Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 6

Unge grønlændere kan få en
kostbar men gratis uddannelse
Her gives en redegørelse for, hvad den unge skal gøre for af få
en gratis uddannelse i Danmark. Hvis han efter uddannelse tager
tilbage til Grønland på grønlandsk løn, får han hele studiegælden
eftergivet. Kommer han på udsendt kontrakt, skal han betale en
del af gælden på meget rimelige afdragsvilkår.
Uddannelsesmulighederne i Grøn-
land er ikke omfattende nok til, at
unge her kan få en uddannelse, der
kan kvalificere dem til mange af de
stillinger, som i dag findes i det grøn-
landske samfund. Det samme gælder
inden for erhvervslivet, hvor der kræ-
ves en faglig dygtighed, som forud-
sætter en systematisk oplæring med
afsluttende prøver.
Det er derfor nødvendigt, at en stor
del af ungdommen tager til Danmark
for at uddanne sig, dels i praktiske
fag som handel, kontor og håndværk,
og dels i fag, som kræver længere
boglig uddannelse. Til denne uddan-
nelse yder Grønlandsministeriet støtte
efter ganske bestemte regler.
HVILKEN STØTTE GIVES
Reglerne for støtte findes i: Be-
kendtgørelse for Grønland om stats-
støtte til uddannelse af 26. februar
1958. — Der skelnes i disse mellem
tilskud og lån. Som tilskud ydes de
nødvendige rejseudgifter mellem
Grønland og Danmark, både ned- og
oprejse. Endvidere gives et gennem-
snitsårs udgift som tilskud, og i de øv-
rige uddannelsesår gives et uddannel-
sestilskud, som er afhængigt af pris-
tallet.
For tiden er dette årlige tilskud
på indtil 2580 kr. Alle udgifter ud
over disse tilskud vil normalt være
at regne for lån eller gæld.
Ifølge samme bekendtgørelse er
denne gæld rentefri, og den skal nor-
malt afdrages i løbet af ti år efter
uddannelsens afslutning.
Gælden kræves dog i reglen kun
tilbagebetalt i de tilfælde, hvor de
pågældende efter uddannelsens af-
slutning foretrækker at slå sig ned
i Danmark i stedet for at vende til-
bage til Grønland, og i de tilfælde
hvor låntagerne opnår en løn, der
svarer til den løn, der gives ud-
sendte arbejdere og funktionærer.
Personer, som opnår tjeneste-
mandsansættelse på grundlag af
den modtagne uddannelse, er na-
turligvis selvskrevne til at tilbage-
betale de modtagne lån.
GRATIS STUDENTEREKSAMEN
Som tilskud regnes også udgiften til
almen skoleuddannelse samt udgifter,
der hidrører fra en ikke afsluttet ud-
dannelse. Det vil sige, at al skolegang
i Danmark er gratis til og med stu-
dentereksamen, samt at man ikke ved
at påbegynde en højere uddannelse
risikerer at stå med gæld, hvis man
skulle komme til at opgive, uden at
eksamen opnås.
BETINGELSER FOR AT OPNÅ STØTTE
Realister, som fra skolen anbefales
til at fortsætte skolegangen i Dan-
mark, vil uden yderligere betingelser
af Grønlandsministeriets skolekonsu-
lent blive anbragt på egnede skoler,
læreanstalter og lignende, hvorimod
alle andre først vil kunne opnå støtte
til danmarksuddannelse, når de har
været ude i erhvervslivet i nogen tid,
og når de pågældende derefter fra
disse „lærepladser" kan opnå udtalel-
ser, der viser, at de er egnede til den
ønskede uddannelse. En absolut be-
tingelse for at få støtte til danmarks-
uddannelse er, at ansøgeren taler og
skriver dansk.
HVOR MAN HENVENDER SIG!
