Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 9

Kulbrydningen i K’utdligssat
bør fortsætte mener udvalget
Den årlige produktion bør dog ikke overstige 35.000 tons
Da kulbrydningen i Grønland gen-
nem en årrække udviste et ugunstigt
driftsresultat, nedsatte Ministeriet for
Grønland i 195Y et udvalg med det
formål at søge forholdene omkring
kulbrydningen nærmere undersøgt.
Resultatet af udvalgets arbejde
fremgår af en den 30. april 1962 afgi-
vet betænkning. Kontorchef i Mini-
steriet for Grønland, K. Budde Lund,
har været formand for udvalget.
Som bekendt driver staten et kul-
brud ved K’utdligssat på Diskoøen.
Kulbruddet, der oprettedes i 1924,
producerede i årene indtil 1954 6—
8000 tons om året. I årene derefter er
produktionen forøget væsentligt, og
der produceres nu ca. 30.000 tons år-
ligt. K’utdligssat, der har ca. 1300 ind-
byggere er helt afhængigt af kulbrud-
det, idet der ikke findes andre er-
hvervsmuligheder på stedet.
Kulproduktionen afsættes i alt væ-
sentligt i Grønland, og på grund af de
høje fragtomkostninger kan en kul-
produktion ikke baseres på afsætning
uden for Grønland. Dog er et mindre
parti af produktionen, nemlig finkuls-
produktionen, ca. 5.000 tons årligt, i de
senere år blevet transporteret til Kø-
benhavn, idet man derved har kunnet
udnytte tom returgående tonnage.
2/3 AF BEHOVET DÆKKES
Det grønlandske behov for hushold-
ningskul dækkes for tiden for ’2h ved-
kommende med kul fra K’utdligssat.
Kullene har en lidt lavere brændværdi
end engelske og amerikanske kul,
hvilket dog til en vis grad opvejes af
en bedre nyttevirkning af de grøn-
landske kul.
Det har været udvalgets opgave at
undersøge de økonomiske betingelser
for fortsat, respektive forøget udnyt-
telse af kulforekomsterne i Grønland,
således at der på basis af det ind-
samlede materiale kunne foretages en
bedømmelse af, hvorvidt produktionen
i K’utdligssat på kortere eller længere
sigt burde fortsættes, udvides eller
eventuelt ophøre, respektive forlægges
til NugssuaK-halvøen, hvor der er fun-
det betydelige kulforekomster.
Udvalget har i sin undersøgelse af
de økonomiske vilkår for kulbrydnin-
gen ikke umiddelbart kunnet benytte
statsregnskabets tal. Indtægterne er
således baseret på en for flere år til-
bage fastsat fast afregningspris for
kullene, der ikke har relation til de
nugældende verdensmarkedspriser,
medens udgifterne er afhængige af de
tilskud, der under forskellige former
ydes i forbindelse med den i Grønland
førte pris- og lønpolitik. Desuden om-
fatter statsregnskabet for kulbruddet
anden virksomhed end selve kulpro-
duktionen, nemlig tillige den virksom-
hed, der i andre byer præsteres af den
almindelige bygge-, værksteds- og el-
tjeneste.
For at nå et resultat har det derfor
været nødvendigt at foretage en ana-
lyse og omkalkulering af såvel ind-
tægts- som udgiftssiden på statsregn-
skabet.
UNDERSKUD PÅ 1 MILL.
Resultatet af analysen viser, at kul-
produktionen i 1958 har givet et min-
dre overskud, men i årene 1959—1961
et underskud på omkring 1 mili. kr.
pr. år, i hvilken forbindelse udvalget
dog gør opmærksom på, at man ikke
bør betragte det enkelte års driftsre-
— hver dåse er fyldt
y med friskplukkede
C-vltamlnrlge ærter
— Kivdlertdssat tamarmlk
értanlk C-vltamlneKardluar-
tunlk nunlangnlutå aicer-
dlortlgaussunik Imasarput
sultat isoleret, idet der i det pågæl-
dende år kan være foretaget disposi-
tioner eller indtruffet særlige forhold,
der i realiteten vedrører en længere
periode.
Udvalget har i betænkningen påpe-
get betydningen for kulbruddets øko-
nomi af udviklingen i verdensmar-
kedspriserne.
Det er udvalgets opfattelse, at man
ikke kan forvente en stigning i ver-
densmarkedspriserne på kul og olie,
men at man ikke kan se bort fra, at
Danmarks tilslutning til Fællesmar-
kedet måske vil betyde forhøjede ind-
købspriser på brændsel.
Med hensyn til spørgsmålet om en
eventuel nedlæggelse af kulbruddet
har udvalget gjort opmærksom på en
række af de problemer, der vil opstå,
såfremt en sådan beslutning måtte
blive truffet. Det er således fremhæ-
vet, at en overflytning af en så stor
befolkning til andre byer og andre
erhverv vil skabe økonomiske og so-
ciale problemer.
