Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 25

SPORTEN i GRØNLAND
Kalåtdlit-nunåne sporte
Danmark silarssuarme nr. 2-uvok
Vi er nr. 2 i verden
At Danmark er verdens næstbedste
sportsnation efter Australien, vil sik-
kert forbavse hovedparten af de godt
fire millioner, der bor i Danmark. —
Men det er vi! Det fastslår simpelt-
hen et af verdens førende sports-tids-
skrifter, det amerikanske „Sports II-
lustrated" med tørre tal.
Også amerikanerne selv er forbav-
sede over resultatet af deres undersø-
gelser, som bringer USA helt ned som
nr. 13, Sovjet som nr. 16 og Vesttysk-
land som nr. 22 af 35 nationer.
Naturligvis fremkommer dette for
dansk sport så glædelige facit simpelt-
hen af måden det gøres på, men fra
amerikansk side fastslås det, at det er
den eneste rigtige og naturlige. Så har
vi jo herhjemme kun at sige TAK.
Nationernes rangliste, som man i
USA vil have den, er skabt ved, at
man simpelthen vurderer nationernes
styrke i hver eneste sportsgren og gi-
ver 5 points til nr. 1, 3 til nr. 2 og 1 til
nr. 3. Det antal points, en nation her-
ved opnår, sættes derefter i forhold
til indbyggerantallet i såvel den på-
gældende nation som i forholdet til
antallet i de øvrige nationer. Derved
er man nået frem til den „helt ret-
færdige“ placering i en „nationernes
rangliste".
I forgrunden i to idrætsgrene
Ranglisten byder på to tal. Det før-
ste er det antal points, en nation har
opnået i en vurdering af i alt 40
sportsgrene. Det andet er pointtallet
udregnet pr. million indbygger. Listen
ser således ud for de første 22 natio-
1. Australien . ... 15 1428
2. Danmark 6 1333
3. Ungarn .... 10 1000
4. Sydrhodesia 3 1000
5. Belgien 8 889
6. New Zealand .... .... 2 800
7. Canada .... 13 722
8. Østrig .... 5 714
9. Sverige . . . . 4 533
10. Italien .... 10 471
11. Czekoslovakiet .... 6 444
12. Puertorico 1 400
13. USA .... 69 383
14. England .... 17 324
15. Sydafrika .... 5 313
16. Sovjet .... 67 312
17. Polen . . . . 9 305
18. Vestindien . . . . 1 286
19. Rumænien 5 270
20. Frankrig . .. . 12 264
21. Holland .... 3 261
22. Tyskland . .. . 18 246
i atletik foran Sovjet og New Zea-
land, medens stillingen i tennis er:
Australien, USA og Italien.
Skulle Danmark have været nr. 1!
Der er i øvrigt den pudsighed ved
den amerikanske udregning, at man
i Tyskland ifølge „Die Welt“ bl. a. har
den indvending imod den, at Dan-
mark skulle placeres som nr. 2 i bad-
minton, og efter dette ville være nr. 1
på listen.
Hertil er dog at sige, at den ameri-
kanske udregning med en tredieplads
bygger på, at vi tabte i Thomas Cup,
hvor rækkefølgen blev: Thailand, In-
donesien, Danmark, så den placering
kan der ikke siges noget til.
Ny dansk rekord
i højdespring
OLE PAPSØE SPRANG 2 METER
En af dansk atletiks store drømme
er gået i opfyldelse. Det sørgede den
unge viborgenser Ole Papsøe for ved
de jyske mesterskaber, da han satte
rekord i højdespring med 2 meter —
et resultat man i denne sæson har set
frem til med forventning, men som
man ikke rigtig har turdet håbe på.
af Ole Papsøe.
Naturligvis var det også Ole Pap-
søes drøm, der hermed gik i opfyldel-
se, men han føler sig ikke sikker på,
at han får lov til at beholde rekorden
længe, Svend Breum, Skovbakken, gi-
ver ham ikke meget efter, og også
han var meget stærkt springende ved
de jyske mesterskaber, hvor han dog
måtte se sig efterladt på 1,95 meter.
OKartoicartugpat sportimik Danmark
silarssuarme tamarme nr. 2-unerar-
dlugo amerdlanerit ugperiumanaviå-
ngikaluarpåt. timerssutinigdle atua-
gagssiat silarssuarme angnerssaisa i-
låt Amerikame naKitartOK „Sports
Illustrated" Kanigtukut taimatut na-
lunaeruteKarpoK.
amerikamiunut åma tupåtdlangna-
runavigpoK, tåssame atuagagssiap
nautsorssuinera maligdlugo USA nr.
