Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redakf ion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement .............. kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ............... kr. 1,00 kujatdliup naniteriviane
pissarfagaKarneK uk......... kr. 25,00 ... , .
r 3 nauitigkat
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
sinerssorneK
angnerussunik aulisariutitårnigssaK
måna pilerisårutigissarianalerpoK
J. F. aussaic måna nunavtine aitsåt
taima angnertutigissumik angatdlåto-
KarpoK. angatdlånerujugssuaK silalo
månåkut handelip tingmissartortitse-
Katigitdlo miktngitsumik niaKordluti-
gåt. akunerme kingugdlerme aitsåt
taima angnertutigissumik angatdlåni-
kut ajornartorneKarpoK, angalaniartu-
galuit 200 sivneKartut tingmissartu-
mik avKutigssaerutdlutik utarKerrat-
dlutik. silarKigsinigssånik kigsautigi-
ssarpagssugaluit tingmissartortitseKa-
tigitdlo norKaiussåraluarnerat iluaKU-
taungangitdlat. kingumunåsit nunav-
tine pissutsit ingmikut itut tåkordli-
gatdlariput. tikerånguåkuluit ing-
mingnut tugpatdlersaissåginaK piput.
— uvdlumikume tingmissartumut iki-
galuaKaugut. — tugdlianik Kangåta-
rumårsimavugut, OKararaut.
upernåK måna tingmissartortitsineK
autdlarnermatdle inigssat ulivkårtuåi-
nalersimåput. aussalerdlautåne Kuja-
tåne sikorssuaKarnera pissutigalugo
angatdlåneK ikiorserniartariaKarsima-
vok ingmikut tingmissartortitsinikut.
catalinatdle mardluinait atugagssåu-
put, junimilo Kangerdlugssuarmit a-
vangnamut avicutigssat sapåtit akune-
re mardluk sujumut inimingnerneKa-
rérsimåput. tingmissartumik avdlamik
nornaissoKarsimångilaK, måssa a-
ngatdlatigssaileKineK arajutsisimane-
KångikaluartoK naluneKångitdluinara-
luartordlo nunavta silå ilånériardlune
imåinaussångeKissoK. ajornartorneK
nagdliuterugtortoK tingmissartup åipå
aserKuaneKarpoK. Kanormiåsime tai-
mak? — iluarsåunerane taortigssånik
piniarpungoK ila, aitsåme tåssa?
taxamut issigisimagunardlutik uper-
nalernerane angatdlånikut manamut
nagdlerneKångitsumik årKigssussiput.
Jutho taimaitineKartoK taorserdlugo
nunavtinukartautit Kanga itortarisi-
massåt Disko, ilaussunik angatdlåssiv-
dlune ilaussartautingortineKarpoK
K’aKortumit Ausiangnut sinerssortå-
savdlune. Tikeråp Ausiangnit avang-
namut angatdlåneK isumagilerpå Nau-
------------------------------
Nigeriamit
agdlagkat
handelip Københavnime agdlag-
feKarfisa ilånut ungasingitsukut
tuniuneKarsimåput Nigeriamit
agdlagkat. handelip atuagagssiå-
ne KGH-Orienteringime OKalug-
tuarineKarpoK niuvertarfik La-
gosimitOK KinuteKarsimassoK na-
naerfigilårKuvdlune nalunaeKu-
tat, radiut, fjernsynimut atortar-
tut, cemente avdlatdlo Kalåtdlit-
nunånit pisiarineKarsinaussut
akilersitdlugit tunineKartarner-
sut.
agdlagkat puat erKumivigsu-
mik ardlalingnik naKissuserne-
KarsimavoK, tamatumungalo pi-
ssutaugunardlune agdlagkat Kå-
tiguliornerat imåitoK:
The Greenland (DÅN)
Chamber of Commerce
& Industry
Greenland DAN
Russia, U. S. S. R.
agdlagkat Sovjetunionimut i-
ngerdlatineKarKårsimagaluarput,
rusitdle påsisimavåt handelimu-
kartussut. agdlagkat taima uiar-
tererujugssuaramik sapåtit aku-
nerinik pingasunik kinguartorsi-
måput. handelip atuagagssiåta
agdlagkane ima naggaserpå: ne~
riusaugut agdlagkanik Kalåtdlit-
nunåliartunik isumagingnigfivti-
ne ilåne Sovjetunionimut nagsit-
sisinaujumårdluta ima Kåtiguli-
ugkanik tigussaKåsaKaluaruvta:
Kamtchatkamut, Grønland.
