Atuagagdliutit - 07.06.1962, Síða 26

KeKarfigssarsiorneKarpoK
STÅSTED SØGES
I „Grønlandsposten" nr. 10 af 10/5
har E. E. skrevet en artikel med titlen
„Den grå hverdag", der godt kan give
en og anden noget at tænke på. Den
handler om den ungdomsbande, man
lige har afsløret i Godthåb, eller ret-
tere, den handler om dens baggrund,
nemlig det „fagre nye Grønland" med
alt dets væsen. Artiklens forfatter sø-
ger at finde frem til hovedmotivet for
lovovertrædelserne og kommer til det
resultat, at de skyldtes, at de unge
„dødkedede sig".
Jeg tror, at der her er peget på no-
get meget typisk og farligt: man keder
sig (og keder hinanden) i det moderne
civiliserede, industrialiserede og ste-
rile Grønland. Det er et gennemgående
træk. — Men hvorfor dog?
E. E. skriver i nævnte artikel, at
forklaringen må søges deri, at man
fra den danske stats side ensidigt in-
vesterer i uddannelse og dermed for-
sømmer fritiden. Han skriver: „—Der
er noget forstemmende i den kends-
gerning, at hele Danmark på den dan-
ske stats foranledning vrider sig af
grin foran fjernsynsskærmen og som
tak giver penge til u-landene, mens
befolkningen i et af de områder, der
har brug for underholdningsindu-
striens penge til opbygningsarbejdet,
er ved at kede sig ihjel".
— At staten i disse år med stor en-
sidighed (man kunne vist roligt sige:
med stor og naiv ensidighed!) rider
den kæphest, der hedder: Grønlæn-
dernes uddannelse kan jeg fuldt ud
tilslutte mig. Derimod deler jeg ikke
E. E.’s tro på, at meget ville være
bedre, hvis man gav sig til at investere
mægtigt i underholdning. Det er mu-
ligt nok, at man ved at øge investerin-
gerne i Dirch-Passer-film, bobspil og
Anders-And-blade med — hvad skal
vi sige — 200 pct kunne dæmme en
smule op for ungdomskriminaliteten,
så vi f. eks. slap for flere natlige ind-
brud i det statslige oplysningsråds
kontor (hvor må de dog have kedet
sig, de unge mennesker!); men selve
ondets (altså: kedsommelighedens) rod
ville man ikke få bugt med, om man
så nok så mange gange oversvømmede
Ny visitatsprovst
En kendt grønlandsk præsteskikkel-
se, pastor Elias Lauf, nu Sydprøven,
er blevet beskikket som visitatsprovst
i Sydgrønland og afløser som sådan
Gerhardt Egede, der på grund af alder
har måttet trække sig tilbage. Elias
Lauf har virket i både de nordlige og
sydlige egne af landet. Under sit virke
som førstepræst i Egedesminde di-
strikt rykkede han ind i Folketinget,
idet han overtog afdøde folketings-
mand Frederik Lynges taburet. Ved
sidste valg ønskede pastor Lauf ikke
genopstilling, idet det lå ham stærkt
på sinde at få lejlighed til endnu i
nogle år at kunne virke som præst.
Det måtte ganske naturligt blive Elias
Lauf, der afløste Gerhardt Egede, og
han vil nu i sine sidste tjenesteår få
lejlighed til over for et større forum
at øse ud af sine rige erfaringer som
præst, både over for kolleger, kate-
keter og menighederne.
Den nye visitatsprovst vil i en vig-
tig henseende være heldigere stillet
end sin forgænger i embedet, idet han
nu kan høste frugterne af bl. a. visi-
tatsprovst Egedes årelange kamp for
et rejsefartøj: for kort tid siden er der
udsendt en rejsebåd til syd-visitats-
provsten. „Frederik Berthelsen" hed-
der den, og først med erhvervelsen af
den er der virkelig skabt mulighed for
at udføre det effektive rejsearbejde,
der lå bag tanken om oprettelse af vi-
sitatsprovstestillingen.