13-ingortineKarsimangmat, Sovjet nr.
16-iuvdlune, inuiangnitdlo 35-ussunit
Vesttyskland nr. 22-utinexardlune.
tugdleringniliorsimaneK ericumitsoK
tamåna imailivdlugo nautsorssorne-
KarsimavoK timerssutit åssigingitsut
tamardluinaisa nautsorssutigalugit ti-
merssutinut åssigingitsunut inuiait
sordlit sukalanerssaunerat najorxuta-
ralugo, nr. 1 tatdlimanik pointsinagti-
tardlugo, nr. 2 pingasunik nr. 3—10
pointimik atautsimik, tauva kisitsisit
tamatumunåkut pigssarsiarineicartut
nunap pineitartup KanoK inugtutigi-
ssusianut nalendutardlugit.
danskit timerssutine mardlungne
pissartanut ilåuput
atåne nalunaerssusiame pointsit å-
ssigingitsut mardluk taineKarsimåput.
kisitsisit sujugdleK tåssa timerssutine
åssiglngitsune 40-ne KanoK pissautigi-
ssusermik takutitsissut, kisitsitdlo ki-
ngugdleK tåssauvdlune pointsit Kav-
siunerat nunap KanoK inugtutigissusi-
anut nalerKiutdlugo pigssarsiaK. nalu-
naerssusiame nunat sujugdlit 22 ima
tugdleringneKarput:
1428
1333
10 1000
1000
889
800
722
714
533
471
444
400
383
324
313
312
305
286
270
264
261
246
Danmarkip 6 points angusimavai
tigsiarnermik nr. 1-iunermigut bad-
1. Australien 15
2. Danmark 6
3. Ungarn 10
4. Sydrhodesien 3
5. Belgien 8
6. New Zealand 2
7. Canada 13
8. Østrig 5
9. Sverige 4
10. Italien 24
11. Czekoslovakiet 6
12. Puertorico 1
13. USA 69
14. England 17
15. Sydafrika 5
16. Sovjet 67
17. Polen 9
18. Vestindien 1
19. Rumænien 5
20. Frankrig 12
21. Holland 3
22. Tyskland 18
Kviks otter var i særklasse —
Aarhus kunne slet ikke true den
Danmark har opnået sine 6 points
gennem en førsteplads i sejlsport og
en tredieplads i badminton — de to
eneste af de 40 idrætsgrene, hvor vi
kommer ind på plads.
Interessant er det at se vurderingen
i flere af de øvrige idrætsgrene. — I
fodbold placerer amerikanerne sig så-
ledes: Brasilien som nr. 1 foran Tysk-
land. I cykelløb er rækkefølgen: Bel-
gien, Italien, Frankrig. Sovjet er pla-
ceret som nr. 1 i roning foran Tysk-
land, men det er vist et stort spørgs-
mål, om ikke Tyskland burde være
placeret som nr. 1 her. USA er nr. 1
Det store festfyrværkeri: otterløbet
som afslutning på danmarksmester-
skaberne i roning på den idylliske
Sorø sø fusede helt ud.
Efter århusianernes overbevisende
sejr og danmai’ksmesterskab i firer
med styrmand ved en smuk og kraft-
fuld roning, var man spændt på, om
jyderne, som den snu og dygtige træ-
ner „Carl Johan" holdt tilbage fra
Bagsværd regattaen, kunne give
„Kvik" en lige så fantastisk kamp som
tyskerne på Bagsværd.
Men der blev ingen bukser af det
skind. Kvik’erne dominerede løbet ef-
ter behag. I det livlige letroede vand
med medvind kom deres glimrende
teknik helt til deres ret. Den største
fare for Kvik’erne var, at det tunge
mandskab i den lille båd skulle stikke
for dybt og hænge fast. Men de slap
vandet godt og hurtigt i en glidende
og uimodståelig rytme. Båden gik, som
Danmarks a-landshold blev
nr. 3 i trelandskampen i atletik
FLERE PÆNE DANSKE RESULTATER
Danmarks a-landshold i atletik
måtte på ny nøjes med 3. og sidste-
pladsen i kampen mod de to stærke
atletiknationer. Sveriges og Finlands
b-landshold. Finland sejrede meget
sikkert med 171 points foran Sverige,
der fik 136,5 points og Danmark med
117,5.
