikke
kan udføres af mestrene.
I nogle byer udfører GTO næsten
alle vej- og sprængningsarbejder,
fordi man har lokale sjak, der er
vant til sådant arbejde.
I de mindste byer udfører GTO nor-
malt alt arbejde, dels fordi anlægs-
virksomheden disse steder er for lille
til, at den kan overdrages til udsend-
te firmaer, og dels fordi der ikke fin-
des private mestre ved disse små-
byer.
Ligeledes vil det ofte være GTO, der
må udføre udstedsarbejderne.
Disse mange årsager bevirker til-
sammen, at GTO stadig selv må ud-
føre adskillige arbejder. En gennem-
gang af dette års arbejdsopgaver viser
at de udsendte entreprenører har fået
overdraget alle opgaver, der var egnet
for disse. Man skal derfor ikke frem-
over forvente en yderligere reduktion
af GTOs entreprenørforretning ad
denne vej. Derimod vil den voksende
stand af private mestre kunne virke
aflastende på GTOs virksomhed, og
når man ser tilbage på arbejdernes
Fyrvæsenet i Grønland
Ifølge fyrvæsenets nu udsendte be-
retning om dets virksomhed i 1961
råder det i Grønland over 48 fyr og
omkring 500 båker samt 3 loranstatio-
ner, af hvilke den seneste, K’utdleK
loranstation, er overtaget i årets løb.
Båkerne har været tilset og vedlige-
holdt af fyrvæsenet selv, men herud-
over har der været ført tilsyn med
dem fra Grønlands Kommando, de re-
spektive byer, slædepatruljer m. fl. i
den udstrækning, dette har været
foreneligt med de pågældende insti-
tutioners øvrige tjenestes udførelse;
Satut Fyrs vinkler er blevet ændret.
Også i 1961 havde fyrvæsenet et af
sine inspektionsskibe heroppe, idet
„Argus“ ankom til Frederiksdal den
4. august. Skibet medførte i et vist
omfang personel og forsyninger til de
af fyrvæsenet drevne fyr og loransta-
tioner, og under opholdet ved Grøn-
land blev endvidere forvandet mel-
lem Færingehavn og Frederiksdal
gennemsejlet bl. a. for kontrol og in-
spektion af fyr og anden farvandsaf-
mærkning i dette område. Skibet af-
gik den 27. august fra Frederiksdal
gennem Prins Christianssund til de
nyoprettede loranstationer K’utdleK
og OrsuiagssuaK, der blev forsynet
med diverse materiel og samtidig in-
spiceret af fyrdirektøren of fyringe-
niøren.
Inspektionskutteren „NarssaK“ har
også i lighed med tidligere år besejlet
Vestgrønland. Den ankom til Arsuk-
fjorden den 22. maj, og i de følgende
2V2 måned blev farvandet mellem
Godhavn og Prins Christianssund
gennemsejlet for inspektion af af-
mærkningen og vedligeholdelse af bå-
ker m. v.
Af projekterede arbejder, hvortil
der er søgt bevilling, kan nævnes, at
det er hensigten at etablere 5 nye fyr
ved Nanortalik og ved Frederiksdal
Loranstation at opføre en bolig for
lederassistenten og en ny senderbyg-
ning samt installere en ny sender.
suliagssat autdlarniutaussut suliari-
neKartugssåuput; nautsorssutigine-
KarpoK atåssuteKarneK utarKisaugat-
dlartumik ukiup matuma nålernerane
autdlamerérsinaujumårtoK. åipagsså-
nik silasiorfit Dundas Nord-ilo agdli-
neKartugssåuput Canadame Norgev-
dlo avangnåne silasiorfingnik atåssu-
teKartugssaussut; taima radio ator-
dlugo atåssuteKaKatigingnerme issig-
tutigut tingmissartut ingerdlavinik i-
sumagingningneKartugssauvoK. pi-
ngajugssånigdlo silasiorfit piorsagau-
nigssåt tåukua silap KanoK issusig-
ssånik misigssuissarnermikut tingmi-
ssartortitsineK nunanut tamalånut tu-
ngassut isumangnaitdlisartugssaung-
måssuk.
kingorna agdlagarissartagagssavne
pissarnivtut ukiup matuma sanaor-
tugagssartaisa pingårnerssait uterfi-
gissarumårpåka.
fordeling i de seneste år, kan man
konstatere, at stigningen i mestrenes
aktivitet nogenlunde svarer til ned-
gangen i GTOs aktivitet.