Også nord-visitatsprovsten, som
fremdeles er Rink Kleist, har langt
om længe fået sin båd, „Mathias
Storch", så det har bødet lidt på vore
mangeårige, efter min mening velbe-
grundede klager over mangel på be-
fordringsmidler. ser.
denne gode ø med alle underhold-
ningsindustriens velsignelser. Dertil
stikker roden nok for dybt.
Mon ikke kedsomheden har sin
grund i det moderne Grønlands „ån-
delige polarklima", er den ikke et
sandt barn af den materialisme og
knirkende snusfornuft, der er karak-
teristisk for den nok som omtalte ud-
vikling heroppe? — Man kan sige me-
get godt om alt det, der sker i Grøn-
land i disse år, alle de fremskridt, der
gøres, det ville være uretfærdigt at
tie om det. Ikke desto mindre har man
vist lov til at røre ved en mangel —
måske endog en meget væsentlig man-
gel — ved den kurs, som følges: trods
alle kønne ord om at „investere i
mennesker,, har man i nytidens Grøn-
land næsten fuldstændig glemt, at det
er mennesker, man har med at gøre,
rigtige mennesker, der som alle andre
af den slags har andre behov end den
daglige torsk plus eventuelt lidt un-
derholdning til at fordrive fritiden
med.
Mange grønlændere har givetvis på
grund af de store og hurtige ændrin-
ger, der er sket i deres tilværelses-
form, mistet deres åndelige ståsted og
søger efter et nyt. Dette ved de godt,
de vise mænd, der lægger kursen for
det nye Grønland (og trods al rørende
tale om demokrati og medbestemmel-
sesret lægges denne kurs i alt væ-
sentligt af danskere i København!)
men mig bekendt har man til dato
ikke taget nogen konsekvens af denne
viden, som er værd at tale om.
I et Grønland, hvor åndelig sult i
stedse stigende grad vil være lettere
at finde end ganske almindelig sult
efter mad, kører udviklingsmaskinen
bare videre (stæreblind for den kends-
gerning, at et menneske er andet og
mere end en levende maskine) båret
frem af en udviklings- og oplysnings-
optimisme så himmelråbende tyndbe-
net, at man undertiden kan have
svært ved at fatte, at det virkelig er
Danmark (det Danmark, der med sin
Grundtvig og sine højskoler ellers har
høje nok tanker om sin egen forstand
på „det menneskelige"), der er chauf-
føren.
AngutéraK, det grønlandske menne-
ske, savner sikkert i højere grad, end
man gør sig forestilling om, „åndelig
hjælp", hjælp til at finde sig selv i
alt det nye og forvirrende, der omgi-
ver ham.
„Men han har jo da sin kirke", kan
man indvende.
Ah, ja, det er sandt nok. Han har sin
kirke, og den holder han fast ved med
trofasthed og kærlighed, for i alt det
nye står kirken der, som noget fast
og gammelkendt.
Det er bare ikke en tanke, man har
lov at lulle sig til ro med. For kirken
er på den fortravlede byggeplads, som
Grønland er blevet, lige så ensom og
isoleret som AngutéraK selv. Økono-
misk spiser den kun nådsensbrød hos
staten (Herren skal vide, at de små-
skillinger, som staten kan afse f. eks.
til tidssvarende kirkebyggeri hverken
er til at leve eller dø af!“; men hvad
værre er: den er glemt og forsømt af
den danske folkekirke som kirke, der
med hensyn til Grønland og de men-
nesker, der bor her med alle deres
problemer ikke mindst af menneskelig
og dermed kristelig art, hviler trygt
på den sovepude, at alt — altså også
denne mere uhåndgribelige side af til-
værelsen — varetages på bedste måde
af den danske stat.
— Måske man i virkeligheden ikke
med føje kan rette bebrejdelser mod
staten (selv om i hvert fald lidt for-
ståelse af problemet havde været vel-
gørende), statens job er ikke at skaffe
folk „åndeligt ståsted", det har den
ingen forstand på heller.
Derimod er der god mening i at
rette bebrejdelse mod danskerne som
folk og ikke mindst som folkekirke
for blindhed og sløvhed, hvad denne
ikke uvæsentlige side af Grønlands-
sagen angår. lum.