I den danske lejr kunne man dog
glæde sig over hele tre førstepladser,
noget man ikke er forvænt med i op-
gørene mod Sverige og Finland. De to
blev vundet af de to veteraner, Aksel
Thorsager, som i kuglestød nåede ud
på 16,98 meter, og Thyge Thøgersen,
hvis uimodståelige spurt afgjorde
10.000 meter løbet til hans fordel.
Den tredie danske sejr tegnede den
unge Jørgen Busch sig for i 200 meter
løbet, som han vandt i 22,2 sek. Han
viste dermed med al tydelighed, at
hans udtagelse til landsholdet var be-
rettiget.
DE OVERGIK IKKE SIG SELV
Trods fine baneforhold var der in-
gen af de danske deltagere, der over-
gik sig selv, og der blev ikke noteret
rekorder. Orla Bang fra Esbjerg blev
nr. 2 i hammerkast med 55,95 meter,
Bent Jensen besatte 3. pladsen i 200
meter løbet med 22,4, og Preben Kri-
stensen, Charles Andersen og Jørgen
Jensen hentede alle point i deres 4.
pladser i henholdsvis 400 meter hæk,
10.000 meter løb og stangspring, men
i for mange af øvelserne måtte dan-
skerne nøjes med de beskedne place-
ringer til sidst i feltet, og de kunne
på intet tidspunkt gøre sig håb om at
nærme sig konkurrenterne i pointtal.
mintonimigdlo nr. 3-unermigut, tåssa-
lo timerssutinit 40-ussunit Danmarkip
nunanut avdlanut nagdlersuvfigissa-
tuai.
timerssiititigut avdlatigut inuiait
sordlit pissaunerunerisa tugdlering-
nilersornere imaica erKumikulugtorta-
icaraluarput. sordlo arssamik Brasilien
nr. 1-iutineKarsimavoK Tyskland tug-
dlerititdlugo. cyklernermik tugdle-
ringnere imailisimavait: Belgien, Ita-
lien, Frankrig, iporssunermik Sovjet
pissartautineKarsimavoK Tyskland nr.
2-jutitdlugo, tamatumane ei'Korneru-
simåsagaluarpoK Tyskland nr. 1-iuti-
neKarsimassugpat. atletikimik USA
nr. 1-iuvoK Sovjet tugdlerssortauvdlu-
ne New Zealandilo nr. 3-uvdlune, ten-
nisimigdlo tugdleringnere ukuput:
Australien, USA kisalo Italien.
Danmark nr.
1-iussugssåungikaluarnerdlune?
soKutiginartuvoK tusåsavdlugo
Tysklandime atuagagssiaK Die Welt
agdlagsimangmat Danmark badmin-
tonime nr. 2-utitariaKaraluarnerar-
dlugo, taimåisassugpatdlo tåssa Dan-
mark silarssuarme nr. 1-iussugssångu-
sagaluarpoK.
tamatumungale tungatitdlugo oKau-
tigineKarsinauvoK kingugdlermik si-
larssuarme badmintonimik mesterig-
ssarsiunerme Danmark Thailandimut
Indonesiamutdlo ajorssarsimangmat,
taimalo badmintonime Danmarkip nr.
3-utineKarnera akerdlileriagagssau-
gunarane.
nunat pingasut atletikimik lands-
kampenarneråne danskit nr. 3-uput
de ville have det, og allerede ved 1000
meter havde de erobret et forspring
på tre længder. Og de holdt uden be-
svær forspringet og vandt i 6,01,8
mod Århus’ 6,09,0.
Kumut pigsingnerme
dansk rekord nutåK
Ole Papsøep 2 meter
Kulåusimavå
danskit timerssortartut akornåne
kigsautaujuarsimassut ilåt piviussu-
ngortineKarpoK. piviussungortitsissoK
tåssa viborgimioK inusugtOK Ole Pap-
søe jyllandimiut atletikime mesterig-
ssarsiuneråne Kumut pigsingnerme 2
meter Kulautdlugo dansk rekordertår-
simassoK. aussaK-måna 2 meter Dan-
markime anguneKarsinaunersoK piså-
ngatigineKarsimavoK, nauk amerdla-
nerit ilimagerpiarsiméngikaluaråt.
