Atuagagdliutit - 19.07.1962, Síða 3

Kangerdlugssuarme måna
angatdlåtoKardluarpoK
(Kup. 1-mit nangitaK)
marmik sinigfigdlit Kuliuput. ilumi-
kut oKorsausersugåuput ikuatdlajuit-
sumigdlo Kalipagauvdlutik. sinigfit
tamarmik tæppinik sågussåuput i-
laussut akornusersoKatiglnginigssåt i-
sumagalugo.
— inigssaileKissarneK ilaussut Ka-
noK igåt?
— ulapårneKaraluaKissoK ilaussut
påsingnigtumik pissuseKarput nåma-
gigtaitdliungisåinangajagdlutik. tamå-
na mikingitsumik oKilisautauvoK ig-
dlusissarfingme sulissunut ilungersu-
aréKissunut. ilaussut inugsiarnersu-
mik kinersinautitdlugit angalanerup
någdliuperårnartue anigugssaussar-
put. pissutsit KanoK ikaluarångatalu-
nit Kungujulassunik nåpitaKardlune
ajortångilaK.
—- igdlusissarfingme sulissut Kav-
siupat?
— igdlusissarfivingme sulissut 36-
uput, agdlagkanik autdlakåtitsissut,
niuvertarfingnik nåkutigingnigtut ag-
dlagfingmiutdlo ilångutdlugit. tåuko
pingasungordlutik avigdlutik sulissar-
put.
kalåtdlit nåmagisimårneKarput
— kalåtdlit inusugtut igdlusissar-
fingme sulissut nåmaginartineKarpat?
— ilaunarujugssuaK. kigsautigigalu-
aKåra kalåtdlinik sulissugssanik a-
merdlanerussunik maunga pissoKar-
nigsså. tamåna agsut tapersersorusug-
para.
— amerikamiut atåssuteKarfigiv-
dluarpisigik?
— uvagut danskit amerikamiunit
angnertorujugssuarmik ikiorneKarpu-
gut, uvdluinarne sulinerme plnarata
åmale sulingivfingme. tamatigut inug-
siarnersårfigineKartarpugut filmer-
tarfiånut, sanålugfiånut, eKaersårfiå-
nut privatimigdlo katisimårtarfiånut
tåkukångavta. kalåtdlit inusugtut å-
ma såkutoKarfingme katisimårtar-
fingne peKatautineKarput.
— kalåtdlit nerissagssautåinik a-
merikamiunut niorKuteKarneK KanoK
ingerdlava?
— aperKutautmeicarpoK inussutig-
ssat fabrikitdlo tamåkuliorfit tamar-
mik nåkutigineKarnigssåt, Danmarki-
me nålagauvfiup nerssutinut nakor-
sainit pinarane åmale amerikamiut
tingmissartortartut nersåutinut na-
korsånit Amerikame pissortanit akue-
rineKartumit. amerikamiut nerssuti-
nut nakorsåt Kalåtdlit-nunånitoK a-
tausinauvoK Thulimitdlune. sujorna
tingmissartortitsineK akornuteKarsi-
maKingmat ajornakusorsimavoK Kitå-
låt peKatautineKarnigssåt
Omåname arnat 26 K’asigiånguane
rejelerivfingmukartugssat tåvane nå-
parsimavingme misigssorneKarsimå-
put, påsineKarsimavdlunilo tåukunå-
nga arfinek pingasut gonorrhoemik
napautenartut. tamåna pivdlugo 0-
måname nakorsaK angneic avisérKame
„Nasigfik“me agdlagpon:
tusarssaussorujugssuvoK nåpaute-
Kartut OKartartut, putorKanermingne
KanoK pisimanerdlutik erKaimassar-
nago.
amerdlanerpagssuartigut tamåna
sagdlussarpoK. akissugssåussuser-
mingnit pissunermingnit aniguiniuti-
gissarmåssuk.
