Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 1

ukiut 102-af sisamangornex augustip 16-iat 1962 nr. 17
Man må nu søge at stimulere
til fiskeri med større både
Med de nye industricenfre foreligger nu muligheder for en virkelig
forhøjelse af levestandarden, sagde formanden for det grønlandske
landsråd, Finn Nielsen, i sin åbningstale
kujatdlernit ilaussortat, såmerdlernif, sydlige medlemmer fra venstre: Erling
Høegh, Erik Egede, Nathan Jakobsen, Peter Heilmann.
Det grønlandske landsråds 12. ordi-
nære samling indledtes fredag den 10.
august med en fællesgudstjeneste. —
Ved mødets åbning talte formanden
Finn Nielsen og sagde bl. a.:
Som et resultat af den betydelige
forhøjelse af de årlige bevillinger til
erhvervsstøtteformål har det i det
forløbne år været muligt at udvide
den grønlandske fiskerflåde med 42
fiskerbåde på 30 fod og derover, og
næste år påregner vi en levering af
mindst 21 både af denne størrelse.
Med de forventede forbedrede ind-
handlingsforhold i forbindelse med
industrianlæggenes udbygning er der
al mulig grund til at tro, at den skete
forøgelse af antallet af de større fi-
skerfartøjer vil betyde en stigende
produktion og dermed mulighed for
en forbedring af befolkningens leve-
standard.
På den anden side er der heller
ingen grund til at skjule, at vi
snart synes at nærme os det tids-
punkt, hvor rejefiskeriet, som disse
både navnlig er baseret på, næppe
Det er højsæson for rejefiskeriet i
øjeblikket. Fiskeriet lover godt. I år
bliver der atter tale om en rekord-
produktion. Der er travlhed overalt
på produktionsstederne: Christians-
håb, Jakobshavn, Godhavn og Egedes-
minde.
De mange nye kuttere sætter deres
præg. Havnen i Christianshåb minder
ikke så lidt om Esbjerg. En hel skov
af master med trawlet hængt op til
tørring i den gyldne aftensol. — Det
er et stolt syn.
Mentaliteten er anderledes heroppe.
Folk er mere selvbevidste. De tror på
deres eget værd. De slider hårdt. Men
en ukuelig vilje driver dem, og de får
rigelig belønning herfor. Her bor det
nye Grønland, det unge Grønland,
hvor man tror på arbejdets velsig-
nelse.
Den yngste kutterejer i Grønland
er bare 20 somre. Han hedder Johan-
nes Sandgreen. For nylig anskaffede
han sig en 42 fods kutter til 300.000
kr. Indskuddet på 30.000 kr. har han
indleveret på kæmnerkontoret i God-
havn. Han har et sommerhus i Chri-
stianshåb og er nygift.
ET FLOT RESULTAT
Johannes Sandgreen har fisket, si-
den han kom ud af skolen. Han ken-
der bundforholdene på Christianshåb-
feltet særdeles godt, og det er sjæl-
dent, han får trawlet ødelagt. Sidste
år var han skipper på sin storebrors
nunavtine umiarssuåragdlit inusung-
nerssåt, 20-nik ukiulik Johannes
Sandgreen umiarssuårKaminltoK.
kan tage flere både, og det vil sige
både af 36- og 42-fods størrelsen.
Det vil utvivlsomt blive nødven-
digt snart at overveje en omlæg-
ning af tilskudspolitikken, således
at man ophører med at give 20
pct. tilskud til disse både. Man må
se i øjnene, at dette tilskud i hele
fiskerierhvervets interesse mulig-
vis bortfalder fuldstændigt i løbet
af de kommende år, og at man til
gengæld søger at stimulere til fi-
skeri med endnu større både, f.eks.
50-tons kuttere eller endnu større
både, som er tilstrækkeligt robu-
ste til at fiske torsk hele året til
de større industrianlæg, som snart
står færdige i den midterste del af
Vestgrønland, og som nødigt skulle
lukke i perioder på grund af
manglende indhandling af fisk.