Ønsker man uddannelse i Danmark,
går man til kæmneren og får et an-
søgningsskema udleveret. Man udfyl-
der selvstændigt dette, og derefter må
man gå til lederen af den institution,
hvor man har arbejdet og få lederens
udtalelse om ens egnethed. Man skal
have en udtalelse fra skoleinspektøren,
hvor man har gået i skole, og man må
bede politiet om at afgive attest på,
at man er ustraffet. Ansøgningen af-
leveres til sidst til kæmneren, som vi-
deresender den til landshøvdingen i
Godthåb. Hvis ansøgningen bliver
godkendt af myndighederne i Grøn-
land, videresendes den til Ministeriet
for Grønland, hvor den endelige afgø-
relse om uddannelsens påbegyndelse
træffes.
HVEM SKAFFER LÆREPLADS!
Er ansøgningen blevet antaget af
ministeriet, går uddannelseskonsulen-
ten i gang med at finde en egnet lære-
plads. Der findes tre uddannelses-
konsulenter i Grønlandsministeriet.
Vicedirektør Magnus Jensen tager sig
af samtlige lærlinge inden for handel,
håndværk, kontor og søfart, skolein-
spektør Chr. Stærmose har alle ud-
dannelsessager under skolevæsenet,
og oversygeplejerske Inger Preisler
har med uddannelse af sygeplejersker,
jordemødre og økonomaer at gøre.
Først når lærepladsen er fundet, bli-
ver ansøgeren telegrafisk hjemkaldt.
DANMARKSOPHOLDET — BOPÆL
Alle unge, som kommer til Danmark
for uddannelse ved Grønlandsministe-
riets hjælp, kommer først til i kortere
eller længere tid at bo på Grønlæn-
derhjemmet, der ligger på Trane-
gaardsvej i Hellerup. Forstander for
hjemmet er V. Løvdahl Petersen. Un-
der opholdet her bliver ens garderobe
suppleret op med de nødvendige ting,
imlaiat minutimut Kalagtartut
lgflat
ivtt Kernertut
navgutérKat
KapOssiåncat
mSna sananeKartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 — København Valby
og ved besøg i ministeriet hos uddan-
nelseskonsulenterne bliver de nyan-
komne orienteret om arbejdsplads og
uddannelsesbetingelser.
Hvis lærepladsen er beliggende i
København eller nærmeste omegn,
forbliver man boende i Grønlænder-
hjemmet i hvert fald det første år, el-
ler indtil man har vist, at man er mo-
den nok til at kunne klare sig på et
værelse i byen. Er lærepladsen der-
imod et eller andet sted uden for Kø-
benhavn, vil der blive sørget for ind-
kvartering på stedet af uddannelses-
konsulenten. For skoleelever bliver
det hyppigst på skolernes kostafdelin-
ger, medens man for lærlinge for det
meste træffer en aftale med mesteren
om ophold hos denne i den første tid.
Jordemoder-, sygepleje- og økonoma-
elever kommer som oftest i huset som
husassistenter et år, da der i uddan-
nelsesbetingelserne findes en bestem-
melse om dette. Senere gennemgår de
et otte måneders ophold på en høj-
skole, og sygeplejersker og jordemød-
re skal derefter fem måneder på en
sygeplejeforskole. — Grønlænder-
hjemmet er under hele danmarksop-
holdet de unges hjem, hvortil de kan
søge i deres ferier.
TØJ OG CYKEL
Der er fastsat ganske bestemte reg-
ler for Grønlandsministeriets ydelser
til de unge under uddannelsen. I det
første år er der et beløb på 1600 kr.
til rådighed til beklædning og anskaf-
felse af cykel. Hvis beløbet ikke op-
bruges, overføres restbeløbet til an-
vendelse senere. Kost og logi betaler
ministeriet og ligeledes udgifter til
undervisning, vask og andre for ud-
dannelsen nødvendige udgifter. Til
egen rådighed får den unge 20 kr. om
ugen. Heraf skal afholdes udgifter til
frisør, toiletsager, eventuelle udgifter
til cykelreparationer og rensning af
stadstøj. Til ferie- og rejsebrug har
alle 400 kr. om året. Restbeløb af disse
kan også overføres til følgende år.