______________________________
jale Serfardlo Diskobugtime Kujatå-
nilo nunaKarfingnut utikåtårtineKa-
lerdlutik. isumaKartOKarsimagaluar-
poK kisame angatdlåneK kångisårute-
Kångitsumik isumagineKarsinångor-
toK. sunauvfale taimåingilaK. angat-
dlåneK ajornakusoriåinarpoK angat-
dlånermilo akissugssaussut naligssa-
Kångitsumik issornartorsiorneKardlu-
tik. inuit aningaussarigsårnerulersi-
måput angatdlånerdlo angnertuseriar-
mat ilaKutatik ilisarisimassatigdlo ti-
kerårumatdlersimavdlugit, ukiorpag-
ssuime taimailiornigssamut såriarfig-
ssaKarsimånginamik.
umiarssuatOKånguaK Disko kisale
pilernguneKånguarujoK. sujorKutse-
J. F. Der har aldrig været så megen
rejseaktivitet i Grønland som nu i
sommer. Rekordtrafikken og det dår-
lige vejr volder i øjeblikket KGH og
A/S Grønlandsfly store kvaler. Vi op-
levede i sidste uge den største trafik-
prop i Grønlands historie. En over-
gang ventede over 200 passagerer
langs kysten på en flyvelejlighed. —
Mange ønsker om det gode vejr og
ihærdige anstrengelser fra flyvesel-
skabets side hjalp ikke stort. De sær-
lige grønlandske forhold gjorde sig
atter gældende. De stakkels rejsende
tog det i stiv arm. I dag nåede vi så
langt, at vi kom om bord i flyet. Næ-
ste gang går det vel, sagde man.
Flyvetrafikken havde fuldt op at
gøre allerede fra sommersæsonens
start. På grund af storisen i Sydgrøn-
land i forsommeren forsøgte man at
klare trafikken sydpå ved at indsæt-
te ekstra fly. Men der var kun to ca-
talinaer til disposition, og i juni var
alt optaget fra Søndre Strømfjord og
nordpå i to uger frem. Der blev ikke
sørget for en ekstra maskine, selv
om man udmærket var klar over si-
tuationen, og man er ikke blind for
grønlandsvejret. Så stod man der. Den
ene catalina blev beskadiget. Hvad
gjorde, man så? Man skaffede en
ekstra maskine, så længe reparatio-
nen stod på. Fikst — ikke?
Man var forudseende nok, da man i
foråret satte den hidtil største trafik-
plan i kraft. I stedet for „Jutho“, som
gik til ophugning, blev grønlandsfar-
tens gamle flagskib „Disko" indsat til
at klare passagertrafikken langs ky-
sten Julianehåb—Egedesminde. „Tike-
råK“ sørgede for trafikken fra Ege-
desminde og nordpå, mens „Nauja“
og „SerfaK" tog sig af lokaltrafikken
i henholdsvis Diskobugten og de syd-
lige distrikter. Man troede, at der nu
endelig var mulighed for at klare
trafikken smertefrit. Men det gik an-
derledes. Aldrig har trafikmyndighe-
derne haft så meget besvær, og aldrig
har så megen kritik været rettet mod
de ansvarlige inden for kysttrafikken.
Folk har fået flere penge mellem
hænderne og udnytter de udvidede
trafikmuligheder til at besøge fami-
lie og venner. Det har man været af-
skåret fra i årevis.
Der var rift om det gamle skib
„Disko" som aldrig før. Hvis man
ikke bestiller plads i god tid, har man
ikke en skygge af chance for at tage
med skibet. Det hænder også tit, at
folk, som har købt billet, i sidste øje-
blik bliver afvist, fordi der er kommet
andre passagerer, som på grund af
deres arbejde er tvunget til at rejse
hurtigt. Dette bliver misforstået, og
der rejser sig røster om forskelsbe-
handling.
