Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 20
6 milliarder mennesker på Jorden om 40 år I dag er der 3 milliarder, og deraf lever 1,8 milliarder under sultegrænsen Videnskabs-kongres I Genf med 2500 deltagere fra hele verden skal søge løsning på overbefolkningens vældige problemer Vi er i dag 3 milliarder mennesker på Jorden. For ti år siden var vi 2,5. Om mindre end 40 år er der 6 mil- liarder. Om yderligere 30 år er tallet — såfremt væksten fortsætter i sam- me stigende tempo som nu — 12 mil- liarder. Og 20 år senere, i vore børne- børns levetid, 24 milliarder. Af de nuværende 3 milliarder men- nesker lever 1,2 milliarder under go- de eller forholdsvis gode kår. De re- sterende 1,8 milliarder får gennem- snitligt under 2000 kalorier daglig, der er grænsen hvor underernæringen be- gynder. Tre femtedele af Jordens be- folkning går sultne i seng hver aften. En femtedel kan spise sig mæt hver dag. Den sidste femtedel lever i over- flod — men overfloden er dog ikke større, end at hvis samtlige over- skudslagre af korn i USA og Canada, verdens kornkamre, blev delt ud mel- lem de 1,8 milliarder mennesker, der sulter, ville det svare til næringsvær- dien i en kop ris til hver hveranden dag. Og der kommer 100 millioner flere munde til, der skal mættes, hvert eneste år. VERDENS-VIDENSKABEN MOBILISERET Dette er vor tids største og mest alvorlige problem, og hele verdens tekniske, biologiske, kemiske, medi- cinske, sociologiske og statistiske vi- denskab er sat ind på at løse det. Men- PH0N0-TRIX TRANSISTOR BÅNDOPTAGER Kr. 395.- •xcl. mikrofon FORLANG SPECIALBROCHURE HOS RADIOFORHANDLEREN IMPORT. PRODE HERLØV * CO., KBH. K. neskehedens fremtid er afhængig af, at en løsning findes, og at denne løs- ning findes indenfor et kort åremål. Jordens befolkningsproblem er i dag en langt alvorligere fare for menne- skenes fortsatte tilværelse end atom- bomber, brintbomber og neutronbom- ber. Det er den statistiske videnskab, der har gjort opmærksom på problemets alvor. En række sammenstillinger af internationale statistiske publikatio- ner har pludselig åbnet de verdens- omspændende humanitære organisa- tioners øjne for den fare, der truer med at blive akut. FAO og Unesco mobiliserer imod den. Politikerne i FN nægter derimod at tro på den. — Endnu så sent som i fjor forkastede FN’s generalforsamling et dansk- svensk forslag om støtte til udbredel- se af kendskab til børnebegrænsende metoder. De katolske lande sagde nej af religiøse grunde, udviklingslandene og Sovjetblokken af militære. FRA 160 TIL 3000 MILLIONER MENNESKER Omkring Kristi fødsel var Jordens samlede befolkning 160 millioner mennesker. Det havde varet ca. 700.000 år at blive så mange. Da Gorm den Gamle regerede i Danmark 8— 900 år senere, var der 300 millioner. På Christian den Femtes tid var tallet fordoblet til 600 millioner. Det havde også taget 800 år. Den næste fordob- ling var fuldbyrdet 150 år senere. Om- kring år 1900 boede der 2 milliarder mennesker på Jorden. På 60 år er vi blevet 1 milliard flere. Hovedparten af denne tilvækst ligger i de sidste tiår, og den er i voldsom tiltagen. Årsagen hertil er den medicinske og den kemiske videnskabs indsats. Den lange række af vor tids nye medicin- ske præparater har overalt på Jor- den forlænget levealderen og for mindsket børnedødeligheden. Og de kemiske præparater har i væsentligt omfang udryddet de smittebærende skadedyr. I 1945 og 1946 blev vældige sumpstrækninger på Ceylon over- sprøjtet med DDT fra flyvemaskiner, og milliarder af malariamyg blev dræbt. I løbet af eet år gik dødelig- hedspromillen ned fra 20,3 til 14,3. Den er i dag under 9. I de forløbne 16 år er Ceylons indbyggertal steget fra 6,8 til 10,5 millioner. Det vil i 1980 andrage 20 millioner. Savner De lys? KaumarKutigssaileKivit I løbet af de sidste 5—6 år har vi leveret over 100 el-aggregater til Grønland. Stationære og transportable, benzin- og dieseldrevne, for jævn- og vekselstrøm, kort sagt til ethvert formål. Vi sender Dem gerne udførligt prospekt- og prismateriale. Type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50 