Atuagagdliutit - 16.08.1962, Blaðsíða 10

Fra
LÆSERNE
iRester i meteoriter af liv,
forskelligt fra alt jordisk
Lad være med at komme
med sparekniven nu
Fem grønlandske medlemmer af
Grønlandsudvalget gik ind for, at læ-
rere, præster og teknikere skulle have
dansk løn, mens arbejder- og fisker-
lønninger ikke bør løsrives fra, hvad
produktionen kan bære i Grønland.
Argumentet herfor skulle være, at
man ville fremskynde unge grønlæn-
deres bestræbelser for at uddanne sig.
Det skulle også modvirke, at unge
grønlændere bliver i Danmark efter
uddannelsen.
Uddannelsen er i sig selv en vigtig
ting. Der er mange unge mennesker,
som hellere end gerne vil uddanne
sig, men der er ingen plads til dem
alle på ungdomsskolerne. Der er også
nogen, som er bange for, at produk-
tionen vil blive hæmmet, hvis der er
for mange unge mennesker, som vil
uddannes.
Hvad mener man med, at fiskerløn-
ningerne ikke bør løsrives fra, hvad
produktionen kan bære? Skal det for-
stås på den måde, at man er i gang
med at bane vejen for, at Grønland
bliver selvstændig? Man siger ellers,
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
A TOKIT!
Færøsk båd,
4 år gammel, 29 fod, 14/18 HK
med selvstart og fiskelup samt
telefon, velegnet til fiskeri, i god
stand, til salg.
Arngrim Johannesen,
Færingehavn
Store fine billeder med
AGFA CLACK
angisunik kussanartunigdlo
assiltumassune assilissut Agfa Clack
åssilissat angissusiat: 6X9 cm. Ka-
nigtuarKamut åssilissutausinaussoK.
KåumåtdlagtartulerneicarsinaussoK.
Billedformat:6X9 cm.
Indbygget forsatslin-
se. Blitz-synkronise-
ret.
Kåumåfdlagfaut
AGFA
CLIBO-
BLITZER
Sammenklappelig.Let
håndterlig blitzer til
batteri, 22,5 v.
Kaumassortå eKiterneicarsinaussoK.
påssukuminartuvoK batterilerneKar-
sinauvdlunilo 22,5 v.
Tuxhamimik motoreKaråine erngu- atautsimik, mardlungnik pingasu-
makasigpoK nåme nigdlo cylinderilik. 12—390 HK-lik
lux HAM
motåritsialagssuaic silarssuarme tamarme tusåmanilik
Kvalitetsmotoren med verdensry
llllllliillllliiiiillltlliiilllllliiilllllliiiillilliiiilllllliiiilllllinalllllli
tuxham A/s . København valby • c. 88 16
IIIIIIHIIHIIIIIIilHIIIIIIIIIIIIHIIIIIIIIIIIIIIIIIHIIIHHIIIIIHIIIIIIIIIIIll
Sensationer fra verdensrummet fremdraget af amerikanske videnskabs-
mænd. — Forsteninger, der kan stamme fra planet udenfor vor eget
solsysten
at Grønland er et U-land. Eller skal
det forstås således, at Danmark er
forpligtet til kun at give et snævert
udsnit af befolkningen heroppe en
ordentlig løn?
Det er selvfølgelig rart, når der kan
være balance mellem lønninger og
produktion. Men det er ikke rigtigt i
disse udviklingsår, hvis lønninger
skal fastsættes efter produktionens
evne. Det lugter også for meget af
kolonisation. Det var nemlig det
princip, som Danmark fastholdt over-
for Grønland, indtil nyordningen be-
gyndte.
Lad være med at komme med spa-
rekniven i det kritiske øjeblik. Giv os
hjælp til selvhjælp. Når der er skabt
grundlag herfor, bliver det meget let-
tere for os at føre udviklingen videre.
Vi er skuffet. Vi havde håbet på, at
det var lykkedes grønlandsudvalget
at finde frem til en tilfredsstillende
lønordning her i foråret. I dag er der
ikke ret megen forskel på priser i
Danmark og i Grønland.
Det er beklageligt, at man nu vil
indskrænke anlægsvirksomheden. —
Danske virksomheder og håndværke-
re mister noget derved, men dette er
ikke at sammenligne med, hvad det
grønlandske samfund går glip af.
Der er sket en politisk deling i
grønlandsudvalget. Hvad forstår man
ved det? Er det ikke sådan at forstå,
at man har udsat arbejdet med at løse
lønproblemer i det kritiske øjeblik?
Jeg er måske for dum til at fatte den
virkelige mening med det.
Thomas Berthels, K’ornoK.
To fremtrædende amerikanske vi-
Benskabsmænd, dr. George Claus fra
New York universitet og professor B.
