Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 17

sårugdlit Ulrik Lennertilo
sårugdlit tåkutei-Kårput, tåunalc Kungmiunilo inusugtut ma-
lingnåuput
ukioK måna ukiumilo tugdlerme 1,5
mill. kr.-nut Kungmiune sanaortor-
neKåsaoK. umiarssuårKanut talitarfik
sananeiiartugssauvoK sårugdlileri-
ssarfigdlo 730 kvadratmeteriussoK
suliarineKåsavdlune. pissutåuput så-
rugdlit, Magnus Jensen Ulrik Len-
nertilo. sårugdlit Magnus Jensenilo
Lennert sujoncutdlugo tikiusimagalu-
arput atarKinautivdlo ilarujugssua
pissugssaugaluardlugo, kisiåniuna
Lennert tamatumane ingerdlavdlua-
lersitsissoK. tåussuma tikinera sujor-
Kutdlugo, tåssa ukiup 1959-ip sujor-
natigut Kitånit tikiutingikatdlarmat,
aulisarneK ingerdlåneKångilaK. pui-
ssit inussutåuput pigssaKardluarfiui-
naratigdlo, uvdlumikume åma pigssa-
rigsårtitsiuåinångitdlat, tamatumu-
ngalo ilåtigut inuit nangmingneK pi-
ssuput.
— Katsunarsinarnera tikitdlugo
navsuiåutuarsimavåka aningaussarsi-
atik tamaisa atortariaKångikait. uva-
nga nangmineK taimaisiungisåinar-
punga. Kåumåmut 18 kr.-nik akig-
ssarsiaKaratdlarama Kåumatip uv-
dluisa 30-åne sivneKartuåinarpunga.
månile perKautåne isumaKarput ani-
ngaussat tamaisa atortariaKardlugit,
kingornale inoKalerpoK 600 åma 800
kr.-nik sparekasserne uningatitaKar-
tunik. atauserdlo 1000 kr.-uteKarpoK,
Ulrik Lennert oKarpoK.
tikipunga tunissineK angigissag-
ssåungitsoK panersiveKaranilume.
månale ima peKartigaugut 500 tons
saperungnaerdlugo.
— 1959-ime inuit pujortuléraKar-
pat?
— någga, savalingmiormiut umiat-
siåråinik peKarput. agsut navsuiéu-
kuminéiput sårugdlit pujortulérKanit
KimåtineKarneK ajormata. agdlåme
200 meterinik itissusilingne isuma-
Kajarpagssuit sårugdlingnutdlo pa-
nersivigpagssuit Kungmiune iakug-
ssåuput, pisorKat nufåfdlo ingming-
nut akulerigdlufik, panersivifdle
amerdlanerujarluinarpuf — sårug-
dlingnut panertunut 500 lonsinuf pa-
nersiviusmaugamik.
Karput sårugdlit KimåtineKartartut
pujortulérKap sarpisa nipånit. navsu-
iåupåka Sisimiune pujortulérKamit
sårugdligsinaussarsimassugut agdlåt
5 meterinik itissusilingme. kisiåne su-
le Kulartuarput. tauva OKarpunga så-
rugdlit måne Kungmiune pujortulé-
raK Kimarratigissarpåssuk tauva Tu-
nup sårugdlia Kitåta sårugdlianit si-
latunerusimassoruj ugssusaoK.
iluaKutauvoK.
inuit anguniaganartariaKarput
— inuniarnerme pigssaKarniarnerat
KanoK ipa?
tikipunga Kungmiut niorKutigssa-
nik sitdlimateKarfiuinartut. uvdlumi-
kut niuvertoruseKarferujugssuvoK
409-nik inulik imalunit kalåtdlit Ang-
magssalingme najugaKartut amerdla-
Katingajait najugaKarput. pigssarig-
sårnerulersimåput. tikiukama auli-
sarnermigdlo iliniartitugssångordlugit
inspektørimut OKarpunga aulisarner-
mik iliniartisavdlugit iluaKutaunavi-
ångitsoK anguniagagssaKångigpat. pi-
siniarfingme niorKutigssanik pitsau-
ssunik takutitariaKarpavut, atissag-
ssanik, peKutinik avdlanigdlo taimåi-
tunik, taimåingigpat aulisalersinaviå-
ngilavut.
amerikamiut tuperssuisa ilåinik pi-
vugut Kuerssualiutdlugit niorKutig-
ssarpagssuarnigdlo pivdluta, tauvalo
inuit aulisariarKussalerpåka.
— iluaKutåupat?