BOLIGBYGGERIET
I takt med udbygningen af industri-
anlæggene i en række af de grøn-
landske byer har det for boligstøtte-
udvalget været tvingende nødvendigt
kutter på 34 fod. Resultatet var 130
tons rejer, det næstbedste i sæsonen
1961.
Han har en lang arbejdstid, starter
som regel ved midnatstid og lander
først fangsten 20 timer senere. Så er
der tid til tre timers søvn.
— Hvis man vil samle penge
sammen, må man klare sig med
lidt søvn, siger han. Jeg er medlem
af Blå Kors og har været det si-
den 1957. Jeg kan ikke lide, man
smider penge ud til spiritus. Jeg er
lykkelig over, at jeg har nået mit
mål, men det betyder ikke, at jeg
nu skal sidde med hænderne i skø-
det. Jeg anskaffede mig kutteren,
fordi jeg ved, at jeg kan klare af-
dragene.
Johannes Sandgreen regner med at
kunne betale kutteren i løbet af syv
år. Han er selv skipper ombord, har
fået kursus i kuttermotorens pasning
og har aflagt prøve i betjening af kut-
tersender og ekkolod. Hans mandskab
består af hans lillebror, som lige er
konfirmeret, en endnu yngre broder,
som „bare er en skoledreng" og en
voksen mand.
En bedre repræsentant for det unge
målbevidste Grønland træffer man
næppe. Johannes Sandgreen er også
fra det mest driftige sted i Grønland,
Kronprinsens Ej lande. Til stedet er
hjemmehørende to 42 fods kuttere og
to andre på 34 fod. Befolkningen tæl-
ler knap hundrede sjæle.
Grønlands yngste kutterejer, den
20-årige Johannes Sandgreen om-
bord på -sin 42 fods kutter.
at søge boligstøttebyggeriet koncen-
treret og intensiveret i disse byer,
herunder ikke mindst i Godthåb, hvor
industrianlægget påregnes at kunne
sættes i drift i 1963.
Der vil nemlig i de byer, hvor in-
dustrianlæggene anlægges og udvides,
blive efterspørgsel på boliger fra fi-
skere, der skal forsyne industrian-
læggene med deres fangst, og fra
funktionærer og arbejdere, der skal
beskæftiges i industrivirksomhederne
i land.
Til fiskerne, der forventes at flytte
til Godthåb for at deltage i leverin-
gen til det nye anlæg, er der i 1962
påbegyndt opførelsen af den såkaldte
„Fiskerby" omfattende i første om-
gang 24 boliger beliggende i nærhe-
nunavtine landsrådip pissusigsami-
sortumik arKaneK-åipagssånik nålagi-
aKatigingnermik. atautsiminerup ang-
marneKarnerane, sujuligtaissoK Finn
Nielsen, ilåtigut oKausenarpoK:
inutigssarsiutinut ikiorsissarneic su-
junertaralugo aningaussat ukiumortu-
mik atugagssissutaussartut amerdlisi-
neKangåtsiarsimanerata kingunerisi-
mavå kalåtdlit aulisariutaisa pujor-
tuléi'Kanik aulisariutinik 30 fodiling-
nik tåukunångalo angnerussunik uki-
ume Kångiutume katitdlugit 42-nik a-
merdlineKarsinausimanerat, nautsor-
ssutigineKarpordlo åipågo angatdlatit
taimatut angissusigdlit 21-t pisårine-
Kåsassut.
sulivfigssuaKarfit piorsarneKarnerå-
nut tungatitdlugo tunissagssiornerme
tamåssa rejerniarneK perugtulerpoK
isumavdluarnardluardlune, nalunå-
ngilardlo sujorna pissåt åma måna a-
kimorneKarumårtut. niorKutigssior-
fingne ulapårneKardluarpoic: K’asigi-
ånguane, Ilulissane, K’eKertarssuarme
Ausiangnilo.