gonorrhoe pivdlugo OKautsika uter-
dlåka, sordlo uvane avisime Kanigtu-
kut agdlautigigika: Gonorrhoe nåpau-
tauvoK naviananissoK ulorianartordlo.
akugtungitsumik kingunerisinauvdlu-
go méraKarsinaujungnaerneK, aku-
ssåkut ajoKuteKalerneK åridgsinau-
ngitsumik kisalo iloKiångorneK.
gonorrhoe måna Kaldtdlit-nunåne
inuiait nåpautåtut ilingafalerpoK. si-
visungitsumigdlo anguneKarsinauv-
dlune sakiagdlutip nåpautauneranit i-
nuiangnut kalåtdlinut nåpaut tåuna
ingassangnerulerumårto k.
ta måko silarssuarme ilisimaneKar-
put — Kalåtdlit-nunånilo gonorrhoep
afornartorsiutaunera sianigalugo ma-
ligtarineKardlune. mingnerungitsumik
W. H. O.-me silarssuaK tamåkerdlugo
perKingnigssamik isumagingningniar-
ne Tunumilo niorKutigssiorfit misig-
ssuatårneKarnigssåt. månale årKigssu-
ssineKarpoK K’asigiånguane, Manitsu-
me Narssamilo fabrikit akuerineKar-
dlutik, tamatumunåkut ajornarung-
naerdlune kalåtdlit nerissagssautåi-
nik amerikamiunut niorKuteKarnig-
ssaK. piniartoKarérpordlo rejenik au-
lisagkanigdlo Kerititanik. nuånerpoK
taimatut måna årkigssussineKarsi-
mangmat, akikinerungmåme såkuto-
Karfit mångånit inussutigssanik piler-
sorneKarnigssåt, niorKutigssat Ameri-
kamut nagsiuterKårdlugit Kalåtdlit-
nunånut utertineKarnerånit.
Julut
nerme, tåussuma Kangale isumaliuti-
gilersimangmago silarssuarme tamå-
kissumik Kalåtdlit-nunåne gonorr-
hoep akiorniarneKarnera sulivfigile-
rumavdlugo.
Kalåtdlit-nunånile perKingnigssa-
mik isumagingnigtoKarfiup suliagssaK
tamåna kisimitdlune ajugauvfiginiar-
dlugo iluagtitsisagpat, kalåtdlinit i-
nuiaKatigingnit ilungersortumik ikio-
Katigingnikut ikiorneKartariaKarpu-
gut.
kinalunit åtsorneKartoK ilisimarKu-
neKarpoK, pissugssauvfigalugo nuna-
me måne inoKatiminut tamanut arna-
nut angutinutdlo ikiutisavdlune påsi-
niagkatigut kikut åtsorneKarsimaner-
sut. kinalunit uvavtinut sagdlussoK
uvavtinut sagdlungilait kisiånile ka-
låtdlinut inuiaKatiminut tamanut —
kisalo ingminut sagdloKitarpoK.
kångunartungilaK nåparsimalerneK
gonorrhoemik imalunit avdlamik nå-
pauteKalerneK. kisiånile pinerdlung-
neruvdlunilo kångunartuvoK népau-
tip akiorniarnera akornusersusavdlu-
go imalunit avdlanut siaruartisavdlu-
go.
kångunartuvoK — kångunartututdlo
issigineKåsavdlune nåpautipiluk per-
icutigalugo perKussutinik uniorKutit-
sineK perautigalugo pitdlagauneK.
tamåna misigisimaguvtigo — tamå-
nalo pinerdlugsimassunut misigitit-
dlugo pissaruvta gonorrhoep akiorni-
arnera avdloriarnermik atautsimik su-
juariåtdlagfigisavarput.
kalåtdlit inuiait perKingnigssåt-una
pineKartoK.