— autdlai'Kautåne ajornakusortoru-
jugssuvoK. ilerKUvoK angut misigssu-
erKårsimananilunit OKarångat „måne
aulisagaKångilaK", tauva tamarmik o-
Kartaraut „måne aulisagaKångilaK".
ilerKuliusimangåramiko OKåinaråine
nåmagtarpoK „aulisagaKångilaK". au-
Usaga.Karpord.le, pisiniarfingmilo nior-
Et virvar af kajakker og tørrestati-
ver præger Kungmiut, nyt og gam-
melt imellem hinanden, men tørre-
stativerne er efterhånden blevet de
dominerende. De kan tage 500 tons
tørfisk ad gangen.
Kutigssat ugsagsårutåuput inuit auli-
sariarnigssånut. uvdlumikut Kung-
miormiut pisissarput peKutinik, ner-
rivingnik, igsiavingnik ilissivingnig-
dlo, igdlerdlo atorungnailerpåt. åma
peKutinik akikitsunik Kulusungme
mitarfingmit pisimavugut. igsiavik 5
kroneKarpoK nerrivigdlo amussariar-
dlunit 30 kroneKardlune.
— pitsaunerussunik igdloKalerpat?
— tikinerma nalåne moderneussu-
nik igdloKångilaK. måna 30-t sivner-
simavait typet 3, 5 åma 16 ama 18 d.
amerdlanerit akiliutigssatik pivfig-
ssåkut akilertarpait. distriktsrådip
autdlarKautåne aulaj angersimagalu-
arpå utoricaunerussut igdlutårKåsa-
ssut, kisiåne sulisinåungitdlat taorsi-
gagssarsiamingnigdlo akilersuisinau-
natik, taimåitumik autdlarKautåne i-
ngerdlanerdliortOKarpoK, måna åma
inusugtut igdlutårsimåput, tauvalo
ingerdlavdluarnerulerput.
inusugtut kitaliartitariaKarput
— ajornartorsiutaerupit?
— soruname ajornartorsiuteKarpu-
nga. måne ilerKdssoK, aussiartortar-
neK, ajugauvfiginiagaråra. amerdla-
sut aussiartortarput aulisarnerming-
nut taorsiutdlugo, ilerKutoKardlo ki-
ngornussausimassoK akioruminaitso-
rujugssuvoK. aussiartorångamik pi-
ngårutilingnik pissaKarneK ajorput.
soruname angmagssat eKaluitdlo pi-
ssarissarpait, piniartutdlo piniarKing-
nerit åma puissitarput, aulisaraluaru-
nigdle!
nålagkersuinikut piginautitaugalua-
ruma sujunersuteKåsagaluarpunga u-
kiut tamaisa tunumiut indsugtut 10—
15 kitåliartitarKuvdlugit iliniarKuv-
dlugit aulisartuarnikut KanoK ani-
ngaussarsiortoKarsinaussoK åmalo ki-
tåmiut aulisartausiånik iliniartitdlu-
git. iliniarterKigtariaKarput, tamåna-
lo kisima nåmagsineK saperpara må-
ssa påsisitsiniailoraluardlunga.
panersivit atanc atautsimineK
— aulisarneK KaKugukut autdlar-
nersarpa?
— junimit oktoberimut ingerdla-
ssarpoK, sikorssuitdle tåkunigssåt
nautsorssutigiuartariaKarparput. uva-
nga nangmineK isumaKarpunga u-
kiut avdlortardlugit sikorssuaKarta-
KissoK. ukioK kingugdleK sikorssua-
KaKaoK. umiarssualivigput miligsima-
angutit
pujortagarissarpåt-
mamardluartunik Kinigka-
nik tupartalik tamatigut ci-
gåtut pikunartumik tivssa-
rigtuartoK. MANNE nale-
KångilaK — cerutteK sikaus-
saK.
Ulrik Lennert. — Torsken kom først,
men han har sat skub i foretagendet
våt anisinaujungnaerdluta. ukioK må-
na — tåssa uvanga isumaga maligdlu-
go — ajorpatdlåsagunångitdlat, naut-
sorssutigissariaKartarparputdle sikor-
ssuit aulisarneK ajornarsisitåsagåt.
taimåitumigdlo pisinauvfiup nalåne
pigssarsiniardluartariaKarpoK.
— tikerKåravit OKautsitigut ajor-
nartorsiuteKarpit?
— tunumiut OKausé franskit OKau-
serait, månale ajunginerulerpoK.
— isumaKartoKartarpoK inuit måne
januarime februarimilo kågtartut?
Knagende stærk med god plads til
tæerne — den helt rigtige børnesko.