Udvalget har under de foreliggende
omstændigheder ikke ment at kunne
anbefale en overflytning af kulbryd-
ningen til NugssuaK-halvøen, da en
sådan overflytning måtte forudsætte
en betydelig større produktion, der for
den væsentligste dels vedkommende
skulle afsættes uden for Grønland, og
som tidligere nævnt vil transportom-
kostningerne ved de lange afstande
virke hindrende for, at en sådan af-
sætning vil kunne blive økonomisk
forsvarlig.
IKKE OVER 35.000 TONS
Udvalget har peget på, at afgørelsen
af spørgsmålet om fortsat drift af
kulbruddet må afhænge af en sam-
menligning med det økonomiske re-
sultat af andre grønlandske produk-
tionsvirksomheder, således at der kan
disponeres bedst muligt over arbejds-
styrken og den til rådighed stående
kapital.
Udvalget har ikke ment selv at kun-
ne foretage en sådan sammenligning,
da der ikke foreligger tilsvarende
dybtgående analyser af andre virk-
somheder, men det er i betænkningen
anført, at en sådan sammenligning må
anses for nødvendig for at træffe be-
slutning om kulbrydningen på læn-
gere sigt.
Af denne grund og under hensyn til
den usikkerhed, hvormed de fremti-
dige indtægtsmuligheder må bedøm-
mes, har udvalget ikke ment at kunne
drage den konklusion, at driften af
kulbruddet skal ophøre.
Udvalget har derfor tilrådet, at
kulbrydningen i K’utdligssat fort-
sættes, indtil der foreligger større
muligheder for at bedømme pris-
udviklingen på energiområdet.
Udvalget mener dog, at den årlige
produktion ikke for tiden bør over-
stige ca. 35.000 tons.
Jørgen Olsen kræver
25 pct. reglen fjernet
Imødegår Hans Lynges erklæring om, at de 66 ikke bør have dansk løn
Fra landsrådsmedlem Jørgen
Olsen, Holsteinsborg, har vi via
Ritzaus Bureau modtaget følgende
med anmodning om optagelse:
Reduktionen af grønlændernes løn
med 25 procent er en alvorlig for-
skelsbehandling, der grænser til race-
diskrimination. Det er en anstødssten
for hele den grønlandske befolkning,
og den må og skal fjernes.
Jeg er landsrådets eneste repræsen-
tant i det grønlandske pris- og løn-
nævn, hvis opgave er at afgive ind-
stilling til Grønlandsministeriet om
løn- og prisspørgsmål. Jeg repræsen-
terer hele den grønlandske befolk-
ning. Jeg har altid fået fuld tilslut-
ning i landsrådet til mine synspunk-
ter. Enten Hans Lynge eller jeg må
have misforstået hele situationen.
Hans Lynge vil bo i et rentabelt
land og ikke tigge staten om penge,
siger han. Men Grønland er jo en del
af Danmark. Hvorfor skal en del af
staten tigge om at få dækket sit un-
derskud? Det er, som om Hans Lynge
betragter Grønland som en koloni el-
ler et protektorat.
Grønland bliver i øvrigt ikke renta-
belt de første ti år. Det ved Hans
Lynge lige så godt som jeg. Grønland
er et u-land, så længe erhvervsmulig-
hederne er så underudviklede. Man
kan ikke forlange, at landsdelens
regnskab skal balancere, før produk-
tionen har nået det stade, som havets
rigdomme berettiger til. Endnu er der
kun få og små fabrikker.
De udsendte danske tjenestemænd i
Grønland har fuld løn foruden skatte-
frihed og gratis tjenestebolig, vand-
hentning, kulhentning og renovation.
Deres grønlandske kolleger har kun
skattefriheden — bortset fra, at der
betales omsætningsskat i samme om-
fang som i det øvrige Danmark. Det
25 pct.’s fradrag er i hvert fald mere,
end der betales i skat af de mindre
indtægter her nede.
En del grønlændere er i øvrigt an-
sat som „udsendte” i deres eget land.
Men siden april 1958 kan dette kun
ske, når de har opholdt sig ti år efter
deres uddannelse udenfor Grønland.
Denne ti års regel og reduktionsrege-
len er tilsammen en trusel mod ud-
viklingen af det grønlandske sam-
fund. De unge, der uddannes i Dan-
mark, bliver boende hernede for at få
den højere løn, og mange vender al-
drig tilbage. Grønland mister derved
sin eliteungdom. Denne tendens for-
stærkes naturligvis af, at grønlændere
i Danmark bliver betragtet som lige-
mænd. I Grønland er de „bare grøn-
lændere”. Lad os betale skat og få
den løn, der tilkommer os.
Jørgen Olsen.
„NELLA DAN"
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
.....
9