Atuagagdliutit - 07.06.1962, Side 13
ØSTGRØNLAND
15 årserfaring i
grønlandsflyvninger
Ægfe
skindjakker
med 4 lynlåslom-
mer, spænder 1 si-
derne og svært du-
vetine- eller fløjls-
foer, det beste af
det bedste, sorte og
brune, størrelse:
lille, mellem og
stor, kun
178.-
Opgiv størrelse og
farve.
Lammeuldsvesfe
med lynlås (uden ærmer).
Stærke og varme.
Lille, mellem og stor størrelse
58.-
Forsendes overalt — fuld returret.
MOTORSPORTEN
Fælledvej 19 - København N.
verdens
mildeste
diktatur
Østgrønland er på vej ind i nytiden bort fra de ro-
mantiske forestillinger om, hvordan den grønlandske
tilværelse bør vedblive at være. Børnetallet og nu-
tidens krav om højere levestandard presser udvik-
lingen frem, men det er en forkert opfattelse, at ro-
mantikens østgrønlandsfarere ikke har udrettet
noget, I dag er Østgrønland, skønt stadig i sin styre-
form udemokratisk, på mange områder lige så godt
med som Vestgrønland — på andre er man bagefter,
især hvad uddannelse angår.
Østgrønland, hvorved her forstås
Angmagssalik distrikt, er midt i en
brydningstid. Man står i dag på græn-
sen mellem demokrati og dets mod-
pol, enkeltmandsvældet, eller om man
vil diktaturet. Det er forlængst ved-
taget, at fortidens østgrønlandske sty-
reform skal forlades, og demokratiet,
således som man opfatter det i Vest-
grønland, indføres. Den østgrønland-
ske diktaturstat — af en højt anskre-
vet østgrønlænder kaldet Østblokken
— er blevet eet med Vesten på den
anden side indlandsisen, og den lokale
diktator i øst, verdens mildeste, må
se sine magtbeføjelser reduceret gan-
ske betydeligt. Han styrtes ikke ved
magt, som det normalt er tilfældet
med diktatorer, og modsat samtlige
kolleger imødeser han sin afgang som
diktator med glæde.
I det daglige vil østgrønlænderen
ikke komme til at mærke, at han er
blevet en „fri“ mand, for fri har han
altid været, og den styreform, han
hidtil har måttet underkaste sig, har
været mild, forstandig og forsigtig, og
dens positive resultater kan aflæses
af den kendsgerning, at Østgrønland
såmænd ikke er et meget mere til-
bagestående område end Vestgrøn-
men konebådenes tid, der fik gamle
østgrønlandsromantikere til at henfal-
de i begejstring, er uigenkaldeligt
forbi. Konebåde findes i dag kun på
udstedet IsortoK, en rig fangstplads,
hvor man midt i en nytid mener at
have råd til at bevare dette transport-
middel.
FISKERIET ER FREMTIDEN
Der bor i dag 2011 indbyggere i
Østgrønland — i morgen er der nok
flere, for også her er børnetallet
stærkt stigende, men fødselsoverskud-
det er endnu ikke så højt som det
vestgrønlandske. Alligevel er børn (og
hunde) det dominerende, og myndig-
hederne har travlt med at finde ud
af, hvordan man skal brødføde de
mange mennesker, der efterhånden vil
befolke Østgrønland. Svaret er, lige-
som i Vesten: fiskeri. I dag foregår
det fra robåde og små motorbåde, se-
nere skal det være fra kuttere, og en-
gang i fremtiden velsagtens fra traw-
lere. Torsken står i dag på bankerne
nord for Angmagssalik, og ligesom
det er tilfældet i Vestgrønland, er de
udenlandske trawlere, der henter for-
muer her, en torn i øjet på østgrøn-
lænderen. Han vil også derud, og det
land, når man ser bort fra uddannel-
sen, der halter adskillige år bagefter
den vestgrønlandske. Det vrimler med
moderne huse i Østgrønland, teknisk
set er en by som Angmagssalik ligeså
moderne som Godthåb, fiskerne har
mange motorbåde og flere kommer til,
og fangerne på de små steder lever
ligesom i fanger områderne i Vest-
grønland deres liv som forfædrene
gjorde, men i moderne typehuse lig
de vestgrønlandske. Ganske vist er
tørvemurshytten ikke forsvundet i
Østgrønland, men det er den heller
ikke i Vestgrønland, og det samme er
tilfældet begge steder med kajakken,
skal gå hurtigt. Blot må man håbe, at
det ikke sker så hurtigt, at han kom-
mer galt afsted og pludselig opdager,
at han står med en stor, dyr båd, som
hans rod i den fri fortid hindrer ham
i at afdrage til tiden.
