Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 07.06.1962, Blaðsíða 13
ØSTGRØNLAND 15 årserfaring i grønlandsflyvninger Ægfe skindjakker med 4 lynlåslom- mer, spænder 1 si- derne og svært du- vetine- eller fløjls- foer, det beste af det bedste, sorte og brune, størrelse: lille, mellem og stor, kun 178.- Opgiv størrelse og farve. Lammeuldsvesfe med lynlås (uden ærmer). Stærke og varme. Lille, mellem og stor størrelse 58.- Forsendes overalt — fuld returret. MOTORSPORTEN Fælledvej 19 - København N. verdens mildeste diktatur Østgrønland er på vej ind i nytiden bort fra de ro- mantiske forestillinger om, hvordan den grønlandske tilværelse bør vedblive at være. Børnetallet og nu- tidens krav om højere levestandard presser udvik- lingen frem, men det er en forkert opfattelse, at ro- mantikens østgrønlandsfarere ikke har udrettet noget, I dag er Østgrønland, skønt stadig i sin styre- form udemokratisk, på mange områder lige så godt med som Vestgrønland — på andre er man bagefter, især hvad uddannelse angår. Østgrønland, hvorved her forstås Angmagssalik distrikt, er midt i en brydningstid. Man står i dag på græn- sen mellem demokrati og dets mod- pol, enkeltmandsvældet, eller om man vil diktaturet. Det er forlængst ved- taget, at fortidens østgrønlandske sty- reform skal forlades, og demokratiet, således som man opfatter det i Vest- grønland, indføres. Den østgrønland- ske diktaturstat — af en højt anskre- vet østgrønlænder kaldet Østblokken — er blevet eet med Vesten på den anden side indlandsisen, og den lokale diktator i øst, verdens mildeste, må se sine magtbeføjelser reduceret gan- ske betydeligt. Han styrtes ikke ved magt, som det normalt er tilfældet med diktatorer, og modsat samtlige kolleger imødeser han sin afgang som diktator med glæde. I det daglige vil østgrønlænderen ikke komme til at mærke, at han er blevet en „fri“ mand, for fri har han altid været, og den styreform, han hidtil har måttet underkaste sig, har været mild, forstandig og forsigtig, og dens positive resultater kan aflæses af den kendsgerning, at Østgrønland såmænd ikke er et meget mere til- bagestående område end Vestgrøn- men konebådenes tid, der fik gamle østgrønlandsromantikere til at henfal- de i begejstring, er uigenkaldeligt forbi. Konebåde findes i dag kun på udstedet IsortoK, en rig fangstplads, hvor man midt i en nytid mener at have råd til at bevare dette transport- middel. FISKERIET ER FREMTIDEN Der bor i dag 2011 indbyggere i Østgrønland — i morgen er der nok flere, for også her er børnetallet stærkt stigende, men fødselsoverskud- det er endnu ikke så højt som det vestgrønlandske. Alligevel er børn (og hunde) det dominerende, og myndig- hederne har travlt med at finde ud af, hvordan man skal brødføde de mange mennesker, der efterhånden vil befolke Østgrønland. Svaret er, lige- som i Vesten: fiskeri. I dag foregår det fra robåde og små motorbåde, se- nere skal det være fra kuttere, og en- gang i fremtiden velsagtens fra traw- lere. Torsken står i dag på bankerne nord for Angmagssalik, og ligesom det er tilfældet i Vestgrønland, er de udenlandske trawlere, der henter for- muer her, en torn i øjet på østgrøn- lænderen. Han vil også derud, og det land, når man ser bort fra uddannel- sen, der halter adskillige år bagefter den vestgrønlandske. Det vrimler med moderne huse i Østgrønland, teknisk set er en by som Angmagssalik ligeså moderne som Godthåb, fiskerne har mange motorbåde og flere kommer til, og fangerne på de små steder lever ligesom i fanger områderne i Vest- grønland deres liv som forfædrene gjorde, men i moderne typehuse lig de vestgrønlandske. Ganske vist er tørvemurshytten ikke forsvundet i Østgrønland, men det er den heller ikke i Vestgrønland, og det samme er tilfældet begge steder med kajakken, skal gå hurtigt. Blot må man håbe, at det ikke sker så hurtigt, at han kom- mer galt afsted og pludselig opdager, at