umiarssuårKat nutårpagssuit tako-
råneKaut, K’asigiånguane umiarssua-
livik Esbjergimut aulassinåinavigdlu-
ne. åmåko nåparuterpagssuit ungale-
riåt, Kalorssuit nivingardlugit paner-
serdlugit, seiterngup augpitdlersup
sarKarsimassai. — aitsåme tåssa taku-
ssaK tugdlusimårnartoK.
måne inuit pissusiat avdlauvoK, ing-
mingnut ilisimårissut malungnardlu-
ardlune. agsorordlutik suliput, piumå-
ssutsivdle malartitagssåungitsup suju-
mut nutsupailusoic, ilungersuanertit-
dlume kinguneKartitdluartarpåt. må-
nlpoK Kalåtdlit-nunåt nutåK, Kalåt-
dlit-nunåt inusugtOK, suliap pivdluar-
KussuteKartarneranik ugperingnigtu-
nik inulik.
nunavtine umiarssuårautigdlit i-
nusungnerssåt 20-narnik ukioKar-
poK. arua tåssa Johannes Sand-
green. Kanigtukut umiarssuårartår-
simavoK 42 fodilingmik 300.000 kr-
nik akilingmik. tigutsisigssai 30.000
kr. tuniuterérsimavai K’eKertarssu-
arme kæmnerimut. aussissarfing-
mik K’asigiånguane igdlonarpoK
katerngåjuvdlunilo.
angussaK pitsak
Johannes Sandgreen aperssortinerme
kingorna aulisarsimavoK. K’asigiå-
nguit kilisagfiat nalornisigingitdluarr
på, KaKutiguinardlo Kaluiartarsimav-
dlune. angajume pujortuléråne 34 fod-
den af havnen og det nye industri-
anlæg.
Det er mit håb, at dygtige fi-
skere med egen motorbåd fra an-
dre egne i Grønland vil forstå, at
der her er tale om et virkelig godt
tilbud, som de snarest bør benytte
pissutsit pitsénguteKartugssångorneri-
sa ilimagissariaKalersisimavåt aulisa-
riutit månamut amerdleriarsimanerisa
kinguneriumåråt niorKutigssiornerup
Kagfariartuinalernigsså, taimalo inuit
pigssaKarnerup tungåtigut atugarig-
sårnerulernigssåt.
åipåtigutdlo miserratigineKarsinåu-
ngilaK isumaKarnarsisimangmat a-
ngatdlatit rejerniarneK erxarsautigi-
neruvdlugo pisårineKartartut, tdssa
pujortulérarssuit 36 ama 42 fodigdlit,
rejerniarneK erKarsautigalugo amer-
dlilinartariaerutilerunartut. Kularutig-
ssåungitsumik pissariaKåsaoK tapissu-
teKartarnerup avdlångortitariaKaler-
nigsså ungasingitsukut erKarsautigini-
alisavdlugo, tåssa angatdlatinut tai-
måitunut 20 pet-imik tapissuteKartar-
ilingme sujorna nålagausimavoK, ka-
titdlugitdlo pissarisimavdlugit rejet
130 tons, 1961-ime angussaicarnerpåK
tugdleralugo.
sulivfia sivisoKaoK, ilåne unuap Ker-
Kata migssåne autdlartardlune, amer-
dlanertigutdlo akunerit 20 Kångiutut
aitsåt tulåussissardlune. tauva akune-
rit pingasut sinitsiarsinaussaraoK.
— aningaussanik katerssuiniaråi-
ne sinioragkaluaråine soKutåungi-
laK, oKarpoK. Blå Korsimut ilau-
ssortauvunga 1957-imitdle. iluari-
ssaringilåka aningaussanik imigag-
ssamut ernaissut. nuånårpunga a-
nguniagara, nangale pilerigissara,
angugavko. isumaKartoKarniaKina-
nile tåssa agssåka sardliåinardlugit
inulisassunga. umiarssuåraK pini-
arsimavara akilersornigsså Kulari-
nginavko.