Atuagagdliutine 10/5 nr. 10 E. E.
agdlautigissanarpoK ima taigutiling-
mik: „uvdluinarne inuneK". inungnut
kikunutdlunit isumaliutigssivdluarsi-
naussumik. ernartorpai Nungme ind-
sugtuarKat pinerdlungniaKatigit pfisi-
neKarKåmersut. erKornerussumigdlu-
nit OKardlune: erKartorpå pinerdlung-
niakujungnerup tunulerisså, téssa
„Kalåtdlit-nunåta nutartigaunera pi-
nersoK" KanoK issusialo tamåt. agdlau-
seringnigtuvdlo uniorKutitsinermut
pissutaunerpaussoK navssåriniara-
miuk ima inernilerpå: pissutaussoroK
inusugtut „avångusugpatdlårmata".
isumaKarpunga måne tikuameKar-
toK encortortaKardlunilo navianartor-
taKartoK: Kalåtdlit-nunåne moderni-
ussume avångusungneKarmat (ing-
mingnutdlo KatsuneKardlune), Kalåt-
dlit-nunåne atugartungorsarsimassu-
me, sulivfigssualiorfiussume, sunigdle
pissoKarfiungitsume. pissuseK ma-
lungnarnerussoK taimåipoK.
sorme tauva?
E. E. agdlautigissamine taissavtine
isumaKarpoK pissutaussoK uvane
ujartariaKartoK danskit nålagauvfiata
aningaussalersuinerata igdluinarsior-
patdlårnerane, tåssa iliniartitauner-
muinaK aningaussalersuinerane ta-
matumunalo sungivfik isumåkérdlu-
go. ima agdlagpoK: „------nikatdluat-
dlangnaKaoK Danmarkime najugag-
dlit tamarmik danskit nålagauvfiata
pilersitsineragut fjernsynikut autdla-
kåtitanik alikutaKardluartitdlugit, a-
likusersugkatdlo alikusersordluagau-
nermingnut Kujaniardlutik aningau-
ssanik nunanut kinguarsimanerussu-
nut ikiorsissutigssanik tunississartit-
dlugit inuit Danmarkip nunartåta ilå-
nitut aningaussanik nuånårsarneKar-
nigssamut atugagssaugaluanik pior-
sainigssamut atugaKartut avångu-
sungnermit sapilmgerssårmata".
— nålagauvfiup ukiune måkunane
igdluinarsiorpatdlårtumik (oKarsinau-
gunarpugut ugpertikuminartumik ig-
dluinarsiorpatdlårdlune!) erKartugang-
nåne una kalåtdlit iliniartitaunigssåt
OKaldserigå isumaKatauvdluarsinau-
vunga. taimåitordle E. E. isumåne i-
måitume isumaKatigfngilara pltsau-
nerungåsangatikaluarmago alikuser-
sornigssap tungåta agsut aningaussa-
livfigineKarnigsså. ilimanarsinausi-
magaluarpoK aningaussalissutit Dirch
Passer filminut bopDinut avisérKanut-
dlo OKarta 200%-mik — agdligaluar-
pata indsugtut pinerdlungniakujung-
nerata uniatdlautigisinaugaluarå u-
nuarsiortunik angmarterissoKartari-
aerutdlugo oplysningsrådip agdlagfi-
ane. (kåkangme indsugtut tåuko avå-
ngusugsimåsaKaut!) ajortuvdle nang-
mineK (tåssa avångusungnerup) sor-
dlå ajugauvfigineKarnaviångilaK Ke-
KertaK ajungitsoK tåuna alikutagssi-
ornerup piuminartuinik KanorssuaK
tunioraraluaråinildnit. sordlak tai-
mailiornerinåkut plsavdlugo itivat-
dlårtumipoK.