For 2. og efterfølgende års uddan-
nelse betales stadig kost og logi samt
vask og nødvendige uddannelsesud-
gifter efter regning, såsom kørsel til
arbejdsplads og bøger eller andre ma-
terialer. Der kan også fortsat bruges
indtil 400 kr. om året til rejse- og fe-
riebrug, men lommepenge og beklæd-
ningshjælp er slået sammen til eet
beløb, som den unge selv må admini-
strere. Til dette formål får man ud-
betalt i alt 150 kr. pr. måned.
MINISTERIET TAGER TIL GENGÆLD
LØNNEN
Under hele uddannelsen skal den af
lærlingene indtjente lærlingeløn ind-
betales til ministeriet, hvor den god-
skrives på hver enkelt elevs konto, så
den pågældendes gæld til ministeriet
formindskes med det indbetalte be-
løb. Hvad lærlingene indtjener ved
overarbejde, må de beholde selv.
I de ganske få tilfælde, hvor lær-
lingelønnen er tilstrækkelig til at
dække udgifterne ved lærlingens op-
hold, kan der med ministeriet træffes
aftale om, at lønnen udbetales direkte
til den pågældende. Samtidig ophører
de udbetaling af tilskud fra ministe-
riet. Til denne gruppe hører bl. a. sy-
geplejeeleverne de sidste 2‘A år af
deres uddannelse. Kontorelever kan
også nå op på en sådan løn de sidste
læreår, medens håndværkerne ikke
kan nå dette. I øjeblikket får en hånd-
værkerlærling 50—55 kr. om ugen det
sidste læreår.
I enkelte tilfælde, hvor det har væ-
ret upraktisk, at ministeriet skulle
administrere for den unge ved beta-
ling for kost og logi, har man truffet
en ordning således, at den unge har
fået 500 kr. pr. måned i København
og 470 kr. i provinsen, og af disse pen-
ge har han så skullet afholde alle si-
ne udgifter.
SUPPLERENDE UDDANNELSE
I de senere år har en del lidt ældre
personer været i Danmark til en
supplerende uddannelse, for at de
kunne blive i stand til at påtage sig
mere betroede opgaver. For disse er
de økonomiske forhold ordnet på den
måde, at deres familier i Grønland
har oppebåret mandens løn, medens
han i Danmark har fået 150 kr. til s.n
rådighed pr. måned. Desuden har han
kunnet få beklædning og cykel for et
beløb indtil 1.200 kr. ved sin ankomst.
Ministeriet har derudover afholdt alle
med uddannelsen forbundne udgifter,
såsom ophold og rejser. Disse udgif-
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i
,Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK ouaruvit pi-
ngasunik norsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
kungtkormiut pisinlarfigissartagåt 1825-ime tungavllerneKarton
„Clauskolm” Per Liltkenip titarlagS
©HOLMEGAARD
ter bliver i intet tilfælde afkrævet
modtageren efter hjemkomsten.
UDDANNELSENS LÆNGDE
For alle elever aftales prøvetid af
kortere varighed, for det meste tre
måneder. Uddannelseskonsulenterne
står til stadighed i forbindelse med
lærestedet, og flere gange om året
kommer de på besøg for at tale med
såvel lærling som mester. Det samme
er tilfældet for de på skoler anbragte
elever. Skolekonsulenten følger deres
udvikling.
Ved fastsættelse af læretidens læng-
de må man jo følge de i lærlingeloven
givne retningslinier, og der bliver ta-
get så stort hensyn som muligt til, at
lærlingene i Grønland har gennemgået
en del inden for det fag, de har valgt.
Men i næsten alle tilfælde må man
skuffe den unge med, at den i Grøn-
land udståede del af læretiden ikke
kan medregnes i sin fulde længde.
Grunden til dette er for de flestes
vedkommende manglende teknisk un-
dervisning eller handelsundervisning
i aftenskolerne. Den undervisning, der
eventuelt er modtaget, er ikke givet i
anerkendte skoler. Men alligevel er
den af overordentlig stor betydning,
idet den har givet en forsmag på den
kommende teori, og den har endvidere
givet lejlighed for den unge til at vise
sine evner. Ansøgeren får derved mu-
lighed for at skaffe sig gode vidnes-
byrd ved ansøgningens indsendelse. —
Læretiden fra Grønland tæller for det
meste med det halve af sin længde
ved fastsættelsen af den egentlige læ-
retid i Danmark.
