Atuagagdliutit - 21.06.1962, Síða 4

FISK i LAG
§§ 5 og 6 indeholder nærmere be-
stemmelser om opbevaring af fisk i
bundgarns joller og damfartøjer. Fi-
sken må i bundgarnsjoller ikke an-
bringes i højere lag end 65 cm og skal
være anbragt således, at væde kan
løbe fra. Man har ved fastsættelsen af
denne bestemmelse, som i særlig grad
vil få betydning for det grønlandske
bundgarnsfiskeri, af erfaringerne væ-
ret klar over faren ved at anbringe
fisken i for højt et lag, da den under-
ste fisks kvalitet vil blive forringet
herved. Jeg skal i denne forbindelse
meget henstille til alle grønlandske
fiskere at følge ovennævnte bestem-
melse, selv om den ikke endnu er sat
i kraft i Grønland. Man må forsøge at
inddele fartøjets lastrum på en sådan
fisken ikke er første
kan
Grønlands fiskeeksport
hvis
standses
klasses
Fiskeriinspeklør S. A. Brinch anfører i denne artikel de lovbestemmelser, der absolut må overholdes, hvis man
skal undgå, at Grønlands fiskeeksport standses. Der stilles særligt strenge krav til renholdelsen af både og anlæg
i land og fil behandlingen af fisken straks efter, at den er fanget
Loven om kvalitetskontrol med fisk
og fiskevarer blev efter den anden
verdenskrig udarbejdet i fiskerimini-
steriet og vedtaget i rigsdagen i de-
cember 1950. Baggrunden for lovens
tilblivelse var bl. a. en kraftig hen-
stilling fra hele det danske fiskerier-
hverv, vanskeligheder for afsætning
af dansk fisk, skærpet konkurrence
med mere.
Fiskeriministeriet indså nødvendig-
heden af en lov, der kunne garantere
en god kvalitet af fisk og fiskevarer,
såvel på eksportmarkedet som på
hjemmemarkedet, og derved kunne
forøge afsætningen af dansk fisk over
hele jordkloden. Repræsentanter fra
hele fiskerierhvervet og forbrugerne
var med til udarbejdelse af loven.
Lovens vedtagelse bevirkede en æn-
dring i fiskerikontrollens hidtidige
arbejde. Som en særlig afdeling under
fiskeriministeriet blev oprettet fiske-
riministeriets industritilsyn, der ledes
af højt uddannet personale, bl. a. fra
fiskeriministeriets forsøgslaborato-
rium. Dette tilsyn har ledelsen med
tilsyn, råd og vejledning m. m. for de
autoriserede virksomheder.
Det daglige tilsyn varetages af fi-
skerikontrollen (i nært samarbejde
med industri tilsynet), som er rekrut-
teret fra fiskerne selv. Alle fiskeri-
betjente, overfiskeribetjente og fiske-
riassistenter er tidligere fiskere eller
fiskeskippere, som har sætte- eller
fiskeskippereksamen. Overfiskeriassi-
stenter og fiskeriinspektører er navi-
gatører, der tidligere har drevet fiske-
ri eller på anden måde har kendskab
til fiskeri.
Fordelen med lovens vedtagelse
skulle for fiskerne bl. a. være den, at
de ved fiskerikontrollens tilstedevæ-
relse såvel på auktionerne og ved lan-
dingspladser i øvrigt samt i virksom-
hederne og i grossist- og detailledet
kunne sikre sig, at kun kvalitetsvarer
blev udbudt til salg og eksport, som
igen skulle bevirke forøget afsætning
og dermed efterspørgsel af forøget fi-
skeri.
Samtidig blev der også skabt mu-
ligheder for at bremse op for illegale
konkurrenter, der tidligere har været
med til at ødelægge markedet ved
salg af dårlig kvalitet.
Den danske fiskerikontrols kvali-
tetsstempel og fiskeriministeriets au-
torisationsnummer på udførselspapi-
rerne og emballagen på dansk fisk og
fiskevarer skaber nu garantier for
køberen, at varen er tilvirket under
tilsyn og må betragtes som en god og
sund konsumvare. Sælgeren er end-
videre i stand til over for køberen,
såvel hjemme som i udlandet, at vise
dette garanti ved hjælp af kvalitets-
lovens bestemmelser.
I 1951 blev kvalitetsloven sat i kraft
i Grønland, og siden da har fiskeri-
kontrollen gjort tjeneste i Grønland. I
øjeblikket ledes fiskerikontrollen i
Grønland af undertegnede med en
grønlandsk fiskeribetjent som med-
hjælper. Den pågældende har været i
Danmark til videre uddannelse.
Det var dog ikke hele kvalitetsloven,
der blev sat i kraft i Grønland, men
ganske bestemte paragraffer, der om-
handler tilvirkning af fisk og fiske-
varer bestemt til eksport, d. v. s. ca.
sidste halvdel af loven. Første halv-
del af loven omhandler mere behand-
ling og opbevaring af råvarerne samt
handel med fersk fisk og fiskevarer.
I 1951 fandtes ikke mange fiskeri-
industrielle virksomheder i Grønland
ud over salterivirksomheder, som hver
kunderne ønsker, af en dårlig rå-
vare.
Kvalitetsloven er affattet således,
at den begynder ved fiskerne og ender
ved ankeudvalget og straffebestem-
melserne. Man har søgt at få alle led
med, lige fra fisken trækkes op af
havet, til den ligger på forbrugerens
bord. Enhver i branchen kan være
tjent med den.
NÅR FISKEN ER DÅRLIG
Lovens paragraf omfatter al slags
fisk, krebs og skaldyr af enhver art
konservering og anden tilvirkning el-
ler behandling samt transport af fisk
og fiskevarer af dårlig beskaffenhed
er forbudt.