1600 MAND I SVING MED
BYGGERIET
Til at klare årets arbejder skal fir-
maerne have udsendt 525 håndvær-
kere, GTO selv skal have udsendt 520
mand, og de private mestre dispone-
rer over i alt 340 mand. Når den lo-
kale arbejdskraft, som GTO råder
over, regnes med, vil i alt 1600 mand
være beskæftiget ved denne sæsons
anlægsarbejder.
Godthåb og Frederikshåb vil i de
kommende år opleve en kraftig for-
øgelse af aktiviteten i forhold til tid-
ligere år. Begge steder bliver der tale
om en fordobling. Mest mærkbar bli-
ver denne forøgede virksomhed i
Godthåb, hvor man kommer op på at
skulle udføre arbejder for ca. 30 miil.
Norgeme 1930 migssåne tikågugdlit
åmalume årdluit anarnatdlo inungnut
nerissagssångordlugit piniarneKarta-
lerput. kisiåne pilerKéumut arfangniat
neKit tuniuminåititarpait neKe tama-
tigut pissusigssamisut nutarpasigtiga-
lunilo saligåitigissångingmat. Norge-
me tauva perKussusiorput arferit to-
KuneKarniariardlutigdlo auerneKartå-
sassut, nåve erninaK sigdlugit ang-
marneKåsassut kalingnerine taratsu-
mit arferup ilua errortuatårneKardlu-
nilo nigdlusarneKarsinaussungordlu-
go, åmalo agsut evKiluisårutdlugit pi-
langneKartåsassut. arfeK avdlame tu-
nitsivigssaKarfigingisåne pilangneKå-
sagpat aitsåt taimailiortoKartariaKar-
poK arfangniutip ilua pisatsersutailo
KaKortumik Kalipagsimagpata. neKit
siårtiterdlugit ilioragkat tamarmik Ki-
ssungnik ikårtitågkanik akuneKutser-
sorneKåsåput neKit angatdlånerine
lastip iluane ajortungulerKunagit. ar-
fangniutip neKit ungasigsuliautisag-
pagit neKit KeritineKåsåput.
tamåkuninga maligtarissagssaKale-
riarmat malungnarsivoK neKit nutar-
pasigtineKarsinaunerulersut. taimåi-
tumik taimatut arfangniartarneK ar-
fiortarnerdlo siaruautilertortorujug-
ssuput. arfangniutit aningaussarsiv-
dluartalerput, norgemiutdlo mamar-
dluinartunik neKitugagssaKardluarta-
lerput nerssussuit savatdlo neKåinit
akikinerungårtunik.
taimailivdlugo OKautigineKarsinau-
vok angatdiatit taimatut arfangniar-
tartut 1949-me 400 angungajalerérsi-
magait, ukiordlo tåuna tikågugdlit
4000-ngajait 8 mili. kr.-nik naligdlit
pissausimåput. angatdiatit Norgep si-
neriåta Kanigtuane arfangniutaussar-
tut 35—50 fodinik takissuseKartarput,
kisiåne norgemiut arfangniutait Scot-
landip Spitzergenivdlo erKåine tikå-
gugdlingniartartut 60—80 fodinik ta-
kissuseKartarput.
måna Kalåtdlit-nunåne angatdiatit
tatdlimångorput arfernut Kamutilig-
dlit. tåuko 1959-me 35-nik tigågug-
dliput 70.000 kg. migss. neKingnagdlu-
tik. 1961-me sule angatdlåmik ataut-
simik Kalåtdlit-nunånut pissoKarpoK.
ukiut ardlerpatdlångitsut Kulamå-
ngitsumik aulisartoKarfit kommunine
tamane mingnerpåmik atautsimik ar-
fangniuteKartoKalisåput. taimåitumik
inue matuma kingorna neKitugagssai-
leKiartusångitdlat sordlo Kujatåne u-
kiut 40 sujornatigut puissit ikiliartu-
kr. årligt i den kommende tid. For at
få indkvarteret den forøgede arbej-
derstyrke har man som bekendt i vin-
terens løb måttet bygge en stor ny
håndværkerlejr.
På den viste tegning har jeg søgt at
anskueliggøre, hvorledes dette års be-
villinger fordeler sig på forskellige
hovedgrupper, og jeg skal knytte et
par ord til nogle af hovedposterne.
MIDLERTIDIGT SKOLEBYGGERI
I BYERNE
Bevillingen til skolebyggeriet er be-
tydeligt større end tidligere år, idet
alle er enige om, at uddannelse skal
der til. Om få år vil der rejse sig en
række store skolekomplekser rundt
om i byerne, men mens man forbere-
der dette byggeri, må man søge at
dække behovet for klasseværelser
midlertidigt. Der vil derfor i år i by-
erne blive opført et antal element-
skoler af den gængse udstedstype. —
Når de respektive skolekomplekser
står færdige, vil disse elementskoler
herefter blive flyttet ud på udste-
derne.