perioder, med luftkølet 2-takts benzinmotor SACHS, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m i standardudførelse som leveret til Ministeriet for Grønland. Kan opstilles hvor som helst og give strøm til belysning, radio og elværktøj m. m. ukiut 5—6 ingerdlaneråne ingn&tdlagissiutérKat 100 sivnigdlit Kalåtdlit- nunånut tunisimavavut: nikftagåungitsut angatdlåneKarsinaussutdlo, benzinatortut solåritortutdlo, jævnstrømimut vekselstrømimutdlo, naltsumik OKautigalugo Kanordlunit ftut. plumaguvit p&sfssutigssanik åssigingitsunik nagsisinauvavtigit. type BV, 1000—1200 watt, 220 volt enfaset vekselstrøm, 50-eriardlune ni- kitartoK, SACHS-imik benzinatortumik 2-taktimik motorilik, Stamo 100, 2,75 hk ved 3000 o/m grønlandsministeriamut tunineKartartutut itoK. su- milunit ivertineKarsinauvoK, Kutdlemut, radiomut såkfltinut ingnåtdla- giatortunut il. il. sarfalersdtigalugo. *'/s£€e&tlic Vesferbrogade 181, København V. Tlgr.adr.: ELMOTOR Specialister I el-aggregater BEFOLKNINGSBALANCEN I FARE Den lavere dødelighed og den læn- gere levealder er nemlig ikke blevet modsvaret af en tilbagegang i fødsels- tallet. Det er stadig lige stort. Derfor vokser befolkningen så stærkt. Nøjagtigt det samme som på Ceylon ser man overalt i udviklingslandene. Takket være de moderne præparater går dødeligheden stærkt ned og leve- alderen stærkt op, mens tallet af bør- milliard indere mod nu 400 millioner. Eller sagt på en anden måde: Ud- viklingslandene omfatter nu 65 pro- cent af Jordens befolkning, industri- landene (USA, Sovjet, Vesteuropa, det subtropiske Latinamerika og Japan) 35 procent. I år 2000 — et årstal, som halvdelen af Jordens nuværende be- folkning har rimelige chancer for at opleve — vil udviklingslandenes be- folkning udgøre 80 procent af Jordens indbyggertal, industrilandenes kun 20 procent. Da de tekniske fremskridt og den deraf følgende udviklings-menta- litet så ganske overvejende findes i industrilandene, er der mere grund til at tro, at kløften mellem de to for- mer for menneskesamfund udvides og uddybes i løbet af disse 40 år, end at hjælpen til u-landene, hvor stor den end bliver, gør kløften mindre. MINDRE MAD TIL FLERE MENNESKER De politiske konsekvenser af denne forholdsmæssige formindskede pro- duktion og savnet af den mad, indu- strilandenes befolkning har forøget deres forbrug med. Det betyder, at antallet af mennesker, som sulter, er steget endnu stærkere end den stærke befolkningstilvækst i udviklingslan- dene. MULIGHEDERNE FOR FORØGELSE AF FØDEVAREPRODUKTIONEN I løbet af de næste 40 år skal føde- vareproduktionen på Jorden tredob- les, hvis mad i nødvendigt omfang skal være til rådighed for Jordens befolkning. Dette skulle ikke være teknisk umuligt. Af Jordens faste overflade på 13,5 milliarder hektarer bliver i øjeblikket ca. 1,3 milliarder udnyttet som ager. Dette areal kan, mener landbrugsvi- denskaben, udvides til ca. 4 milliarder hektarer ved kultivering, afvanding og overrisling. Endvidere vil en for- øget produktion og anvendelse af 30RDFNS BEFOLKNING I MILUONM Befolkningsudviklingen på Jorden fra 7000 år før Kristi fil i dag. Billedef sfammer fra def tyske ugeblad DER SPIEGEL. nunarssuarme inuif amerdliartornerat ukiumit 7000 Kr. inung. sujornagut uvdlumimut. assi I i a k fauna pineKarsimavoK tyskit avisiånif DER SP1E- GELimit. nefødsler er uændret. Dette vil i løbet af få år totalt forandre hele befolk- ningsbalancen på Jorden. Den teknisk højt udviklede hvide race har nemlig ikke en tilsvarende stor befolknings- tilvækst, selv om den også tager til. Den har haft sin store vækstperiode i tiden fra 1800 til 1900, da eksempel- vis Englands befolkningstal steg fra 16,1 til 41,8 millioner, Tysklands fra 24,6 til 56,4 millioner og Ruslands fra 37 til 111 millioner. Hvis den udvikling, som nu er i gang, fortsætter uændret — og fore- løbig tyder intet på andet — vil ind- byggertallet i den vestlige verden i lø- bet af de næste 40 år stige fra 0,8 til 1,2 milliarder mennesker, østblokken fra knapt 1 til 2,4 milliarder og ud- viklingslandene fra 1 til 2,6 milliarder