Problemerne er forsåvidt ens i Øst
som i Vest, men naturligvis er de to
landsdele på mange områder vidt for-
skellige. Hist og her stikker i Øst-
grønland den gamle kolonitids heste-
hov frem — det der vel kunne kaldes
beskyttelsespolitik, og som så kraftigt
forsvares af østgrønlandsromanti-
kerne.
Scooterstøvler
til damer og herrer, helfo-
ret med ægte lam, lynlås i
siden, dobbelte såler — det
bedste af det bedste —
sorte og brune — størrelse
36—48.
DEN STORE FORSKELSBEHANDLING
Fornylig var det danske fjernsyn på
en ekspedition i Østgrønland, og samt-
lige mennesker, fjernsynsfolkene kom
i berøring med, blev spurgt om for-
holdet mellem danskere og østgrøn-
lændere. Vi skal lade være usagt, hvad
fjernsynet fik ud af det, men svaret
må eller bør have været, at der ikke
er noget forhold i ordets bredeste be-
tydning, og det hænger bl. a. sammen
med. den spiritusordning, der stadig
er gældende i Østgrønland. Alle har
et spirituskort, og på det kan alle
grønlændere som danskere, få halv-
anden liter spiritus pr. kvartal og 50
pilsnere om året.
Men derudover kan udsendte købe
øl og vin i ubegrænset mængde plus
yderligere 4’/2 helflasker spiritus pr.
kvartal.
Udsendte sæsonhåndværkere kan få
en halv snaps eller lignende om ugen
og øl og vin frit.
Selv om det er frit, noteres det om-
hyggeligt på den udsendtes kort, hvor
meget han har købt af disse varer.
Hvorfor man gør det, er ikke let at
vide, men det er måske for at camou-
flere forskelsbehandlingen. På øst-
grønlænderens kort noteres de samme
varer naturligvis også.
KUN TIL FEST
Helt afskåret fra at få ekstra spiri-
tus er østgrønlænderen i byen (på ud-
stederne udhandles ikke spiritus) dog
ikke. Hvis han personligt henvender
sig til inspektøren, og han har en bed-
re motivering end den, at hans olde-
mors tante har fødselsdag, kan han få
en flaske vin eller to. Med andre ord
„ved særlige lejligheder" kan øst-
grønlænderen få lidt mere end ratio-
nen.
Det er klart, at forskelsbehandlin-
gen med hensyn til spiritus, der alene
motiveres at ønsket om at beskytte
østgrønlænderen mod en af civilisa-
tionens farer, også bevirker, at der
ikke kan være noget udpræget sam-
kvem mellem østgrønlændere og dan-
skere, og hvis svaret til fjernsynsfol-
Den nye tid har sat sine spor alle-
rede i Østgrønland ligesom skibet
her, „Ejner Mikkelsen", den nye tids
budbringer til de fjerneste pladser.
ukiuf nutåf Tunume erssiufaisa ilåt,
umiarssuåraK „Ejner Mikkelsen" nu-
naKarfingnut ungasingnerpånut ag-
dlåf angafdlafaussoK.
kene har været ærligt, må det have
været negativt.
KUN FOR DANSKERE, MEN GRØN-
LÆNDERE MÅ GERNE SE TIL
I Angmagssalik by har man ganske
vist en klub, der er åben hver aften
for medlemmerne, og blandt dem er
også østgrønlændere, men selv i klub-
ben må man gøre forskel. De udsend-
te kan få ligeså megen spiritus, de vil,
ved baren. Østgrønlænderen kan ikke.
Til gengæld skulle man så tro, han
havde det bedre dagen derpå, men
det behøver aldeles ikke være tilfæl-
det.
For selv om udhandling af malt og
humle er forbudt, er hjemmebrygning
en ret kendt foreteelse. Her er et par
østgrønlandske opskrifter:
Nescafé kommes i en gryde og
tilsættes rosiner, sukker og tørgær.
Henstår et par dage og giver der-
efter en god rus.
eller:
Svesker, rosiner, gær og sukker
tilsættes vand og henstår i nogen
tid.
ÆNDRING PÅ VEJ
Blandt de udsendte i Østgrønland er
der en voksende erkendelse af, at den
spirituøse forskelsbehandling er både
urimelig og fortidig, og stærke kræf-
ter er i gang for at få forholdene æn-
dret, så rationeringen enten ophæves
Sikker og erfaren som eskimoen i sin
kajak er ICELANDAIR i luften med sin
årelange erfaring på Grønlandsflyvnin-
gens område. Det er nye og moderne
maskiner ICELANDAIR disponerer over.
13