Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard
Redaktionssekretær: Jørgen Fleischer
REDAKTION: GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøJagerveJ 15, Rungsted Kyst, tit. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Komellussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Niel-
sen. Jutianehdb: Assistent Birthe Flensburg, postmedhjælper Martin HlnglvåkéK.
Narssak: Lærer Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Mllllng. Arsuk: Fendrik Hellmann.
Frederikshdb: Overkateket Mathæus Toblassen, skoleleder Jan Bastiansen. Fiske-
næsset: Overkateket Bent BarlaJ. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegra-
fist Hans Christiansen. Holsteinsborg: Knud Olsen, skoleinspektør Adolf Schwær-
ter. Godhavn: Mester Emil Llndenhann, Fr. Mølgaard. K'utdligssat: Egede Boas-
sen, landsrådsmedlem Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, lærer Søren
GJeldstrup, kæmnerasslstent Hovmand. Jakobshdvn: Telbet. Mortensen, Marius Si-
vertsen. Christianshdb: Jørgen Petersen, kæmner Westermann. Claus havn: Ud-
stedsbestyrer Fritz Fencker. XJmanak: Kæmner J. Wttrtz, overkateket Edvard Kru-
se. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, skoledistriktsleder Lindstrøm Han-
sen. Thule: Overkateket Peter Jensen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John
Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Skjoldungen: Poul E. Hennings.
Arsabonnement: kr. 25,— pissartagaicarneK uk. kr. 25,—
Løssalgspris: kr. 1,00 pisiarlneKamerane kr. 1,00
Nflngme sinerlssap kujatdllup naKlterlviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Spiritusproblemer igen
E. E. Så har Godthåb igen fået et
spiritusproblem. Egentlig er der slet
ikke noget problem, men byens vise
fædre har besluttet, at det problem,
der i virkeligheden kun var deres,
skal gives videre til befolkningen, og
så slipper man ikke udenom det. Med
vanlig mangel på tilstrækkelig lyst
eller evne til at orientere befolknin-
gen om rådets anliggender har man
gennem lokalbladet kundgjort, at der
skal være folkeafstemning om, hvor-
vidt Godthåb skal omtrent tørlægges,
men baggrunden for denne afstem-
ning oplyser man ikke noget særligt
om, og da nærmere orientering er en
forudsætning for, at man kan tage
stilling til sagen, skal vi hér — omend
ugerne — ofre problemet den fornødne
spalteplads.
Kommunalbestyrelsen har modtaget
to ansøgninger om spiritusbevillinger.
Den ene ansøger vil opføre en restau-
ration i den fiskerby, der skal opføres
i Godthåb. Den anden er i øjeblikket
ved at købe statens gæstehjem i Godt-
håb, men en spiritusbevilling er en
forudsætning for købet. Den pågæl-
dende havde tænkt sig at drive gæste-
hjemmet som et hotel. Der skal være
konditori, restauration og dans. Ud-
skænkning af stærke drikke, serve-
En halvglemt dag
Det var lidt af en skuffelse, at hun-
dredeårsdagen for forstanderskabernes
indførelse den 7. maj næsten blev for-
bigået i stilhed. I vor tid, hvor der ta-
les så meget om folkenes politiske
modning ved deltagelse af styret af
deres egne anliggender, skulle der ha-
ve været god grund til at mindes den
dag for et hundrede år siden, hvor det
lille grønlandske folk — langt forud
for mange ligestillede folk — fik be-
gyndelsen til selvstyre. Det er jo en
enestående begivenhed ikke mindst
målt med datidens opfattelse.
Der blev dekreteret flagning i an-
ledning af dagen, lige i sidste øje-
blik, det var som om man var lige
ved at glemme dagen. Der lød ingen
mindeudtalelser fra minister, folke-
tingsmænd og landsrådsmedlemmer —
det var ellers en anledning til frem-
sættelse af politiske synspunkter, hvis
man havde nogle. Atuagagdliutit/
Grønlandsposten mindedes dagen i en
lille artikel med følgende overskrift:
„Forstanderskabernes kranke skæb-
ne". Jeg havde egentlig også ventet,
at der blev en lille udsendelse i Dan-
marks Radio den dag, men det havde
de mennesker, der har med Grønland
at gøre i Danmarks Radio, åbenbart
ikke tænkt på at foreslå. Det havde
ellers været en god anledning til at
gøre de danske lyttere opmærksom
på, at der fandtes selvstyre i Grøn-
land før 1953.
I Godthåb, hvor grundstenen til
selvstyre blev lagt for et hundrede
år siden, var dagen en grå hverdag.