mennesker. Der vil være 1,7 milliarder kinesere mod nu 700 millioner og 1 tåssåuput Kalåt- dlit-nunåne reje- nut Kalorssu.it a- torneKarnerssait. Den kongelige grønlandske Handelime piårnerpåmik pisia- rineKarsinåuput. forskydning kan enhver drage. De so- ciale og ernæringsmæssige er hoved- temaet for en FN-konference i Genf i denne sommer, hvor 2500 viden- skabsmænd fra hele verden samles for at rådslå om de metoder, med hvilken industrilandene ved hjælp af deres videnskab og teknik kan hjælpe ud- viklingslandene. Det er en cadeau til Danmark og Sverige, at spørgsmålet om fødsels- begrænsning er et af hovedpunkterne på kongressens program, men i øvrigt er det først og fremmest Jordens fø- devareproblem og dets løsning, der står til debat. I løbet af de sidste 100 år er Jor- dens indbyggertal blevet fordoblet, men takket være bedre bearbejd- ningsmetoder, forædling af plantesor- terne og udvidelse af de dyrkbare jordarealer er fødevaremængden i lø- bet af samme perioder forøget to og en halv gang. Denne gunstige udvik- ling, der betød, at antallet af sultende mennesker både reelt og procentvis gik tilbage, er imidlertid ikke længere til stede. Fra 1950 til i dag er menne- skemængden på Jorden vokset med 11 procent, men fødevareproduktionen kun med 7 procent. Der er altså i dag mindre mad til hver person på Jor- den, end der var i 1950, og da indu- strilandenes befolkninger har forøget deres forbrug, har udviklingslandenes befolkninger måttet bære både den \ristensens VAADBINDERI % SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABL.1879 Hollandimiut kavfiliat aserorterdluarsimassoK kavfe akuserneicdngitsoK pikunardluinartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigissoK REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugfartuf angafdléfagkal afornikut — oxalugtarfuvdlo nOtai 10 85,00 kr. + nagsiunerata akla lléngutdlu- go tigunerane akiligagssångordlugit nagslunekåsåput kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København perKingnardlunilo puatdlarnartoK kunstgødning kunne sætte udbyttet væsentligt i vejret. Hver ton kunst- gødning giver et merudbytte, der svarer til 11 menneskers årsforbrug. I 1953—54 var verdensforbruget af salpeter 6 millioner tons. Der er be- hov for 60 millioner på den agerjord; der i øjeblikket er i brug. Når arealet udvides, må kunstgødnings-produk- tionen yderligere forøges. Den androg — for salpeter, kali og fosfat — i 1953—54 i alt 20 millioner tons. I år 2000 vil der være brug for 720 millio- ner. Havenes fiskerigdom bliver langt fra udnyttet, som den kan. Det gælder specielt de dele af havet, som ligger langt fra tæt befolkede kyster. Her er store reserver, der kan mobiliseres ved rigtig teknik, herunder dybfrys- ning og konservering i flydende fiske- fabrikker som dem, der nu næsten udelukkende anvendes af Sovjet. Og- så kultivering og rationel dyrkning af havets planteafgrøder indgår i planer- ne. Det er her påny Sovjet, der ligger i spidsen med undervandsforsøg langs den baltiske Østersøkyst. 800 MILLIARDER KRONER Industrilandene kan med deres vi- denskab og deres teknik give betyd- ningsfulde bidrag til, at madforsy- nings-opgaven kan løses, men forud- sætningen for, at den kan løses fuldt ud, er, at udviklingslandenes befolk- ninger drages aktivt med ind i løs- ningen, og det forudsætter igen et meget stort oplysnings- og undervis- ningsarbejde. Man kan ikke sætte en afrikansk bonde på stenalderniveau til at køre traktor eller benytte com- biner. Forud for videnskabs-konferencen i Genf er der gået beregninger over det nødvendige kapitalbehov i udvik- lingslandene. Det er for de næste ti år anslået til 70 milliarder dollars el- ler rundt regnet 500 milliarder kroner plus 300 milliarder til undervisnings- væsenet. Den overvejende del af disse 800 milliarder kroner skal skaffes af industrilandene som hel eller delvis gratis eksport til udviklingslandene af maskiner, fabrikker, værktøj og vi- den. Fiskenetiabriken »DANMARK« J. C. Tvede A/s Helsingør Fiskenet og garn Kalut Kagssutitdlo 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.