Atuagagdliutit - 21.06.1962, Síða 18

I
Dybfrysning åbner mulighed for
varieret kost og en sundere familie
Provianten kan gemmes fra årstider med store forsyninger
til de årstider, hvor det kniber med forsyningerne
Enhver er vidende om, at mange
fødevarer under opbevaring ved nor-
mal temperatur kan blive fordærvede
og dermed give anledning til de så-
kaldte levnedsmiddelforgiftninger. —
Årsagen til denne kalamitet er for-
skellige mikroorganismer — bakterier
skimmelsvampe og gærsvampe. For at
imødegå disse problemer har menne-
sket gennem tiderne udfoldet stor
fantasi og opfindsomhed.
Det vides ikke bestemt, hvornår
man fandt ud af, at man kunne op-
bevare kød og andre let fordærvelige
fødevarer i længere tid, når de var
frosne. Men indtil for nogle få årtier
siden var det en teknik, man i hvert
fald i praksis ikke i større udstræk-
ning har kunnet benytte sig af. Til
gengæld er der i de senere år sat
mange kræfter ind på at finde den
bedst mulige teknik ved behandling
af frysevarer. Også ved den stærkt
voksende fiskeindustri i Grønland be-
nytter man sig i stigende grad af kø-
le- og fryseteknikkens store mulighe-
der for at bevare fødevarerne i den
bedste form fra produktionsstedet til
forbrugerens bord, der ofte er mange
kilometer borte.
KVALITETEN
Der tales jo om frost, så snart
temperaturen er under 0 graders cel-
cius, men ved denne temperatur og
endda noget lavere temperaturer fin-
tulujuk angutinut
amanutdlo
angissusia 40 ama 42
nr. 44 angutinut.
atortugssal:
Olympla imalQnit Sirikit
nuerssautlt nr. 31/* ama i'/t
nuerssautérnat nr. 37; lmalunlt nuerssau-
tit amlnerulårtut silingnerulårtutdlunlt
nuerssarnigssåta sukangåssuslgsså mallg-
dlugo.
nuerssarnigssåta sukangåssuslgsså:
Kilariarnerit agdlalersorneratut nuerssag-
kat 15 5 cm nallgåt.
agdlalersornigsså: (nuerssarnigsså)
nuerssaut 1: (sllåmut 3, ilungmut 1 ti-
gulnardlugo) sllåmut 3-nik nuerssaut nåv-
dlugo.
nuerssaut 2: (silåmut 3, tlgulnagaK Kipe-
riardlugo Ilungmut) sllåm. 3-nik nåvdlugo.
MODEL 538
anglssusigsså............
nuerssagagssap Olymplap anglssusigsså...............
nuerssagagssap Sirikitip anglssusigsså............
TUNUGSSA:
nuerssautinik 3 Vi-nik ...............................
autdlartitseriardlutit 11 cm-mlk portussusillngmik si-
nlgssånik Koruårtumik (silåm. 1, llungm. 1) nuerssae-
riardlutit nuerssautlt 4V«-mut taorseriardluglt åssili-
ssagssartå maligdlugo nuerssaleruk ...................
portussuseKalerpat igdlugtut Kilariarnerit 4 inårdlugit
unigssånut. tauva Kåvata nuerssarnere tamaisa: silå-
mut 2, 2 atautslkut Kilariarnerit 4-ngornerånut tåukulo
Ima: 2 Kiperiardlugit atautslkut silåmut, 2-t silåmut.
nangiguk ..................................
Kilarlarneritdlo tåuko unigtlnaratdlardlugit.
SAGSSA:
tunuatut nuerssåsaoK .................................
Kilariarnerit Kiterdlit 21 natitartumut nSriardlugit så-
ve ingmikut nuerssåsåput nuilåta tungåne 1-imik ilå-
ngartardlugit nungiineranut Inårdlugulo.
