Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 18

Det er DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi’ et nummer på harmonikaen!
Lær det NU! Det er legende let, og VI har
harmonikaer i alle størrelser, alle prislag.
Skriv efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET

Frederiksborggade 7
København K.
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
musikken!
ugperisångingajagpatit — tåssåuputdle nalunaeKutårKat
Schweitzimit pissut
arnanut nalunaeKUtåraic 18 kar. kdlte, 350 kr.
Kajangnaitsumik pulik, igalårtarigsøK silar-
ssuarmilo ilisarisimaneicardluartup F. L,.
Watchip suliå ............................ kr. 148.50
arnat imalunit angutlt nalunaeKutåralt ama F. L.
Watchip suliai tamanutdlo KularnavérKusigkat, ukiut
25 migss. piusinaussut.
nalunaeKutårKat tåuko Kivdlertumik pdgdlit kr. 77,50
mardlojdussanigdlo pOgdlit ................ kr. 85,00
Schweitzimit nalunaeKutårKat kr. 20—25—30
—luxus 33 åma 35.
angutinut nalunaeautåraK uvdlorsiutitalik kr. 50, Kf-
putartumik pulik kr. 55
nalunaeKutåraK piniagkat imalQnit nalunaeKutårKat pi-
niagkatit X-imik ikussivigikit uvavtinutdlo nagsiut-
dlugit. nalunaeKUtårKanik ilisimangnigdluartoK nang-
mineK nunanut avdlanut angalassarpoK nalunaeuutår-
Katdlo pitsaussut pisiaralugit. nalunaeKutårKat tamar-
dluinarmik pitsaussilput. aningaussautitit iluamik pi-
sissutigisavatit.
KularnavérKusigkat — utertineuarsinaussut — aningau-
ssat utertisinauvatit
(akit agdlagartåt pigissarput piniarniaruk)
Vi fik nogle af disse Jamesway huts,
som vi indrettede til lagerbygninger,
vi fik masser af varer, og så gik jeg
i gang med at overtale folk til at gå
over til fiskeriet.
DE UNGE BURDE SENDES TIL
VESTGRØNLAND
— Har De slet ingen vanskelighe-
der mere?
— Jo, selvfølgelig. Jeg kæmper mod
en skik her, sommerfangstpladsen. —
Mange tager på sommerfangst i ste-
det for at fiske, og det er meget van-
skeligt at bekæmpe en nedarvet tra-
dition. De fanger jo ikke noget af be-
tydning på sommerfangstpladsen. Jo,
selvfølgelig angmagsetter og laks, og
de dygtigste fangere får også sæler,
men tænk, hvad de kunne fiske.
Hvis jeg havde politisk magt, ville
jeg stille forslag om, at man hvert år
sendte 10—15 unge østgrønlændere til
Vestgrønland, så de fik lært, hvordan
man kan tjene penge ved stadigt fi-
skeri, og så de fik lært vestgrønlandske
fiskemetoder. Det er omskoling, vi har
brug for, og jeg kan ikke klare det
alene, trods alle overtalelsesforsøg.
MØDE UNDER TØRRESTATIVERNE
— Hvornår begynder fiskesæsonen?
— Den varer fra juni til oktober,
men vi må altid regne med, at stor-
isen kan komme. Jeg har min private
teori om, at den er slem hvert andet
år. Sidste år var den slem. Den spær-
rede havnen, så vi ikke kunne komme
ud. I år skulle det så — efter min
teori — ikke blive så slemt, men vi
må altid regne med, at isen kan lukke
fiskeriet, og derfor skal der fanges
noget af betydning, når man endelig
har mulighed for det.
— Har De haft sprogvanskelighe-
der, da De kom?
-— Østgrønlandsk er fransk, men nu
går det bedre.
— Det påstås, at folk her sulter i
j anuar-f ebruar ?
— Der er måske nok nogen, der
sulter.
— Det påstås også, at folk i storm-
vejr stiller sig under tørrestativerne
og venter på, at tørfisken skal blæse
ned, så de kan tage den, og det på-
stås, at hundene har lært fidusen af
menneskene. Når det blæser op, sam-
les Kungmiuts hunde under tørresta-
tiverne!
— Jeg har ansat to folk til at holde
vagt, når det blæser, så det passer
ikke!
— Hjalp det?
— I begyndelsen var det meget
svært. Det var en tradition, at hvis en
mand, uden at han i øvrigt behøvede
at have undersøgt det, sagde: „Her er
ingen fisk", så sagde alle: „Her er in-
gen fisk“. Det var man så vant til, og
der var nok, som sagde: „Her er ingen
fisk“. Men der var fisk, og varerne i
butikken lokkede folk ud på fiske-
pladsen. I dag køber folk i Kungmiut
møbler, spiseborde, stole og skabe, og
de er ved at gå væk fra briksen. Vi
har også fået en del billige møbler fra
Kungmiut har en vågen og driftig
befolkning. Det er først og fremmest
landsrådsmedlem Hendrik Abeisens
skyld. Gennem 25 år har han oplært
befolkningen til flid og dygtighed.