LIGE UDDANNELSE
Det kan være lidt bittert for unge
grønlændere, at de således skal bruge
noget længere tid til deres uddannelse
end andre danske statsborgere bruger,
men det kan desværre ikke være an-
det endnu. Alle ansvarlige myndighe-
der er nemlig enige om, at unge grøn-
lænderes uddannelse må være lige så
god, som den Danmarks unge får.
Man skal klare nøjagtigt de samme
svendeprøver og de samme eksamener
uden hensyn til, hvor i landet man er
født. Det giver selvtillid, når man se-
nere i livet skal konkurrere med fag-
fæller om stillinger, når man ved, at
kvalifikationerne fra starten er de
samme.
TILBAGEBETALING I PRAKSIS
Da de fleste unge jo også tænker
frem til den dag, da afregningens ti-
me kommer, vil det sikkert interesse-
re jer at få nogle regnskaber at se fra
virkeligheden. Som eksempel kan da
vises følgende:
Maler, uddannelse påbegyndt 7/6
1951, afsluttet 1/4 1955. Udgift i alt
17.212,07 kr., rejseudgifter ikke med-
regnet. Hjemrejst 4/5 1955 og arbejder
på grønlandsk løn. Hele gælden derfor
eftergivet.
Maler, uddannelse påbegyndt 10/8
1951, afsluttet 1/4 1956. Udgift i alt
21.149,64 kr. uden rejseudgifter. Hjem-
rejst 2/5 1955. Arbejder på grønlandsk
løn. Hele gælden eftergivet.
Politibetjent, uddannelse påbegyndt
3/11 1955, afsluttet 1/4 1957. Udgift i
alt 10.047,33 kr. uden rejseudgifter.
Hjemrejst til Grønland 24/4 1957 og
ansat på grønlandsk løn. Hele gælden
eftergivet.
Automekaniker, uddannelse påbe-
gyndt 1/12 1946, afsluttet 1/4 1951. Ud-
gift i alt 13.164,75 kr. uden rejseud-
gifter. Udrejst til Grønland som kon-
traktansat håndværker på dansk løn.
Kan derfor ikke få hele gælden efter-
givet, men behandles i overensstem-
melse med bekendtgørelsen om tilba-
gebetaling. Efter fradrag af samtlige
tilskud bliver restbeløbet til en gæld
på 6.750 kr., hvoraf modtageren alle-
rede i de første år betaler 3.700 kr.
Resten 3.050 kr. skal derefter afdrages
med 50,00 kr. pr. måned.
Elektriker, uddannelse påbegyndt
20/11 1953, afsluttet 30/11 1957. Ud-
gift i alt 11.270,63 kr. uden rejseud-
gifter. Forbliver i Danmark, hvorfor
ministeriet må afkræve ham det beløb,
der bliver til rest, når alle fradrag er
foretaget. Dette beløb andrager 6.000
kr., og det skal afdrages ‘med mindst
75,00 kr. pr. måned.
Lærer, uddannelse påbegyndt au-
gust 1954, sluttet juli 1959. Udgift i
alt 23.411,06 kr. Forbliver foreløbig i
Danmark. Efter fradrag af samtlige
tilskud fremkommer restbeløbet på
8.000 kr., som ministeriet foreslår af-
draget med 100,00 kr. pr. måned.
Forskolelærerinde, uddannelse på-
begyndt 15/8 1954, afsluttet 1/11 1957.
Udgift i alt 16.059,56 kr. uden rejse-
udgifter. Forbliver i Danmark som
lærerinde. Efter fradrag bliver gæl-
den på 5.500 kr., som foreslås afdraget
med 100,00 kr. pr. måned.
Børnehavelærerinde, uddannelse på-
begyndt nov. 1955, afsluttet juni 1959.
Udgift i alt 18.600 kr. uden rejseud-
gifter. Ansat i Grønland som udsendt
af „Red Barnet". Gæld 6.000 kr., som
foreslås afdraget med 75,00 kr. pr.
måned.
6