Ved fisk og fiskevarer af dårlig
beskaffenhed forstås:
a. Varer, der på grund af sygelig
forandring, fordærvethed, forure-
ning, fejlagtig tilberedning eller af
anden årsag må anses for utjenlig
til menneskeføde.
b. Varer, der, selv om de er tjenlige
til menneskeføde, på grund af
mangelfuld behandling, isning og
pakning eller af anden årsag ikke
er i absolut frisk, god og velbe-
handlet tilstand, ikke kan påregnes
at ville fremkomme til bestemmel-
sesstedet i sådan tilstand.
De tilsynsførende myndigheder af-
gør, hvorvidt en vare kan anses for
at være af dårlig beskaffenhed, samt
hvorvidt varen skal henføres under
gruppe a eller b. Varer under beteg-
nelsen a må under ingen omstændig-
Den der fanger fisken har pligf fil af gøre den forsvarligt
i stand.
aulisagkamik pissaringnigfox aulisagax iluamik suliarisav-
dlugo pissugssauvox.
RANDERSIME
AGOLUNAUSSIAT
ATUKIT!
dag fik tilført friske råvarer, og det
var vel en af grundene til, at ikke
hele loven blev sat i kraft, bl. a. be-
stemmelserne om fangst og ilandbrin-
gelse af fisken.
BESTEMMELSERNE MÅ SKÆRPES
De mange fiskeriindustrielle virk-
somheder, der nu etableres over hele
Grønland, og hvortil der skal tilføres
store mængder fisk hver dag, samt det
udvidede bundgarnsfiskeri, som har
fundet sted siden lovens vedtagelse,
nødvendiggør en skærpelse af bestem-
melserne for råvaren.
For at kunne producere en kva-
litetsvare, der svarer til lovens be-
stemmelser og som de udenlandske
købere forlanger, er det en absolut
betingelse, at de grønlandske fi-
skere ilandbringer en frisk og god
råvare. I modsat fald risikerer
man, at hele det grønlandske fi-
skeri stagnerer, da man ikke kan
tilvirke den kvalitetsvare, som
bestemt til menneskeføde, medmindre
andet fremgår af de enkelte lovbe-
stemmelser. Endvidere fremgår det,
at såfremt der i andre love eller lo-
kale sundhedsvedtægter eller lignende
er strengere bestemmelser end i kva-
litetsloven, skal disse strengere be-
stemmelser følges. Jeg kan til dette
sidste oplyse, at fiskerikontrollen i
Danmark har haft et overordentlig
godt samarbejde med samtlige sund-
hedskommissioner, og det samme vil
efter min mening blive tilfældet i
Grønland.
Det er simpelthen påtunget, at
sundhedskommissionerne ved lovbe-
stemmelser er med i arbejdet om til-
syn med virksomheder, der tilvirker
levnedsmidler samt til beskyttelse for
befolkningen i øvrigt, hvilket enhver
samfundsborger kun må hilse med
tilfredshed.
§ 2 omfatter tilsyn og kontrol med
importerede fisk og fiskevarer.
§ 3 indeholder klare bestemmelser
om at afsætning, opbevaring, frysning,
hed anvendes til konsum. Det påhvi-
ler den tilsynsførende myndighed at
forvisse sig om, at en sådan vare de-
strueres, anvendes til fiske- eller dy-
refoder, forarbejdes til teknisk brug
i destruktionsanstalter eller lignende
virksomheder eller kastes i havet.
Varen under betegnelsen b må kun
anvendes efter nærmere bestemmelse
af vedkommende tilsynsførende myn-
dighed.
Det er derfor meget vigtigt, at råva-
rerne i Grønland hverken bliver be-
tegnet som a eller b, idet varen da må
afvises til eksport, og der er faktisk
ikke andre muligheder i Grønland
end anvise den til dyrefoder, fiske-
melsfabrikation eller udkastning i ha-
vet.
FISKENS OPBEVARING
§ 4 omfatter opbevaring af fisk og
fiskevarer, som skal ske på en under
hensyn til den enkelte vares art og
karakter hensigtsmæssig måde under
rene og hygiejniske forhold og såle-
des, at varens kvalitet ikke unødigt
forringes eller udsættes for forringelse
ved forurening, indtørring, tryk, var-
me, beskadigelse af emballage eller
på anden måde. I øvrigt skal fisk og
fiskevarer i sol eller under nedbør
holdes tildækket.
Til isning af fisk må kun anvendes
ren is. Forsåvidt der ønskes anvendt
naturis, skal isen forinden godkendes
af tilsynet.
igt fra sort/hvid
Med det nye skiftemagasin til CON-
TAFLEX kan De lynhurtigt, i fuldt
dagslys og uden billedtab skifte fra
sort/hvid til farve. En fordel, som kun
Zeiss Ikon byder.
CONTAFLEX har:
2 koblede afstandsmålere, finraster-
ring og fresnellinse i søgeren, fuldt
beskyttet lukker også under objektiv-
skift, lukkeren anbragt på det optisk
gunstigste sted: i det optiske hoved-
punkt, 5 objektiver: fra næroptagelser
1:1 indtil 400 m/m.
CONTAFLEX prima med
Pantar 2,8/45 ............ 882.-
CONTAFLEX super med
TESSAR 2,8/50 ............ 1175.-
Skiftemagasin .............. 230.-
Deres fotohandl, har specialprospekt.
A S M. AARSLEFF & CO.
LEVERANDØR TIL DET KG L. DANSKE HOF
til farve...
Contaflex
ZEISS IKON
KRINOLINE
Eau de Cologne . Parfume
-det er
en
yndig
duft
4