Nagy fra Fordham universitet i New
York, offentliggør i det videnskabelige
tidsskrift NATURE meddelelse om op-
sigtsvækkende fund, de har gjort ved
undersøgelse af to kendte meteoriter.
Undersøgelserne er på de forskellige
stadier foretaget i samarbejde med i
alt tolv videnskabelige eksperter, og
undersøgelsernes objekter har været
prøver fra den såkaldte Orgueil-me-
teorit, som faldt i Sydfrankrig i 1864,
og fra Ivunameteoriten, der faldt i
Centralafrika i 1938.
I prøverne fra begge disse meteori-
ter er konstateret forsteninger af fem
forekomster af organisk karakter, af
hvilke de fire ligner, men ikke er
identiske med kendte jordiske organi-
ske forekomster, medens den femte er
fuldstændig forskellig fra nogen le-
vende jordisk forekomst. De fire for-
steninger, der kan sammenlignes med
jordisk liv, er små, enkeltcellede dyr
af samme slags som de alger, der lever
i havvand og ferskvand.
IDENTISKE FOREKOMSTER
Fundene har vakt uhyre interesse i
den videnskabelige verden, hvor man
de sidste år har beskæftiget sig meget
indgående med studium af meteoriter-
ne — små meteor-sten — og forbere-
der opsendelse af satelliter, der kan
opfange dem udenfor jordatmosfæren
og føre dem ned til laboratorierne i
hermetisk forsegling for at undgå
„indsnigning" af jordisk liv i dem eller
på dem under deres passage gennem
atmosfæren. De undersøgelser af me-
teoriter, der hidtil er foretaget, har
vist spor efter livsformer, uden at det
med 100 procent sikkerhed har kunnet
fastslås, at dette liv har sin oprindel-
se udenfor Jorden. Interessen har spe-
cielt været knyttet til meteoriter, som
indeholder kemiske substanser, hvori
kulstof indgår, fordi disse substanser
kunne være rester efter liv, men et
sikkert bevis har man endnu ikke haft,
fordi kulstof også kan dannes på an-
den måde.
De to amerikanske videnskabsmænd
underbygger deres antagelse af, at de
forekomster, de har fundet, hører til
meteoriterne og ikke er optaget på
Jorden med henvisning til, at fore-
TB og gonorrhoe
Under omtale af tuberkulosebe-
kæmpelsen i Grønland skrev overlæ-
ge P. Krebs Lange engang i tb-ramte
familiers blad „Neriut", at nogen kan
„næsten forbavses, at befolkningen i
Grønland ikke udryddedes fuldstæn-
digt af tuberkulose". Så slemt har det
altså været med tb i Grønland. Efter
en årelang kamp med alle tænkelige
hjælpemidler og med enestående
menneskelig indsats er den frygtelige
sygdom nu ved at komme under kon-
trol.
Der er ganske vist mange faktorer,
der har spillet ind ved tuberkulosens
uhyggelige udbredelse i Grønland,
bl. a. sociale og oplysningsmæssige
forhold, som vi grønlændere trods alt
ikke selv har været herre over. Tu-
sinder af ukendte grave i vort land
kan føres tilbage til uvidenheden om,
hvordan sygdommen og dens smitte
overføres fra et menneske til et an-
det menneske.
Noget andet er med gonorrhoe, den
„nye" sygdom, som nu ifølge de sag-
kyndiges udtalelse er ved at over-
skygge vor i sandhed dyrekøbte sejr
over tuberkulosen. Distriktslægen i
Umanak skrev i sidste nummer af
A/G, at sygdommen er ved at blive en
alvorligere trussel for det grønlandske
folks sundhedstilstand end tuberku-
losen. Det er en nedslående udtalel-
se. Grønlænderne selv har for længst
mistet kontrollen med denne sygdom,
danske lægekræfter har forgæves of-
ret deres dygtighed for at bremse syg-
dommen. Nu må en verdensomspæn-
dende organisation klare ærterne for
os.
Gonorrhoe er ved at blive en folke-
sygdom i Grønland, en sygdom, hvis
udbredelse alene er baseret på men-
neskets dårligste egenskaber, nemlig
løgn, dumhed og ansvarsløshed.
EL.
komsterne er identiske i de to meteo-
riter, skønt de er fundet så langt fra
hinanden som i Sydfrankrig og Cen-
tralafrika og er faldet til Jorden med
så stort mellemrum som i 1864 og i
1938. At der er tale om rester af liv,
slutter de af, at der er fundet spor
livsdannelser under asteroidens over-
flade.