Der har vi mindesmærker for H. J.
Rink og Samuel Kleinschmidt, for-
standerskabernes fædre; der burde
være lagt blomster eller krans på
mindesmærkerne som en synlig tribut
til de mænd, der trods modstand og
mistænkeliggørelse både i Danmark og
Grønland gennemførte en ide til vir-
kelighed.
Det er godt at se frem i tiden og
have et bestemt mål for øje. Men det
skader ikke at se sig lidt tilbage til de
historiske kendsgerninger, hvor roden
til udviklingen er blevet lagt.
Frederik Nielsen.
ring af smørrebrød og lignende om
aftenen, kort sagt: Han vil omdanne
gæstehjemmet til et sted, hvor byens
borgere kan mødes om aftenen, hvis
de ellers har lyst. Men forinden skal
han altså have en spiritusbevilling.
Kommunalbestyrelsen i Godthåb har
ikke villet tage ansvaret alene for ud-
stedelsen af nye bevillinger. Man vil
lade borgerne træffe afgørelsen, og
derfor skal der sidst i denne måned
holdes folkeafstemning herom.
Nu er folkeafstemninger jo et led i
vor demokratiske styreform, og på sin
vis er det prisværdigt, at kommunal-
bestyrelsens medlemmer ikke er do-
mineret af den vi-alene-vide-mentali-
tet, som man ser i så mange tilsva-
rende råd i Danmark, men det fore-
kommer os at være misbrug af de de-
mokratiske rettigheder, når man la-
ver folkeafstemning om noget, som
ikke er et problem. Kommunalbesty-
relsen burde i stedet have vedstået sit
ansvar som det organ, der på borger-
nes vegne tager sig af byens anlig-
gender, og man burde have truffet en
beslutning straks, hvadenten den så
gik ind for eller imod bevillingerne.
Den indstilling, kommunalbestyrel-
sen har lagt for dagen, forekommer os
noget vattet.
Kommunalbestyrelsen kan næppe
heller have været uvidende om, at be-
villingsspørgsmålet og tidspunktet for
bevillingens udstedelse er aldeles
afgørende for den eventuelle køber af
gæstehjemmet. Han vil handle inden
15. juni til overtagelse 1. juli — ellers
bliver der ikke handlet i år, for så går
han glip af den bedste del af højsæso-
nen, der udgør et afgørende økonomisk
grundlag for en videreførelse af hans
planer med gæstehjemmet. Kommu-
nalbestyrelsen har altså allerede nu
med sin beslutning om folkeafstem-
ning hindret købet af gæstehjemmet i
år. •
Baggrunden for kommunalbestyrel-
sens beslutning er de problemer, man
havde med bevilling til det nu ned-
brændte „Nordlyset". „Vi vil ikke have
al det vrøvl, som vi havde sidste
gang", siger man, „og derfor vil vi
høre, hvad befolkningen mener".
Svaret får man sidst på måneden,
men man kan meget vel risikere at få
endnu svar — på valgdagen — og det
er vel netop det, kommunalbestyrelsen
har villet undgå!
Torsk og solpletter
En islandsk videnskabsmand, dr.
Gunnar Bødvarsson, har, ifølge „Dansk
Fiskeritidende", fremsat en interessant
teori om visse forbindelser mellem
solpletter og torskebestanden i Is-
lands havområde.
Dr. Bødvarsson siger således, at det
er en kendsgerning, at solpletter er
stærkest med 11 års mellemrum, og at
torskebestanden ved Islands kyster er
meget varierende i mængde. Ved
nærmere undersøgelser er han blevet
klar over, at torskebestanden går til-
bage i perioder med stærke solplet-
ter — og stammen vokser støt ind
imellem solpletternes hovedperioder.
Dr. Bødvarsson peger også på, at ef-
tersom Island ligger i nordlys-bæltet,
har solpletterne stærkere indflydelse
på disse breddegrader end andre ste-
der.