Det store beløb til vandforsynings-
anlæg, kloakker og vejanlæg hænger
sammen med de bestræbelser, der er
i gang for at koncentrere byggeriet
ved byerne. Ved så godt som alle by-
er er der nu udset områder, hvor der
i de kommende år skal opføres etage-
huse, både for de udsendte og for bo-
ligstøtten, men før man bygger på
disse områder, må det tekniske grund-
lag bringes i orden.
Den hastigt voksende flyveaktivitet i
Grønland kræver en udvidelse af
lufthavnsbygningen i Sdr. Strømfjord,
hvor forholdene, som de fleste vil vi-
de, er blevet uhyggeligt trange i den
kun få år gamle bygning. Allerede i
sommer går man i gang med etable-
ring af en håndværkerlejr, med at
rejse en indkvarteringsbygning for
flybesætninger og med nedramningen
af betonpæle til den første del af ud-
videlsen. I løbet af 3 år vil bygnings-
komplekset være mere end fordoblet
i størrelse.
Det store og ofte omtalte fiskerian-
læg i Godthåb påbegyndes i år, og vi
påregner, at det vil være klart til
brug i forsommeren 1963. Industrian-
lægget i Jakobshavn, der allerede er
delvis i gang, går i fuld drift i dette
forår.
Inden for boligstøttebyggeriet føl-
ger man linien fra sidste år, hvor hen-
neicå
lermata taimåitoKarsimagaluartoK.
KGH-p månamut arferit neKait Nor-
gemit tikisitariaKartarpai, ajunginer-
påsagaluarpordle Kalåtdlit-nunåta
ernerisa nangmingneK nunartik neKi-
nik pigssarsissusinaulisagpåssuk. ku-
larnångilarme ukiut ardlaKångitsut
Kångiugpata taimailiorsinaulerumår-
tut.
KipontaK 1961-me Manitsume pi-
langneKardlunilo tunineKartoK OKau-
tigineKarpoK 10.000 kr-sissutausima-
ssok. taimåitumik isumaKarnarpoK
arfangniartuneK niuverniardluarneru-
SSOK.
ilimanarpoK tikågugdlingniartarneK
sujornatigut OKaluserineKarérsima-
ssok aussaro landsrådip OKaluserisagå,
kisiåne angnertunerussumik siaruåu-
sinautiniardlugo aserujaitdluartumig-
dlo mamartumik neKitugagssaKalersi-
naulerKuvdlugo norskit maleruagag-
ssautait taineKartut taima iluagtitsiti-
gissumik Norgemut kinguneKarsima-
ssut ministeriap misigssorsimavai.
maleruarKussat tamåkua pingårner-
ssait tåssåuput sujuline OKautigissåka
tamarmik neKip evKiluitsunigssånik
sapingisamigdlo sivisunerpåmik aser-
dliaitsunigssånik sujunertaKartut.
erKarsaut ajungitdluésagunarpoK
kalåleK arfangniartartoK ardlåne
Norgeliarsinåusagaluarpat arferit
mingnerussut imåne toKuneKarKårne-
rinitdle KanoK suliarineKartartut, Ka-
nordlo saligaitsigissumik neKe piar-
neKartartoK iliorarneKartartordlo å-
malo igdlune Kerititsivingne pisiniar-
fitdlo Kerititsivinut nagsiussornerane
KanoK portorneKartartoK takuniardlu-
go.
årdluit neKåt tikågugdlit neKåtut å-
ma mamartigaoK. anarnat neKåt åma
mamartugssauvoK orssua tamavingme
pérneKarune, naluneKångilarme anar-
nat orssuat tingmingnartorujugssu-
ssok — kalåtdlisume arKata oKauti-
gerérpå — kisiåne neKigigdluinarpoK.
landsrådip isumaliutigiumårung-
narsivå maleruarKussat tamåkua ilait
såt kalåtdlit nangmingneK arfangni-
arnerånut neKivdlo angatdlatencing-
neranut tuniniarneranutdlo atortine-
Karsinåusanersut.
Ph. Rosendahl
ved Vs af samtlige boliger opførtes
som etagehuse ved byerne, mens re-
sten opførtes som de kendte typehuse.
1 alt skal der opføres 252 boliger.