TALIGSSAI:
nuerssautinik 3‘/i-nik ...............................
autdlartitseriardlutit nuerssautlt 15-init Kdruårtumik
nuerssarKårdlugit 4'/i-nut taorseriardluglt timitåtut ag-
dlalersordlugo autdlartiguk nuerssautlt 8-gssåne 1-imik
ilassardlugit .......................................
takfssuseKa lerpat ...................................
takissuseriterKussaK angugpago timitåtut talia ilångar-
tlsaoK ...........................................
KRAVIGSSA:
nuerssautéraanut pukusuanit, såvanit talinitdlo Kila-
riamerit nuiorariardlugit såvata sipineranit igdlugtut
Kilariarnernik 12-inik nuiorariardlugo 10 cm-mik por-
tussusilingmik Koruårtumik nuerssaeriardlutit Kasu-
ngassumik inåruk.
KATITERNIGSSA:
sanerai talilo merssoriardlugit nuilå ilungmut peKit-
dlugo Kugdluguk.
40 42 44
650 750 850 gram
700 800 900 gram
123 131 139-nik
38 40 42 cm- migdlo
41 45 49- ngorne- ranut
61 65 69-f- ngome- ranut
63 71 79-inik
95 103 111-ngor- neranut
40 42 44 cm- mik i- malt.
13 17 21-ngor- nerånut
Et GRAM,
der
fanger øjnene
»*** MANGE
GRAM SELVBETJENINGS-
KONSERVATOR, type SK 290
— den helt ideelle salgskonser-
vator for alle slags dybfrostva-
rer. 290 liter rumfang — glas-
klare plasticlåg. Fra enhver side
.... en god sælger.
GRAM SELVBETJENINGS-
KONSERVATOR, fype SK 290
— Keritltanut sunutdlunit nior-
Kutigssanut Kerititslvik pitsak
290 literilik, plasticimik lgalå-
minertut itumik matulik, nang-
mineK tigéraivdlutik nluvernia-
nut tunissaKardluartartOK.
BRØDRENE GRAM A/S - VOJENS
des en del mikroorganismer, der er i
stand til at vokse og formere sig, selv
om det går noget langsomt. Opbeva-
ringen af levnedsmidler ved frysning
må derfor ske ved endnu lavere tem-
peraturer. Ved forsøg har man fundet
at den bedste opbevaringstemperatur
ligger mellem 18 og 25 graders frost.
Og det er meget vigtigt, at denne
temperatur holdes konstant, for at fø-
devarerne kan bevare den bedste
kvalitet i længst mulig tid.
Der er flere forskellige faktorer,
der har indflydelse på kvaliteten af
det frosne produkt. Den skade de for-
skellige mikroorganismer eventuelt
har forvoldt inden varens frysning,
repareres ikke ved frysning; ødelæg-
gelsen standser ganske vist, men de
ændringer og skader, der er sket, vil
bestå. Dette indebærer i praksis, at
de varer, der skal fryses, skal være
af den bedst mulige kvalitet, og de
skal behandles og fryses hurtigst mu-
lig efter fangsten, slagtningen eller
høsten, alt efter om der er tale om
kød, fisk, frugt eller grønsager.
OMHYGGELIG
INDPAKNING
Inden varen fryses, skal den pak-
kes ind, så den beskyttes mod udtør-
ring. Alle her i landet har sikkert
lagt mærke til, at luften om vinteren
i frostvejr er meget tør. Det samme
er tilfældet i et fryserum med mange
kuldegrader, fordi fryseelementet til
stadighed vil være koldere end fryse-
varen, således at der vil ske en for-
dampning fra varen. Dersom fryseva-
ren ikke pakkes ind, vil den blive tør,
kedelig og ikke særlig tiltalende at
spise. Desuden skal emballagen be-
skytte varen mod smag- og lugtstof-
fer fra andre varer, der opbevares i
samme rum. Endelig skal varen be-
skyttes mod mekanisk overlast — alt-
så stød og slag, og den skal beskyttes
mod forurening.