Andre islandske videnskabsmænd
vil nu arbejde på at finde ud af, om
den nye teori kan holde stik.
imigagssaK
E. E. imigagssaK kingumut ajomar-
torsiutaerKilerpoK. tåssale iméikalu-
arpoK taimåitOKångitsoK, unåginar-
måme igdloKarfiup pissortaisa aula-
jangiusimangmåssuk ajornartorsiut
tamåna ingmingnuinaK tungassoK i-
nungnut tutsiniardlugo. kommunal-
bestyrelsip iluane sunik nåmagsissa-
Kartarsimanermingnik inuit ilisimati-
savdlugit kajumigissaKaratigdlo nå-
magtumik pisinåussuseKånginertik
pissutigalugit nunaKarfiup aviséråti-
gut nalunaerutigmarsimavåt inuit tai-
sitineKagssamår tut aula j angisavdlugo
Nungme imertoKåsåisanersoK taimåi-
sånginersordlunit — kisiånile taisisit-
sinigssaK tamåna sumik tunuleKar-
nersoK ersserKigsarneKarsimångilaK.
aperKutivdle aulajangivfiginiarneKar-
nigssånut pissariaKardluinarmat inuit
aulajangerniagagssartik sunersoK ili—
simåsagåt matumuna — kajumigivat-
dlångikaluardlugo — Kupernerup i-
lånik pitdliuteKarfigilårtariaKarpavut.
imigagssaerniartalerumavdlune kig-
sautigissanik mardlungnik kommu-
nalbestyrelse tigussaKarsimavoK. kig-
sauteKartup åipå aulisartut igdloKar-
feKarfigssåtigut sutorniartarfiuteKa-
lerumavdlune KinuteKarsimavoK. éi-
på kigsauteKarsimavoK Nungme nå-
lagauvfiup igdlusissarfiutå pisiariu-
mavdlugo, pisiarisaguniugdle piuma-
ssaralugo imigagssaerniarsinaunigssa-
mut akuerineKarumavdlune. kigsau-
teKartup pilerssårutigisimagaluarpå
gæstehjemme pisiariguniuk akunitar-
figtut atulerumavdlugo. kågérniartar-
feKåsaoK, sutorniartarfeKardlune Ki-
tigfigineKarsinauvdlunilo, imigagssa-
nik kimigtunik niorKUteKarfigineKar-
sinåusaoK unukutdlo igfianik Kag-
dlersugkanik taimaerKatainigdlo ni-
orKuteKarfigineKarsinåusavdlune, tå-
ssa avdlatut oKautigalugo igdlorssuaK
tåuna pigileruniuk iluarsartuniaralu-
arpå igdloKarfingmiunit piumassunit
kikugaluanitdlunit unukut katisi-
maorfiusinångortitdlugo. kisiåne tå-
ssa tamåna pisagpat imigagssanik ni-
orKuteKarsinaunermut akuerineKar-
KårtariaKarpoK. Nungmile kommu-
orpik
måssa seicineK
nuiarssuarnit matussaussoK,
orpik mångulik,
igkatut nikorjassoK unigfigåra.
tåssa sordlalik
samungarssuaK atåssusertoic;
orpik portuneK
saniane ama nikuisimangmat.
Kumut takuneK
ajornangangilaK, pilutat pavko.
dmut nakunen
OKalugtuagssaKartoK nalunarpoK.
tåssa tåussumap
upernalånguardlo kialårnen
sikikåussutip
pajugutigisavå upernalerneK.
måssa åmalo
ukiulernerup aliasugtup
orpik åipilo
kajulersut Kimagåsavåt anorrup.
Kristian Olsen
inunerup nalunartoKåssusia orping-
mut åssersutdlugo.
tåssa seuernup kiagssuan måna
tuniutisavdlugo nuivoK.
måssalo tugkatsiåinaK nunåne
pivfigssanartune mgianaK.
orpigssuit
narssarssuit
nangmineK, sussut tusåimanagit.
igsiavigssaK ajornångeKingmat
mångorssuarmut inginarpunga.
orpigssuagssaK sapernångeningmat
taikunga tugkagtiåinarpunga
avKusineK
auna sule
sagdliligagssat akornatigut.
tåkuk! nuissat Kassernerulersut
ånikivigsut ingerdlaorniat.
naussut sanivne Kanortut sikip ut
atdlårtcik sågdlugo naulerniat.
Ki ngornerit
kissardlutik
natsangnik pérsissut KUtsangna-
Kaut.
orperujugssuaK åjinga åma
pinissuserssup tunissutigd.
kokavut, sigssavut aussarput åma
erKaileråka; nanertutigå
erKaissama
pitsiama
tåssa ilingnit peKångilanga.
tuvssamissårdlugo avKutit ivdlit
tingmiavitdlusoK Kardlornere
åssingulerputdlusoK nunavingnut
sigssame, unungme tugdlérnere.
påtagiaK
å, agiaK
sordlo uvavnime åssiliaK.