Man vil bemærke, at næst efter bolig-
byggeriet går det største samlede be-
løb til teleanlæg. Denne bevilling fal-
der på 3 hovedposter. For det første
de indledende arbejder til etablering
af en fjernskriverforbindelse Køben-
havn—Godthåb—Sdr. Strømfjord. —
Man regner med, at forbindelsen kan
gå interimistisk i drift allerede ved
udgangen af dette år. For det andet
udvidelse af stationerne Dundas og
Nord, der skal have forbindelse med
stationer i Canada og Nordnorge; den-
ne radiokæde skal betjene flyveru-
terne over polkalotten. For det tre1-
die udbygning af vejrstationerne, hvis
meteorologiske observationer sikrer
den internationale luftfart.
I en række senere artikler skal jeg
som sædvanlig vende tilbage til de
mere betydende emner inden for
dette års byggeri.
Hvalkød
I Norge begyndte man omkring 1930
at fange sildepiskere til menneskeføde
og også nogle spækhuggere og døg-
linge. Det var dog i begyndelsen ikke
let for fartøjerne at få kødet solgt, da
kødet ikke altid viste sig tilstrækkeligt
frisk og rent. Norge udstedte da for-
skrifter om, at hvaler skal tappes for
blod straks efter, de er dræbt, at bug-
væggen straks skal åbnes, så søvan-
det kan spule og køle bughulen under
bugseringen, samt at flænsningen skal
foretages med megen renlighed. Flæn-
sede man hvalen et andet sted end
der, hvor det kan sælges, må det kun
ske, hvis fartøjets rum og aptering er
hvidmalet. Tremmeriste lægges mel-
lem hvert lag kød, for at kødet ikke
skal blive dårligt i lastrummet under
transporten. Skal fartøjer transportere
kødet meget langt, skal kødet ises.
Efter at disse regler var givet, viste
kødet at holde sig længere frisk. Den-
ne form for hvalfangst og behandling
blev derfor hurtig udbredt. Fartøjerne
tjente gode penge, og nordmændene
fik god adgang til kød, der var virke-
lig velsmagende og langt billigere end
kød af køer og får.
Det kan således nævnes, at i 1949
var der efterhånden blevet næsten 400
fartøjer, der drev denne fangst, og der
blev det år fanget næsten 4000 silde-
piskere til en værdi af 8 mili. kr. De
fartøjer, der driver fangst nær Nor-
ges kyst er på 35—50 fod, men de nor-
ske både, der fanger sildepiskere ved
Skotland og Spitzbergen, er på 60—80
fod.
Der er nu i Grønland 5 fartøjer, der
har hvalkanon. De har i 1959 fanget
35 sildepiskere, hvilket giver ca. 70.000
kg kød. I 1961 kom endnu et fartøj til
Grønland. I løbet af nogle år vil det
sikkert gå sådan, at der i fiskeridi-
strikterne bliver mindst én hvalbåd i
hver kommune. Beboerne vil derfor
fremtidig ikke savne kød, sådan som
de har gjort det, siden sælerne for 40
år siden tog af i Sydgrønland. Hidtil
har KGH måttet indføre hvalkød fra
Norge, men det var dog bedst, om
Grønlands egne sønner selv kan skaf-
fe det kød, der skal til i deres eget
land. Det kan de sikkert også om
få år.
Den KeporKaK, der i 1961 blev flæn-
set og solgt i Sukkertoppen, siges at
have indbragt 10.000 kr. Det synes
derfor at være en god forretning at
være hvalfanger.
Landsrådet ventes i sommer at ville
drøfte den tidligere sag om sildepi-
skerfangst, men for at denne skal
kunne udvikle sig i større omfang og
skabe virkelig holdbart, velsmagende
kød, har ministeriet undersøgt de
nævnte norske regler, der har givet
Norge så godt et resultat. De vigtigste
af disse regler er dem, jeg har nævnt
ovenfor, som alle har det formål at
holde kødet rent og længst mulig
frisk.
Måske ville det være en god tanke,
om en grønlandsk hvalfanger engang
kunne komme til Norge og se, hvor-
ledes småhvaler behandles fra det
øjeblik, de ligger dræbt i søen, og om
hvor propert kødet bliver behandlet
under aftagningen og pakningen i fry-
sehusene og under forsendelsen til og
i butikkernes kølerum.
Kødet af spækhuggere har samme
gode smag, som kødet af sildepiskere.
Kødet af døgling skal også smage ud-
mærket, hvis al spækket bliver fjer-
net omhyggeligt, thi spæk af døgling
giver som bekendt stærk diarré — det
fortæller jo allerede dyrets grønland-
ske navn — men dets kød er altså
udmærket.
Landsrådet vil sikkert overveje,
hvilke af disse regler, der er gennem-
førlige for grønlændernes egen hval-
fangst og for kødets videre transport
og salg.
Ph. Rosendahl.
Det grønlandske anlægsprogram
passerer i år 100 millioner kroner
3