Professor Bernal gør i denne forbin-
delse opmærksom på, at der er fundet
bakterier 4000 fod under Jordens over-
flade i oliekilder, og at visse typer af
levende processer kan gå videre under
sådanne betingelser. Han understre-
ger, at den radioaktive teori er fuld-
kommen hypotetisk, men, siger han,
det er klart, at studiet af de kulstof-
holdige meteoriter må stimulere helt

Et af stykkerne fra Orgueil-meteoritten, der er indgået som led i
de amerikanske undersøgelser. Den faldt i Sydfrankrig 1864.
af celledeling og spor af cellesyrer,
som kun kendes fra levende organis-
FRA ET FREMMED SOLSYSTEM!
Hvis de fortsatte undersøgelser vi-
ser, at de to amerikanske videnskabs-
mænd har ret i deres antagelse, åbner
der sig tre muligheder:
1. Organismerne, som forsteningerne
stammer fra, kan være dannet her
på Jorden for 2 til 200 millioner år
siden og ved et vulkansk udbrud el-
ler en anden naturkatastrofe være
kastet ud i verdensrummet, hvorfra
de derefter er vendt tilbage.
2. Organismerne kan have dannet sig
på en planet, der ligner Jorden, men
findes — eller fandtes — i et andet
solsystem.
3. Organismerne kan være dannet et
eller andet sted i vort eget solsy-
stem.
ELLER FRA ASTEROIDER UDENFOR
MARS!
Stærke grunde, blandt andet fore-
komster, som ikke har noget jordisk
sidestykke, taler imod det første alter-
nativ, således at det antagelig må ak-
cepteres — hvis man i det hele taget
vil akceptere, at der er livsspor, der er
fundet — at det liv, hvis rester er kon-
stateret, er opstået ude i universet.
Det andet alternativ er muligt i prin-
cipet, men videnskaben stiller sig
skeptisk, fordi den har vanskeligt ved
at tro, at en jordlignende planet i me-
get stor afstand fra vort solsystem kan
brydes ned på en sådan måde, at den
kan levere de relativt store kvanta
meteoriter, der i løbet af årene er nået
til Jorden.
Fordelen ved det tredie alternativ —
at organismerne er dannet et sted i
vort eget solsystem — er, at det stem-
mer overens med den opfattelse, at
meteoriterne er brudstykker af en el-
ler flere asteroider, de små himmel-
„kloder", der i størrelse fra en knyttet
næve til 150 kilometer i diameter
kredser rundt om solen mellem Mars
og Jupiter.
RADIOAKTIV VARME
Problemet i denne forbindelse har
hidtil været vanskeligheden ved at fo-
restille sig, at liv kan udvikle sig på
så små himmellegemer, der ikke har
atmosfære, og hvis overfladetempera-
tur ligger nede på minus 50 grader.
Imidlertid har det fremadskridende
studium af radioaktiviteten frembragt
en mulig forklaring, siger den engel-
ske professor J. Bernal fra Birkbeck
College, en af eksperterne i meteorit-
studierne. Asteroiderne kan i kort tid
efter, at de er dannet, være opvarmet
indvendig af radioaktive stoffer med
hurtig nedbrydning. Den varme, som
herved opstår i centret af asteoriden,
vil holde sig i lang tid og forplante sig
ud gennem den lille klode i et sådant
omfang, at den vil kunne understøtte
Forsfenei rest af livscelle, der er ulig
nogen arf af jordisk liv. Dens diame-
ter er en halvtredsindstyvendedel af
en millimeter. Billedet taget fra
„Nature".
nye tanker om livets oprindelse og om
vort solsystem.
Mulighederne for dette studiums vi-
dereførelse vil blive væsentligt for-
øget, når vi indenfor en overskuelig
årrække kan etablere videnskabelige
laboratorier på Månen, hvor der givet-
vis må ligge betydelige mængder kul-
holdige meteoriter. Spor af liv i de
meteoriter, der kommer til Jorden, vil
hurtigt blive ødelagt af vejrliget, hvis
stykket ikke meget hurtigt bringes i
hus. Men på Månen er der ingen atmo-
sfære og derfor heller intet ødelæg-
gende vejrlig.
Geografisk
uorden
Til KGH’s salgsafdeling indgik
for nylig en skrivelse fra Nige-
ria, hvori et firma i Lagos udbe-
der sig tilbud fra Grønland på
levering af ure, radioer, fjern-
synsmateriel, cement m. m., for-
tæller „KGH-Orientering“.
Et par fremmedartede post-
stempler på kuverten skyldtes
uden tvivl, at brevet var stilet til
The Greenland (DAN)
Chamber of Commerce
& Industry
Greenland DAN
Russia, U.S.S.R.
Selvfølgelig var det russiske
postvæsen ikke i tvivl om, at
brevet skulle tilgå KGH, men en
forsinkelse på 3 uger var dog
uundgåelig. Vi håber, at det
grønlandske postvæsen vil gøre
gengæld, hvis vi en dag skulle få
et brev adresseret til Kamtschat-
ka, Grønland.
10
i