Kristian Olsen.
nalbestyrelsip imigagssanik niorKute-
Karsinaunermut akuerssissutigssat i-
larKingnigssåt kisime akissugssauvfi-
giumångilå. nunaKarfingmiunut aula-
jangigagssångortineKarpoK, tåssalume
tamåna pivdlugo Kåumatip nålernera-
ne inuit taisitiniarneKarput.
taimatut inuit taisitineKartarnerat
soruname inugtut kivfåungitsutut nå-
lagkersugaunivta ilagivigpå åipåtigut-
dlume nersortariaKångitsungilaK ku-
ngit kisimik nålagaunerata nalånisut
OKariartautsimik „uvanga kisima på-
sisimassaKarpunga“mik atuiumångl-
nertik erssersingmåssuk — tåssame
Danmarkime rådit ardlaligpagssuit
akomåne sule erssersineKartarmat.
kisiåne isumaKarnarpoK inuit akor-
nåne aperKutaunanilo ajornartorsiu-
tåungitsoK taisissutigitiniarneKarmat
tamåna demokratimik atomerdluine-
russoK. tåssame kommunalbestyrelse
nangmineK akissugssåussutsiminik a-
tuiniåinartariaKaraluarpoK igdloKar-
fingmiut sivnerdlugit igdloKarfingmut
tungassut sulissutigissugssauvdlugit
pilersitausimagame taimåitumigdlo
erninaK aulajangissariaKarsimagalu-
ardlune kigsauteKartut akuerisaguni-
git akuerisångikunigitdlunit unigfigi-
nago.
kommunalbestyrelsip aperKut piv-
dlugo sarKumiutaKarneratigut isuma-
KarnarpoK Kunutuatdlårsimassut..
pakatsinångitsungilaK pårssissutor-
Kat atulersitaunerånit ukiut hundredit
Kångiunerat — majip 7-iåne — er-
KainiarneKånginga j agpatdlårmat. na-
livtine inuiait nålagkersugaunikut su-
leKataunerata pingåssusia taima OKa-
luserineKartigissoK pissutigssaKardlu-
araluarpoK uvdloK tåuna ukiut 100
matuma sujornagut pisimassoK pi-
ngårtitdlugo erKainiåsavdlugo, tåssa
taimane inuiånguit kalåtdlit inuiang-
nit naligissamingnit sujusingnerujug-
ssuarmik nunamingne nålagkersue-
Kataunikut piginautitaulerfiat. pi-
ngårtumingme taimane silarssuarme
pissutsinut nalenciutdlugo taimåito-
Kalersimanera tupigingitsugagssåu-
ngilaK.
kingusinångajagdluinartumik nå-
lagkersuissut nalunaeruteKarput uv-
dloK tåuna erfalassulerfiusassoK; a-
nersauna taimåitumik uvdloKarnera
puiortuleraluarsimångilåt. nålagker-
suinikut pissortarissavut ministere,
folketingimut landsrådimutdlo ilau-
ssortat OKauseKarnigssanik ilimasug-
figisimagaluarpavut, aitsåtdlime nå-
lagkersugauneK pivdlugo oKauseriu-
massanik aniatitsivigssaugaluaK —
OKauseriumassanik peKaråine. Atua-
gagdliutit/Grønlandsposten erKaini-
autimininguane ima KuleKutsersima-
vå: „pårssissutorKat ajalussortut". ili-
magisimagaluarparåtaoK Danmarkip
radiuane autdlakåtitånguamik erKai-
niaineKåsassoK, kisiåne tåssane ing-
mikut sujunersuissorissavta encaisit-
sissutigingitsorunaramiko tutsiutoKå-
ngilaK. aitsåtdliuna pivfigssaugaluar-
toK danskit OKalugtutisavdlugit 1953
sujornatigutdle kalåtdlit nangminer-
ssordlutik nålagkersueKataunigssamut
piginautineKalerérsimassut.
igdloKarfingme Nungme ukiut
hundredigdlit sujornatigut autdlarni-
viusimassume uvdloK taissaK taimai-
ginarpoK-åsit. tåssanikaluarput H. J.
Rinkimut Kleinschmidtimutdlo pår-
ssissutorKanik atulersitsissunut erKåi-
ssutigssiat naussortånguanigdlunit er-
KainiusigagssarKigsut. Kanordle pi-
ssoKångilaK. erssitsumik atarKinau-
sertariaKaraluarput angutit tåuko,
sulinialeramik Danmarkime nunavti-
nilo agssortorneKardlutigdlo pasig-
dlerneKartarsimassut, kisiåne tuping-
nåinartumik isumamingnik piviussu-
ngortitsisimassut.