gonorrhoe nunavtine
silarssuarme perKingnigssåkut suliniarfiup isumaliorKutigå Ka-
låtdlit-nunåne gonorrhoep nungusarneKarnigssåne nunat tama-
Rekordtrafik på Sdr. Strømfjord
Indkvarteringsforholdene er langt fra tilfredsstillende. Men bare man
møder smil, så går det godt, hvordan forholdene end er,
udtaler hotellets direktør
Der er megen civil lufttrafik på
Søndre Strømfjord i øjeblikket. I lø-
bet af natten lander fem store passa-
germaskiner, deraf to DC-8 jetfly
med hver ca. 130 passagerer og tre
propelmaskiner tilhørende Canadian
Pacific Airlines, som hver tager 118
passagerer. Og så er der kysttrafik-
ken. To catalinaer ankommer til Søn-
dre Strømfjord om dagen med hver
20 passagerer, og to afgår til forskel-
lige byer langs kysten med et tilsva-
rende antal passagerer. Dertil kom-
mer en del charterfly. Syv hundrede
mennesker passerer hotellet på Søn-
dre Strømfjord i døgnet, så man kan
godt forstå, at der er travlhed i øje-
blikket.
— Som regel er der kun ti ledige
senge på hotellet, udtaler hotellets di-
rektør Knud Rasmussen, men vi
prøver på at klare det store rykind,
så godt vi kan. Der er 24 køjer i dag-
ligstuen. Og så har vi de berømte hyt-
ter, som alle er fuldt belagt. Vi har
ti hytter med seks senge i hver. Hyt-
terne er indvendig beklædt med isole-
ringsmateriale og overmalet med
brandhæmmende maling. Hver seng
er afskærmet med et tæppe, således
at passagererne får følelsen af at væ-
re alene.
— Hvordan tager passagererne si-
tuationen?
— Trods det store pres er det for-
bavsende at se, med hvor godt humør
og forståelse passagererne tager det
hele. Det letter i høj grad på arbejds-
humøret hos det i forvejen overan-
strengte personale. At passagererne
også møder med et smil, er den første
betingelse for at kunne tage rejseli-
vets besværligheder. Bare man møder
smil, så går det godt, hvordan forhol-
dene end er.
MAN ER TILFREDS MED
GRØNLÆNDERE PÅ HOTELLET
— Hvor stort er personalet på ho-
tellet?
— Der er 36 ansatte direkte på ho-
tellet, heri medregnet postekspeditø-
ren, forretningsdamer og kontorfolk.
Disse folk arbejder i tre-holdsdrift.
— Er man tilfreds med de unge
grønlændere, der arbejder på hotel-
let?
— Vi er yderst tilfredse med dem.
Og det er mit personlige ønske, at vi
kan få flere ind. Det vil jeg meget
gerne anbefale.
— Hvordan er forholdet til ameri-
kanerne?
— Vi danske nyder alle stor hjælp
hos amerikanerne, ikke alene i det
daglige arbejde, men også i fritiden.
Vi er altid velkomne i deres biograf,
hobbyrum, gymnastiksal og deres
private klubber. De unge grønlændere
er også optaget i klubberne på basen.
— Hvordan går det med salget af
grønlandsk proviant til amerika-
nerne?
— Der stilles som betingelse, at alle
levnedsmidler og fabrikker er kon-
trolleret ikke alene af den danske
stats dyrlæger, men også af det ame-
rikanske flyvevåbens autoriserede
dyrlæge. Der findes kun én ameri-
kansk dyrlæge i Grønland, og han er
fast stationeret i Thule. Med sidste
års mange forstyrrelser i flyvetrafik-
ken har det været vanskeligt at få
inspiceret alle fabriksanlæggene i
Vest- og Østgrønland. Men nu er det
ordnet således, at Christianshåb, Suk-
kertoppen og NarssaK er kontrolleret
og godkendt, således at mulighederne
for salg af grønlandsk proviant til
amerikanerne er til stede. Og der er
bestilt både rejer og frossen fisk. Det
er glædeligt, at den ordning nu er
kommet i stand. Det er meget billigere
at forsyne baserne med levnedsmidler
direkte fra Grønland, i stedet for at
varerne først skulle sendes til Ameri-
ka og tilbage til Grønland.
Julut.
Officielle meddelelser
Det meddeles herved, at den danske ulykkesforsikringslov er trådt i
kraft i Grønland fra 1. juli 1962 at regne.
Der indtræder herved forsikringspligt for alle arbejdsgivere, herunder
også private, der beskæftiger hushjælp, samt for selvstændige fiskere og
fangere.
Tilsidesættelse af forsikringspligten kan medføre bødeansvar samt per-
sonligt ansvar for ulykker eller skader, der sker i fremtiden.
Nærmere oplysninger meddeles af kæmnere og kæmnerassistenter.
Godthåb, den 5. juli 1962.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND.
matumuna nalunaerutigineKåsaoK Danmarkime ajunårnigssamut sitdli-
masissarneK pivdlugo inatsit 1. juli 1962 autdlarnerfigalugo Kalåtdlit-nu-
nånut atortugssångortineKarmat.
tamatumunåkut taimailivdlune sulisitsissussut tamarmik, tåukununga-
lo ilauvdlutik nangminerssortut, igdlume ikiortitut suliaKartitsissussut,
kisalo nangminerssortutut aulisartut piniartutdlo, sitdlimasissugssauti-
taulerput.
sujunigssame ajunårnernik ajOKusinernigdlunit pissoKåsagpat sitdlima-
sissugssåussusermik sumiginaisimassut akilissugsséngortitausinåuput ki-
salo akissugssautitaulersinauvdlutik.
ersserKingnerussumik påsissutigssat kæmnerinit kæmnerassistentinit-
dlo nalunaerutigineKarsinéuput.
Nungme, julip 5-iåne 1962.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND.
Kangerdlugssuarme
piniarfik agdlissoK
sanaortugkat såkutoKarnermut tungassuinavit måna såkutoKar-
fiup ilåtut nautsorssuneualerput. pissanik sinerissamut agssar-
tuissarneK taimaitisaoK
Kangerdlugssuarme såkutoKarfing-
me piniariarfit måna angnertusisine-
Kangåtsiarput, Sisimiune Itivdlimilo
kommunalbestyrelsimut ilaussortat a-
merikamiutdlo sékutut pissortat Ka-
nigtukut atautsiméKatigingneråne.
1940-me såkutoKarfik pilersineKar-
mat piniartut ånaissaKarsimåput te-
riangniarniartarfingnik tugtuniartar-
fingnigdlo pissaKardluarfigissartagka-
mingnik. taimane såkutoKarfik tuki-
mut sanimutdlo 30 km-nik angnertu-
ssuseKarsimavoK. putdlatit ånaissat
pivdlugit taorsissuteKarnigssamik pi-
umassarissaK aitsåt 1959-ime nåmag-
sineKarpoK, piniartut 300 kr-nit 1000
kr. anguvdlugit taorsivfigineKardlu-
tik landsrådimit.
Sisimiune Itivdlimilo piniartut er-
sserKigsumik ilisimasimångilåt såku-
toKarfik sukorpiaK kigdleKarnersoK.
tåukunane kommuninut Kangerdlug-
ssuarme såkutoKarfik atavoK, akug-
tungitsunigdlo tugtuniat såkutoKar-
fingmukartarsimåput amerikamiut
Kinuvigalugit pissatik agssartorKuv-
dlugit. sujorna auvariat ilait ingnåt-
dlagissap avKuteKarfianut ulorianaKi-
ssumut pisimåput, agdlagartå ameri-
kamiutoK påsisinausimånginamiko.
månale piniartut ilisimatineKartug-
ssångorput såkutoKarfiup kigdleKarfi-
ata sukorKuneranik, ulorianartut ta-
marmik nunap åssingane nalunaeKut-
sersorneKardlutik.
