Atuagagdliutit - 21.06.1962, Side 13

Morin Khour, et tostrenget instru-
ment, der minder om en violin.
Mens den lange sang ofte er tragisk
og udtryk for ensomheden på landets
vidtrækkende stepper, findes der også
den „korte sang“, der som regel er
munter eller af romantisk karakter.
HVER HYRDE ER TILSLUTTET
ET ANDELSFORETAGENDE
Den sydøstlige del af Mongoliet er
„Gobi’en", et ørkenagtigt steppeland.
I den østlige del af Gobien er der
meget sand, som om foråret kan dan-
ne tykke sandskyer, som trækker hen
over hovedstaden. Den sydlige del af
arealet producerer olie nok til at for-
syne Mongoliet, mens den tredie og
vestlige del er bevokset med en spar-
som vegetation. Befolkningen på go-
bien er hyrder, hvis rigdom måles i
heste, får, geder, kvæg og kameler.
Hver familie er tilsluttet et andels-
foretagende og passer ca. 50 stykker
kvæg. I den sydlige del af Gobien er
det dog tilladt selv at eje indtil 70
stykker kvæg.
Den amerikanske dommer besøgte
en del af Gobien, hvor 145 familier
havde slået sig sammen og passede
3.000 kameler, 90.000 geder og 40 he-
ste.
Vilde kameler og vilde heste holder
også til her, og der er antiloper, som
dog ikke lader sig se. Kun sporene af
dem afslører, at de lever der.
DET MONGOLSKE HJEM
Menneskene bor i de såkaldte ger’er
der ser ud, som de har gjort i århun-
dreder. Teltet er rundt med kuppel-
formet tag, og er 10—12 meter i dia-
meter. Væggenes skelet kan klappes
sammen som en harmonika, og over
væggen anbringes træstolper som
stativet til en paraply. Det hele dæk-
kes til med groft stof, og et hul i top-
pen kan dækkes med et stykke filt.
Indvendig er alt holdt i klare farver.
En sådan ger giver beskyttelse mod
selv det værste uvejr.
Indenfor finder man billeder af
de sovjetiske cosmonauter Titov og
Gagarin, der hænger side om side
med Lenin, som var særlig popu-
lær i Mongoliet. Han havde mon-
golsk blod i årene fra sin mor, for-
klarer mongolerne med stolthed.
Ger’erne er almindelige på landet,
og mange tager dem med ind til byen,
når de søger arbejde på en fabrik.
Her bliver de dog betragtet som
slumkvarterer.
Stopper man ,op i en landsby, er
man sikker på at blive inviteret in-
denfor i en ger, og samtalen indledes
med en ganske bestemt ceremoni. Ef-
ter at den fremmede har sagt goddag,
stiller han tre spørgsmål: Har din fa-
milie det godt? Er kvæget i god
stand? Er der godt med græs i år?
Værtens svar er altid „ja“, selv om
familien plages af sygdom, kvæget er
magert, og egnen plages af tørke.
Først efter denne indledning kan
samtalen begynde.
1921-REVOLUTIONEN OGSÅ
VENDT MOD KLOSTRENE
Ved 1921-revolutionens begyndelse
lå Mongoliet hen, som naturen havde
skabt det. Den industrielle revolution
var gået uden om landet, og landets
eneste kulmine, der blev drevet ved
gammeldags metoder, producerede
hvert år 1500 tons kul. To gammel-
dags trykkerier virkede med russiske
arbejdere, og de kinesiske klostre og
Fiskenetfabriken
»DANMARK«
J. C. Tvede A/s
Helsingør
Fiskenet og garn
Kalut Kagssutitdlo

Fantastisk som den
i ÆGTE JAVA |
smager igennem
HEN
KAFFE
EKSTRA
KRAFTIG
Hollandimiut kavfiliSt
aserorterdluarsimassoK
kavfe akuserneKangitsoK
pikumrdluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
pissutut mamartigissoK
igdloKarfif avafåine mongolimiut igdluvigkane fupermut
erKainarfune åssillssame takuneKarsmaussufuf Hune sule
najugaxarput. igdluvigkat faimåitui sulivfigssuarne suii-
I sådanne feltagtige
hytter bor befolknin-
gen i Mongoliet
endnu uden for byer-
ne, og mange fore-
trækker at tage hjem-
met med ind til byen,
hvis de får arbejde
på fabrikkerne. Her
betragtes hytterne
dog som slumkvar-
ferer.
ssartungordlufik igdloKarfingnut nugtertunit amerdlaKissu-
nit inigiumaneKarfarput. igdluvigkatdle igdloKarfingne
pitsunut inigssiatuf issigineKarpui.
få adelige ejede alle landets rig-
domme.
Revolutionen i 1921 var derfor ikke
kun mod Kina, men også mod klostre-
ne, som havde inddelt landet i særli-
ge distrikter. Der blev dog ikke brugt
magt mod klostrene. Man valgte i ste-
det at gennemføre en lov, der sagde,
at enhver dreng, der ønskede at blive
lama, først skulle gennemgå en al-
mindelig folkeskoleundervisning. I lø-
bet af en 20-årig periode viste det sig,
at loven havde den ønskede virkning,
nemlig at traditionen med at sende
hver anden søn i kloster blev brudt.
Sidst i 30’erne og først i 40’erne
kom det til en åben konflikt mellem
regeringen og klostrene. Klostrene
blev undersøgt, og man fandt japan-
ske våben. En del lamaer blev hen-
rettet, da det viste sig, at klostrene
var blevet en politisk magt.