avangusungnerdle Kalåtdlit-nunåta
moderniussup „anersåkut silåinåta
nigdlissusianik" pissuteKånginerpoK,
timip pinik angisumik pingårtitsine-
rup silatusårniarpatdlåmeruvdlo må-
ne ineriartornerup erKartugkavta pi-
ssuserivitåta ilaginginerpå? — Kalåt-
dlit-nunåne ukiune måkunane pissut
tamarmik ajungitsumik OKautigine-
Karsinauvdluaraluarput. sujumukau-
tit pilersitat tamaisa nipangiutlnåsav-
dlugit erKortuliornerungilaK. taimåi-
kaluartordle amigaut atauseK — ima-
Ka amigautit pingåmerit ilagisinau-
ssåt — agtusavdlugo pissugssausinau-
vugut ingerdlatsinerme malingneKar-
toK imåitoK: „inugtigut aningaussaler-
suinigssamik" (téssa kalåtdlit iliniar-
titaunigssånik ingminut akilersinau-
ssugssamik) OKautsit kussanartaralu-
aidssut, taimåitoK Kalåtdlit-nunåne
nutartigaussume puiorneKardluina-
ngajangmat inuit inugpiait avdlatut-
dle taimåitutut uvdlormut sårugdlig-
tugagssamik imaKalo sungivfingmikut
sukisaersautigalugo alikusersorneKar-
fingmik saniagut avdlanik pissaria-
Kagagdlit sulivfigssaungmata.
kalåtdlit Kavsit avdlångornerit a-
ngisut pilertortutdlo inussautsimingne
ilersimassut pivdlugit soK-uname a-
nersåkut KeKarfigissartik ånaisima-
våt nutåmigdlo taortigssarsiordlugo.
tamånalo ilisimassut Kalåtdlit-nunåta
nutåp sujunerfigssånik aulajangissut
nalungitdluinarpåt (naungme demo-
kratimik aulajangéKataunermigdlo o-
Kalungnerit kivdlingnartaraluaKissut
sujunerfigssaK pingårnerussutigut
Kavdlunånit Københavnimitunit aula-
jangerneKartarmat!), nalungisavnig-
dle uvdlOK måna tikitdlugo ilisimang-
ningnerup tamatuma encartortariaKa-
raluartup kingunigssånik pissoKarsi-
mångilaK.
Kalåtdlit-nunåne anersåkut kång-
nerup timikut nerissagssanut kång-
nermingarnit angnertunerujartuinar-
tumik malugisavdlugo ajornarung-
naeriartorfiane sujumukartitsiniarne-
rup maskinå pissutsimisut ingerdlar-
KinarpoK, (tagpivfigivdluinardlugo
måna: inuk maskinamit umassumit
avdlaussoK pingårnerussordlo), tai-
malo ingerdlanunarpoK ineriartorne-
rup Kåumarsagauneruvdlo isumav-
dluarnerinit nagsatarineKardlune,
nauk tåuko åtåssisavdlutik salugka-
luaKissut, agdlåme ildne påsigssauv-
dluarnane ilumut Danmark ingerdla-
titsissdssoK, (Danmark tåuna Grundt-
vigertane højskolinilo pivdlugit „i-
nugpalugtunut" påsisimassaKåssutsi-
migut ingminut nikagingitsoK, inger-
dlatitsissdvdlune).
Anguténcap (kalåliantap) Kulamå-
ngitsumik ilimagissamit angnermik
„anersåkut ikiorneKarneK" ajorssauti-
gå. nutånit uivernartunit avatangissi-
minit ingminut påsinigssamut ikior-
neKarneK.
OKartoKarsinauvordle: oKalugfeKar-
POK.
ilumårporme, OKalugfeKarpoK. tåu-
nalo ilumorfigalugo asavdlugulo åta-
vigå. nutåme akornåne OKalugfik au-
lajaitsutut tåunaujuartututdlo ipoK.
taimåissuserdle isumåinåungilaK
singnagsautigssaK. OKalugfik Kalåt-
dlit-nunåne igdluliorfiutiternermit u-
lapivfiungålersume ipoK, kalåliarKa-
tut nangminertut nutåt akornåne ki-
serdliortoK avingarusimassordlo. OKa-
lugfiuvdlo aningaussarsiornikut nåla-
gauvfiup ajungisårutåinai kisisa pig-
ssarai. (aningaussamernitdlo nalivti-
ne nålagauvfiup OKalugfiliortiterner-
mut atugagssaritisinaussai inuniutig-
ssaunatigdlo toKussutigssaungitdlat c:
naleKarpatdlångitdlat), ajornerussor-
dle tåssa: danskit folkekirkiata ila-
gigfigtut puiormagit isumåkérdlugit-
dlo Kalåtdlit-nunåt inuilo tåssanitut
ajornartorsiutait ilångutdlugit, ming-
nerungitsumik inugtut kristumiutut-
dlo ajornartorsiutait, nuna akitdlusoK
erKigsivdlune sinigfigalugo tamarmik,
åmåtaoK inunivta takugssåungitsortå-
ta tungå, danskit nålagauvfiånit aju-
nginerpåmik isumagineKartut.