ajungeKaoK sujumut issigalune, au-
lajangersimassumik anguniagaKardlu-
ne. taimåikaluartordle åma ajungilaK
kommunalbestyrelsip arajutsisima-
sinaunagulo nalungilå akuererKuvdlu-
ne kigsauteKartup åipåta kigsautigi-
ssamisut gæstehjemmemik pisisinau-
nigssånut KaKugo akuerineKamigsså
aulajangissugssarujugssussoK. pisini-
arniarnigsså uvdluligausimavoK junip
15-iånut, tåssa igdlorssuaK tiguving-
niåsagaluardlugo julip autdlarKåtånut
taimåingigpåme igdlorssuarmik tigu-
siniarnine ukioK måna pisinåunglkat-
dlartugssångusagamiuk, tåssa igdlor-
ssuaK pigileruniuk aningaussatigut i-
luaKutiginiåsavdlugo aussaK måna i-
ngerdlåtariaKavigsagaluaramiuk, uv-
dlunime taissane pisiariniarnigsså i-
sumangnaersinaungigpat tamåna a-
nguneKarsinaujungnaertugssaungmat.
tåssalo kommunalbestyrelsip månå-
kut inungnik taisisitsinigssamik au-
la jangerneratigut gæstehjemip
ukioK måna pisiarineKarnigssaralua
akornuserneKarpoK.
kommunalbestyrelsip inungnik tai-
sisitsinigssamik aulajangernermigut
tunulerisimavai ajornartorsiutit imer-
niartarfiup måna ikuatdlangniku-
ngortup „Nordlyset“ip tungåtigut a-
jornartorsiutausimassut. „tamatuma
tungåtigut misigdliutigerérsimassavut
åipagssånérniångilavut", taima oKar-
put, „taimåitumigdlo inuit KanoK isu-
maKarnerat tusarniarKåmiarparput".
aperKut tamåna Kåumatip nålerne-
rane aitsåt akineKarsinaulisaoK, åma-
lime ilimanarsinauvoK sule avdlamik
akissutisiagssaKarumårtut — Kinersi-
neKarKingnigssame tugdlerme — ta-
månale tåssaugunavigkaluarpoK kom-
munalbestyrelsip tamanit piumångi-
nerpausså!
utimut Kivialårtåsavdlune, pisimassu-
vit sujunigssame pilersugssanut sor-
dlalisimassut erKainiartåsavdlugit.
Frederik Nielsen.
sårugdligit
seKernuvdlo milai

islandimio ilisimatoK, dr. Gunnar
Bødvarsson nalunaersimavoK seKineK
milaKardluarångat Islandip erKåne
sårugdlikitdlissartoK. danskit aulisar-
tut peKatigigfisa ilåta atuagagssiåne
„Dansk Fiskeritidende“me agdlautigi-
neKarpoK dr. Bødvarsson OKarsima-
ssok ukiut arKanigdlit Kångiukångata
seKineK milaKarujugssuartartoK, Is-
landivdlo erKåne sårugdligit amerdlå-
ssutsimikut åssigingisitårtorujugssu-
ssut. misigssuinermigut ilisimatilp på-
sisimavå seKineK milaKardluarångat
sårugdlikitdlinerussartoK, seKernuv-
dlo milakineruvfiane sårugdlinigkiar-
tortartoK. dr. Bødvarsson OKarsima-
vortaoK Island arssarneKartartumika-
me seKernup milainit nunanit arssar-
neKameK ajortunit angnermik suner-
neKartartoK.
Islandime ilisimatut avdlat dr. Bød-
varssonip påsisorisså ugpernarsarne-
KarsinaunersoK påsiniagagssarilersi-
mavåt.
85-inik ukioKalersoK
Narssame utorKaunerssaK fru
Maline Lund, junip 6-iåne 85-inik
ukioKalerpoK.
85 års fødselsdag
Den ældste i NarssaK, fru Ma-
lene Lund, fyldte 85 år den 6. juni.
50 års fødselsdag
Sender og motorpasser Josef
Joelsen fylder 50 år den 8. juni.
Josef Joelsen er formand for Blå
Kors i Grønland.
50-inik ukioxalersoK
senderinik motorinigdlo pårssi-
ssok Josef Joelsen junip 8-åne 50-
nik ukioKalerpoK.
Jøsef Joelsen Kalåtdlit-nunåne
blå korsip kåtuvfiane sujuligtai-
SSUVOK.x
tuberkulose akiorniardlugo sulinlartut fapersersuklt
-5^- ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Hegn . Gitre . Trådkurve . Gelændere
Porte og låger
Alt smedearbejde — Alle reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
KagssutaussårKat kdrérKat saviminernit nuio-
ragkat. tungmencat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDINO
Glasvej 10 — København NV, Ægir 103
susupaginangajagpoK
11