Kajangnaitsorujugssuit inussanut inig-
ssaKardluartut — aitsåf tåssa mérKanuf
kamigpait.
Ulrik Lennert sårugdligdluarfalerér-
simassut Kungmiunuf pissoK inger-
dlafsinermigdle agdlilerissoK.
— imaKame kågtoKartarungnarsi-
VOK.
— åma OKautigineKartarpoK anor-
dlersitdlugo inuit panersivit atåine
panertunik tingitugssanik Kamassar-
tut tigugssamårdlugit, åma OKarto-
KartarsimavoK Kingmit inuit ilårtaler-
simagait. anordlilerångat Kungmiune
Kingmit panersivit atåinut katerssu-
tardlutik.
— anordlersitdlugo inuit mardluk
sigssuertorissarpåka. taimåitumik o-
KautigineKartartut ilumungitdlat!
til herrer og damer — elegant
og slidstærkt — skoen De straks
er dus med.
angutinut arnanutdlo — iluserig-
sut xajangnaitsufdlo — kamigpait
iluarillngitsorsfnéungisatit.
M/S Anna Nielsen
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
Kalatdlit-nunånukartitsissarsimavoK 1938-mit
I Grønlandstarten tra 1938
Ledig stilling
Ved skolevæsenet i Grønland vil 1 stilling som viceskoleinspektør være
ledig fra 1. august 1962.
Viceskoleinspektørstillingen er for tiden knyttet til skolerne i Julianehåb,
Godthåb, Sukkertoppen, Holsteinsborg og Egedesminde samt fra den 1.
august 1962 at regne ved skolen i Jakobshavn. Den, som ansættes, er for-
pligtet til at forrette tjeneste ved enhver af de nævnte skoler eller even-
tuelle andre skoler, hvortil der måtte blive knyttet en viceskoleinspektør-
stilling efter skoledirektionens nærmere bestemmelse.
Stillingen vil i henhold til § 157 i lov af 7. juni 1958 om normering og
klassificering af statstjenestemandsstillinger blive aflønnet i overens-
stemmelse med reglerne i lærerlønningsloven af samme dato, § 32, 5. løn-
ningsklasse, eller med 20.400 kr. årlig stigende hvert 3. år med 1.500 kr.
indtil 23.400 kr. årlig, hvortil kommer dyrtidsregulering med mere efter
de til enhver tid for statens tjenestemænd gældende regler. Lønningen
vil dog samtidig være undergivet regulering i medfør af de i afdeling 20
i førstnævnte lov indeholdte særbestemmelser for tjeneste i Grønland.
Der vil blive stillet tjenestebolig til rådighed. Der vil indtil videre være
tale om fribolig, men der må senere forventes fradrag i lønnen efter nær-
mere herom fastsatte regler.
6 viceskoleinspektørstillinger vil fra den 1. august 1962 være knyttet til
de 7-årige børneskoler i de ovenfor angivne byer, medens 2 viceskolein-
spektørstillinger er knyttet til efterskolerne i Julianehåb og Egedesminde
og 1 viceskoleinspektørstilling til Seminariet og Realskolen i Godthåb.
Viceskoleinspektøren ved børneskolen i Godthåb er tillige beskikket som
distriktsskoleleder og har dermed ledelsen af og tilsynet med skolerne,
herunder aftenskoler med videre i det omliggende skoledistrikt, for så
vidt angår børneskoler med selvstændig leder dog kun tilsyn.
Viceskoleinspektøren ved børneskolen i Godthåb er efter de hidtil gæl-
dende regler pligtig til at undervise i 24 ugentlige timer, medens de øvrige
viceskoleinspektører læser 30 ugentlige timer. Efter de kommende regler
må det ugentlige timetal forventes at blive henholdsvis 22 og 26.
Ansættelsen sker foreløbig på prøve, såfremt den pågældende ikke har
bestået prøven i grønlandsk. Prøvetiden medtages ved beregningen af
lønnings- og pensionsancienniteten. Ansøgninger stiles til kongen og ind-
sendes til Skoledirektionen, Godthåb, inden 6 uger fra dags dato.
Opslået den: 22. maj 1962.
Udløber den: 2. juli 1962.
»SØBY« motorer
SØBY MOTORFABRIK
& STAALSKIBSVÆRFT
A. C. Jørgensen
Tlf. 123 — Søby Ærø
Semi-diesel fra
6—150 hk
Benzinmotorer fra
6—12 hk
Luftkølede benzin-
motorer fra 2—4 hk
motorit benzinatortut
silåinarmik
nigdlarsautigdlit
Moderne
FISKESTÅLKUTTERE
indtil 200 ions
17