— Vi ønskede skoler, forklarede
dommer Douglas’ tolk, men lamaerne
var imod det. Vi ønskede læger, men
også det modsatte lamaerne sig. De
fortalte folk, at medicin var af det
onde, og at også radioen var af det
onde. De sagde, at ånderne ville tage
hævn, hvis kvinder blev behandlet på
lige fod med mænd.
PLANER OM 7-ÅRIG
SKOLEGANG FOR ALLE
I dag er der kun to klostre tilbage
i Mongoliet. Til gengæld er der en 4-
årig skolegang i landdistrikterne og
syv år i de fleste provinsbyer. Ofte må
skoleeleverne ride langt på hesteryg
for at komme til skole. I landets nye
5-årsplan, der går fra 1960—65, er et
af målene en 7-årig skolegang for
alle. Der er i dag en læge for hver
1000 mongoler. Alle de små byer har
en Første-hjælps-station, mange end-
og et hospital. Bor man så afsides, at
der end ikke er en Første-hjælps-sta-
tion, bringer små flyvemaskiner læger
og sygeplejersker frem. Al lægebe-
handling og medicin er gratis. I Mon-
goliet findes også 19 tuberkulose-sa-
natorier.
Undervisningen ved skolerne og
universitetet er gratis, og studenterne
ved universitetet får endog et mini-
mum-stipendium på 240 tugriks — 420
kr. — om måneden. Børn, der bor så
langt borte, at de må sendes på kost-
skole, har fri bolig og kost på skolen.
I byerne kan arbejdende mødre gratis
sende deres børn på vuggestue eller
i børnehave. Det var dommer Dou-
glas’ opfattelse, at når alle tilskud og
indirekte hjælpeforanstaltninger ta-
ges i betragtning, synes levestandar-
den at være lige så høj som i Sovjet-
unionen.
TEKNISKE RÅDGIVERE OG
ARBEJDER-BRIGADER
Samarbejdet med Sovjetunionen gi-
ver sig praktisk udslag på mange om-
råder. Efter den anden verdenskrig
byggede Sovjetunionen en landevej
fra Irkutsk til Peking gennem Mon-
goliet. Den er et livsvigtigt forbindel-
sesled mellem Sovjetunionen og Kina
og en guldgrube for Mongoliet. Russi-
ske ingeniører stod for udarbejdelsen
af projektet, mens mongolske arbej-
dere i stort tal var med ved bygnin-
gen, og i dag er hele vejen overladt
til Mongoliet. Sovjetunionen har for-
synet landet med et luftfartsselskab
og trænet de mongolske piloter, der
er ydet hjælp til oprettelse af hønse-
rier og svinefarme, der er kommet
gang i fiskeriet, og fisk er blevet en
stor eksportvare til Sovjetunionen. —
Hjælpen har også omfattet uddannel-
se af ingeniører, teknikere, viden-
skabsmænd, oprettelse af børnehaver,
statsfarme, lærerkollegier og støtte til
kunsten, især ballet og opera.
Den russiske hjælp gives som lån,
sædvanligvis til 2Va procent, men So-
vjetunionen er ikke nogen streng kre-
ditor. Lånene bliver somme tider æn-
dret til gaver.
Samarbejdet til den anden side,
Kina, praktiseres ved at Kina sender
såkaldte arbejder-brigader til Mongo-
liet. Disse arbejder-brigader står bag
opførelsen af mange af Mongoliets
nye, moderne fabrikker.
UDVIKLER BEFOLKNINGEN SIG TIL
IDEOLOGISKE MARIONETTER!
Mongoliets politiske struktur følger
det sovjetiske mønster. Der er kun eet
parti — Den mongolske folkerepu-
bliks revolutionære Parti — men
medlemstallet er lille, kun 50.000 af
en befolkning på 1 million.
Dommer Douglas slutter sin beskri-
velse af Mongoliet ved at stille sig
selv spørgsmålet: Vil Mongoliet blive
et omstridt land for store magter? Vil
Mongoliet, som mange andre stater
har gjort det, benytte sin strategiske
position mellem Sovjetunionen og
Kina til at spille de to lande ud mod
hinanden?
Dommerens indtryk er efter at have
rejst frit i landet og talt med den
jævne befolkning:
Mongoliet i dag synes ikke at nære
ønsker i den retning. Dets holdning
synes enkel og ærlig uden skalkeskjul
for intriger.
Endnu er mongolerne så langt
fra Vestens kultur, så langt fra på-
virkninger af den kristne civilisa-
tion, så langt fra Vestens store bø-
ger og tanker, at hvis det i lang tid
endnu må forblive i en isoleret
lomme mellem Sovjetunionen og
Kina, kan befolkningen udvikle sig
til ideologiske marionetter. Hvis
det skulle ske, vil det blive en tra-
gedie, ikke blot for et varmhjertet
og stout folk, men også for den
frie verden.
TOMS FABRIKKER A/S
Leverandør til det Kgl. Danske Hof
'/otnT
GULD BARRE
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
SOLIGNUM
SOLIGNUM TRÆ- Kissungnut auna-
KONSERVERING vérsaut SOLIGNUM
fås i livlige og klare tamalånik Kalipau-
farver og beskytter tigigsårtoK pineicar-
alt træværk mod sinauvoK. Kissuit
råd og svamp. sutdlunit aunavér-
sartarpai.
Mørkhøj Bygade 30—32
København, Søborg
Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte
chokolade
mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa!
Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssåt