Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 6

Den moderne teknik og industri holder sit indtog
i Frederikshåb
Som forberedelse fil fabriksanlægget bygges dæmning, vandværk,
atlanfkaj, fiskerikaj, bådehavn, og der skal sprænges og fyldes op
På vandsiden af dæmningen ser man den svære jernbe-
fonplade, der holder vandef opdæmmef. Pladen støftes
forneden mod fjeldef i reservoirets bund, og desuden
sføtfes den på fværs af kraftige befonpiller. Selve vand-
værket med dets beholdere, filtre, pumper o.s.v. indret-
tes i hulrummet mellem pillerne (tegn.: arkitekt m. a. a.
Bo Jørgensen).
nut tugdliuvdlune saviminerssuaK imermik påkersimang-
nigtoK nar«anuf maggutaK åma cementimik Kajangnaer-
KusigaK. imermik salissarfigssaK, imisivit pumpifdlo sapu-
siap iluanTsåput. (titartaissoK: igdlugssanik titartaissartut
peKafigigfianut ilaussorfaK Bo Jørgensen).
I de sidste par år har man oplevet
en voldsom teknisk aktivitet i Jakobs-
havn. Der er bygget atlantkaj og mo-
ler, og havnebassinet er uddybet. Der
er etableret vandreservoir og helårs-
vandforsyningsanlæg. Elværket er
udvidet. Et stort område nede ved
havnen er blevet sprængt, og sidst
men ikke mindst er der opført en mo-
derne fabrik for tilvirkning af frosne
rejer. Fabrikken er gået i drift her i
foråret, og dermed er 1. etape af in-
dustrialiseringen, der har gjort Ja-
kobshavn til en ganske anden by, ved
at være sluttet. Aktiviteten flytter nu
til Frederikshåb, der skal til at opleve
et lignende teknisk eventyr som Ja-
kobshavn.
De indledende arbejder i Frede-
rikshåb har allerede så småt stået på
i de sidste par år, men som sagt tager
man først for alvor fat i år. Også i
Frederikshåb skal der skabes en mo-
derne industrivirksomhed, som skal
oparbejde frosne fiskef iletter. Men
før man kan bygge fabrikken og be-
gynde produktionen, er der — som i
Jakobshavn — en lang række tekni-
ske hjælpefunktioner, som må etable-
res.
VANDFORSYNINGSANLÆG
MED KAPACITET TIL ÅR 2000
Vandforsyningsforholdene i Frede-
rikshåb er i dag fortvivlende. Byen
får vand fra nogle få brønde, som
ikke er særligt ydedygtige, og som
ydermere ligger inde i bebyggelsen,
så man må befrygte, at vandet er godt
forurenet.
Et stykke uden for bebyggelsen
ligger en mindre dal, hvorigennem
der løber en elv. Umiddelbart før ud-
løbet udvider dalen sig og ender i en
stor gryde. Neden for denne gryde
opføres i år en 12 meter høj jernbe-
tondæmning, som skal omdanne gry-
den til et vandreservoir. Sidste år ud-
førte man de indledende udspræng-
ningsarbejder for dæmningen, og man
skulle også have fjernet hele græs-
tørvslaget i bunden af gryden. Hvis
man lader tørvene ligge, går de i en
langvarig forrådnelse, der vil forure-
ne vandet. Man havde imidlertid un-
dervurderet størrelsen af både
sprængningsarbejdet og bortgravnin-
gen af græstørven og nåede derfor
ikke så langt som planlagt.
Som noget nyt ved dæmningsan-
lægget kan nævnes, at vandværket
ikke bliver opført som en selvstændig
bygning, men derimod bliver lagt ind
i den hule dæmning. I værket bliver
vandet som sædvanlig filtreret, og
syren i vandet bliver fjernet, så rør-
ledningerne ikke ruster. Til sidst til-
sættes klor, så man kan være sikker
på, at vandet er rent og uden smitte-
farlige stoffer.
Det er så heldigt, at vandværket
ligger i den ene ende af byen, mens
industrianlægget, hvortil hovedled-
ningen skal føres frem, ligger i den
anden ende af byen. Det betyder, at
man får mulighed for at give en væ-
sentlig del af byen nem adgang til
vand.
Dæmninger og vandværk opføres,
så de senere kan forhøjes og udvides,
og man regner med, at vandværket
gennem etapevise udbygninger skulle
kunne yde tilstrækkeligt med vand
helt frem til år 2000. Man regner med,
at vandværket er klart til drift med
udgangen af 1963.
60 METER LANG ATLANTKAJ
Til betjening af industrianlægget
GUNOL
Våbenolie
Bedste middel mod rustdannel-
se. Renser og tjerner gammel
rust.
GUNOL
auldlaisit Qliagssåt
mångertornermut igdlersut pit-
saunerpåK. mångertorneK piso-
KaK saligtarpå.
JUL. GULDMANNS EFTF.
skal der opføres en fiskerikaj og en
atlantkaj. Fiskerikajen er allerede
færdig og udnyttes i dag i forbindelse
med det store fiskehus.
Atlantkaj en blev påbegyndt for et
par år siden, og kajen skulle egentlig
have stået nogenlunde færdig sidste
år. Imidlertid nåede det lange, stær-
ke, sydamerikanske tømmer, der skal
benyttes i kajen, ikke rettidigt frem,
og der var også store vanskeligheder
med at få gennemført undervands-
sprængningerne foran kajen, så ar-
bejdspladsen kom desværre til at lig-
ge stille det meste af arbejdssæsonen
sidste år, og det bevirkede, at færdig-
gørelsen af kajanlægget blev 1 år for-,
sinket. I år regner vi med at få kaj-
væggen rejst og at få fyldt op bag
ved denne. I bedste fald vil skibene
kunne lægge til kaj til efteråret, selv
om arbejdet ikke er fuldført. Der vil
nemlig stadig mangle betonstøbnin-
gen på kajpladsen; denne kan først
udføres året efter, når fylden har sat
sig.
Kajen føres ud på 10 meters vand-
dybde, og selve kajen bliver 60 meter
lang. Det vil sige, at den bliver noget
længere end de almindelige atlant-
kajer, der kun er på 40 meter. Årsa-
gen hertil er, at liggeforholdene for
skibene er noget vanskeligere og uro-
ligere end de andre steder, hvorfor
skibene må have en længere kaj at
ligge ved.
I bugten, hvor den før nævnte fi-
skerikaj ligger, indrettes havn for fi-
skerbåde. Der anlægges en 15 meter
lang motorbådskaj, hvor bådene kan
få deres fiskeredskaber m.v. om bord.
Der udlægges en pontonbro for joller,
og der udlægges fortøjningsbøjer for
30 motorbåde.
STORT SPRÆNGNINGS- OG
OPFYLDNINGSARBEJDE FOR
INDUSTRIANLÆGGET
Atlantkajen, fiskerikajen og indu-
strianlægget skal alle ligge på den
såkaldte tankhalvø, på toppen af
hvilken det nuværende tankanlæg
ligger. Som overalt i Grønland kniber
det med plane arealer til havneplads,
fabrikker og pakhuse umiddelbart ved
havnen. Tankhalvøen må derfor
sprænges ned, og sprængstenene skal
dels gå til fyld i atlantkajen og dels
til almindelig opfyldning rundt om
halvøen, for at man kan få det størst
mulige areal.
Tankanlægget skal fjernes, og et
nyt og større bliver i år opført på den
anden side af den gamle havnevig.
Tankanlægget omfatter to store tanke
for solarolie, 2 mindre tanke for ben-
zin og petroleum samt en reservetank.
Rundt om tankanlægget opføres en
høj betonmur, så man undgår, at olien
løber ned i havnen, hvis der opstår
læk på en af tankene. Inden for be-
tonmuren vil der være plads til opfø-
relse af yderligere en stor tank og en
mindre. Neden for tankanlæggene an-
lægges en anløbsbro, hvor skonnerter
og motorbåde kan få påfyldt olie og
petroleum.
Tankanlægget skal stå færdigt, så
første påfyldning kan finde sted til
efteråret. Det gamle tankanlæg bliver
tappet i løbet af vinteren og fjernet,
hvorefter de resterende sprængnings-
arbejder for industrianlægget kan
færdiggøres næste år. Det havde væ-
ret ønskeligt, om sprængningsarbej-
derne kunne være færdiggjort i inde-
værende år, således at industrian-
lægget kunne påbegyndes i 1963 og
stå færdigt i 1964, d.v.s. 1 år tidligere
end planlagt i industriprogrammet. —
Men forsinkelserne ved atlantkajen
har igen medført forsinkelser for
sprængningsarbejdet, og det bevirker
atter, at industrianlægget først kan
påbegyndes i 1964 og stå færdigt i
1965.
MISLYKKET PÆLERAMNING
FOR ETAGEHUSE
På den store slette midt i Frede-
rikshåb by skal der rejse sig et kon-
centreret byggeri af etagehuse. Byg-
ningerne skal funderes på pæle, og
sidste år skulle man have rammet
pæle til et 4-etagers hus med tjene-
steboliger og til et 2-etages hus med
boligstøttelejligheder. Rammearbejdet
for tjenesteboligerne mislykkedes
imidlertid, og man nåede slet ikke at
ramme for boligstøtte-etagehuset. År-
sagen til det uheldige rammearbejde
var, at man ikke havde udført til-
strækkeligt grundige forundersøgel-
ser. Man havde derfor fået udsendt
for svage pumper til opblødningen af
grunden under rammearbejdet. I ste-
det prøvede man at banke pælene
igennem de hårde jordlag med den
store rambuk, og det resulterede i, at
pælene knækkede nede i grunden. I
år må man derfor se at få trukket
pælestumperne op og få rammet nye
pæle. Disse vanskeligheder har bevir-
ket, at både dette byggeri og bolig-
støttebyggeriet er blevet forsinket et
år.
Som man vil forstå, var 1961 et
uheldigt byggeår i Frederikshåb. Der
var kvaler med dæmningsarbejdet,
ved atlantkajen og ved boligstøtte-
byggeriet. Dette har afstedkommet en
forsinkelse på 1 år, som vi ikke har
håb om at indhente, blot må vi håbe,
at byggeriet i 1962 må forløbe noget
mere glat.
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
luXHAM
motoritsialagssuaK silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
*iiiiiiiiiiiiiiiitiiiniii(iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiniiiiiiiiiiiiiiiitiiii|iiiiiiifiiiiii
...................................................................Illllll
TUXHAM A/s . KØBENHAVN VALBY - C. 8816
lllllllllllllllllimillUllHIIIIIIIHIIIIIIIHIIIIIIIHIIIHIinilllllllllllllll
BISCUITS
bedst til bedste venner!
ikmgutiginerpaussanut pitsaunersiussissariaKarpoid
danskit ktingikulnik pllersuissoic
ENGELSK-DANSKWBISCUITS FABRIK
LEVERANDØR TIL DET KGL. DANSKE HOL
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i
,Handelen"s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
Grønlands-
pakning
line tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
6