han står med en stor, dyr båd, som hans rod i den fri fortid hindrer ham i at afdrage til tiden. Problemerne er forsåvidt ens i Øst som i Vest, men naturligvis er de to landsdele på mange områder vidt for- skellige. Hist og her stikker i Øst- grønland den gamle kolonitids heste- hov frem — det der vel kunne kaldes beskyttelsespolitik, og som så kraftigt forsvares af østgrønlandsromanti- kerne. Scooterstøvler til damer og herrer, helfo- ret med ægte lam, lynlås i siden, dobbelte såler — det bedste af det bedste — sorte og brune — størrelse 36—48. DEN STORE FORSKELSBEHANDLING Fornylig var det danske fjernsyn på en ekspedition i Østgrønland, og samt- lige mennesker, fjernsynsfolkene kom i berøring med, blev spurgt om for- holdet mellem danskere og østgrøn- lændere. Vi skal lade være usagt, hvad fjernsynet fik ud af det, men svaret må eller bør have været, at der ikke er noget forhold i ordets bredeste be- tydning, og det hænger bl. a. sammen med. den spiritusordning, der stadig er gældende i Østgrønland. Alle har et spirituskort, og på det kan alle grønlændere som danskere, få halv- anden liter spiritus pr. kvartal og 50 pilsnere om året. Men derudover kan udsendte købe øl og vin i ubegrænset mængde plus yderligere 4’/2 helflasker spiritus pr. kvartal. Udsendte sæsonhåndværkere kan få en halv snaps eller lignende om ugen og øl og vin frit. Selv om det er frit, noteres det om- hyggeligt på den udsendtes kort, hvor meget han har købt af disse varer. Hvorfor man gør det, er ikke let at vide, men det er måske for at camou- flere forskelsbehandlingen. På øst- grønlænderens kort noteres de samme varer naturligvis også. KUN TIL FEST Helt afskåret fra at få ekstra spiri- tus er østgrønlænderen i byen (på ud- stederne udhandles ikke spiritus) dog ikke. Hvis han personligt henvender sig til inspektøren, og han har en bed- re motivering end den, at hans olde- mors tante har fødselsdag, kan han få en flaske vin eller to. Med andre ord „ved særlige lejligheder" kan øst- grønlænderen få lidt mere end ratio- nen. Det er klart, at forskelsbehandlin- gen med hensyn til spiritus, der alene motiveres at ønsket om at beskytte østgrønlænderen mod en af civilisa- tionens farer, også bevirker, at der ikke kan være noget udpræget sam- kvem mellem østgrønlændere og dan- skere, og hvis svaret til fjernsynsfol- Den nye tid har sat sine spor alle- rede i Østgrønland ligesom skibet her, „Ejner Mikkelsen", den nye tids budbringer til de fjerneste pladser. ukiuf nutåf Tunume erssiufaisa ilåt, umiarssuåraK „Ejner Mikkelsen" nu- naKarfingnut ungasingnerpånut ag- dlåf angafdlafaussoK. kene har været ærligt, må det have været negativt. KUN FOR DANSKERE, MEN GRØN- LÆNDERE MÅ GERNE SE TIL I Angmagssalik by har man ganske vist en klub, der er åben hver aften for medlemmerne, og blandt dem er også østgrønlændere, men selv i klub- ben må man gøre forskel. De udsend- te kan få ligeså megen spiritus, de vil, ved baren. Østgrønlænderen kan ikke. Til gengæld skulle man så tro, han havde det bedre dagen derpå, men det behøver aldeles ikke være tilfæl- det. For selv om udhandling af malt og humle er forbudt, er hjemmebrygning en ret kendt foreteelse. Her er et par østgrønlandske opskrifter: Nescafé kommes i en gryde og tilsættes rosiner, sukker og tørgær. Henstår et par dage og giver der- efter en god rus. eller: Svesker, rosiner, gær og sukker tilsættes vand og henstår i nogen tid. ÆNDRING PÅ VEJ Blandt de udsendte i Østgrønland er der en voksende erkendelse af, at den spirituøse forskelsbehandling er både urimelig og fortidig, og stærke kræf- ter er i gang for at få forholdene æn- dret, så rationeringen enten ophæves Sikker og erfaren som eskimoen i sin kajak er ICELANDAIR i luften med sin årelange erfaring på Grønlandsflyvnin- gens område. Det er nye og moderne maskiner ICELANDAIR disponerer over. 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.