imaKa pissutigssaKardluavingikalu-
artumik nålagauvfiup tungånut ag-
ssuardliuteKartarpoK (nauk ajornar-
torsiutaussut påsineKalårnigssåt ilu-
åtdlautaussaraluaK). nålagauvf iuvme
suliagssaringingmago „inuiait anerså-
kut KeKarfigssånik" pigssarsissutisav-
dlugit, taimailiornigssamutaordlo på-
sisimangningilaK.
kisiåne isumaKardluarpoK danskit
inuiagtut mingnerungitsumigdlo fol-
kekirkesut agssuarisavdlugit Kalåt-
dlit-nunånut pingåruteKångitsunge-
Kissumut tamatumunga tagpissusiat
ilungersuteKångissusiatdlo pivdlugo.
/lum.
visitatsprovstertaK
KalåleK palase naluneKångitsoK E-
lias Lauf, måna Agdluitsup pånitoK
kujatåne visitatsprovstitut ivertitau-
vok, palasilo Gerhardt Egede utorKa-
linine pivdlugo taimåitunerminit tu-
nuartOK kingorårdlugo. Elias Lauf ki-
tåta avangnåtungåne kujatåtungånilo
sulerérnikuvoK. Ausiangne første-
præstitut sulisitdlune inatsissartunut
pivoK inatsissartunut ilaussortaK Fre-
derik Lynge toKussoK kingorårdlugo.
Kinersinerme kingugdlerme palasip
Laufip Kinigagssångortendngnigssane
kigsautigingilå, sule ukiut ardlilårdlu-
git palasiorKigkusungnerugame. pi-
ssusigssamisugmarpoK Elias Laufip
Gerhardt Egede kingorårmago, måna-
lo ukiune sulivfingmine kingugdlerne
pivfigssaKartugssångorpoK palasitut'
misigissarpagssuane inungnut amer-
dlanerussunut iluaKutautisinåusav-
dlugit, palaseKatiminut ajOKinut ila-
gingnutdlo.
VisitatsprovstertåK atorfingmine
kingorågkaminit pingårutilikut iluag-
tisimanerujumårpoK, tåssa ilåtigut vi-
sitatsprovst Gerhardt Egedep ukior-
pålungne angatdlateKarnigssaK piv-
dlugo ilungersuanerata kingunera a-
torsinåusagamiuk: Kanigtukut kuja-
tåne visitatsprovstip angatdlatigsså
nagsiuneKarmat. „Frederik Berthel-
sen“imik ateKarpoK tåussumalo pigi-
lerneragut suniuteKartumik angalasi-
nångorneK pilersineKarsinångorsima-
vok, visitatsprovsteKarnigssamik isu-
mamut tunuleKutaussoK.
åmåtaoK Avangnåne visitatsprovste
sule Rink KleistiusassoK kisame a-
ngatdlatigssaminik pujortuarartårpoK
„Mathias Storch“imik, taimailivdluni-
lo ukiorpåluit angatdlatigssat amigau-
taunerat pivdlugo — isumaga nåper-
tordlugo erKortumik — målårutigi-
ssartagaussut ikiutigssineKarsimav-
dlutik. ser.
En af Grønlands smukkesfe (den smukkesfe?) kirker,
kirken i Umanak, opført 1935 af granifkvadre, hugget
på selve sfedet.
Kalåtdlit-nunåne OKalugfit pinernerssaisa ilåt (imaKa-
lunit pinernerssåf) Omåname OKalugfik, OKaJugfiliari-
neKartoK 1935-me ujaravingnik Karmardlugo Omåname
nangminerme Kuvssagaussunik.
26