Forholdene på „Disko" er ikke de
allerbedste. Det er som sagt et gam-
Kalune inigssamik inimingningi-
kåine ilaunigssaK ilimanauteKångilaK.
billitiserérsimagaluartut umiarssuaK
autdlardlufnalersordlo tunuartitaussa-
raut, måko sulivfigtik pissutigalugo
tuaviortumik angalassariaKartut pi-
ssutigalugit. tamåna påsinerdlungne-
KartaraoK. åsit ingmikortitsineK! Ka-
norme avdlatut?
Diskop inai pitsaussuinåungeKaut.
umiarssuatoKarssuarmiuna, Jutho pe-
Katigalugo aserortigagssångortinagag-
ssaugaluaK. kalåliuvdlunilunit angat-
dlatine ilorrisimårnerssuarmik sungi-
usimassaKartunane, sinigfigssaKarane
Diskomut ilauneK misigissaK, uvgu-
nåinaK puigugagsséungilaK.
kisiåniliuna åma nalerKunaviångit-
sok tingmissartorneK isumavdlutigi-
neruvdlugo nunavtine angatdlånerme
ajornartorsiutit iluarsiniarniåsagåine.
silamik påkertikåine tingmissartumik
norKaiussårneK iluaKutaussångilaK.
avdlauvordle umiarssuarmik angala-
neK. aussaunerane nunavtine sila umi-
arssuarmik ångajåmik angatdlateKar-
dlune sapernguvfiukulångilaK. ilau-
ssartåumik nutåliaussumik Ausiang-
nit Nungmut uvdloK unuardlo inor-
dlugit ingerdlaneKarsinauvoK.
piårnerpåmik sinerssortautitårtaria-
Karpugut ilaussunut angatdlåssiner-
mut nalerKutumik, umiarssuarmik —
tåuko piukutagait 13,5 sømilit — siv-
nerdlugit ingerdlasinaussumik. umiar-
ssuit taima sukaitsigissut atomit na-
låne nalerKutingitdlat. handelip siner-
ssortautigssamik pilerssårutå tuavior-
tumik sananeKartariaKarpoK, iluamér-
nerussunigdlo nunaKarfingnut angat-
dlatigssanik pisårtoKartariaKardlune.
tamatuma tungånut handele mingner-
påmik ilaussartåumik atautsimik åtar-
tuissariaKarpoK.
angatdlånikut ilangnerssuaK misigi-
ssarput kingugdliuniardle. kukulug-
torneringoK silagtuatdlautaussarput.
tamatumuna ama sinerssorneK mini-
neKéngikile.
melt skib, som burde have holdt
„Jutho" med selskab, da det blev
sendt til ophugning. Selv for en
grønlænder, der ikke er forvænt med
rejsekomfort, er en tur med „Disko"
på dæksplads en oplevelse, man
ikke uden videre glemmer.
I øvrigt er det urealistisk, hvis man
prøver på at løse de trafikale proble-
mer heroppe med vægt på flyvning.
Når vejrguderne siger nej, er der som
regel intet at stille op. Men noget an-
det er, når det drejer sig om et skib.
I sommertiden er vejret sjældent så
hårdt, at et skib af normal størrelse
er nødt til at ligge vejrfast. Med en
moderne passagerbåd kan stræknin-
gen Godthåb—Egedesminde besejles
på mindre end et døgn.
Vi må meget snart have et passa-
gerskib, der kan honorere kravene til
kystbefordringen, et skib, der kan løbe
mere end de efterhånden klassiske 13,5
knob. Det hører ingen steder hjemme
i en atomtid. KGH’s planlagte kystskib
må fremskyndes, og der må anskaffes
mere tidssvarende både til at klare
lokaltrafikken. Indtil videre må KGH
chartre i det mindste et passager-
skib.
Lad den trafikbommert, vi oplevede,
være den sidste. Af skade bliver man
klog. Det må også gælde kysttrafik-
ken.
Grønlandske arbejdere
skal på erhvervskursus
Som et led i uddannelsen af den
grønlandske arbejdskraft har Arbej-
dernes Oplysningsforbund tilrettelagt
et kursus om produktivitetsproble-
mer. Kurset finder sted i Godthåb i
dagene 16. til 30. september.
Kurset afholdes for tillidsmænd
med deltagere fra de nordligste egne
i Grønland. Blandt de emner, der står
på dagsordenen, er produktivitet, le-
vefod og beskæftigelse, aktuelle sam-
arbej dsproblemer, uddannelsesspørgs-
mål og sikkerhedsproblemer.