Johannes Sandgreenip nautsorssutigå
ukiut arfineK mardluk ingerdlanerine
umiarssuåraK akilerumfirine. umiar-
ssuårKame nangmineK nålagauvoK,
motoriata ingerdlånigsså ingmikut i-
liniarsimavdlugo åmale soraerumér-
simavdlune radiukut autdlakåtitsissu-
tip ekkolodivdlo atornigssånik. inug-
tarai nugke aperssorterdlåK åma nu-
kardleK sule atuartoK kisalo angut i-
nersimassoK.
kalåtdlit inusugtut anguniagaKartut
sivnissuånik nalerKunerussumik nåpi-
tagssaKarunångilaK. Johannes Sand-
green åma nunavtine nunaKarfit eKér-
simårfiunerpårtånmgånérsuvoK, Ime-
rigsunit. tåssanimiut pigissarait umi-
arssuårKat mardluk 42 fodigdlit pu-
jortulérarssuitdlo mardluk 34 fodig-
dlit. nunaKarfik inoKarpoK 100 sivnit-
siåinardlugit.
sig af, mens der endnu er ledige
boliger.
Boligbyggeriet i 1961 og 1962 ken-
detegnes i øvrigt ved, at man i byerne
i stadig stigende omfang er gået over
til opførelse af flerfamilies- og række-
husbyggeri. (Fortsættes side 3)
neK taimaitineKartugssångordlugo. av-
dlatut ajornartumik aulisarnikut inu-
tigssarsiuteKarnerup tamarmiussup i-
luauutigsså erKarsautigalugo angat-
dlatinut tåukunånga tapissuteKartar-
neK ukiune aggersune pivigdlugo pér-
tariaKåsagunarpoK, tamatumungalo
peKatigititdlugo angatdlatit sule ang-
nerussut, sordlo anginerussut, pisåri-
ortorneKalersinaunerat pilerisårutigi-
neKartariaKalisaoK, angatdlatime tai-
sujuligfaissoK Finn Nielsen afaufsimt-
neK angmardlugo OKalugtoK.
Formanden Finn Nielsen under sin
åbningsfale.
måitut ukioK kaujatdlagdlugo sårug-
dlingniutigisavdlugit ajukxlnångitsug-
ssåuput, sulivfigssuaKarfitdlume ang-
nertut Kitåta Keruane erininarsmgit-
sok inårneuartugssångortut ukiup ilå-
tigut aulisagkanik tunissanilc suliag-
ssailatsineK pissutigalugo matussaria-
Kartarnigssåt kigsautiginångikalua-
KaoK.
igdluliortiterneK
Kalåtdlit-nunåne igdloKarfingne ar-
dlaKartune sulivfigssuaKarfit angner-
tusarneKarnerat peKatigalugo bolig-
støtteudvalgimut pissariaKardluinaler-
simavoK igdloKarfingne tåukunane
boligstøttep igdluliortitsinerata eKi-
terneKarneruvdlunilo angnertusarne-
Karnigsså, tamatumunga ilångutdlugo
mingnerungitsumik Nungme, tåssani-
me sulivfigssuaKarfigssaK 1963-ime
tunissagssiorfigtut autdlartisinåusa-
ssok nautsor^sutigineKarmat.
igdloKarfingne tåukunane sulivfig-
ssualiorfiussugssane sulivfigssuaKarfi-
orérsunigdlo angnertusaivfiussugssane
aulisartunut, pissamingnik sulivfig-
(Kup. 3-me nangisaok).
Grønlands yngste kutterejer
Johannes Sandgreen fra Kronprinsens Ejlande er bare 20 somre, men
har anskaffet sig en kuffer til 300.000 kroner
angnerussunik aulisariutitårnigssaK
måna pilerisårutigissariaKalerpoK
sulivfigssuartåt atulerneratigut kalåtdlit såriarfigssaKalisåput
malungnartumik pigigsårnerulernigssamut, landsrådip sujulig-
taissua Finn Nielsen OKarpoK
umiarssuåragdlit inusungnerssåt
Johannes Sandgreen imerigsormio 20-narnik ukioKarpoK umiar-
ssuårartårsimavdlunile 300.000 kronilingmik