— amerikamiut tungånit akuerssår-
neKardluarsimavugut sume ulorianar-
tOKarnersoK påsiumagavtigo, kommu-
nalbestyrelsip sujuligtaissua Karl
Lennert Sisimiut, oKarpoK. amerika-
miut akuerssiput såkutoKarfiup mig-
dlilerneKangåtsiarnigssånut. såkuto-
Karnermut tungassuinavit måna så-
kutoKarfingmut atalerput. kigdleKar-
fik nutåK sukumissumik nåkutigine-
KartugssauvoK, auvariatdlo uniorKU-
titsissut akilisitåungitsortugssaunatik.
ama pissanik sinerissamut agssartui-
ssoKartarungnåisaoK. taimåikaluartor-
dle Kangerdlugssuarme piniariarfik
angnertusisineKangåtsiarpoK, sanaor-
tugkat såkutoKarnermut tungassuina-
vit såkutoKarfingmut atassutut naut-
sorssuneKalermata, tamånalo pingå-
ruteKartugssauvoK angnermik ukiu-
nerane tugtuniartarnermut.
sermerssuarme aipago
filmiliortoKåsassoK
atuagkiortup amerikamiup oitalugtualia nanigtukut sarnumer-
sok aipago sermerssuarme filmiliarineKalisagunartoK
amerikamiut filmilioKatigigssuit
nunarput alapernaisilerpåt. piner-
dlungniarnermut tungassumik ang-
nertumik amerikamiut filmiliorniaru-
narput nunavtine, tåssa filme tåuna
pisimassutineKartugssaungmat nu-
navta sermerssuane.
OKautigineKarpoK filmiliagssaK pi-
sanganåsaKissoK, nunanit åssiglngit-
sunit arfinilingnit issiging'nårtitsissar-
tut peKataussugssauvdlutik, fima Dan-
markimit filmertitut amerdlanerssait
danskiussugssauvdlutik.
filmiliarineKartugssauvoK atuagki-
ortup Alistaire Macleanip atuagkiå
Kanigtukut danskisungordlune sarKu-
mersoK taiguteKartoK: sermerssuarme
pisanganartorsiprneK. tåussuma åma
atuagkiarå H. M. S. Olysses, radiome
kalåtdlisungordlugo atuarneKartarsi-
massoK. tåussuma atuagkiamine ki-
ngugdlerme oKalugpalårå amerika-
miut tingmissartussuat ilaussartaut
Europamut ingerdlaordlune pingitsai-
lineKardlune ulorianaKissumik ser-
merssuarmut nunisineKartoK. danskit
ilisimatut sermerssuarmik misigssui-
R. & H. MEYER
Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering i Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
SKAGEN
ssut ikiuiartordlutik pileriatdlaråt to-
Kutsissunik mardlungnik tingmissar-
toK ilaussoKartOK. tåukule kikuneri-
pat sunalo pivdlugo taimailiorsimå-
pat?
filmiliortitseKatigit Paramountip
filmiliagssanik årKigssuissartuata
William Perlbergip atuagkiaK filmi-
liagssatut pisiarisimavå danskerdlo
filmiliortartoK Skot-Hansen atautsi-
méKatigalugo sermerssuarme angner-
tumik filmiliornigssamik.
filmime peKataussugssat danskit a-
merdlanerssåuséput åmale kalåtdlit
filmeKataussugssauvdlutik.
POUL ANDERSEN
Grønttorvet 34
København Valby
Kartofler nautslat
Løg uvanitsut
Gulerødder mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
■""'ZW/rV,
RECORD
SKRAA
holder smagen
længere!
Å 3-delt A
$ record
l SKRAA
m
^brødrbraujsI
Dobbelt
sovseti
sukulugrssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugrtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik ’
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Danri.arkime sukulOgssaliorfit angnersåt
3