Kurset skal ledes af AOF-sekretær
Otto Nielsen. Blandt de medvirkende
er LO-sekretær Jens Ringsgaard-
Knudsen, kontorchef O. Rydeng, Dan-
marks Erhvervsfond og en repræsen-
tant for Dansk Arbejdsgiverforening.
(Kup. 3-mit nangitan)
jangersagkat inatsisitigut ilerKoreritu-
ssaliatigutdlo angnertumik måna av-
dlånguteKartugssångorput, tåssalo so-
cialinspektør Kaj V. Petersen, rådip
tamatumane ilisimåringnigtutut ikior-
tigssarsiarisimasså kingusingnerussu-
kut atautsiminerit ardlåine sujunersu-
siarisimassane, aningaussat ikiorsissu-
tigineKartartut amerdlåssusigssaisa
tamatumanilo pissortatigut ingerdlat-
sinigssap tungaisigut avdlatut ajor-
nartumik landskassip aningaussartuti-
gissartagainik amerdlisitsingitsortug-
ssåungitsut, navsuiauteKarfigissug-
ssauvai.
tamatumale saniatigut pingårute-
KardluinartussugssauvoK ikiuissarner-
mut tungatitdlugit ikiuissarfit suliv-
feKarfitdlo mikingitsumik piorsarne-
Karnigssåt. mérårKanik paorKingnig-
fit, nålungiarssungnut angerdlarsi-
mavfit, mérKanik mingnernik paor-
Kingnigfit, børnehavit børnehjemitdlo
sanaortortariaKåsåput, kisalo anåna-
nik ikiortariaKartunik ikiuissarfeKa-
lernigssaK inungnutdlo atausiåkånu-
nerussoK ikiuissarnermut tungassuti-
gut sujunersuissarfeKalernigssaK pi-
ssariaKardluinalersugssauvoK.
tamåkualo saniatigut inusugtut a-
kornåne sulivfigingningnermut tu-
ngassumik ungdomsklubinik, lærlingi-
nut angerdlarsimavfingnik timerssor-
tarfingnigdlo landsrådip sulissutiging-
ningnialernera åma aningaussanik a-
tugagssivfiungitsornaviångitsoK er-
Karsautigigåine påsissariaKarpoK u-
kiut tugdliutut landskassimut angner-
toKissunik nangmagagssaKalersitsissu-
sassut, nangmagagssatdlo ima angner-
tutigiput landskassimut kisermautiti-
nigssait ajornakusortugssångusavdlu-
tik. taimåitumik suliagssat taméko
nåmagsiniarneKåsagpata Danmarkime
mérKanik inusugtunigdlo isumaging-
nigtoKarfingnik nangminerssortunik
nålagauvfingmigdlume angnertuneru-
ssumik suleKatigingningniarnigssaK
pissariaKalersugssauvoK.
taimåtaoK kigsautiginåsagaluarpoK
ilagingne sulissussut måne Kalåtdlit-
nunåne Danmarkimitunut nalerKiut-
dlugit uvdluinarne inunerme suniute-
Karnerungåtsiartut inungnut atausiå-
kånut sujunersuissarnermikut avdla-
tigutdlume ikiusinaulisassut, taimaili-
ornermikut piuminaitsorsiuterpagssuit
uvdluinarne akiorniagkavta anigorne-
Karsinaunigssånut taper ser suivdluar-
sinåusangmata. påsisimasoråra ilagit
pissortaisa tungånit suliagssamut ta-
matumunga soKutigingningneKardlu-
nilo akuerssårneicardluartoK, neriuti-
gåralume tamatumane pilerssårutit
sulissutigineKaralugtualersut kingune-
k ardluarumårtut.
landshøvdingekarfing-
mit nalunaerut
Kangerdlugssup kujåmut sineriåta
ilua’tungåne umingmårKat 13 nunigu-
neKarnerånut tungatitdlugo mauna
ersserKigsarneKåséput umingmait pi-
niarKussaungitdluinarnerånik aulaja-
ngersagkat atortussut. tåuko taineKar-
simåput Kalåtdlit-nunånut ministere-
Karfiup nalunaerutaine junip 11-iåne
1958, Kalåtdlit-nunåne umingmait er-
KigsisimatineKarnerat pivdlugo. aula-
jangersagkat tåuko imatut OKauserta-
k ar put:
§ 1.
mauna aula jangersagkat Kalåtdlit-
nunåne atortugssåuput Scoresbysund-
ip erKåtalo avatåne åma aulajanger-
sagkane, nalunaerut nr. 218, julip 31-
åne 1956, Tunup avangnåne erKigsi-
simatitsineK pivdlugo, nunap ilaisa
taineicartut avatåne.