Befolkningen ved f. eks., af det er i
alles interesse, at et skib skal losses
hurtigt, og den udfører arbejdet
fantastisk hurtigt. Et lossearbejde af
et bestemt omfang, som på andre
pladser tager et par dage, udføres
i reglen af Kungmiuts befolkning på
nogle få timer.
Kungmiune najugagdlit eidngassu-
put pigssarsiordluardlutigdlo. tama-
tumunga pissunerpaussoK féssa
landsrådimut ilaussortaK Hendrik
Abeisen. ukiut 25 ingerdlaneråne
taussuma Kungmiune najugagdlit
eKiasutnigssamut pikorigsunigssa-
mutdlo iltniartisimavai. tåssane na-
jugagdlif ilisimassaisa ilagat angat-
dlat sukanerpåmik usingiarfariaKar-
foK, taimailiornigssaK tamanuf ilua-
Kutaussumik kinguneKasangmat. nu-
naKarfingne avdlane usingiainerme
uvdlune mardlugsungne suliagssat
Kungmiune najugalingnit nalunae-
Kutap akunerine mardlugsungne isu-
magineKartarput.
Torsken og Ulrik Lennert
måtte den østgrønlandske torsk være
meget klogere end den vestgrønland-
ske.
Det hjalp.
FOLK SKAL HAVE ET MÅL
— Hvordan var levestandarden?
— Kungmiut var et depotsted, da
HVILKEN TORSK ER KLOGEST!
— Havde folk motorbåde i 59?
— Nej, færingejolier. Jeg havde et
farligt besvær med at forklare dem, at
motorbådene ikke jog torsken væk.
Selv på steder med 200 meters dybde
troede de, torsken blev jaget væk af
støjen fra skruen. Jeg fortalte dem, at
Kungmiut er blevet en moderne by, selv om den offi-
cielle befegnelse kun er udsted. I baggrunden kirken,
som grønlandsminister Kjærbøl ved en flot gestus
skænkede stedet. Det gik så hurtigt, af end ikke Grøn-
lands provst blev underrettet derom.
Kungmiut niuverforuseKarflnaugaluardlune igdloKan't-
ngorsimavoK nutaliaK. ungafdliuvoK OKalugfik Kalåtdlif-
nunavta ministererisimassåfa Kjærbøllip Kungmiunuf tu-
ntssufå. tumssuteKarnigssamik aulajangernen sukaKissu-
mik pisimavoK, Kalåtdlit-nunavta provstia agdlåt OKa-
lugfigtårnigssamik ilisimafmeKarsimanane.
jeg kom. I dag er det et stort udsted
med 409 indbyggere eller næsten lige
så mange grønlændere, som der bor i
Angmagssalik. Levestandarden er ble-
vet bedre. Da jeg kom og skulle lære
dem fiskeri, sagde jeg til inspektøren,
at det ikke kunne nytte noget at lære
dem det, hvis der ikke var andet mål
med det. Vi må vise dem gode varer
i butikken, tøj, møbler og den slags,
ellers får vi dem ikke ud at fiske.
skulle have huse først, men de kunne
jo ikke arbejde og havde ingen mulig-
hed for at afdrage lånet, så i begyn-
delsen gik det dårligt. Men nu har de
unge også fået huse, og så går det
bedre.
Den kom først, men han og de unge i Kungmiut er kommet efter den
DAC i Kulusuk. 5 kr. for en stol og
30 kr. for et bord eller en kommode.
— Har man fået bedre boliger?
— Da jeg kom, var der ingen mo-
derne boliger. Nu er der over 30 af
type 3, 5 og 16 og 18 d. De fleste af-
drag betales til tiden. Distriktsrådet
bestemte i begyndelsen, at de ældste
I Kungmiut skal der i år og næste
år udføres anlægsarbejder for 1,5
millioner kr. Der skal bygges en
skonnertkaj og opføres en behand-
lingsbygning på 730 kvadratmeter.
Det er torskens skyld, Magnus Jen-
sens og så Ulrik Lennerts. Torsken og
Magnus Jensen kom ganske vist før
Lennert, og kan tilkomme en væsent-
lig del af æren, men det var nu Len-
nert, der satte skub i foretagendet.
Før ham, altså før 1959, da han an-
kom fra Vestgrønland, var der ikke
gang i fiskeriet. Man levede af sæler
og levede ikke altid lige godt, hvilket
man i øvrigt heller ikke gør i dag,
men det er i nogen grad folks egen
skyld.
— Jeg har indtil trivialitet forkla-
ret dem, at de ikke må bruge alle de
penge, de tjener. Det har jeg aldrig
selv gjort. Da jeg tjente 18 kr. om må-
neden, havde jeg altid penge til overs
den 30. Her troede de i begyndelsen,
at de skulle bruge dem allesammen,
men efterhånden er der da folk, der
har både 600 og 800 kr. i sparekassen.
En enkelt har 1000 kr., siger Ulrik
Lennert.
Da jeg kom, var der ikke nogen stor
indhandling, og der var heller ikke
tørrestativer. Nu har vi så mange, at
vi kan klare 500 tons.
vi i Holsteinsborg kunne fange torsk
selv på fem meters dybde fra motor-
båd. Men de var stadig skeptiske. Så
sagde jeg, at hvis torsken her i Kung-
miut stak af for en motorbåd, så
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, xissugssiagssat,
avdlatdlo
18