Det er mange krav at stille til dette
område, men de er alle nødvendige,
og der ofres da også særlig opmærk-
somhed på dette felt i den hastigt
voksende fryseindustri. De mest an-
vendte emballageformer er forskellige
plastmaterialer, aluminiumsfolie og
voksbehandlet papir, der lukkes tæt
om frysevaren.
HURTIG FRYSNING
Når varen er færdigbehandlet og
emballeret, skal den hurtigst muligt
ATLAS
ATLAS Cryslal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crysfal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pfngitsortaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go pencingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaicarsinaussoK 160
liter.
angnertussuse:
portiissusia 84 cm
sillssusia 80 cm
atitussusia 61,5 cm
AM
ATLAS
uicimi* tu iti køl. oium nor
- PLETTEN -
Saltvand opløser blodpletter
De fleste af os har vel en eller anden gang været for nær de skarpe
knive eller skrabet huden af, så det begynder at bløde. Oftest reparerer
huden sig selv uden at efterlade synlige ar, når blot man sørger for at
holde såret rent. Men undertiden kan man jo være uheldig at få blod på
tøjet, og det må vi ofre lidt opmærksomhed på.
Den bedste måde at fjerne blodpletter fra tøj er ved hjælp af saltvand.
Og her gælder det mere end ellers, at jo før man forsøger at fjerne plet-
ten, jo nemmere går det. Til 1 dl koldt vand bruges en halv teske salt,
og det er vigtigt, at der bruges koldt vand, da æggehvidestoffet i blodet
ellers vil stivne og være vanskelig at fjerne.
Tøj, der alligevel skal vaskes, kan lægges i blød i saltvandet nogle ti-
mer og skylles grundigt i rent vand inden sæbevasken. Tøj, der ellers
ikke skal vaskes, fugtes, gnides og skylles igennem med saltvandet til
pletten er forsvundet. Til slut skylles tøjet, hvor pletten har været, med
rent vand, og tøjet stryges tørt fra vrangen. gd.
nedfryses. Dette er en fordel af to
grunde: For det første, fordi man ved
en hurtig frysning får standset mi-
kroorganismernes virksomhed, og for
det andet, fordi den hurtige nedfrys-
ning giver de mindste iskrystaller i
varen. Iskrystallernes størrelse har
nemlig ret stor indflydelse på varens
konsistens efter optøningen. Jo mindre
iskrystaller, jo nærmere kommer man
varens naturlige konsistens. Derfor er
det også en fordel, at frysevarer ikke
pakkes i for store portioner.
Ved industriel fremstilling af fryse-
varer benytter man specielle indfrys-
ningsanlæg med meget lave kuldegra-
der, helt ned til 40—50 graders frost
netop for at sikre den hurtigste frys-
ning. Sådanne anlæg er relativt dyre,
både i anskaffelse og drift, fordi der
kræves et stort elforbrug til at skabe
de meget lave kuldegrader. I de så-
kaldte hjemmefrysere er det sjældent
muligt at skabe lavere kuldegrader
end 20—25 graders frost. Men dette
er også fuldt forsvarligt, da man jo
sjældent har brug for at nedfryse så
store mængder af gangen. Det er dog
nødvendigt at følge visse regler, når
man bruger en hjemmefryser til ned-
frysning.
De frysevarer, der eventuelt alle-
rede er anbragt i fryseren, må
stables tæt sammen længst muligt
fra fryseelementet. Frysevaren
bør dog aldrig flyttes ud af fryse-
seren. De varer, der skal indfryses,
lægges derefter med den største
flade vendt mod kølefladerne, så
de hurtigt bliver gennemfrosset.
På denne måde skal de ligge
mindst et døgn og gerne længere,
inden varerne stables sammen med
tidligere indfrosne varer, og inden
nye varer lægges til indfrysning.