§ 2.
umingmangnik autdlainiarnigssaK
umatitdlugitdlo tigusiniarnigssaK ta-
marme inerterKutauvoK.
§ 3.
Kimugsit umingmaKarfikortut King-
minik ingiatdlortaKartåsångitdlat.
§ 4.
§ 2 åma 3-me taineKartunik inerter-
Kutinik uniorKutitsissut akilisitåuså-
put.
§ 5.
nalunaerut tamåna ernmaK atuler-
POK.
åmåtaordle auvariat KinuvigineKar-
put mana tugtuniarfiup nalåne, u-
mingmangnik nunigussivfik, piniarfi-
gerKunago.
landshøvdingeKarfik sivnerdlugo
Jak. Karup Pedersen.
kalåtdlit angnerussunik
atorfigdlit
ukiune Kångiutune OKartoKartåinar-
simavoK teknikip, inutigssarsiuteKar-
nerup, atuarfeKarnerup perKingnig-
ssamigdlo isumagingningnerup tu-
ngaisigut danskit nålagauvfiata tu-
ngånit sulissussiniardluarneKarsima-
ssok, taiméikaluartordligoK kulturip
inugtutdlo inunerup tungaisigut ang-
nikitsuinarmik suliniarneKarsimav-
dlune suliniarneKarsimångivigdlunilu-
nit. isumaKarpunga danskit nålagauv-
fiat pissutigssaKardluardlune tamatu-
ma tungåtigut tunuarsimårniarsima-
SSOK.
uvanga nangmineK isumaKartu-
åinarsimavunga kulturip Kåumar-
sagauneruvdlo tungaisigut sulini-
arne k sapingisamik angnertuner-
påmik kalåtdlinut nangminernut
tungatiniarssarissariaKartOK.
uvdlume takusinångorsimavarput
kulturip Kåumarsaineruvdlo tungaisi-
gut atorfit angnerit kalåtdlinik inug-
talerneKarsimalersut. tamatumane tai-
neKarsinåuput skoledirektøre, radiup
pissortå, Kåumarsainerme pissortaK,
Atuagagdliutit årKigssuissuat kisalo
Knud Rasmussenip højskoliane Sisi-
miunitume sujuligtaissoK. angutit ta-
mékua ukiune aggersune kulturikut
ineriartortitsinerup sujulerssugarinig-
ssånut pisorKamitdlo nutåmut ikår-
sårtitsiniarnigssamut suliagssaru j ug-
ssuarmik isumagissagssaKardlutigdlo
mikingitsumik akissugssauvfeKartug-
ssåuput, isumaginiartugssåusavdlugu-
lo ukiune måkunane pigalugtualersu-
nik inuit pissariaKarneratutdle påsi-
siniarnigssåt.
suliagssaK tamåna nåmaginiarneKé-
sagpat pissariaKardluinartuvoK inuit
tamåkua kalåtdlinit nålagkersuinerup
tungåtigut suliaKartunit tapersersor-
neKåsassut, tamatumanilo mingneru-
ngitsumik landsrådimut ilaussortat
suleKatauniartariaKarput. tamatumu-
ngale peKatigititdlugo OKautigineKar-
tariaKarpoK inuitaoK tungånit piumå-
ssuseKartariaKarmat suliniarnerme ta-
matumane pissortaussunut maleruni-
arnigssamut ajungitsumigdlo ikiuku-
måssuseKardlune isumaKardlunilo su-
leKatauniarnigssamut.
taima OKardlunga rådip ilaussortai
1962-ime landsrådip sulinigssånut ti-
kitdluarKuvåka.
angutit
pujortagarissarpåt-
mamardluartunik Kinigka-
nik tupartalik tamatigut ci-
gåtut pikunartumik tivssa-
rigtuartoK. MANNE nale-
KångilaK — cerutteK sikaus-
saK.
tuberkulose akiorniardlugo suliniartuf tapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
Kysttrafikken
11