2 meterip angunigsså soruname åma
Ole Papsøep kigsautigissatoKarssuarå,
månalo angoréraluardlugo taimåitOK
ilimasumissångitsorsinåungilaK sivit-
sungitsoK rekordertåne Kångerneita-
ratarsinaussoK. Svend Breumip, Skov-
bakken, Kånginiarssuatårnigsså ilima-
navigpoK, jyllandimiutdlume mester-
skabeKarneråne pigsigdluatåvigtarsi-
mavoK, 1,95 meterile angugaluardlu-
gulo Ole Papsøemut Kimatitorsimav-
dlune.
Kumut pigsingner-
mut dansk rekord
ivsåinånguaK Tysklandimuf atletik-
imik landskampeKarnerme Kumut
pigsingnermut Svend Breum dansk
rekordertårsimavoK 1,98 meter Kulåu-
simagamiuk. rekordile tåuna sivisu-
lårtumik atatineKångilaK, tåssa igpag-
ssånikut Ole Papsøep 1,99 meter a-
ngusimangmago.
danskit ardlaligtigut
angussaKardluarsimåput
danskit atletikimik a-landsholdé ki-
ngumut ajorssarsimåput, tåssa nunat
atletikimik pissauneroKissut mardluk,
Finlandip Sverigivdlo, b-landsholdé
unangmigaluardlugit. landskampime
Finland ajugaorujugssuarsimavoK 171
pointsinagdlune, Sverige nr. 2-uvok
136,5 points Danmarkilo kingugdli-
kuvdlune 117,5 points.
danskitdie unangmissuisa tugdlusi-
matigingitsungilåt unangmissutimik i-
lait pingasut nr. 1-iuvfigigamikik,
Finland Sverigilo unangmissarititdlu-
git tamåna KaKutigoraluaKingmat.
danskit ajugaussue mardluk tåssa i-
nusugtuaraujungnaertut, Aksel Thor-
Verdensrekord i
længdespring for damer
Den russiske længdespringer Tatja-
na Tjelkanova har forbedret sin egen
officielle verdensrekord i længde-
spring med én centimeter ved at hop-
pe 6,49 meter. Hun har dog den 10.
juni i Leipzig opnået et bedre resul-
tat, da hun nåede ud på 6,55 meter,
men dette resultat er endnu ikke
anerkendt.
arnat sujumut pigsingneråne
verdensrekord
rusit arnat sujumut pigsigtartuisa i-
låt Tatjana Tjelkanovap sujumut pig-
singnerme verdensrekordine 1 cm-i-
mik akimorsimavå 6,49 meter pigsig-
simagamiuk. 10. juni Leipzigime u-
nangminerme. 6,55 meterersimagaluar-
POK, angussåle tåuna rekorditut sule
akuerineKångilaK.
rekordertartoKångitsorpoK
unangmivfigigsåraluaKalutigdle
danskit unangmissue rekordertårtoKå-
ngitsorput. Orla Bang EsbjergimérsoK
hammerkastimik nr. 2-uvok 55,95 me-
tererdlune.
sager kuglestødimik 16,98 meterersi-
massoK kisalo Thyge Thøgersen 10.000
meterimut arpangnerme pissarnermi-
sut aputilernermine tamaviårssuatår-
dlune ilaminik katagtisimassoK.
danskit ajugaussuisa pingajoråt 200
meterimut arpagtartoK inusugtOK Jør-
gen Busch 22,5 sekundersimassoK.
Puskas Støvlen
den ideelle fodboldstøvle
„Super" m. gummi og læder-
sål .................. 69,50
„Spain" m. gummisål
(sko) ................ 56,00
Alle de sidste nyheder inden-
for fodboldudstyr i Danmarks
største forretning i fodbold.
ALT TIL AL SPORT

ANGLI
Skjorten
-e4v ctcftåf
Angli — ilugdleK pitsak!
KAST
MED ET SEEFAB
STÅLSPYD
Det aerodynamiske, strømlinede
SEEFAB spyd når De længst med.
600 — 700 — 800 gr.
Godkendt for olympiaden
i Rom 1960.
Puskas-kamigpait
arssautigssarKigsut
„Super" kuminik amernigdlo
alulik ............. 69,50
„Spain" kuminik amernigdlo
alulik skut ...... 56,00
arssåunermut atortugssanik
nutårsiagssat sutdlunit ar-
ssåunermut tungassunik Dan-
markime niuvertarfit angner-
ssåne pineKarsinåuput.
sporflmuf tungassut sQtdlGnif
STADION SPORT
Østerbrogade 79, København 0
nauligax sisak SEEFAB nauligautigluk
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30—32, København K.
25