MÆRKESEDLER PÅ
PAKKERNE
Som nævnt skal varerne inden
frysningen pakkes ind, så de beskyt-
tes godt. Desuden skal hver enkelt
frysepakke mærkes, så man umiddel-
bart kan finde ud af, hvad pakken
indeholder, for det er umuligt at hu-
ske sådan noget, og det kan være
yderst vanskeligt at se det. Endelig
bør der anføres, hvor meget pakken
vejer, eller hvor mange personer den
kan beregnes til. Det er også af betyd-
ning at angive datoen for indfrysnin-
gen, så varerne ikke ligger og bliver
„glemt" og måske af den grund bliver
for gamle og forringes i smag. Sagen
er den, at frysevarer ikke er ubegræn-
set holdbare. Godt nok er mikroorga-
nismernes vækst standset ved 18—20
graders frost, så der kan ikke ske no-
gen egentlig fordærvelse under fryse-
lagringen, men der foregår stadig vis-
se, dog meget langsomme kemiske
forandringer i frysevaren, som ved
lang tids opbevaring kan blive skyld
i en kvalitetsforringelse, der først og
fremmest har indflydelse på smagen.
OPBEVARINGSTIDEN
Der er forskel på, hvor hurtigt disse
forandringer gør sig mærkbart gæl-
dende på de forskellige typer fryse-
varer. Nedenfor angives et skema for
opbevaringstider, der kan benyttes:
Varens art måneder
Magert kød 10—12
Fedt kød 6—8
Magert vildt og fugle 8—10
Fedt vildt og fugle 6—8
Mager fisk 3—6
Fed fisk højst 2—3
Frugt 10—12
Grønsager 10—12
Disse opbevaringstider er under
forudsætning af, at de anvendte varer
er af god kvalitet før indfrysningen
og at fryselagringen foregår ved 18
graders frost eller derover.
HVOR DYRT ER DET?
Fryselagring påføres en del omkost-
ninger. I første omgang er der udgif-
terne ved anskaffelsen af hjemmefry-
seren, der beløber sig til 1000—2000
kr., alt efter størrelsen, 120—300 liters
rumindhold. Dels er der regningen fra
elværket, for den moderne køle- og
fryseteknik er i høj grad afhængig af
el-forsyning. Udgiften til strøm kan
man gøre så lav som mulig ved at
bruge sin hjemmefryser rigtigt — for
det er sådan, at jo oftere og jo læn-
gere den åbnes, jo mere strøm går der
til at holde temperaturen konstant. Et
tykt lag rim på frostboksens inder -
vægge forøger også strømforbruget. —
Trods god emballering kan et rimlag
ikke helt undgås, og dette må ret
jævnligt børstes af med en stiv bør-
ste, for rimen isolerer for kulden og
derved forøges strømforbruget, og el-
regningen bliver større end nødven-
dig.
Gennem dybfrysningen er der åbnet
en mulighed for ret nemt at opbevare
mange slags fødevarer på en tilta-
lende måde over længere perioder. —
Man kan på årstider med store for-
syninger af proviant gemme hen til
tider af året, hvor det måske kan kni-
be med forsyningerne. Og det åbner
muligheder for en mere varieret kost,
der gerne skulle resultere i en sunde-
re og gladere familie. Anskaffelsessum-
men kan måske virke afskrækkende,
men en hjemmefryser er en god ting
at spare sammen til. gd.
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
Flllppave] 1 København V.
Fangsten bliver til lækker, varm, friskrøget fisk på 8 minutter med
aulisagartat minutit arfineK-pingasut ingerdlaneråne pujorsinauvat
mamarunarsisivigdlugo.
KASPER RØGHAT
De kan også ryge pølser eller kød, og
stege bøf på 10 minutter.
Den bliver uundværlig på fisketuren.
Fylder kun lidt, er let at transportere
og nem at anvende.
minutit Kulit ingerdlaneråne åma pøl-
sit neKitdlo pujorsinauvatit bøfinigdlo
su j atsisinauvdlutit.
aulisariåsaguvit pingitsorsinåungilat.
inikeKaoK, angatdlåkuminaKalune a-
tornigssålo ajornångitsunguvdlune.
En gros: SIMON E. KNUDSEN & CO. A/S, København K.
18